Arkiv | Påske RSS feed for this section

Julen varer lige til påske.

26 mar

Jeg ved ikke med jer, men jeg er ganske ude af stand til at komme i påskestemning med alt det sne der ligger og flyder.

Jeg jamrede – den første påske på Æblebakken – højlydt over min manglende påskepynt. Nu er vi vendt hjem til netop denne påskepynt, og skæbnens ironi vil at jeg er såret og ikke kan gå. Uden at være fastklistret et sæt krykker.

Og der er altså ting der ikke vil have særligt godt af en dingletur i en skuldertaske påhæftet undertegnede. Pustede æg – er en af dem – porcelænshøns er en anden. Derfor har jeg måttet overlade påskeoppyntningen til andre. De som nu lige var i nærheden.

Og uden at være grov kan jeg vist godt afsløre at det ikke er alle mine børn der har lige stor æstetisk sans for udsmykning.

Hvis jeg altså skal sige min mening, men det skal jeg naturligvis ikke. Jeg holdt helt op med at sige min mening, eller næsten, da Divaen som to-treårig kom og satte en meget grim og meget turkis julemand, som hun havde produceret i den danske børnehave i St. Germain en Laye, på en af de nederste grene af mit meget fine juletræ.

Efter denne episode gik det op for mig at der var pæne ting og så var der de vidunderlige kunstværker mine geniale børn havde frembragt. Mit bogmærke som jeg vil begraves med, samt en stribet fiskepude, en fed pingvin og en lodden grå og trekantet høne hører til i den kategori. Sært nok hader de alle fire hver deres frembringelse, men er enige i at de andres ting er søde og finurlige.

Derfor – fordi jeg ikke blander mig så meget – i hvordan det nu lige står og ser ud, ser min påskepynt en anelse alternativ ud. Dette gik først op for mig, da jeg fandt en af de fine høns, stående foruroligende tæt op ad min cupcake-krukke.

Jeg bjæffede ud i lokalet hvad min fine høne lavede der, og Gårdmand Bjørn svarede at den spiste af flødeskummet. Slået af dette stærke argument gav jeg op, men Divaen som bliver 18 lige om lidt, har en meget vågen sans for klassisk skønhed, og i den indgår ikke nærsynede flødeskumssultne høns.

Den konstellation blev derfor rettet og genplaceret på et mere passende sted.

En filt-ægge-guirlande var også blevet hængt op, men enten var sømmet placeret for langt nede, eller også drejede det sig om en lidt mindre person, hvorom alting er der lå næsten lige så mange æg kunstfærdigt slængt hen ad gulvet som hængende på væggen. Også dette stilleben afgik ved en hurtig død, og jeg kan faktisk ikke helt huske hvor filtæggene så blev hængt hen.

Det er hvad det er, men jeg plejer at have en stor krukke med grene som er næsten sprunget ud, med vores fine æg på.

Ingen gå jo ud og klipper de der grene.

Og det er endnu en af de ting der bare er lidt mere udfordrende, på krykker.

Og hvis det er med grene fra haven som med viljen og evnen til at lave noget mad til sin mor, har det lange udsigter. Meget lange.

Følgende lille ordveksling fandt sted i søndags:

Mig: “Jeg er sulten, vil du ikke lave noget mad til mig?”

Zorronaldo: “Hvad vil du da ha’?”

Mig: “Bare noget mad. Ikke noget sødt”

Zorronaldo: “En banan?”

Jeg sukkede og lagde mig tilbage på sofaen i afmagt og håbede på at min søn ville være i stand til at smøre en rugbrødsmad til sin mor.

Det skete ikke. Han kom derimod tilbage, med en mad til sig selv…

Mig (nu ret surt): “På hvilket sprog skal jeg så sige at jeg vil have noget mad?”

Zorronaldo (ganske uforstående): “Jamen du sagde jo ikke hvad du ville have”

Mig: “gggnnnnnnn..”

Hvorpå han rejste sig og gik ud for at lave en rugbrødsmad med spegepølse. Denne gang til mig. Trods alt.

Så derfor går jeg ikke ud fra at der kommer grene i mit hus til påske i år.

Men det er som sagt også lige meget; jeg vil ikke risikere at komme til at hænge julehjerter på dem!

Påsken i år

9 apr

Jeg fik lavet mad til en mindre armé. I flere kapitler. Alles livretter. Af en slags buffetmad forstås. Og kom igen alt for sent i seng, fordi vi så film.

IMG_0938

I går morges var det op og i kirke. Vi er jo naboer, så vi kunne gå derover. Det blev sikkert sidste gang de fik æren af vores tilstedeværelse. Orgelmusikken var skøn begge gange!

Men hvor er sådan en katolsk højmesse altså en gang rod. Vi savner en rolig dansk gudstjeneste med hvide vægge. Og ordentlige salmer. I stedet for al deres messen af Hosianna, halleluja og så trosbekendelsen på latin. Dertil en meget kedelig prædiken, af en art.

Ikke desto mindre, er det en oplevelse at sidde lillebitte i den enorme kirke, sammen med de 3994 andre mennesker. Jo, de kutteklædte mænd der myldrede rundt imellem hinanden deroppe foran alteret, spillede skam for fulde huse.

Der var faktisk mennesker fra hele verden, mest fordi det er en pilgrimskirke og ikke en menighedskirke. Og så fordi det er en kirke til ære for vores lille Thérèse, så folk der lige tror på hende, kommer og fejrer påske.

Det var imidlertid en noget langsommelig affære og 1½ time senere bestemte vi os for, at nu havde denne festivitas varet så længe at vores baller var blevet helt flade og derfor gik vi uden den sidste velsignelse, men mon ikke vi overlever?

Vi gik derfor hjem med god samvittighed.

IMG_0933

Og lavede maden færdig.

IMG_0936

Der var meget mad. Af den ene og den anden slags.

IMG_0937

Og to desserter. Vi kunne ikke helt bestemme os, så det blev til både pavlova og moderne jordbærgrød.

IMG_0946

Så var der æggejagt. Inde i stuen, idet vejret havde bestemt sig for at vise sig fra sin vådere side. Jeg var derfor ubarmhjertig og havde gemt dem godt. Alle fandt dog deres papirlapper så der var almindelig påskeægsuddeling.

Voldsomt forædte så vi en film igen, og på forunderlig vis gik dagen uden vi nåede andet.

Og jeg tror ikke nogen af os skulle have anden mad foreløbig. Eller det vil sige, prinsessen nåede dog at inhalerere en to bouchées de la reine og størstedelen af sit påskeæg.

Hvor er det godt, at vi nu har to ugers ferie til at komme os ovenpå den slags kulinariske strabadser.

Snart påskeferie

5 apr

Når jeg beretter at der er lukket i Danmark i disse dage, og at alle derfor har fri – eller næsten alle – brokker Firkløveret sig gevaldigt. Hvordan man kan bo i et land af overvejende katolsk overbevisning, og så ikke holde fri i den vigtigste højtid, går over deres forstand.

Jeg må så minde dem om, at i Danmark har de ikke to fulde ugers ferie, men kun en uge og en dag. Og i morgen går vi på ferie.

Planer er lagt, der skal fejres fødselsdag, der er gæster som skal passes, og besøg som skal aflægges. Og så skal vi jo lige nå at se de sidste spændende seværdigheder før vi forlader området.

Der er også en fest eller to på programmet, men først og fremmest skal vi holde fri og hygge os.

Hygge os og slappe af inden det går løs med kasser og hurlumhej.

Og vi skal fejre. For det er jo påske – og den mest udbredte måde at fejre højtider på, det er ved at spise. Man spiser bare så meget at man glemmer hvad det egentligt handler om. Det svarer lidt til at man holder fødselsdag uden at vide hvem fødselaren er.

Men der er blevet købt ind, vi skal smovse i lækkerier som snart bliver lidt sværere for os at få fat i. Så vi vrider nydelsen ud af hver enkelt lille dag i vores ferie.

Foreløbigt skal vi lige igennem i dag og i morgen. Og så må holde fri.

Vi glæder os!

Påske 2011

24 apr

Påsken set fra mit kameras vinkel!

IMG_4036

På stranden og finde skaller!

IMG_4018

Og én mere til Mille – éclair aux café et aux chocolats!!

IMG_4048

Påskefrokost.

IMG_4067

Påskeæg på Æblebakken!

 

RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE TIL ALLE!

Påske med tilbehør

23 apr

Jeg ved ikke helt hvad der skete, da jeg skulle pakke sidste sommer, hjemme på min ø..

Pakke mit – First mans og firkløverets liv ned, til noget simple living på Æblebakken for en tid. Der er som sagt ting jeg huskede – og så er der andre som jeg i forvirringen ikke fik lagt frem og pakket..

For eks. har jeg – det er så ikke min skyld – samtlige fine krystalglas – som egentlig bare skulle pakkes væk mens vi ikke var i nærheden af huset. Men en, som godt nok var så sød at hjælpe os med at pakke flyttebilen, tog lidt fejl af mine venlige vejledninger. Altså læssede han en masse kasser der stod et sted hvor de skulle have været blevet stående.

Af samme årsag fik jeg også alle de spil med, som vi ellers havde bestemt os for at vi sagtens kunne leve uden i et par år.

Da vi pakkede bilen ud, på Æblebakken, og jeg noget stramt bemærkede, at de da vist havde fået sig en tur til Frankrig – sagde vennen at han ville vædde med at jeg fik brugt det hele og at jeg ville sikkert ende med at være glad for at det kom med som blind passager.

Nu er der bare det ved det, at jeg er af en lettere stædig natur, og den slags skal ikke siges to gange før jeg bestemmer mig for at det IKKE bliver sådan. Altså kom de unødvendige kasser på loftet, og der kan de for min skyld stå til vi rejser igen. Om jeg så skal have en anden præsident end mig selv på besøg, må han nøjes med de billige fra ikea. Det gør heller ikke så meget med dem hvis han kommer til at tabe ét, hvorimod jeg nok ville blive lidt muggen hvad han baldrede et krystalglas.

Jeg lærte på denne lumske vis, også at lave både vandbakkelser og roulade. Min til tider meget gnavne svigerfar sagde engang til mig: Vandbakkelser? Det kan du slet ikke finde ud af at lave – for det er alt for svært. Og inde i mit hoved blev en neon tekst tændt og stod og blinkede: HVAD kan jeg ikke?

Og så leverede jeg vandbakkelser med lækker vanilje creme, til eftermiddagskaffen. Naturligvis.

Der er heldigvis ikke så mange der ved det, så jeg bliver ikke på ufin måde udfordret og dermed udnyttet af ondsindede mennesker der har luret hvordan de kan få mig til at lave noget specielt!

Nå, det skulle handle om påske. Og om al den påskepynt som ikke kom med. Heldigvis var min mor så betænksom at sende en lille pakke, med ABClakridser og marcipanæg – samt 3 grønne hængehøns i træ. De hænger nu i nogle julepyntskroge der sidder i en bjælke. For julepynten kom altså med. Noget af den. Måske skulle jeg pynte op med julepynt, julen burde jo vare til påske.

IMG_3997

Jeg manglede også en gul dug til påskefrokosten, som i år bliver sildeløs, og snapsen må folk også se langt efter. Den er der heller ikke så mange der drikker på matriklen. Jeg gør i hvert fald ikke. Ikke siden jeg som 17 årig så Mike Tyson boksekamp med Kim og drengene midt om natten, og de skamløst forledte mig til drikfældighed.

Det snavs drikker jeg aldrig nogensinde mere!

Men altså – en gul dug var umuligt at opdrive. Jo jeg fandt en, som kostede en kvart milliard – euro.. Og så var det jeg tænkte – nu kunne jeg jo godt bare købe et ganske almindeligt lagen.. i gult. Og som sagt – så gjort.

Jeg fandt også nogle små søde kurve som passende kunne huse nogle chokoladeæg, som jeg i øvrigt fandt i det rette farvede sølvpapir! Man kan få alt i Frankrig – elsker dette land. Okay – man kan så ikke remoulade og det er lidt en fejl, men jeg er villig til at se igennem fingre med, på grund af alle de kager man så kan få i stedet.

Selvom – en ristet med ketchup og jordbærtærte? Nej, det duer alligevel ikke.

Nå, med disse effekter i hus, var det jeg begyndte at lede efter vores påskeæg – vores mesterværker! Og stor var skuffelsen da det gik op for mig at de er blevet hjemme på øen.

Påske 003

For et par år siden brugte vi en hel formiddag på at lære at tegne det svære muselmønster på rigtige æg – og de blev bare så flotte!

Påske 005

Royal Copenhagen – go home!!

Påske 007

Så summa summarum, min tilstedeværende påskepynt kan resumeres til 1 gul dug – som er et lagen, 3 grønne høns der hænger og de 4 små metalkurve..

Nå skidt, jeg har jo også købt chokolade!! Sådan noget ufatteligt lækkert hjemmelavet noget som jeg har købt hos en chokolatier i byen, så det bliver nu nok påske alligevel!

%d bloggers like this: