Supermans æblekage

3 jun

Det er søndag, og dermed kagedag i Kong Mors verden!

Kagen til idag, er spist for længst og jeg har ikke noget billede af den. En fejl, jeg ved det.
I kan i stedet få et flot billede af et æble jeg har skrællet!

Se hvilket kunstværk – en skræl i et helt stykke!

Jeg er også meget stolt af det!

 

Nå, til sagen, Superman skulle jo have en kage, som tak for dengang han forhindrede den definitive skilsmisse mellem mine vinduesviskere. Jeg havde mange æbler dengang, så valget faldt ligesom helt naturligt på dem.

Jeg har en del gode æblekageopskrifter, men for en gangs skyld ville jeg prøve at lave noget andet. Det blev så min min banankageopskrift, bare med æbler i.

Omvendt, jeg ved det, men den er så blød og svampet, at det kun kunne blive godt.

Da æblerne er lidt mere våde end bananerne kom jeg et par håndfulde havregryn i. Og kanel i stedet for vanilje. Og det smagte rågodt!

Sagde Superman i hvert fald!

 

Reklamer

Øjeblikstaknemmelighed

2 jun

Når man kører gennem byen, og – på grund af lyskryds og trafik – kører langsomt forbi et par unge mænd i 20erne.

Ganske almindelige unge mænd.

Der holder i hånd.

Og ser glade ud.

Et ganske almindeligt forelsket par.

Så bliver jeg inderligt taknemmelig og SÅ glad for at bo i et land, hvor det er muligt at de kan gå i fred og bare være dem de er!

 

Og øllebrød

31 maj

Nå…

Mon der er nogen som allerede har klikket videre?

Jeg ved godt at mange nogle mennesker har det meget stramt med øllebrød. Men måske kan det ændres hvis de prøver at smage denne hjemmelavede version?

Jeg har altid elsket øllebrød, og jeg fik det meget tit da jeg var lille. Jeg kan huske jeg ofte stod på en køkkenstol, med et viskestykke om maven og rørte i en gryde indtil det boblede, alt i mens min mormor piskede fløde til skum.

Jeg har meget sjældent fået det som voksen, da ingen på matriklen synes specielt meget om det. I Frankrig fik jeg det kun hvis en venlig sjæl tog en pose fra Struer med. Og man når altså sjældent til bunds i sådan en pose, helt alene, så oftest måtte jeg smide halvdelen ud, fordi det nåede at blive for gammelt.

Jeg forsøgte at lave det selv en enkelt gang – og det smagte aldeles rædselsfuldt. Når jeg nu skal være helt ærlig.

Så øllebrød var blevet til et minde. Intet andet.

Da jeg så en dag var til brunch “Under Uret” opdagede jeg at man kunne bestille hjemmelavet øllebrød med flødeskum.

DET skulle jeg have.
Bare for at prøve

Det så smagte det som alle mine drømme, blødt, stærkt og krydret, med kold flødeskum. Himmelsk. Intet mindre.

Da jeg så ydermere var så utrolig heldig at få opskriften af den nye søde caféejer, var min lykke gjort!

Den opskrift kommer her, for det er vildt nemt, og hvis nu der sidder en øllebrødflov person et eller andet sted, ville det da være synd ikke at dele!

Altså, man tager følgende tre ingredienser – eller fire hvis man tæller fløde med:

Hvidtøl, rugbrød, brun farin. Nemmere bliver det ikke!

Og så hælder man hvidtøl op så det dækker rugbrødsskiverne, jeg var glad for at have to flasker, for jeg brugte næsten begge, til denne portion. Brun farin er jo efter behov. Til denne portion brugte jeg to spsk.
Det skal stå i blød natten over, og næste morgen skal det koge, til det har fået øllebrødskonsistens. Hvis det er for tykt så hæld mere hvidtøl i.

Så er der bare tilbage at lave lidt flødeskum, og servere.

Mums! Og endelig rigeligt med flødeskum!

 

Verdens bedste kongemorgenmad!

 

Mo-ti-va-tion

30 maj

Når man bliver fanget i sådan en situation hvor man bliver nødt til at sige op, udelukkende for at bevare sit mentale helbred – forresten, så har jeg set et eller andet opslag fra en fagforening: “Ville du ansætte din egen chef?” og det kan jeg forsikre dem om at jeg ikke kunne drømme om, altså hvis de spurgte mig.

Faktisk, så har jeg læst i en eller anden undersøgelse at kun mellem to og tre % af befolkningen har psykopatiske træk. Blandt ledere er tallet helt oppe på 10 %, hvilket jo hænger meget godt sammen med at de fleste jeg kender, har mødt en psykopatisk leder. Skræmmende!

Nå, det skulle handle om MIG og ikke andre.

En hvid rapsblomst… Fantastisk! Findes det, eller er det noget helt andet? Eller faktisk har jeg ikke brug for at vide det – jeg kan bedst lide ideen med at skille sig ud fra mængden!

 

Hvordan motiverer man så sig selv når man både skal overleve karantæne og knurrende mave, og i øvrigt er rigtig træt af andre menneskers opførsel?

Når man i den grad føler sig uretfærdigt behandlet, og burde give slip og komme videre.
Når ens familie, venner og bekendte kun giver én ret i at der er mange idioter på vores grønne jord, samt at naturligvis skal jeg have de penge jeg mener min tidligere arbejdsplads skylder mig.

Så er det ikke helt ligetil at finde nogen form for motivation, skulle jeg hilse og sige.

Men det hjælper at stole på sig selv.

Og så hjælper det at gå tur.
Med youtube peptalks i ørerne.
På USAnsk.
Jeg skal lige love for at de kan noget med boost af selvværd, motivation og sådan noget.

Så siden jeg sagde op i midten af april, har jeg vandret oplandet tyndt, og lyttet til The Rock, Denzel Washington, Will Smith og dusinvis af andre berømtheder som taler om “Law of attraction” og bare motivation generelt. De fleste af den slags youtube videoer er vist henvendt til sportsfolk, men det med at det skal gøre ondt når man træner, det tager min sunde egencensur sig af. Jeg vil gerne være med til at jeg ikke skal give op, men det behøver bestemt ikke gøre ondt!

Under disse daglige gåture, har jeg meget ofte – dog ikke uden først at have sikret mig at der ikke var nogen i min umiddelbare nærhed – råbt diverse ting ud og op i luften, såsom “Jeg er fantastisk”, “Kun gode ting venter mig forude” eller “Det perfekte job og jeg bliver bragt sammen nu”.

I sig selv ikke noget som kan skade nogen – ikke engang mig selv – jeg har dog forskrækket både får, lam og et par kalve, der heldigvis ikke så ud til at lide nævneværdig overlast, men det har givet mig en masse energi og motivation til ikke at give op.

Jeg er overbevist om at det er sundt sådan at booste sig selv og sin motivation lidt efter et nederlag, eller en dum situation. Ellers ender man med at sidde fast og aldrig komme op igen.

Ligeså fantastisk som en valmue i en græsmark!

Så jeg står troligt op hver dag og gør mig klar, tjekker ansøgninger, går tur med USAnsk motivationsboost i begge ører og bliver hjernevasket til at føle mig lige så fantastisk som en valmue i en græsmark!

 

Hvad jeg ellers går laver…

29 maj

Når jeg nu ganske åbenlyst ikke skriver på min blog.

Jeg har såmænd bare haft travlt.

Jeg har nemlig skullet finde en ny hobby.
Da jeg var i mit Navlepillerforløb, lærte jeg at en del af behandlingen er at man skal lære at flytte fokus fra sig selv og sine symptomer, og så i stedet kaste sig over noget andet.

Dette “andet” var dog stadig til diskussion. Familie og venner kom med mange forslag, men ingen af dem vandt aldrig rigtig fodfæste i mit sind.

Selvom dele af familien dog, til min store fortrydelse, mente at min nye hobby var blevet shopping på nettet og at jeg var blevet forvandlet til en shopaholic. En antagelse jeg dog ikke delte.

Dels fordi det udelukkende var meget vigtige ting, som vi i øvrigt manglede og så også fordi at de måske havde lidt ret.

Men det ville jo være noget af en indrømmelse at komme med, så det lod jeg være med. Og fortsatte i øvrigt med at købe på nettet.

Faktisk er det langt billigere at shoppe på nettet, fordi man ustandseligt bliver distraheret, og dermed sjældent når så langt som til rent faktisk at trykke på “Bekræft dit køb”.

Desuden er det jo så smart indrettet at diverse cookies husker vores bevægelser på nettet, og når vi kommer tilbage til en side så ligger der stadig noget i indkøbskurven, som man ikke nåede at købe i sidste uge. Når man så ser på disse varer igen, har man ikke behovet længere og sletter varen.

Billigt ikk’?

Eller i hvert fald sommetider.

De sidste tre numre af Flow

For ind imellem er der dog varer som lander på matriklen, men det er udelukkende ting jeg vi har brug for. Jeg mener, det er da i familiens største interesse at jeg har en hobby som gør mig glad og godt tilfreds!

Skulle jeg mene.

God tirsdag!

Skyggesiden af mig

24 maj

Jeg gik ud på min daglige tur her til frokost og kom så pludselig til at se min egen skygge, som den faldt på vejen foran mig.

Og blev såre forbløffet over billedet af mig selv. For med mindre jeg havde en hidtil uset evne til at gro muskler på under 5 minutter…

– Det ville ellers være fedt hvis jeg havde udviklet en evne til at kunne det, så kunne jeg tjene mange penge!!

Nå, men nej altså, med mindre mine trapezius muskler var vokset siden jeg forlod matriklen, så…

(til dem som har brug for at google “trapezius”, kan jeg fortælle at det netop var resultatet af min googling af ordet “tyrenakke”)

Og nu kommer jeg til sagen: altså trapezius muskler var det ikke – jeg mærkede nemlig efter – og jeg var faktisk lettere bekymret, for hvad i alverden var det som var landet på mine skuldre?
Hvorfor var der en skygge der, som jeg ikke kunne mærke?
Var det min samvittighed?
Vinger måske?

Jeg stod og så der og prikkede på mig selv, midt på Albjergvej, blev mere og mere urolig, indtil jeg opdagede at det bare var mine bryster.

Jeg nåede lige akkurat at slappe af i et nanosekund, indtil sandheden i al sin gru skyllede ind over mig: MINE BRYSTER!
Og var jeg ikke i panik før, blev jeg det da der. På Albjergvej.

Mine bryster var blevet så store at de simpelthen kunne ses bagfra?

MINE BRYSTER VAR SÅ STORE AT DE KUNNE SES BAGFRA?

Jeg er helt sikker på at jeg også kom med nogle høje klynk, som jeg stod der og prikkede mig selv på barmen, alt imens opdagelsen forplantede sig i min bevidsthed.

Ej men helt ÆRLIGT altså.

Jeg ved godt at jeg har taget på.
Det sædvanlige I ved, medicin, vinter og madglade mig – men at det var så grelt havde jeg ikke helt forudset.

Så min gåtur blev i dag ledsaget af, mine egne, høje hyl og en del jamren, samt en fuldstændig stålsat beslutning om at NU skal jeg på kur!

 

Bare rolig folkens!

23 maj

Når man først har accepteret med sig selv – og med Lise fra banken – at man må sluge en A-kasse karantæne som prisen for at sige op selv – og nej, psykisk dårligt arbejdsmiljø er ikke en lovlig grund til at sige op – så går alting meget bedre, især fordi man er kommet væk fra sære mennesker i tide.

Det er nok en lille karantæne værd.

Det er det i min bog i hvert fald.

– Havregryn og pasta med ketchup kan alle jo lide!

Men så bagefter?

Efter de tre første dage hvor jeg gik rundt i en slags choktilstand “Hvad har jeg dog gjort?”, og de efterfølgende tre dage hvor jeg havde fornemmelsen af at pjække fra skole, efterfulgt af 10 dage der mere eller mindre føltes som sommerferie – her har vejret nok også hjulpet til – kunne jeg mærke at mine hjerneceller var ved at visne. Frygtelig ubehagelig fornemmelse, kan jeg godt betro jer.

Derfor begyndte jeg at lytte til alle mulige podcasts og andre sager. Og det var vigtige informationer jeg fik fat i.

Vidste I for eksempel at den allerstørste samling af store og mest fantastiske ideer, de ligger på alverdens kirkegårde?
Hos alle de mennesker der ikke har haft mod, tid, penge eller mulighed for at udvikle deres ideer, og så er ideerne døde med dem. Det er jo ret tragisk når man tænker over det.

Således præsenteret for fakta, besluttede jeg på stedet at det skulle ikke ske for mine ideer. “Det er jo beviseligt direkte SYND for verden, hvis ikke jeg deler ud af alle de helt fantastiske ideer jeg har”. Jo, det tænkte jeg og jeg synes selv det var meget storsindet af mig!

Og dermed kom “Kong Mors verden” til live igen.

Med vilje!

Eller “on purpose.” Men det lyder lidt bedre på dansk. Og VILJE er bare sådan et godt ord, med flere betydninger!

Men nu skal jeg ikke holde jer hen, i åndeløs spænding længere: når jeg ikke kan få en lille plads til min drøm hos andre, så må jeg bare lave det selv.

Ja!

(med udråbstegn og det hele)

Lille dims af sten, lavet af Divaen

Jeg starter med at blive klogere.

Og jeg vil gerne dele! Tadaahhh!!!

Jeg holder foredragsaftner, hjemme hos mig selv. Jeg kender en masse spændende mennesker som har noget at fortælle.
Det kan de så passende gøre i mit køkken, eller på min terrasse, eller andre steder i min store gamle hus, alt imens de ærede gæster nyder kaffe og/eller te ad libitum. I tillæg får man også et udvalg af Kong Mors bedste kager!

Se, var det ikke stort?
Og præcis hvad I har ventet på i spænding i mange år?
Lige hvad der manglede for at I kunne få stimuli til jeres visnende hjerneceller!

Altså, nu er det jo ikke naboen der kommer og fortæller hvordan man undgår at nogens kat bliver kørt over, eller den pensionerede hr. Madsen der filosoferer over fordele og ulemper ved stedmoderblomster – selvom jeg er helt sikker på at de er eksperter på deres områder – nej det er kvalitetsforedrag. Også i den grad!

For som Kenneth overrasket sagde til mig da vi mødtes ugen efter min første – helt fantastiske – foredragsaften (“Kørekort til Kærligheden” af Nina Askov) : “Ihh altså, Stine, jeg havde slet ikke regnet med at det ville være så godt! Og så kompetent og professionelt. Det var rigtig godt!”

Og listen over fantastiske mennesker, der vil komme og fortælle om noget spændende i mit køkken, vokser!

Så når en fantastisk Copenhagen Goodwill Ambassador kommer og fortæller, her hos mig, i mit køkken, inden sommerferien, regner jeg bestemt med fuldt hus!

Jeg kan desuden nævne følgende fra efterårets program:
– en tidligere borgmester af storkommunen, om demokrati
– en stædig idrætsmand med sclerose, om viljestyrke
– en tidligere brugsuddeler og vinspecialist til en vinsmagningsaften
– en ung folkevalgt kvinde, om #metoo og syn på kvinder
– en præst om Søren Kierkegaard, så selv dødelige (mig) forstår hvad det er han skriver!
osv. osv. osv.

Og listen er langt fra udtømt, for der er jo fantastiske mennesker som har spændende fortællinger, overalt!

Så bare rolig, I kommer ikke til at skulle leve uden mine fantastiske…

– undskyld men “fantastisk” er altså et fantastisk ord når man slet ikke kan være i sig selv af bar’ begejstring over hvor fantastisk det er…

Og vupti, der kom der lige en indskudt bemærkning, dem har I sikkert også savnet!

Altså, fortvivl ej, mine ideer vil ikke dø med mig!

Skulle der nu være nogen, som ved at se på listen over alle de fantastiske fortællere, kunne tænke sig at vide mere om hvem og hvornår – og hvor – så er de velkomne til at skrive en mail til mig på kongmor@live.dk eller sende en besked på Instagram eller på Facebook!

Rigtig god onsdag!

 

 

%d bloggers like this: