Arkiv | Zorronaldo RSS feed for this section

Zorronaldo superstar

5 jan

Jeg var faktisk ved at fortælle om hvor uhyggeligt det er, når man opdager at man er ligeså gammel som sin mor.. Sådan mentalt. Og indimellem kan man blive helt i tvivl om man ikke i stedet er gift med sin svigerfar..

Men så var det at jeg kom i tanke om Zorronaldo. Han går til fodbold..

Og så slog det mig, at jeg vist aldrig nogensinde har fortalt hvor dygtig han er?

Det ligner mig ellers rigtigt dårligt, ikke at udnytte enhver lejlighed til at blære mig med mit afkom, men lige familiens fodboldstjerne har jeg vist ikke udbredt mig om.

Så derfor bliver det til et helt andet indlæg – og historien om at være gift med sin svigerfar (GYS) må komme en anden dag.

Da han som 9årig blev sendt startede til fodbold, ene og alene fordi hans mor, havde indkøbt nogle totalt seje ”Le Coq Sportif” fodboldstøvler i sølv og orange.

Det var også lidt fordi jeg var lidt træt af at sidde alene, hver gang der var landskamp, idet First Man hader få ting så meget som fodbold, det skulle da lige være spillerne, men i hvert fald, jeg sad i ensom majestæt kamp efter kamp, og heppede lidt for et syns skyld, til landskampe eller spændende ligakampe.

Jeg har aldrig selv spillet fodbold, jeg kunne jo risikere at knække en negl, jeg kender dårligt nok alle reglerne, men jeg kan godt lide at se landskampe, og så har de fleste fodboldspillere sådan nogle pæne numser..

Men jeg følte mig ganske alene med min heppen, og ville godt have en sammensvoren. Derfor blev der indkøbt fodboldstøvler og jeg meddelte min søde lille søn med uglelooket, at han skulle til at spille fodbold.

Han var der to gange.

Efter anden træning kom han hjem, og med øjne der var ved at løbe over af tårer, og mimrende underlæbe sagde han at de andre ikke var søde og at træneren talte grimt til dem. Hvilket desværre var sandt. Og fodbold skal være sjovt, så han kom naturligvis ikke tilbage dertil.

Men sommeren efter, sendte jeg ham på fodboldskole i nabobyen, og han kom hjem hver dag og var dødtræt, møgbeskidt og lykkelig. Og jeg tænkte – jeg prøver igen.

Og en lun septemberdag stod jeg med en meget nervøs lille dreng ved hånden, for at følge ham hen til gruppen af drenge, som jeg inderligt håbede, ville tage godt imod ham.

Og – Ô lykke – Anton kom sprintende hen for at sige velkommen, og jeg fik lov til at gå!

Gruppen af drenge var genial, træneren fantastisk og forældrene støttende! Og min lille usikre ugle tog sine skridt ud på grønsværen, støttet og opmuntret.

Og så havde han søreme talent! Det kom ikke lige med det samme, men langsomt blev han bedre, og pludselig var han topscorer. Og nu klapper et helt stadion når han kommer på banen!

Jeg kunne jo af gode grunde ikke være objektiv, men fra alle sider lød det: ”Han er bare super GOD!” Nå ja, lige bortset fra den afsatte topscorers mor, men fred være med hende.

I Frankrig blev han set an i en uge, og kom så direkte på førsteholdet i aldersklassen over hans. Da de blev sendt til talentudvælgelse, tog de ham med, også selvom han kun var 13. Han kom ikke på med regionsholdet, fordi han var for ung, men han blev sendt videre til andre talentspejdere, og han kom på en liste over unge talenter – med mulig udtagelse til landsholdet!

Vi har sågar haft fodboldklubber som ringede hjem til os for at høre, om han dog ikke vil skifte klub.

Men så brækkede han jo kravebenet og har ikke spillet en hel sæson. Han var ulykkelig, for der var nye udtagelser til regionalholdene, og han kunne ikke deltage.

Ikke desto mindre er han åbenbart mere end almindelig god, for talentspejderne kom tilbage for at se ham træne, og han skal til personlig audition engang i februar når han er blevet 15 og er helt kampklar igen!

IMG_4020

Og jeg har skam vist ham det hus i Saint Jean de Luz, som han skal købe til mig, når han bliver spiller i Real!!

Nu vi snakker om store drenge

29 dec

Zorronaldo som har været ganske U T Å L E L I G on/off, i hvad der nærmest føles som rigtigt mange år, men som faktisk kun er lige lidt over et år. Han bliver snart 15 og selvom han stadig kan få mig – og First Man – helt op i det røde felt flere gange om ugen, så har han oftere lange perioder hvor han er helt menneskelig.

Som for eksempel når han kommer og lige skal have et knus, snakke lidt, eller holder fast i mig når jeg siger godnat – fordi han gerne vil kløes på ryggen, nusses på armen eller småsludre om alt muligt.

Så er han jo fantastisk – intet mindre.

Jeg er endda venner med ham på facebook.. (jeg holder vejret) men jeg skriver ikke noget, overhovedet, på hans væg, – for så ville han gå i gulvet af skam. Så jeg ser ikke ret meget af det han foretager sig derinde eller de kryptiske statusopdateringer han indimellem kommer med.

Men nogen gange popper de jo op, og i går aftes stod der “Jeg er en teenager. Jeg har et rodet værelse, jeg har fri sms, jeg er tit ” on line ” jeg går sent i seng, og jeg har ondt i hjertet.”

Og som mor må man jo reagere på sådan en udmelding. For mindst halvdelen var da løgn. Okay, han er teenager, ingen tvivl der. Han har fri sms og han er tit on-line.

Men han roder bare ikke på sit værelse, og har aldrig nogensinde gjort det. Han har alle dage hellere villet lege på Divaens værelse, for på den måde undgå at rydde op – den lille orm. Han går heller ikke sent i seng – for det må han ikke for sin onde mor – det er så mig!

Men så var der det med hjertet.

Han kom engang sammen med en pige hjemme på øen.. Og sendte et meget pænt kort til hende, med en rose på og så slog hun bare op med ham dagen efter. De gik vist i sjette klasse. Han blev så ked af det.

DSC00626

Han var overbevist om at fordi han havde briller, ville han aldrig få en kæreste og dermed aldrig blive gift. Dette afstedkom et sandt bombardement af mails fra mine veninder, som forsikrede ham at han nok skulle blive gift, briller eller ej.

Og idag er situationen en ganske anden. Han virker stærkt tiltrækkende på piger – alle piger.

Der har været indtil flere voldsomme diskussioner på skolen, om hvem der er mest ven med ham, og Prinsessen er godt træt af at alle ”Barbie’erne” som hun kalder dem, flokkes om hende, fordi de så tror der er en chance for at komme tættere på Zorronaldo.

Men skulle han have kærestesorger uden at jeg havde lagt mærke til det? Man er som regel ikke i tvivl når han er i dårligt humør. Og det var ikke mere end 11 minutter siden jeg havde klippet ham, efter hans anvisninger om sidste nye version af ”sejt hår”.

Jeg er ellers blevet ret skrap til det efterhånden – jeg kan endda klippe sådan nogle seje skaldede striber ind i håret, så Prinsessens klassekammerater kommer hen og spørger om jeg er frisør.. Det er jeg så ikke.. og har da heller ikke overhovedet nogen intentioner om at blive det. Men jeg klipper mine drenge. Ja jeg gør så.

Øvelsen er jo kommet med årene, for i starten var det nok ikke altid helt som han ville have det, ham Zorronaldo. Han har hadet mig intenst op til flere gange, når jeg ved en frygtelig fejltagelse, har fået klippet for meget af..

Men nu er jeg helt god til det, og han er da for det meste glad og kunne også godt lide sit hår denne gang.

Derfor undrede det mig såre, at læse at han havde hjertesorger, når jeg nu lige havde snakket med ham.

Jeg listede ind på badeværelset og spurgte forsigtigt, om han mente det der på facebook – og så kom der et vådt fjæs frem mellem væggen og badeforhænget med en lille våd krølle i panden.

Han sagde med et skævt, og meget charmerende grin: ”Njoo, altså ikke sådan rigtigt, men sådan ER det jo at være teenager, ikk? Og mor, uanset hvad jeg skriver, så er der en masse søde piger, som trykker synes godt om!”

Og så var der en kat som pissede på vinduet

11 jun

Tør øjnene og slap helt af – den fortabte søn er hjemvendt. Det var det jeg hele tiden havde sagt – han havde det sjovt – så jeg ved virkeligt heller ikke hvorfor I skulle tage sådan på vej..

Der kom dog lige et mindre kiks i planlægningen. Vi havde gæster i går aftes – og jeg lå i min seng kl. 01.30 – velvidende at jeg skulle sikre mig at First Man kom ud af fjerene så han kunne hente Zorronaldo ved skolen 06.30.

Kl. 8.38 vågnede jeg selv med en fornemmelse, af at jeg havde glemt noget eller rettere nogen – min søn for eks. For First Man lå stadig og snorkede ved siden af.. Jeg forestillede mig et kort øjeblik en lille forladt og fortabt Zorronaldo – helt alene – siddende på sin kuffert, ovre ved skolen (900meter væk) så jeg ruskede i min søde mand og råbte blidt ind i hans øregang: “HVOR er min søn henne? Har du glemt ham?”

“Han er vel i England” – var svaret fra den søvnige mand som var oppe kl. 06.18. Nå men han var så ikke stadig i England – han sad nedenunder og så fjernsyn.. Og så fik jeg kæmpe knus – okay så HAN fik et kæmpeknus – og jeg satte mig i sofa’en og – ôô lykke – han lagde sig i sofaen med hovedet i mit skød og så måtte jeg ae ad libitum hvorpå han åbnede sin mund og der er kommet ord ud af den lige siden..

Hastig skriftlig gengivelse af de sidste par timer må vel se lidt således ud:

-”en masse små ugler – de var så søde – helt bløde, man kunne røre ved dem…..blablabla…..hun spurgte hvad det betød og jeg sagde ”stor røv” og så flejnede læreren og drengen blev hevet i øret og sendt ned i sin bus….blablabla…..de sagde hele tiden ”mate” ….blablabla..… Victor blev snydt og fik en indisk rupee i byttepenge…blablabla…en fugl ligesom i ”Op”…. Blablabla…..Thomas kastede op udenfor de romerske bade – han havde lige spist chips……blablabla….. alt var lukket og så hørte vi en med nogle nøgler som kom efter os og så løb vi…….blablabla…..jeg havde spist på McDo med Victor men de andre havde ikke flere penge så de tiggede….. blablabla…..sengen var helt bulet…..blablabla…..så tabte han sine solbriller og så vildt dum ud…….han havde et stykke træ siddende ved vinduet ellers faldt det ned…….blablabla…det var supersjovt i bussen da…..blablabla…..ulækker kartoffelmos i skiver…..blablabla….spisesalen i Harry Potter, og Kevin spurgte hvor de flyvende ting var hahahahhaha…..blablablabla.. … hun havde ingen dyr men der var en kat som pissede på vinduet…blablabla.. jeg har gaver med hjem til jer alle sammen…. blablabla….damen sagde at i 15 år havde hun haft børn på udveksling – men jeg var den første hun kunne snakke rigtigt engelsk med…..blablabla… piger fra Paris som sagde jeg var nuttet…..blablabla… mor, jeg er faktisk ret sulten.”-

Så jo – Zorronaldo har haft det godt!

Og da jeg øffede noget om at han faktisk godt kunne have sendt et par sms’er svarede han – ”jo men jeg ville kun skrive en om dagen og hvis du skrev tilbage, skulle jeg jo svare og det ville blive dyrt og torsdag var Luc ked af det fordi hans kæreste skrev til ham og han havde ikke flere penge på sin telefon, så han fik en sms af mig – der skal jo være plads til kærligheden – det er vigtigt!”

Han havde købt en polo og en trøje til sig selv, noget øjenskygge til sine to søstre, en morsom træ-træk fløjte til lillebror og en pæn sten til sine forældre.

Men nu er firkløveret samlet igen og Kongen er glad!

En anden slags nervekrig..

9 jun

Men knap så morsom som den anden. Næ – i denne krig, som vist forresten ikke er nogen krig, for det skal der to til, og her er vi ude i noget decideret envejskommunikation.. har jeg nemlig konstateret at jeg er helt og aldeles overflødig.

Har ligesom overhelehovedet slet ikke hørt fra Zorronaldo siden han forlod matriklen i mandags – med den madpakke jeg ikke fik lov til at lave, eller jo det er blevet til én sms tirsdag morgen: ”Jeg er ca. 150km fra Oxford” Nichts weiter..

Og da jeg her i aftes skrev: ”Er du levende? Vi savner dig. Oplever du noget spændende? Er maden god?” Var han lakoniske og aldeles uengagerede svar: ”Ja. Det går godt. Kys”

Så kan man sidde der.. Og føle sig ret ubrugelig. Og tænke på Fru Z.. Og på at det ævl, man spiser andre af med, når de jamrer over, at nu er ungerne snart på vej hjemmefra.. det virker ikke.

Det virker slet ikke. Man ville bare godt høre lidt mere. Som i fortæl nu noget knægt.

Og skal vi vædde med at hvis jeg ikke skriver mere, så hører jeg med garanti ikke en lyd fra ham, før han vil hentes lørdag morgen.

Det er ikke i orden. Det er simpelhen bare ikke i orden.

Så er det man får lyst til at fortælle dem om hvor hårdt det var at være gravid.. Med seriebræk og halsbrand. For slet ikke at tale om hvordan det så var at føde de der børn.

Det eneste der kan muntre mig op, er tanken om at han selv engang får børn..

Men i mellemtiden, kunne han nu godt lade som om han savner os. Altså mig jo, forstås… Bare lidt.

Hvad sker der ude på Facebook

4 apr

TILFØJELSE: Dette indlæg er lettere omskrevet da nogle mennesker ligefrem googler “unge drenge med muskuløse maver” KLAMT. Derfor har jeg ændret ordlyden en anelse!!

Det er muligvis min højt fremskredne alder der gør det – men hvad sker der for de unge – for nu ikke at tage det fornærmende ord ”børn” i min mund – derude på Facebook?

Hvorfor.. HVORFOR poserer 95% af drengene med bar mave – bare rolig, jeg er skam ikke forskånet, da ældstesøn gør ligeså – ude på et ganske almindeligt kedeligt badeværelse, ofte med familiens håndklæder eller drengens egne sure underbukser liggende i baggrunden, så har de kasket på – og vidt åbne øjne – subsidiært giga solbriller, der får dem til at ligne spyfluer?

Nu er det ikke altså alle som har en mave der er værd at kigge på – men det ser ikke ud til at genere dem synderligt.

mig!! 002

Denne mave er venligst udlånt af ældstesøn, som lige øjnede en chance for at blive beundret af et andet publikum! 

Og hvorfor har samtlige tøZer – får lige akut røde knopper af alle de malplazerede overforbrug af Z’er – men altså alle disse tøZer har fået den samme specielle mundsygdom, som gør at deres læber sidder fast i mærkværdige positioner. Udkrængede og krampagtige.

Som om de ikke kan rette deres ansigt helt ud men for evigt er nødt til at lave trutmund med wannabe-Angelina Jolie læber.

Pigerne har i øvrigt også den der øjensygdom, ligesom drengene, som får dem til at ligne Far i Far til fire – med øjenbrynene midt i panden, helt oppe under håret.

Så kommer vi til fingrene.. De stritter forkert i alle retninger: i L form, åbenbart, for dem som ikke fatter noget, eller også i V form.

Det ser SÅ DUMT UD!!!

Så fat det dog?

Okay, og så ikke et eneste ord om at koboltblå mascara, skulderpuder og puffhår så tosset ud – vel? For det gjorde det jo slet ikke. Overhovedet ikke.

Lukket og under ombygning

16 feb

Hvordan kan det være at man kan få en lille bitte blød dreng, og før man ved af det, er han en stor vranten teenager med størrelse 44 i sko.

Det er da død uretfærdigt, at sådan en lille dreng som bare elsker sin mor overalt på jorden, og som både vil holde i hånd offentlige steder og som gør hvad man beder ham om, bare forsvinder.

Pist væk – borte har taget ham. Han burde have et skilt om halsen hvorpå der stod ”Lukket og under ombygning”.

En lille sød baby med store skinnende øjne og, ifølge hans gudmor: ”med kys-mig-straks-læber” er blevet forvandlet mere eller mindre over-night, til noget stemme i overgang som er sur flere gange om dagen.

Det der med at være sur flere gange dagligt kan jeg nu godt huske fra dengang ældste pigen var i den alder. Kors, hvor var det anstrengende, at have en sur teenager, som bare var sur af princip – og ikke af nogen speciel grund.

Nå – men den rolle har ældste dreng nu overtaget med bravur og han gør virkeligt sit bedste. Det hjælper nok heller ikke at vi har hevet ham bort fra sin danske fanklub af beundrende piger. Han er ganske vist ved at opbygge en ny fanklub, og det hjælper gevaldigt på hans humør.

Ikke desto mindre sker det oftere og oftere at man faktisk kan komme i kontakt med ham igen – når man bare husker at trække stikket ud af hans ørebøffer, eller stiller sig ind foran fjernsynet først. Alternativt kan man råbe ”Ronaldo” meget højt, eller konfiskere hans telefon – det virker også ret godt.

Faktisk kan der gå hele dage hvor han ikke synes jeg ødelægger hans liv, okay det overstiger ikke en uge lige pt. – men det er da på rette vej! For 4 måneder siden havde jeg kronisk halsbetændelse af at råbe.

Han er fuld af modsigelser – og maaaand jeg glæder mig til det holder op, man ved jo ikke hvad ben man skal stå på:

Den ene dag skal man købe barber udstyr til ham, den næste vil han kløs på ryggen mens jeg siger godnat. Han kan synge samtlige sange på alverdens hitlister udenad, men han husker aldrig på at jeg ikke vil have at han spiller fodbold indendørs. Han stryger selv sit tøj hvis det han vil have på, er krøllet, men han bliver ramt af akutte lammelser når jeg mangler en til at dække bord. Han går glad og gerne 3km til fodbold, men brokker sig højlydt over at gå de 900 m til skole.

Han kan få mig til at grine som ingen andre i hele verden, kommer pludselig og giver et knus af sig selv, men samtidig er han skyld i adskillige nye grå hår på mit stakkels hoved. (mind mig lige om at jeg får tid hos frisøren snarest) Og så tillader han sig at være blevet flere centimeter højere end mig (7 for nu at være helt nøjagtig) hvordan skete det lige?

Så mens jeg venter på at han kommer hel ud på den anden side, kan jeg så få lov til vaske hans fodbold sokker i str.44 og bare håbe at han husker hvor han skal gå hen hvis livet brænder på.

%d bloggers like this: