Første gang igen.

Da Divaen skulle døbes, kiggede vi på biblioteket for at finde ud af hvordan man overhovedet kom igennem en dåbsfest. Vi var de første i familien til at formere sig, og det gjorde referencerammen lidt lille. Hverken First Man eller jeg var jo i stand til at huske vores egen dåb. Så vi måtte ud og lede efter informationer, hvilke traditioner der var og hvordan man kunne planlægge det ene og det andet.

Dermed var de efterfølgende dåbsfester noget nemmere, både at planlægge og afholde.

Så kom vi til konfirmationerne. Og da jeg ikke er konfirmeret og First Man fik katolske firmelser, skiftede vi biblioteket ud med internettet – Google is my friend – for at se andre over skuldrene når de havde gang i sange, borddækning, hår og gaver “the Danish way to rock”.

Status på konfirmationer er at vi mangler en enkelt, og da det er en dreng, er det en af de nemme!

Derimod er det netop gået op for mig at jeg skal til at planlægge studentergilde. Og da jeg heller ikke har holdt studentergilde for mig selv dengang for mange år siden, er jeg endnu engang på Herrens mark.

Derfor har Divaen og jeg siddet en del på nettet for at få ideer og inspiration til dette og hint.

Men lige bortset fra begravelser har jeg vist været igennem alle livets fester nu, og er efterhånden ved at være ret ferm til den slags.

Og Divaen har været alle tiders førstegangs prøveklud!

PS: og før nogen indvender at Divaen ikke er gift, så er et bryllup trods alt en af de fester jeg både har været med til at planlægge og stadig kan huske!

Bekymringsdukker

Ellen spurgte hvad bekymringsdukker er.

Det er nogle små bitte dukker som jeg engang for mange år siden, fandt i en lille mærkelig butik, i en Harry Potter lignende gyde, gemt af vejen i den mere skumle ende af Paris.

Disse små dukker – muñecas quitapenas for de spansktalende – er lavet af nogen på den anden side af kloden, i Guatemala er det vist, og kan puttes under hovedpuden hvor de kan ligge og samle dine bekymringer op så du er fri for at tænke på dem.

Når du ikke kan sove, fordi du tænker alt for mange tanker og din drømmefanger i øvrigt er for fuld til at have plads til flere mareridt, så kan du hviske dine bekymringer til en af de små dukker, som tager bekymringen til sig, og du kan sove godt.

Der er gerne flere dukker i en samling, og de ligger klar til brug i en lille vævet stofpose.

På plads under puden.

Mange bekymringer kan hviskes til de små dukker, og mine børn er ofte faldet hurtigere i søvn, velvidende at en anden havde overtaget deres urolige tanker om dette og hint.

De er ikke meget større en en tændstik og man kan have dem med overalt. De virker meget bedre end både sovepiller og alkohol, og har endda den fordel at man ikke har hovedpine dagen derpå.

Skeptiske børn sover også bedre med bekymringsdukker, for de virker endnu bedre end drømmefangere, der godt kan være lidt diffuse når de bare hænger der og svajer i vinduet.

De kan varmt anbefales til oprørte børn og følsomme voksne.

Jeg er ikke træt

Sagde Gårdmand Bjørn. Gabte, og blinkede med øjnene. “Jeg har bare lyst til at sove” Og det gjorde han så.

Det var også en lang dag i går.

Guleroden blev ikke til noget. Ej heller James Bond. Onsdag aften meldte han sig syg fredag eftermiddag sådan på forhånd, for han vidste ikke hvad han ville være.

Jeg kunne trøste ham, opgav i øvrigt og lagde opgaven helt og holdent i First Mans hænder, som jeg sendte op for at sige godnat så de kunne lave en plan.

Og det gik rigtigt godt. Endte forresten sådan her:

Læg mærke til det absolutte fravær af blærbart materiale. Ingen fantastiske kreationer, intet hjemmelavet, som jeg eventuelt kunne vise frem og få points for. Men det var ret lige meget idet jeg havde en meget, meget glad søn!

Og så gik vi ellers byen tynd igen.

Og smed rigelige mængder konfetti i hovedet på os selv og hinanden. Jeg skal ikke kunne forsværge at jeg ikke også har ædt en god deciliter. Det føltes nemlig ikke som om alle papirstumperne kom ud igen hver gang, når jeg savlende prøvede at hoste op og ekspedere dem ned på fortovet.

Da Fiona ikke var med i år, fulgtes jeg med en sød First Man. Ingen konfetti landede på ham. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid er den uheldige.

Vel hjemme på skolen igen, holdt hele underskolen fra 3- 11 år fest i skolegården og vi andre – over 11 år – måtte pænt vente udenfor lågen til det var tid at hente vores feststemte karnevalsramte børn.

Stemningen hjemme var derefter noget mat og det var såmænd ikke kun Gårdmand Bjørn som kom tidligt i seng.

Men hvis jeg tager mig sammen kan jeg måske alligevel nå at lave en gulerodsudklædning til næste fastelavn..

Romantik

Jeg ved godt at det ikke er politisk korrekt at synes om Valentines dag.

At man slet ikke behøver den slags kommercielle dage, opfundet af forbrugssamfundet, og at det er meget bedre at få en buket blomster helt uventet en kedelig onsdag.

Ja ja ja..

Men altså, jeg kan slet ikke stå for den slags planlagt romantik, som Valentines dag.

Nu er jeg naturligvis også så heldig, at jeg faktisk også får blomster eller en smuk kjole fra tid til anden, af min elskede First Man. Og ikke kun når han “skal”.

En lille tur til Venedig – uden Firkløveret – er det skam også blevet til!

Men det jeg ville sige var: jeg tror fuldt og fast på at mennesker har brug for at fejre og blive fejret. At den daglige trummerum ind imellem skal afbrydes af små lyspunkter som man kan se frem til.

Man bliver simpelthen et bedre menneske af at gå og glæde sig til at spise pandekager eller varme hveder – intet mindre.

Man bestemmer jo selv hvad man lægger i det. Og hvor meget man vælger at bruge på det.

For tit synes jeg, at de som bedyrer at de kun giver blomster når ånden er over dem, der glemmer ånden at komme, fordi den har travlt anderswo, og så sker der bare aldrig noget.

Man kommer ind i en rytme med grå leverpostejsdage med børn over det hele, hvor man glemmer at se hinanden. At lytte til hinanden. Sige at man elsker hinanden. Og pludselig skal man skilles. Eller også er det bare for sent.

Nu er det jo desværre ikke sådan at man kan forhindre skilsmisser, og andre ulykker, bare ved at fejre Valentines dag eller ved at spise pandekager, men måske gør det en lille forskel for nogen.

Der er i øvrigt ikke nogen som siger, at det ikke også godt kan være omvendt – at kvinden måske kunne tage sig en anelse sammen, og forære sin mand en øl eller noget andet romantisk idag – bare fordi!

Jeg kan godt se at det er surt, hvis man ikke har en elsket at fejre Valentines dag sammen med, men der er også så mange der må undvære deres mor på mors dag – så kan man jo bare fejre kærligheden!

DERFOR – kram din verden lidt mere idag – Tak!

Det er pandekagedag

Man siger at julen varer lige til påske, det passer ikke – det ved alle.

Men ved alle så, at julen slutter i dag, med Kyndelmissen? Årets koldeste dag?

Nej vel – det tænkte jeg nok!

Man fejrer det i katolske lande, som værende den dag Jesus blev fremstillet i templet første gang. En slags pre-dåb tænker jeg. For dåb fandtes jo ligesom ikke endnu. Og Maria skulle renses.. Fordi det var 40 dage siden hun havde født.

Bliver ærligt talt lidt vrissen over at man sådan er beskidt og skal renses, bare fordi man har født. Og vælger at tro, at hun nok bare skulle have rejsestøvet skyllet af.. De havde jo lige været en tur i Betlehem.

Men altså derfor fejrer man Kyndelmisse.. Og det er idag!

Men faktisk er der en endnu ældre fest – en Skandinavisk fest – hvor man fejrer at bjørnen kommer ud af sit hi, og ikke sover mere. Den blev som regel fejret i slutningen af januar.

Med en masse lys.

For at den der bjørn skulle kunne se at komme ud af sit lune bo.. Eller sådan noget.

Nå, men den til enhver tid siddende pave, ville jo frygteligt gerne af med alle disse hedenske skikke, så de placerede vældigt smart Chandeleur i bekvem nærhed af denne lysfest, som i forvejen blev afholdt oppe hos horderne i nord.

For Chandeleur bliver fejret – ja nemlig – med en masse lys.. Alle de lys som skal bruges i det kommende år bliver meget passende velsignet.

Så håbede paven bare på at folk ikke ville begynde at stille spørgsmål – og at bare de så nogle lys og noget festivitas, så regnede de nok med at det var samme bjørn de fejrede.

Det var det så ikke helt. Men lad det nu være.

Det er også et værre rod med hedenske, keltiske og kristne fester blandet sammen i en stor pærevælling.

I Danmark spiste man vist flæsk til Kyndelmisse. I Frankrig spiser man pandekager til Chandeleur.

Tror altså nok jeg er mest fransk, lige på det punkt..

Det siges, at man spiser pandekager, fordi de pilgrimme som drog til Rom for at fejre denne her lysfest, fik serveret pandekager af paven..

Mon han gik og lavede pandekagerne selv?

Spørg mig ikke hvorfor han gik og lavede pandekager, istedet for at passe sit arbejde. Nogen siger, at det skulle være fordi en pandekage er rund og dermed   symboliserer noget sol..

Men den må nogen altså længere ud på landet med. Både med den om paven som pandekagebager og den om solsymbolikken.

Hvorom alting er, pave eller bjørne – vi skal have pandekager i dag! Hele dagen!

Åååårggggghhhh

For pokker da også..

Mit kamera opfører sig mærkeligt. Jeg tror desværre det er uhelbredeligt.

I hvert fald vil det ikke tage billeder.

Så jeg kan ikke vise jer vores kage.

Som ikke var en søndagskage men en fredagskage – i anledningen af Helligtrekonger. Jeg kan vise jer en fra sidste år. Det kan I naturligvis ikke se, men det føles alligevel lidt som snyd.

Men jeg kan da fortælle historien om hvordan man spiser ”Kongekage”.

Der findes flere slags. Nogle er bløde og brioche-agtige, andre – som vi bedst kan lide – er lavet af to lag butterdej, med en slags fyld lavet af mandelmel og det smager helt afsindigt godt.

Jeg ved at der findes en fransk bager i eller omkring København – han laver den slags kongekager, som i stor stil bliver fragtet land og rige rundt for at franskmænd og ligestillede (MIG) kan få ædt sig en pukkel til i Galette des Rois, til gatherings i diverse franske klubber i løbet af januar.

Den spises på følgende måde: Den yngste i familien..

– altså dette risikerer at blive ret morsomt når Gårdmand Bjørn er 19 og måler 194, har en kampvægt på 80kg og skal prøve at mase sig ind under spisebordet.. Nå – den tid den sorg.

I hvert fald er det familiens yngste som skal ind under spisebordet, mens man skærer kagestykker ud. Så bliver junior spurgt hvem der skal have det stykke man har i hånden – og således får alle et stykke kage efter juniors anvisninger.

Yngste familiemedlem kommer op til overfladen igen og så spiser man. Man skal bare ikke tygge igennem, idet der er gemt en porcelænsfigur inde i kagen og som gerne skulle befinde sig inde i et af stykkerne.

På bedste mandel i risengrød eller l’amande-vis.

Og for at undgå at man kan se figuren når man skærer kagen ud – den er jo ikke ligefrem usynlig – så sætter man junior under bordet, for han kan ikke se kagestykkerne og dele dem ud uden snyd.. Smart ikke?

Skulle man være så heldig (det er jo som man tager det) at få porcelænsfiguren i munden, spytter man den for alles bedste ud igen med det samme, og inkasserer den medfølgende kongekrone af pap.

Og så er man konge for en dag – og skal i øvrigt stå for indkøb af næste omgang Galette des Rois.

Det er betydeligt mere behageligt end det lyder.

Billedet er som sagt fra sidste år. Da den for en gangs skyld er hjemmelavet er den ikke så fin som den vi fik i fredags.

Men som sagt er mit kamera døden nær.

Fugleinfluenza

Med andre ord – enaaand i ovn.

Det er næsten synd at jeg ikke indtaler mine indlæg.. Jeg kan vil nemlig ikke udtale ”enaaand” (en and) på andre måder.

Hvilket driver firkløveret til vanvid – og afføder opgivende miner og irriterede vris såsom: ”ååårh MoAAR tal nu ordentligt”. Morsomt!

Jeg ved ikke helt hvornår det satte ind, men det må være en slags virus. Enaaanden slags fugleinfluenza om man vil. Ej, nu er jeg næbbet.

Måske kom det med en for længst hedengangen landsholdssammensætning – indeholdende Ebbe Sand. Muligheden foreligger.

Jeg havde nemlig engang i tidernes morgen, investeret i et sæt DBU undertøj – str.3år til Zorronaldo – og hjernevasket ham til, når jeg pegede på den før omtalte herre på hans mave, og spurgte ”hvem er det?”: at trække tommeltotten ud af munden og sige ”EbbeSaaaand” på en meget sød og papegøjeagtig måde.

Ja, jeg ved det – et ledende spørgsmål – men jeg er heldigvis ikke advokat så der er ingen dommer der kunne buldre: ”indsigelse” eller hvad det nu hedder på dansk.

Men i hvert fald, derefter var der ikke langt til at sige enaaand, når hver gang, det stod på menuen.

Det gør det jo ikke så tit – idet det kun er Mortensaften en gang om året og First Man ikke ligefrem elsker andesteg. Så meget desto mere grund til at voldbruge mit yndlingsord den ene gang om året jeg har mulighed for det.

Vi får det nemlig heller ikke så tit til jul af samme årsag.

Men Mortenssaaand – det skal vi altså have, hvad enten vi sidder hjemme på øen eller på Æblebakken.

Først skulle jeg finde enaaand der ikke allerede var blevet henkogt eller røget eller havde fået diverse leversygdomme. Det er ikke nemt vil jeg godt sige – og slet ikke i november hvor der er længe til jul!

Jeg endte dog til sidst med at lægge hånd på enaaand som, sammen med to andre, lå og frøs på bunden af en køledisk i supermarkedet. Jeg fik kun øje på den fordi jeg stod med hovedet helt nede under kyllingerne, der skjulte den for mit åsyn.

Nå, til Æblebakken kom den, og fik feber og hedeslag i min ovn. Og i samfulde 4 timer kredsede børn omkring mig, og ovn, for ustandseligt at meddele at huset duftede af jul.

Faktisk er det ret praktisk – man øver sig jo på en stor julemiddag, med denne mindre generalprøve. Minnaaand smagte himmelsk og rigtigt julet og i øvrigt havde vi en gæst som ikke havde mødt enaaand a la dansk før, en ganske nybagt far som var for ophidset til at tage hjem – hans søn blev født ca. samtidigt med at minnaaand kom ind i den varme ovn.

Hvilket igen betyder at jeg skal se – og snuse – til nyfødt senere i dag – hvor jeg ikke vil undlade at gøre opmærksom på at vi har fri!! Hurra!

…

Bare jeg nu ikke bliver skruk..

Halllooowiiiiin

I aften er det skyggernes nat. All hallows eve. Dagen før Allehelgensdag, som er d. 1. november.

1. november “La Fête des morts / de dødes fest” er helligdag i Frankrig, der er skolefri og alle mødes på kirkegården hvor de stiller krukker med Krysantemum på gravstederne.

Af samme årsag, fatter franskmænd generelt ikke, at jeg godt kan lide at have samme blomst stående i min vindueskarm.

Der var både en hedensk og en kristen fest for at fejre de døde. På to forskellige datoer. De blev lagt sammen af en eller anden pave for mange år siden, han kunne sikkert et eller andet sted godt forudse en vis konkurrence hvis der nu var to fester for døde.

Altså blev de slået sammen til én. Denne fest forsvandt fra den danske kalender ved Store Bededags sammenlægningen.

Det er lidt synd at tillægge denne fest alle de kommercielle onder man kan komme på – da det vist er en fest vi havde helt tilbage da vi stadig var vikinger.

Vi synes det er hyggeligt at skære Jack-O-Lantern græskarlygter ud, at lave uhyggelige kulisser rundt omkring, og mærkelig mad.

Så jeg vil ønske jer alle en rigtig uhyggelig aften, i aften!