Bøger om opdragelse og børnepsykologi er spændende. Faktisk mere end man lige går rundt og tror. Og der kan trækkes mange paralleller til hverdagen. Ikke blot i forhold til børn. Selv i blogverdenen!
Eksempelvis var det, før krigen, den gængse opfattelse, at man burde lade babyer ligge og græde – og ikke tage dem op og trøste. Det blev der heldigvis rettet op på, blandt andet ved hjælp af Benjamin Spock – nej ikke ham fra Star Trek. Men en spændende foregangsmand for børneforståelse og do opdragelse.
Men som alle andre modreaktioner – blev det også en tand for meget. Fra ingenting at bestemme, fik børn pludselig lov til at bestemme absolut alt.
Det kom der så også en reaktion på, fra blandt andet Fitzhugh Dodson, og vi slap gudskelov for alt for mange børn, som upåtalt tramper rundt i andre folks sofaer med mudrede støvler, under dække af, at de skal have lov til at udtrykke sig.. Yderlighed, jeg ved det godt – men altså overdrivelse fremmer forståelsen!
Og nu er jeg efterhånden nået til sagen – så vågn lige op igen:
Jeg kom på min vej rundt i blogland, til at tænke på noget ham der Fitzhugh har sagt: At hvis man vil have pommes frites (jo, manden var – for han er død – amerikaner) er selv en slatten én – pommes frites altså (kan vi lige få noget fokus her) – bedre end ingen pom’frit. Det gælder så kun for pommes frites..
Nå, men sagt med andre ord – negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
Derfor undrer det mig i den grad, at folk lader sig gå så meget på, af noget lomme-satirisk og voldsomt provokerende ævl om alle. Ihukommende at overdrivelse fremmer forståelsen, er det bare en ny måde at udtrykke sig på i blogland.
Uanset hvad man så i øvrigt synes om konceptet, virker det jo altså ganske forrygende! Også uanset om der er én eller flere, kendt eller ny.
Kan det i øvrigt ikke være fuldstændigt lige meget, hvem det er, som kradser i lakken?
Hvorom alting er, folk hidser sig vildt op over det.. Og vrisser lystigt af hinanden på kryds og tværs, og gerne under dække af anonyme profiler.
Alle læser det – mange i hvert fald – sådan lidt som man læser Se og Hør eller Ugens Rapport – for det er da ALT for pinligt at læse i fuld offentlighed.
Det er, ikke desto mindre, med sådan en underlig smag i munden at man får læst færdigt. For selvom man (ja mig) tænker – åh ja – helt forkert er det jo ikke alt sammen, så ER det groft. Og det gør sikkert rigtigt ondt på dem, det går ud over.
Og nok på grænsen af hvad jeg synes er acceptabelt. Men igen – jeg er ikke reference for sådan noget, for sær som jeg er, kan jeg heller ikke grine særligt meget af hverken Ørkenens Sønner eller Jean-Marie Bigard.. Ikke Le Pen.. selvom han ved gud heller ikke er morsom at høre på – eller jo det er han – bare på en anden tragisk måde.
Men jeg læser med – vel gør jeg så.. I smug som hun siger – eller det er vel begrænset hvor smug-agtigt det er, idet jeg ikke har nogen jeg vil skjule det for.
Og jeg kan overhovedet ikke bestemme mig for, om jeg kan lide det eller ej.
Det jeg derimod synes er vældigt morsomt, er at der endelig kom en reaktion, på det polerede flødeskum, som blogland også indeholder.
I ved, de blogge som omhandler DIY gyngehest af 7 mælkekartoner og en ballon, og de som uddyber indholdet af juniors ble på macromåden, for nu kun at nævne et par genrer.
De fleste kommenterer hos hinanden med blide ord og blomster omkring taleboblerne. Nogen andre er sure på den planlagte måde, og andre igen er påtagede flabede – så det er helt til grin – også selvom de har blogget i mange år.
Og her kommer der så én og sprøjter syregrøn galde ud over alt det søde og hjemmelavede blær. Klart at det svier i øjnene hos de fleste.
Men kunne folk eventuelt bare lade være med at læse de kedelige blogge, hvis det er SÅ umulig ikke at falde i søvn over dem. Så tag for helvede en bog eller gå ud til familien i det dyre samtalekøkken, som der ikke er tid til at sidde i, fordi det skal betales..
Man behøver måske ikke ligefrem at lede efter alle de blogs, som bare kan det der med at irritere. Der er mange andre gode og fornuftige tanke-inspirerende blogs derude, skulle jeg hilse og sige.
Jeg ville nok tøve med at vende tilbage for at læse en blog, som første gang får mig til at falde så meget i søvn, at jeg glemmer at fortælle jer små kedelige historier om alle mine børn. Eller vise jer mine kreationer udi strikkeriets mysterier.
Nå, nu har jeg ikke tid til at småsludre med jer mere – jeg skal over og lure – For hvem går det mon ud over i dag?
Synes godt om dette:
Like Henter...
Tags: Blogge, Mærkeligt, Tanker
