Tag Archives: Arbejdsløs

En ulykke…

23 okt

Kommer sjældent alene.

Jeg var ellers ved at være en anelse træt af alle de genvordigheder mit liv har budt på de sidste par måneder. De var dog af mere mental karakter. Nu er vi gået over til det mere materielle.

Eller det vil sige, vi har manglet en del af det materielle i og med vi prøver at overleve på min løn, nu da First Man ikke har fået løn siden juli.

I sig selv en interessant udfordring.

Men absolut ladsiggørlig.

Det forudsætter dog at der ikke kommer uforudsete forhindringer såsom sure køleskabe og forkølede komfurer.

Jo.

Vores ene køleskab – vi har heldigvis også et mikroskopisk et der stadig virker, indbygget i et skab i køkkenet – opgav ævred og blev mere til et vinskab med en 12-13 grader end det køleskab det fra naturens side var meningen det skulle være.

I dagligdagen er det kun lige akkurat muligt at klemme familiens fornødenheder ind i det lille køleskab. Velvidende at vi er seks, hvoraf fire spiser uanede mængder mad. Hele tiden.

På græshoppemåden.

Men jeg fik dog mast alt vores mad ind i dette køleskab og spekulerede som en gal på hvordan jeg ville kunne holde jul – endsige fødselsdag – med dette ene bitte lille køleskab der knap kan huse to dages forbrug af mad til os.

Mens jeg skumlede over dette, begyndte mine kogeplader at sige mystiske lyde. Og pludselig ville to af pladerne ikke tænde. De opførte sig som om gryderne ikke var magnetiske, og ville dermed ikke varme.

Jeg har dog to plader tilbage, men hverken en julemiddag eller vores vanlige søndags pandekageorgie, kan laves på de to resterende.

Rent bortset fra at jeg godt kunne mistænke de to for også at ville nægte at genkende mine gryder inden alt for længe, da der kommer sære lyde fra dem også. Det er nok bare et spørgsmål om tid inden jeg kan få First Man til at grave sit militær campingblus frem så jeg kan koge havregrød der.

Så pt. foregår madlavning med tilbageholdt åndedrag.

Jeg overvejer at lave mad i min bil, som jo er en campermodel, men det bliver nok lidt koldt til jul.

En usling og en pusling.

18 sep

Uden at gå alt for meget i kedelige og triste detaljer, kan jeg da meddele at First Mans mester er gået konkurs.

Og derfor…

Ej, først fik min søde mand, for allerede en måned siden, en sms om at han ikke skulle komme på arbejde om mandagen. Men at mester ville komme forbi.  Han kom dog ikke. Tirsdag aften modtog min søde mand endnu en sms. Men stadig intet besøg. Fredag aften – direkte adspurgt – stadig på sms, fik First Man at vide at mester ikke havde flere penge og at han var gået konkurs.

Så langt så godt. Det kan jo ske. Men skuffelsen over at en ven ikke magtede at se ham i øjnene og være ærlig, sved.

Nu er der ikke det store at gøre ved sådan en situation en lørdag formiddag, men jeg fik da snakket med forskellige lokale tømrermestre. Blandt andet én som havde haft First Mans mester ansat siden mandag morgen.

Faktisk…

Ja.

Så også den anden tømrer blev lidt stille da han fik at vide at First Man ikke vidste noget før fredag aften.

Jeg tror nok det var lige der jeg mistede den allersidste respekt for min søde mands forhenværende mester.

Eller måske var det da mesteren stadig, efter fire uger hverken havde fyret First Man, eller selv indgivet konkursbegæring. Og da administrationstiden i forvejen er meget lang hos Lønmodtagernes garantifond, har First Mans tilgodehavende i form af elevløn – men dog en slags løn – meget lange udsigter. Men som mesteren skrev i en sms da First Man spurgte hvornår det ville ske:  “Jeg skal jo også arbejde”.

Hov, nu kom jeg alligevel til at fortælle lidt om de kedelige detaljer. Og jeg kom vist også til at hænge en mester ud. Til tørre. Beklager at jeg ikke har kunnet holde den sobre tone, men en skovl er nu engang en spade og en fej mester er en… usling.

Nå, hvorom alting er, så har min søde mand ledt og ledt efter en tømrer som gerne vil have en sød og dygtig og arbejdsom voksenlærling. Den slags mestre hænger dog ikke på træerne, især ikke når de får at vide at man ikke må fyre sin voksenlærling når der ikke er noget at lave i februar måned.

Så modløsheden blev altoverskyggende. Og First Man prøver at finde på alle mulige andre løsninger. Ligeledes er vi gået over til at tale dansk på matriklen, for at forbedre hans ellers udmærkede, men lidt skrøbelige, dansk. Hvis nu der skulle være nogen som ville have en fransk voksenlærling.

Og så var der en eller anden foreslog ham at blive vinduespudser.

Ikke at der er noget galt med vinduespudsere overhovedet. Men First Man har måske lidt andre planer for den sidste trediedel af sit arbejdsliv, end at tilbringe den med at vaske vinduer. Det kan naturligvis godt bruges hvis man er ved at dø af sult, men han bliver jo heller ikke yngre.

I går sad han og stirrede ud i haven. Og det regnede.

Da jeg gik hen for at give ham et knus, sukkede han og sagde: “Min skat, jeg er ked af det, men jeg kan bare ikke være vinduespusling”

Selvom jeg brød sammen af grin – undskyld – var meningen jo god nok. Men min søde First Man er nu så lækker at han, uanset hvad, ville blive verdens bedste vinduespusling så let som ingenting.

Lidt i stil med ham her:

PS: Hvis nogen lige skulle stå og mangle en voksenlærling indenfor tømrerfaget så må de meget gerne sige til, inden min mand begynder at sende CVet sydpå.

Hold nu op, jeg har travlt!

26 aug

Der kan ske mange ting, når man pludselig får 20 timer foræret. Og det endda hver eneste uge.

20 timer, hvor jeg ikke mere skal gøre det, jeg gjorde før. Verden ligger åben – der er tusind ting jeg kan tage mig til.

Det skal dog også helst være noget som jeg kunne tjene lidt på – idet jeg ikke får en rød reje fra nogen som helst foreløbigt. Men den tid den sorg.

Tanken om at jeg arbejdede gratis hele juli måned – samt alle de timer jeg har til gode – kan få mig helt op i det røde felt. Der er jo bare ikke noget at gøre ved det, men jeg vælger at bruge energien på noget andet!

Den dag jeg sad og mukkede kom jeg i tanke om min mors (og Doris Lessings) motto som er: “Between despair and energy – always chose energy”! Og det låner jeg lige lidt.

Takket være blandt andre, Jørgen, har jeg fået blod på tanden til at lave nogle andre blogs. Jeg har blandt andet lavet en som hedder http://normandiet.blogspot.com/  hvor jeg fortæller om ting man kan opleve i Normandiet. Andre projekter er på vej. Gode råd og idéer modtages med kyshånd!

En anden mulighed er, at klikke på det fine billede jeg har fået lavet derude i højre side! Så kommer man også vupti, over på min nye blog!

Men det er jo hårdt arbejde. Man skal skynde sig at skrive en masse spændende indlæg, først om det ene og så om det andet, for at mennesker der leder efter oplevelser i Normandiet, rent faktisk også kan få idéer til noget at lave. Så der er bare lidt at komme efter på min nye turistblog.

Det tager en masse af min tid, og jeg når derfor ikke så meget rundt til jer alle sammen, som jeg gerne ville. Men man skal nok lige ind i vanen med det, og så kører det.

Har ellers fået lavet mig en beton planlægning – så jeg burde kunne nå alt det jeg ellers skal. Og madplaner – jo jo!

Jeg har stadig ikke set skyggen af en tilbudsavis og jeg synes altså det er sært. Jeg plejede at få nogen – kan stadig høre mig selv bande over alt det papir, og hvor er det nu henne?

Men madplanerne gør, at i hvert fald madbudgettet bliver holdt på et fornuftigt plan, og om ikke andet kan jeg jo koge suppe på alle mine blogs, hvis det skulle knibe! (Det var lige en joke!)

Men altså – det er faktisk lidt hårdt at være sin egen arbejdsgiver. Især når man er lidt af en slavepisker og har alt for høje forventninger til andres – og egen – arbejdsindsats.

Jeg husker skam at holde pauser indimellem – skille skæg fra snot – jeg har endda også en plan om at holde fri indimellem. Om et par uger.. Det er også derfor jeg har den der betonplan! Smart ikk’? Nu skal jeg bare huske at kigge på den.

Men hvor er det skønt at opleve at livets noget ubehagelige tildragelser, faktisk med lidt god vilje og effektiv indsats, kan vendes til noget positivt, nemlig en masse nyt og spændende. Kan I høre violinerne??

Jeg, som elsker at skrive – tænk nu hvis jeg kunne leve af det? Ikke lige nu – men om et år eller tre?

Nå ja – drømme er heldigvis gratis.

Mit liv som leverpostej

19 aug

Nu skal vi have fokus på de virkeligt vigtige ting i livet.

Da jeg ikke har et arbejde at gå op i, og skolen ikke er startet endnu, så jeg er heller ikke blevet lektiekonsulent endnu – og firkløveret synes i det hele taget at have meget lidt behov for min tilstedeværelse, til andet end fodring, indkøb af snørebånd, shampoo og så lidt taxakørsel ind imellem – så må jeg jo finde andre mål i livet.

Indhold altså. Noget at gå op i. Jeg kunne naturligvis læse nogle af de mange bøger jeg har slæbt med hjem, men det er ligesom om min hjerne er visnet lidt, så det må vente til jeg har fået den der karriere som arbejdsløs på plads blandt neuronerne.

Så jeg skulle have mig en hobby. Og jeg kunne jo ligeså godt forene det nyttige med det praktiske – eller hvad man nu siger – og gøre madlavning til min hobby – når jeg nu ikke kan slippe for det alligevel.

Jeg kan godt lide at lave mad normalt, men man skal jo lære nyt hele tiden, så jeg tænkte jeg ville specialisere mig lidt.. Udi frokostmad og pålæg.

Så forestil jer min glæde, da jeg fandt en gammel tupperware som har nøjagtigt samme form som den franske leverpostej vi spiser. No kidding!!

Ej men altså – tænk bare at være så heldig at bo i et land som har plastikbøtter i leverpostejsform. Hvor fantastisk er det lige? Det måtte foreviges på stedet.

IMG_5284

 

%d bloggers like this: