Først er der jo First Man. Min franske mand igennem maaaange år og far til de 4 unger. Maskinoman og sportsfreak. Det første har muligvis noget at gøre med at han er født syd for Bordeaux. Det sidste bliver vist aldrig anderledes. Indimellem ret pinlig.
Så er der Firkløveret:
Divaen. Elegant, 23 år og dermed fuldblods voksen. Elsker dyr. Har snuppet alle de franske gener der var til rådighed, og er nu definitivt den mindste af de 4, til hendes store fortrydelse. Indimellem en anelse træt af sin mor. Målrettet, knivskarp og en god ven.
Zorronaldo. Forhenværende Vranten. Men bruger stadig str. 45 i sko og nu 21 år og dermed også voksen. Selektiv hørelse og meget påståelig. Indimellem sød ved sine søskende. Derudover vanvittig dygtig til fodbold, hamrende charmerende – pigernes drømmehelt og tillader sig at være 7 alt for mange cm højere end sin mor.
Prinsesse Lyserød, 19 år. Holder af planlægning. Har sin helt egen stil. Derudover er hun en mad-elskende dramadronning med mange talenter og meget veludviklet sans for humor. Ville gerne have en mus.
Gårdmand Bjørn. Reserveret charmetrold på 16. Måler 192 cm og er ubetinget den højeste i familien. Kreativ ballademager ofte lidt uheldig. Smager på ord, med ordforråd der passer til en professor i et eller andet. Tænker store tanker ved sengetid. Elsker sin motorcykel og svømmer som en guldfisk, og har gaflet flere medaljer – sådan mesterskabsmedaljer forstås!
Hvis der er behov for uddybende oplysninger, er der lidt her! Ellers spørg endelig!
Så havde vi også æren af at være familie til den dejligste søde Blondine i 10 år. Sød og kærlig 4-benet ting på poter. Med lejlighedsvis ondt i maven på grund af indtagelse af for mange gærede æbler. Stikker indimellem af men kommer altid tilbage. Men så blev hun pludseligt syg og er nu ikke mere, hvilket er ubærligt, selv her over et år efter. Man kommer sig vist aldrig helt over tabet af et familiedyr.
I stedet har vi fået en ny Blondine ved navn Bimbi. Hun er fræk, kærlig og dejlig som enhver hvalp skal være. Hun er nu 4 år gammel og afgjort “mors pige”! (nu da jeg ikke har flere små børn som vil putte) Hun sover sære steder og læser gerne reklamer.
Da jeg, op til jul, følte trang til at udvide menageriet familien lidt, besluttede jeg mig for at byde Siri velkommen i vores midte. Det har sat fut i en hel masse, da hun er lige så tosset som resten af os.
Smiler over sprogblomsterne 🙂