Tag Archives: Æblebakken

Springtur

10 sep

Ja, som titlen antyder, havde nogen forladt den trygge og lune arneplads på matriklen, for at flintre rundt på ukendte steder.

IMG_3878

Blondinen – ganske rigtigt.

Hun har taget et par smutture før, men er altid vendt hjem i løbet af en time eller to. Denne gang var det anderledes. 5 timer var hun væk.

FEM timer.

IMG_3553

Og vi var sikre på at hun enten var kidnappet – hun ER ret lækker, eller død eller såret. Der var simpelthen landesorg på Æblebakken, en stor del af familien småtudede i smug når ingen så det, og der var helt stille.

Der blev lavet et skilt, ringet til det lokale Politi og til centeret for herreløse hunde. Politiet lovede at holde udkig.

De herreløse hunde, altså damen, var rigtigt sød, småsludrede og fortalte at det var normalt – at hun bare var løbet en lille tur for at snuse lidt. De skulle nok ringe til os hvis de så hende.

Og så kunne vi pludselig høre First Man snakke med hende udenfor – og vi andre fløj derud. Og jeg skal ikke kunne forsværge at der ikke faldt en lille lettet glædeståre.

Vi fik ringet til Politi og herreløse hunde og afblæst alarmen.

Men vi vidste nu, at der var et sted for herreløse hunde. Det var triste historier de kunne fortælle. Faktisk bliver 200.000 hunde forladt i Frankrig – hvert eneste år. Folk får en hund og smider den så væk fordi de skal på ferie eller fordi det ikke lige passer ind i planerne mere.

I stedet for at gøre noget godt for hunden og få den afsat til andre mennesker, så den kan få et godt liv, så bindes den til et træ i en skov overladt til en mere end trist skæbne.

De heldige lander i et center for herreløse hunde, hvor der er nogen som vil passe på dem.

Vi snakkede meget om det center, efter Blondinen var kommet hjem igen, og vi blev enige om at vi gerne ville hjælpe til i centeret ind imellem – lege med hundene, gå ture med dem og bare være sammen med dem.

Og det er lige nemlig hvad vi skal i dag.

.. liv på jorden??

7 jul

 

Man undres.. Læg mærke til det ældre ægtepar som sidder på deres klapstole – sådan ca. 6 timer før Touren rammer byen.

Divaen og Prinsesse Lyserød – som snart er lige så høj – i forgrunden!

IMG_4747

Jeg kan til nøds forstå noget sovepose hele natten foran Fona, for at komme først til U2 koncert.. Og så igen.. Men dette..? De sidder der og glor på en hæk i næsten 6 timer før?

Jeg fristes til at tænke at de skulle få lidt mere indhold i deres liv. Subsidiært få en blog – så får man nemlig et rigtigt spændende og indholdsrigt liv.

Deres udsendte medarbejder

7 jul

Kan meddele at alt går planmæssigt. Det er varmt, men støvregner indimellem. Okay – vanvittigt uinteressant, jeg ved det – men jeg går altså heller ikke efter jobbet som Jørgen Leths makker – jeg er også alt, alt for gammel til ham!

Vores havelåge befinder sig præcis med 2 km til mål, med kirken i baggrunden.

Vi har alle sammen røde/hvide T-shirts på, Dannebrog i hænderne og vi vinker simpelthen alt hvad vi kan – hul i de skide cyklister – det er OS I skal kigge efter!

IMG_4745

Antallet af lastbiler og boder der sælger pølser og pandekager er enormt.IMG_4750

Og der er skam også spandex i alle størrelser til fuldstændigt sindssyge priser. Med påklistrede reklamer.IMG_4753

Siden vil løbende blive opdateret efterhånden som dagen skrider frem!

Mens vi venter..

6 jul

Hverken på Julemanden eller Godot – men på at Tour de très Irriterende kommer forbi og lukker os ud igen. Jo vi kan gå ud – men de fleste butikker er alligevel lukkede, da der ikke må køre nogle biler, ej heller må man parkere nogen steder.

Som en slags kompensation, er der gratis koncerter og open air biograf, hele aftenen. I morgen er der legeland for børn og en hoppeborg.. Desværre også kun for børn – kunne ellers sagtens se mig selv vælte yndefuldt ned af en rampe, med nederdelen oppe om ørerne og kvase et par børn eller 7 på vejen. Det kunne være uhyre grinagtigt.

Det er uden sammenligning det mest åndede jeg har været med til. Tænk at være lukket inde. Touren er derfor ikke vanvittig populær på matriklen.. Har den nu aldrig nogensinde været.

Men i hvert fald – mens vi venter – vil jeg lige vise jer noget..

Borgmesteren er nemlig en ivrig cyklist og kan ofte ses på sin jernhest, iført et lidet flatterende spandexsæt plastret til med reklamer, nøjagtigt som mænd i Ry og omegn. Derfor får han, med uforholdsmæssig stor fryd, hevet Tour’en til byen år efter år.

Om det er fordi han selv vil have et svedigt kys eller om det er autograferne der trækker mere, skal jeg lade være usagt. Og NEJ det er ikke ham jeg vil vise jer – men det kommer måske en dag.

For ligesom at opildne de, noget mindre cykelglade borgere, til lidt mere entusiasme omkring disse horders indtrængen i vores by, har han foranlediget at samtlige rundkørsler, på selvsamme borgeres regning, er blevet dekoreret både med cykeltema, men også andre ting som kendetegner regionen.

Derfor drog vi ud i morges, bevæbnet med kamera, for at forevige disse rundkørsler.

Dette afstedkom lettere tumultagtige scener rundt omkring i byen, idet folk var meget mere opsat på at komme hen og hamstre mel og tun på dåse, for at overleve belejringen, og slet ikke var til sinds at lade os tage billeder, med det resultat at firkløveret på skift blev sat af før rundkørslen, og i ro og mag kunne tage billeder, alt i mens jeg kørte et par gange rundt, for så at stoppe og hive barn ind i bilen igen.

Det er også gået op for dem at vi venter. På at det er overstået.IMG_4731

Ost i overstørrelse.. Lokale ost!IMG_4447

Ved ikke helt hvorfor der står en overdimensioneret vandkande..IMG_4734

En noget sær cykelopstilling, men dog en cykel..IMG_4735

En mælkejunge – Normandiet er kendt for smør, fløde og ost.IMG_4739

Meget passende ved vikinge-rundkørslen kan man lige nå at se bagenden af min bil!IMG_4741

Og så den sidste rundkørsel – som Tour de très irriterende skal igennem før de kommer forbi vores låge – og derpå i mål. IMG_4571

Det skulle være omkring kl. 17 d. 7 juli – de første spandexmænd vil køre forbi havelågen på Æblebakken – lige efter den meget store Kirke, som man skal være mere end almindeligt blind for ikke at lægge mærke til.

Vi glæder os til at vinke!!

Cancan med badeforhæng

14 jun

Når man er så uheldig at befinde sig i et hus, som hverken har gulvvarme eller nye badeværelser..

Nu bliver jeg lige nødt til at stoppe min historie og i stedet tale lidt om sloganet: alle har ret til et fedt..”et-eller-andet”.. Det er det mest ubehøvlede slogan jeg kender.

Ikke at jeg går ind for over- eller undermennesker, overhovedet, men jeg synes det er påfaldende i vores kultur, at man mener ligefrem at kunne have RET til et nyt køkken..

Og hvis man ikke har råd til det nye køkken i 200.000kroners klassen, hvad så? Er det så naboen, kommunen eller den, til alle tider siddende Rasmussen, som skal betale det for dig?

Det kommer måske som en overraskelse for nogen, men det ER faktisk muligt at lave udmærket mad i et køkken som er mere end 20 år gammelt. Det er hverken svært eller farligt.

Det kan være en lille smule mere besværligt at gøre rent, indrømmet, men for mig at se er der altså ikke den store forskel på om man slår et æg ud i sin Margretheskål stående i et gammelt køkken, eller stående i et nyt køkken.

Rent bortset fra at det nye køkken i forvejen er så dyrt at man ikke har råd til at være i det – fordi man er på overarbejde for at kunne betale det.

Og ligeledes er det ikke en uoverstigelig forhindring at tage bad i et badeværelse, som hverken har gulvvarme, lækre nye fliser, eller spots placeret i det indbyggede spejl.

Men på et punkt er jeg tilbøjelig til at være enig med sloganet. Nemlig, der hvor der er en anden løsning end et badeforhæng.

Hvilket så bringer mig tilbage til badeværelserne i Eventyrhuset. I det ene, som Firkløveret benytter, befinder der sig et badekar – og jeg mener jeg har redegjort for mit forhold til sådan en anordning.

Det andet badeværelse, som First Man og jeg benytter, når ellers Firkløveret vil lukke os ind, da de heller ikke er så begejstrede for badekarret, er et meget lille, meget gammelt og lettere køligt badeværelse, og da der ikke er nogen fancy glas-flise-væg, ej heller plexiglas-skydedøre foran brusenichen, har vi måttet nøjes med et ganske almindeligt badeforhæng.

Og det er denne anordning som har frembragt nogle tanker.

For det første, troede jeg at jeg havde købt mig et enkelt hvidt et. Dette var ikke tilfældet. Så siden jeg kom hjem og fik åbnet for min nyerhvervelse, har jeg derimod kunnet nyde synet af et sort/hvidt forhæng, med påskriften ”Elle et Lui”. I bedste ”Hans & Hendes” stil. Falsk varedeklaration siger jeg bare. Det er naturligvis til at leve med. Det er bare meget, meget grimt, men det er der jo så mange ting som er.

For det andet, da muren er skæv skulle jeg, for at sikre en overfladedækning der var nogenlunde ens og undgå syndfloder hver gang der bliver taget brusebad, også hænge badeforhænget skævt, så det kunne nå ned til gulvet i begge ender. Så æstetisk er det også her, lidt af en fiasko.

Så er der det hygiejniske.. Det lader også noget tilbage at ønske. Et badeforhæng – som præcis af denne årsag ikke har været i min besiddelse i over 10 år – skal tørres ofte for ikke at få ulækre mugpletter på – og det er åbenbart ikke nok, da der alligevel er kommet nogle klamme plamager på det. Hvilket igen betyder, at det skal tages ned og skrubbes, for at blive lidt mere appetitligt at gnide sig op af, i nøgen tilstand.

Og så er vi fremme ved det egentlige problem: fordi Eventyrhuset er så utæt, så trækker det altid, og selvfølgelig endnu mere når det blæser. Denne træk finder også vej ind på vores lillebitte badeværelse, og sammensætningen af varmt vand, træk og et blafrende badeforhæng er ikke optimal.

Man skal nemlig, under hele sit bad, danse cancan. Sagt med andre ord, stå og sparke til forhænget for at holde det fra livet. Ellers bliver man klistret ind i det på bedste vitavrap-vis, og det er både en kold og ikke videre behagelig fornemmelse at være pakket ind i cellofan, når man tilmed er våd.

Så uden dog at føle jeg ligefrem har ret til et nyt badeværelse, glæder jeg mig virkeligt til den dag jeg kommer til at bo under ordnede badeforhold igen!

Paparazzi

29 mar

I stil med min personoplysningsparanoia, så ved jeg heller ikke lige, hvordan jeg skal gribe det an, med at hælde billeder ud over hele min blog.

Det er faktisk besynderligt – og de som kender mig kan vist nikke genkendende til det – jeg er som regel at finde bag et kamera. Jeg tager billeder af alting, hele tiden. Har altid et kamera med i tasken – for hvis nu.. Jeg når derfor sjældent selv at komme med på billederne, men jeg har 3 milliarder billeder af rigtigt mange andre ting – jeg har endda et billede af bulen i døren efter den brækkede finger – og jeg er vist noget af en belastning for mine omgivelser, når jeg går i gang.

Men den dag de så modtager en lille bog med billeder, eller en kalender, en kop eller noget andet gøgl, så bliver jeg dog som regel hurtigt tilgivet for mine paparazzistiske tendenser. (Prøv IKKE på at udtale det..)

Nu har nogen spurgt, om der ikke var nogle flere billeder, og det er der naturligvis.

Men det indebærer at jeg skal tænke over om jeg vil have min blog plastret til med billeder af det royale firkløver.

Og noget blondine.

Jeg kunne også bare smide nogle billeder på, og lade som om det slet ikke var os – men nogle som lige kom der forbi.

Det tror jeg bliver løsningen! Det er der ikke nogen som opdager alligevel – billederne er jo så små.

IMG_3663

Vi starter med dette vellignende billede af yngstedrengen og jeg – på vej til skole – sidste mandag.

Sommer i Frankrig 013

Dette er nogen børn på vej hjem til Æblebakken efter en gårtur i byen lige da vi var kommet.

IMG_2981

Og dette er den udsøgte udsigt fra mit ene køkkenvindue – og godt med zoom. Der er noget pænt lys på kuplen, om aftenen.

Men der skal også være plads til hverdagens drama!!

Sommer 2010 202

Her ses ældstedatter, yngstepigen og blondinen i baggrunden, på sydsiden af Æblebakken. Den opmærksomme læser vil straks bide mærke i de to lyse spor midt i græsset. Det gjorde ældstedatter også – bed i det. Græsset altså.

I starten tid vidste vi ikke helt hvor langt Æblebakken fortsatte, og om det var sådan at man kunne lade blondinen løbe frit, så en aften ville ældstedatter gå en tur og tog derfor blondinen i snor.

Omtrent der hvor jeg står og tager billedet, er der et lille buskads. Da de var nået hertil, stod ældstedatter stille for at sikre sig at naboens hund ikke også var løs, og hun så i første omgang ikke starten, af det som videre skete.

En kat sad på lur i buskadset, og den havde nok ikke den største lyst til at blive lige der, med blondinen i så ubehagelig nærhed. Altså satte katten afsted i et mægtigt spring – forbi blondinen – faktisk nærmest hen over hovedet på hende, og ud over marken.

Ældstedatter fik et chok over det pludselige spetakel, og det resulterede naturligvis også i at blondinen satte efter katten med et fænomenalt spring.. og med nogen hængende efter sig – som stadig holdt fast på snoren, jo da – vel gjorde hun så!

Og hun blev faktisk trukket et temmeligt langt stykke, før hun fik åndsnærværelse nok til at give slip – hun landede derefter i en nydelig buket brændenælder..

Det visne græs er sporene af den lille liggende promenade hun tog sig. Hun kom hjem – uden blondine – noget bleg og med græspletter på knæene, røde pletter på hænderne og græstotter i håret, og en anelse vrissen på sin ellers elskede hund – der kom halsende hjem kort tid efter – vældig glad og tilfreds med sin indsats som kattejager.

Et par dage efter ville jeg med en tur ud over marken, og ældstedatter siger så: “se – det var der jeg faldt” og peger på det visne spor. Græsset er simpelthen blevet flået op – og visnet. Stakkels græs. Og jeg skyndte mig at tage et billede.

Flere billeder en anden dag!

Blondinen prutter

24 feb

Blondinen har ondt i maven for tiden, så hun går rundt og prutter. Og helt ærligt, der ER altså ikke noget charmerende overhovedet ved hundeprutter, når de ikke er puttet i en pose.

Hun ligger gerne i nærheden af os, og pludselig lyder der en umis (-eller hund-) kendelig lyd af våd prut hvorpå hun rejser sig og vender sig påtaget forbavset efter lyden. Ja ja den er god nok, det VAR dig der kom med den ildelugtende lyd. For der følger nemlig altid en umanerlig styg dunst efter den der lidt våde lyd. Og så, uden videre gør hun kort proces og går simpelthen bare sin vej, og lader os i stikken med stanken.

Tak for ingenting, siger jeg bare.

Det hænger nok sammen med at hun indtager en hel del æbler. Vi bor jo på en æblebakke og der er en del æbletræer. Og dermed også nedfaldne æbler som har ligget og gæret siden Gud ved hvornår, september eller sådan noget. Nå, men de æbler, eller gærede gamle gnallinger, dem går hun rundt og leder efter. Og når hun finder én.. spiser hun den, inden man har nået at sige uf.

Hun får ellers rigeligt med mad, så jeg ved virkelig ikke hvor det behov for rådne æbler er opstået henne. Nu er vi selvfølgelig i et område med mange æbler, men alligevel.

Eller måske er det netop kun de gærede hun går efter, fordi hun har fået smag for rigtig æblecider. Har ikke helt tjekket om hun vakler beruset rundt i haven.. Kunne være jeg skulle kaste et blik ud på hende næste gang hun er ude i længere tid.

I hvert fald – når hun har spist en hel del af disse ækle ting, så er det hun får ondt i maven og giver sig til at prutte, til stor gene for resten af familien. Vi kan jo ikke bede hende om at gå på toilettet, eller i det mindste lidt afsides, som alle andre i familien får besked på at gøre hvis de lukker indre gasser ud. Og det nytter jo slet ikke noget at lukke hende ud – så finder hun jo bare flere æbler som kan fortæres. Vi skal vel bare vente på at hun har ædt dem alle sammen.

Det er nu nok meget godt jeg ikke har kål i haven, for så kunne vi vist starte vores eget gasværk.

%d bloggers like this: