Arkiv | Plat men sjov RSS feed for this section

Hvor dum tror de jeg er?

14 okt

Helt ærligt.

… Bemærk afsenderen. Seriøst, findes der mennesker der falder for den slags?

Skrevet på et aldeles ubehjælpeligt dansk. Med ord og vendinger ingen ville bruge. End ikke skat, heller ikke selvom de er ophørt med menneskelig kontakt!

 

Reklamer

Kinesisk scoop.

13 sep

Zorronaldo serverede et scoop ved aftensmaden for et par dage siden.

Et scoop af den slags verden har ventet i åndeløs spænding på.

“Ved I godt at det der med at man siger hvis man graver et hul – og bliver ved med at grave – så ender man i Kina?”

Han holdt en kunstpause for at sikre sig han havde alle med.

“Jeg ved godt det ikke kan lade sig gøre, men hvis nu det kunne, så kom vi slet ikke til Kina, så kommer vi til Taiwan!”

Han så sig omkring og ventede tydeligvis på en eller anden form for anerkendelse.

Som dog helt udeblev, i stedet blev stilheden afbrudt af min meget pragmatiske ældste Diva datter, der tørt sagde: “Det kommer nok i høj grad an på hvor man begynder at grave henne.”

Til folk der keder sig i deres “spisesituation” kan jeg varmt anbefale at man får børn.

Væddemål

23 apr

Når man indgår et væddemål, så bør man nok overveje betingelserne en ekstra gang hvis man vil undgå stærkt pinlige situationer.

Jeg vil ikke nævne nogen navne, men nogen diskuterede med sin lillebror over årets første is. Der havde været en del polemik vedrørende indholdet i lillebrors is, idet storebror holdt på at der var en styg klat kemisk syltetøj inde i jordbærisen.

Lillebror holdt på det modsatte.

Storebror ville omgående vædde 10 kr. på at han havde ret, hvilket mor modsatte sig. Så blev det til at vinderen måtte slå taberen. Dette forslag blev også nedstemt af mor.

Og så var det at storebror fandt på – meget lidt gennemtænkt – at taberen skulle tage alt tøjet af og løbe en rundtur i haven. Lillebror som ikke lader sig slå ud af den slags småting, slog til på stedet og væddemålet var en realitet.

Alt imens lillebror fortærede sin is, sad resten af familie og fulgte opmærksomt med i indholdet af den omdiskuterede is, for at det kunne gå rigtigt til. Men uanset hvor ofte isen blev tjekket, kom syltetøjsstriben ikke til syne.

Storebror begyndte nu at få en anelse hjertebanken. Lillebror tilbød solidarisk at han altså godt ville løbe med – ligeledes i bar figur – men det ville storebror slet ikke høre tale om.

Han håbede stadig på at syltetøjet ville komme til syne. Hvilket det ikke gjorde. Det blev ikke bedre af at storesøster grinte bredt og sagde at efterskoleeleverne sikkert sad på taget af deres hus og nød aftensolen, og dermed kunne glo lige ned i haven.

Da begyndte han at svede.

Og kiggede en ekstra gang på isen. Isen uden syltetøj.

Da den sidste bid var nedsvælget, både af hans egen is, og den forræderiske is uden syltetøj, gik han for sig selv. Vi andre myldrede ud på terrassen for at vente på den let påklædte atlet.

Han udeblev ikke.

I bar røv og viklers spurtede han hele haven rundt. Da grunden faktisk er ret stor, kunne vi nyde synet af en lang – pamolhvid – 16 årig knægt uden tøj på, i et ganske betragteligt tidsrum, og storebror lærte hermed at hovmod står for fald, eller også at man skal tjekke sine væddemål lidt bedre før man indlader sig på den slags.

Vi andre grinede så vi havde ondt i både mave og kinder, og jeg glædede mig over at jeg har så skøre børn der ikke er blege for at lave den slags!

Storebror overlevede trods alt, men indlader sig nok ikke på nye væddemål lige med det første!

Ligeledes tillod han at jeg måtte skrive om det, som han sagde: “Der er jo heldigvis ingen billeder af det”.

 

Det der aprilsnar..

3 apr

Jeg var som vanligt ikke tilstede mentalt i mandags, og iøvrigt stjerneglad for at den første april, ikke var en dag hvor jeg skulle være ude i verden.

Jeg regnede med, at så ville jeg gå fri af disse ækle tiltag og undgå at fremstå som det naive fjols jeg nu engang er.

Og hvad sker der så såre jeg lukkes ud i verden?

Endda d. 2 april og dermed fuldstændigt uden undskyldning overhovedet, for at falde for gårsdagens narrerier.

Jeg læser min netavis og falder i med begge ben, så dybt at jeg mistede pusten.

Ydermere var en af kommentarerne: “Lidt for åbenlys, men sød aprilsnar ;)”

Åbenlys.

Hmm.

Nå…

Jeg var ellers helt klar til at belejre omegnens store hoteller og holde udkig efter både en Aston Martin og en blåøjet englænder.

Men altså ikke så blåøjet som visse andre.

Jeg lærer det aldrig.

 

 

Århundredets blogindlæg!

6 jan

Det forpligter naturligvis. Jeg har endda gjort reklame for det på min Facebookside!

Jeg kan dog ikke udelukke at seriøse bloggere/mennesker vil finde dette indlæg afsindigt plat – men den risiko er jeg villig til at løbe! Og I kan bare komme tilbage i morgen, for da er jeg såmænd kedelig igen!

Muligvis skulle man have været tilstede, for at sætte ordentlig pris på underholdningsværdien, men jeg tager chancen og præsenterer jer for den ædle disciplin: servietfoldning ifølge Firkløveret.

Det er måske på sin plads lige at gentage at vi – også – har fejret jul sammen med tre store drenge. I deres egne øjne er de garanteret allerede voksne og har været det længe, men for mig er de altså stadig små bitte drenge på 18, 20 og 22.

Hvorom alting er, deres indflydelse på mine drenge er særdeles synlig, ikke alene har min 10årige spillet et spil som han ikke engang må gå forbi henne i butikken, men det mærkes også – og især – på balladefronten.

Dette kom til udtryk her tirsdag aften, da jeg blev belært udi servietfoldningens noble kunst.

Nu vil jeg undlade at skrive mere – og blot lade billederne – og forklaringerne tale!

Altså – man tager en firkantet serviet.. Bukker de to sider ind mod midten.

IMG_0481

Man løfter derpå servietten på midten, og lægger den forsigtigt ned på den ene side.

IMG_0485

Så får man fat i alle fire serviethjørner, og trækker til – udad..

IMG_0486

Og vupti – har man en serviet bh..

IMG_0488

God fredag!

%d bloggers like this: