Tag Archives: Brusebad

Brusebad på krykker.

6 okt

Der er mange forhindringer i dagligdagen, når man har et ben sat på stand-by.

Man tager for eksempel ikke bare et bad. Brusebad altså. Jeg vil end ikke overveje at nedsænke mit legeme i vores umulige badekar. Jeg kommer aldrig nogensinde op derfra på et ben!

Slet ikke.

Men et almindeligt brusebad er jo desværre påkrævet indimellem. Og det er langt fra så nemt at udføre, som uden forbinding. Og kræver ligeledes en del planlægning.

Man humper nemlig først forbi køkkenskuffen og klemmer en rulle vitavrap under armen, hvorpå man humper videre på sine krykker, ud på badeværelset. Der lægger man vitavrappen. Og så humper man – stadig på krykker – ind for at finde rent tøj, som man vikler om halsen, eller putter ned i en taske som man kan have på maven/ryggen. Så humper man tilbage til badeværelset og krydser fingre for at man ikke har glemt noget.

Siddende på toilettet tager man tøj af. Og mens man er så godt placeret, kan man jo ligeså godt tisse.

Er I forresten klar over hvor svært det er at tørre sig efter toiletbesøg, når man skal balancere på et bøjet ben? Alternativt hvilende på en enkelt balle, og i overhængende fare for at dratte ned af toiletbrættet inden man når at få tørret.

Nå, men så er det gjort!

Så skal det indpakkede ben pakkes ind i vitavrap. Med vat i kanten.

Og så kan man – for det tilfælde at brusehovedet allerede ligger på gulvet – lade sig dumpe ned fra toilettet og krabbe sig hen til brusekabinen. Ellers, hvis nu bruseren hænger på sin plads, må man med møje og besvær hoppe, gerne uden at glide, hen til brusekabinen, få bruseren fri og først der, sætte sig ned på gulvet.

Jeg blev foreslået en skammel til at sidde på, men så løber der vand ned i forbindingen uanset hvor godt sikret den er, og da den ikke må blive våd, så er det ikke en mulighed.

Netop fordi den ikke må blive våd, sidder jeg på numsen, let bagoverbøjet og stritter med det dårlige ben, og denne stilling kan efter ret kort tid, sagtens mærkes i lysken. Jeg siger det bare.

Man kan så vaske sig her og der og alle vegne, kan skylle håret rent og så kan man slukke for vandet og lade bruseren ligge på gulvet, i håb om at den også ligger der til næste badeseance.

Så skal man tørres. Først – håndklæderne er naturligvis placeret i strategisk nærhed af brusekabine – skal man have fat i et mindre håndklæde, til det lange hår. Håret bliver tørret og sat i håndklædeturban for ikke at dryppe ned i eller på forbinding. Så kommer turen til det store håndklæde, og man starter med benene, igen for at undgå mindre bække af vand triller ind i vitavrapforbundet ben. Så kommer det lidt mere besværlige.

Man skal op.

Fra siddende stilling på gulvet, med et enkelt arbejdsdygtigt ben og det andet, og ikke funktionelle ben, strakt vandret ud fra hoften idet man jo ikke kan hverken bøje eller belaste det. En øvelse der i den grad kræver koncentration og en stærk lårmuskel, samt hjælp fra en mur, et håndtag eller andet stabilt.

Jeg får sikkert baller af stål efter tre uger på denne måde. Eller det vil sige, strengt taget er det vel kun en balle det drejer sig om. Den anden, laver nemlig ikke dagens gerning og jeg kunne godt mistænke en vis skævvridning på numsen, med sådan en arbejdfordeling. Men den tid den sorg. Så er det godt jeg går med kjole!

Nu er man kommet op og stå, på et ben, man er ren, man er næsten tør, undtaget under fødderne da man jo stadig står i brusekabinen.

Så langt så godt.

Nu kommer der endnu en udfordring. Man skal – på våd fod – hoppe over på den nærmeste bademåtte. Grunden til at krykkerne ikke er meget bevendt til denne udfordring, er at de glider på vådt gulv.

Så krykkerne står ovre ved toilettet, i sikker afstand fra alt det våde.

Altså, klamrende sig til diverse sikre elementer: mur, indbyggede skabselement, med mere, kan man med fare for resterende førlighed, ankomme nogenlunde sikkert på den tørre og skridsikre bademåtte og kan, efter at have nulret tæer i bademåtte, fortsætte lidt mere sikkert hen til toilettet, hvor man fuldstændigt udmattet kan dumpe ned.

Og tage sit tøj på. Hvis man da ikke har glemt noget.

Og så kan man passende humpe ind til sin sofa og tage sig en velfortjent pause.

Men så gik der da en time med det!

PS: Indrømmer med det samme at dette cirkus kun bliver udført hver anden dag.

 

Morgen med hvalp.

25 jun

Er alene på skansen for tiden.

First Man har af forskellige årsager – men mestendels på grund af en mesters kroniske dårlige knæ og dertil hørende sygemelding – skiftet hammer, sav og fugemasse ud med et nyt job som indebærer ture til steder udenfor landets grænser.

Der var naturligvis den løsning at vi igen kunne have fundet en mester der ville have voksenlærlinge i sit team, men taget i betragtning hvor svært det var at finde sidst, valgte First Man den anden og mere åbenlyse løsning nemlig at go back in business.

Dette medførte en bølge af forskellige tilbud men fælles for dem er nødvendigheden af at forlade Møllen og Øen i kortere eller længere tid.

Vi har prøvet det før, og det er alt sammen kun et spørgsmål om logistik.

Ikke desto mindre starter mine morgener nu en halv time tidligere end før idet jeg også skal pleje omgang med en 11 uger gammel hundehvalp som meget gerne vil have selskab når den kan høre at jeg er oppe og rumsterer.

Ydermere er jeg jo hensat til selv at lave min te som så meget belejligt kan trække mens jeg får kræet ud for at besørge.

Så det er mange ting jeg skal forholde mig til, og det længe inden jeg i stand til at sammensætte to tanker i nogenlunde fornuftig rækkefølge.

Derfor foregår mit morgenlige brusebad på en lidt alternativ måde. Jeg skal nemlig – samtidig med alt det man ellers plejer at foretage sig under en bruser – hele tiden have et øje på at Lille Ny ikke laver alt for mange ulykker.

Og følgende monolog, dog afbrudt af enkelte bjæf når dyret ikke er helt enigt med sin madmor finder ofte sted med fare for at få sæbe i munden:

”Neeej, Bimbi!!” med dyb stemme når hun bider i et håndklæde der ikke var blevet hængt ordentligt op. Og derpå ”dyyyyyygtig – go hund”med lys og venlig stemme, når hun med et forbavset blik giver slip, hvorpå hun med et forurettet suk nøjes med at lægge sig på det i stedet.

”Nej, gå væk – hen og læg dig” akkompagneret af små adrætte puf med en våd fod – min – når den glade hvalp vældig gerne vil ind i brusebadet til mig. Sammen med mig.

Ikke umiddelbart en fornøjelse jeg har lyst til at dele med ret mange og under ingen omstændigheder med en morgenfrisk hundehvalp.

Nogensinde.

Så efter den slags morgenseancer, der oprindeligt havde til formål at gøre mig til et rimeligt velfungerende menneske, er jeg fuldstændigt udmattet og har mest lyst til at hoppe tilbage i den seng, som desværre er redt.

Så godmorgen derude, måtte din dag blive betydeligt mere frisk end min!

%d bloggers like this: