Tadaaaah!!!
For I må jo endelig ikke tro at jeg kunne holde ferie uden kage!
Det blev da heldigvis til et par stykker, men den bedste var uden tvivl denne her:
Basis for overlevelse! Kage og chokolade!
“Tre chokolader” – og så har jeg sagt det hele. En slags moussebunde der var i perfekt harmoni med hinanden! Ikke for tung, og ikke alt for sød. Og den forsvandt som dug for solen.
…
Jeg synes jeg bliver en kende lækkersulten…
Mon ikke jeg skal have bagt i eftermiddag?
Fortæl mig lige hvad det er som gør, at når man er på kur og æder nupo så det hænger en ud af halsen, og standhaftigt må takke nej til alt, der ser bare det mindste spændende ud, så tænker man på mad hele tiden.
En hel besættelse er det blevet til.
Jeg mener, jeg sælger pain au chocolat hver fredag ovre på skolen. Har lige organiseret et påskechokoladesalg til fordel for skolen, hvor man får tilsendt gratis smagsprøver, og mine børn benytter enhver lejlighed til at bage kage, for slet ikke at tale om vores søndagskager.
Jeg er nødt til at mase en kvart bøtte mentholatum op i næsen hver fredag, så jeg ikke kan dufte de nybagte chokoladebrød, smagsprøverne blev rundhåndet og meget halvhjertet, delt ud til firkløveret og kvarterets børn, kagebageriet roser jeg naturligvis til skyerne og går derefter ud og bider hårdt i en dyne. Søndagskagerne kan jeg nøjes med at tage billeder af og derpå skumlende gå min vej, for at skrive en sur bøvs jeg kan sende ud i blogland.
Så er der aftensmaden. Den skal laves. Firkløveret har ikke tid på grund af skolen og First Man er stadig ikke ret meget hjemme. Og hvis han er, laver han sjældent mad … Så den tjans tilfalder mig.
Det er så her, den der madbesættelse kommer ind i billedet.
Jeg tænker på mad, fra jeg vågner til jeg falder i søvn.
Jeg læser kogebøger, finder madopskrifter og laver spændende madplaner til den helt store guldmedalje.
Dette medfører, at alt imens jeg vansmægter på nupo, laver jeg de mest tidkrævende og interessante retter.
Hvor jeg til daglig, lige akkurat kan svinge mig op til lidt pasta og kødsauce, kartoffelomelet og fisk med ris og bønner, er vi nu ude i noget blomkålsgratin, gratinerede courgetter, mørbradbøf med frisk grøntsagsblanding og kartoffelkroketter.
Det er da anstrengende.
Det er nok duften der er værst. Jeg sidder der med min kakaonupo – der er nemlig ikke mere grøntsagssuppenupo tilbage – og smiler så venligt jeg kan til resten af familien, hvilket nok minder en del om det smil jeg kan præstere, såfremt jeg bliver vækket midt om natten uden grund.
Jeg kunne naturligvis lave alt det, jeg ikke selv gider spise, men det orker jeg trods alt ikke. Jeg kan jo ikke lave rosenkål med gedeost hver aften. De ville nu nok heller ikke spise det. De kan nemlig heller ikke lide rosenkål eller gedeost.
Jeg har aftalt med mig selv, at når jeg kommer tættere på det jeg gerne vil veje, så spiser jeg – udover mine havregryn med æble til morgenmad – også aftensmad, hvis det er i den lettere afdeling.
Men jeg mangler også kun fem-seks kilo endnu.
Jeg har været rigtig god mod mig selv. Det skal jo til indimellem, og gerne efter sindsoprivende tildragelser eller lavementer.
Jeg har derfor foræret mig selv en lille gave. Den eneste ulempe ved den konstellation, var at jeg ikke blev overrasket.
Men selve gaven er perfekt.
Faktisk noget af en ultimativ gave. En kop; jeg elsker kopper – anderledes kopper – og så god chokolade. Denne fantastiske kop forener de to på smukkeste vis.
Den blev leveret med chokolade stykker der kan smeltes i en chokolade smelter, hældes over i koppen og holdes varm med et fyrfadslys. Ved siden af har man en skål med frugtstykker og så er der ellers dømt chokoladefondue.
Når man engang har tabt sig nok til, at den slags små lejlighedsvise hyggestunder ikke ødelægger noget.
I kan takke Prinsesse Lyserød for at der kom en slags søndagskage idag! Endda en hjemmelavet én. Med opskrift! Kan det overhovedet blive bedre?
For at kreere Prinsessens lækre dessert, Fondant au chocolat, skal der bruges:
4 æg
65 gr mel
135 gr sukker
200 gr smør
200 gr mørk chokolade (min.70 % kakao)
Bland æg, sukker og mel. Smelt smør og chokolade sammen. Bland det hele sammen i en røremaskine.
Puttes i solide muffinsforme. Papirforme kan ikke helt holde sammen på dejen De bages i 8 minutter ved 210 gr. i en forvarmet ovn. Ikke mere end 8 minutter – for så er kagerne ikke flydende indvendig, hvilket er idéen med det hele!
De skal spises lune!
I får lige billedet igen – det tager I nok ikke skade af!
Jeg fik opskriften af min søde veninde Armelle, for mange år siden da vi begge boede i Versailles – og jeg ved ærligt talt ikke hvor den kommer fra, men det forhindrer mig ikke i at dele med jer – de smager fantastisk!
God søndag!
Den der intention om at komme af med al chokoladen inden udgangen af januar.. Det lykkedes nogenlunde. Faktisk over al forventning!
De store pakker er væk. Jeg åd alle de stykker jeg selv kunne lide – delte med Firkløveret og smed resten ud.
Den mellemste pakke, fik jeg fejt givet væk, da vi en aften skulle ud og spise. Det var ufint – jeg ved det godt – men jeg ville jo aldrig nå at komme igennem al den chokolade alene.
De små pakker hældte jeg ned i First Mans chokoladeskuffe. Så kunne han slås med dem.
Og det var så det, end of story tænkte jeg glad.
Jeg ved godt at der ligger en pakke miniskildpadder fra Toms ude i Danmarkskassen.. Men jeg har ikke haft abstinenser før – så den overlever nok et par måneder endnu.
Og hvad sker der så?
Jo – jeg er forbløffende nok stadig præsident. Ovre på skolen I ved nok.
Og for at tjene nogle penge så findes der et utal af skoleforeningsfirmaer, som har et hav af ting man kan købe og sælge med fortjeneste. Før jul havde vi gang i nogle småkager og noget økologisk marmelade – fordi alle jo havde travlt med deres julechokolader – så vi ville være lidt anderledes.
Nu til påske, vil vi så sælge chokolade.. Meget fint.
Katalogerne som skal deles ud, kom i går. Kassereren Laurence og jeg åbnede kasserne og skulle lige kigge om der var noget interessant.
..
Det var der..
I form af en meget stor æske chokolade.
Vi burde have vidst det. Idet der i kasserne før jul, lå nogle meget lækre småkagesmagsprøver og marmelade-do.. Som vi nød godt af. Uden at dele med andre end os selv.
Nu stod vi der med en kæmpe æske chokolade.
Okay, vi kunne jo godt have foræret den til nogen. En anden en end os, i hvert fald.
Men det faldt os sjovt nok, slet ikke engang ind at andre kunne spise de der chokolader – som i øvrigt var ret lækre. Det måtte vi jo lige teste, før vi besluttede os for hvad vi skulle gøre med æsken.
Ej, der var altså en med kanel i.. Den smagte fuldstændigt himmelsk.
Og så var det jo for sent.. Det er virkeligt enormt uhøfligt, at forære en æske chokolade væk, som både er åben og som mangler et par stykker hist og her.
Så for ikke at lave århundredets faux pas, skyndte vi os at dele rovet og tage dem med hjem hver især!
Med det resultat, at jeg har haft afsindigt travlt med at æde chokolade, så jeg kan nå at blive færdig inden onsdag!
For nu ikke at sige forsæt.
For det er det slet ikke.
Overhovedet ikke. Jeg har nemlig slet ikke nogen nytårsforsætter.
Det er bare sund fornuft.
Nå, min første intention i år, er at al det chokolade jeg fik til jul, skal fortæres inden udgangen af januar.
Det er vel ikke et nytårsforsæt som sådan. Det er udelukkende en god intention om at fjerne fristelsen, så jeg ikke tilbringer resten af året med at æde chokolade. Det er i øvrigt også smadderusundt at gå og småspise.
Faktisk er det en reaktion på en fransk tradition. Franskmænd forærer hinanden nemlig chokolade til jul. I stedet for almindelige gaver. Har I nogensinde hørt noget så åndssvagt?
Det er vel på sin vis okay at få chokolade, hvis man altså havde ønsket sig det. Men hvem ønsker sig chokolade i julegave?
Selvom man ikke ligefrem havde ønsket sig at få chokolade i julegave, er det jo alligevel fint nok, hvis man så også spiser det.
Det er bare ikke en pakke chokolade. Man får altid chokolade. Af alle mulige mennesker. Hvert år.
”Ihhh – jeg havde vel nok ønsket mig lige præcis sådan en æske chokolade” Og der er ikke engang marcipan i.
Nogle af chokoladerne smager virkeligt fantastisk godt, andre smager proportionelt ligeså dårligt.. Den sidste slags, ender gerne i et hjørne af æsken, eller også får First Man dem.
Nu er jeg bare ikke så meget til slik. Med undtagelse af hvis det er skildpadder eller lakridspiber. Jeg har rigtigt meget slik liggende hist og her og alle vegne.. Som jeg aldrig får åbnet for. Endsige spist. Meget af det ender med at blive smidt – ikke ud – men derimod ned i Firkløverets slikdåse.
Den har nu også lidt svært ved at blive tømt. Men tro endelig ikke, at det er fordi de ikke kan lide slik.
Det er ene og alene fordi der ikke er Disneysjov i fjernsynet hernede. Så der er ikke noget fredagsslik. Jeg glemmer bare at give dem slik på andre tidspunkter.
De glemmer at plage, og så ender det med at bare vi æder kage i stedet for. Og slikket ligger i månedsvis og bliver støvet. Faktisk tror jeg at jeg så et påskeæg, sidst jeg åbnede for den.
Men nu er det selvfølgelig snart påske igen, så kunne det vel få en slags renæssance.
I hvert fald, jeg måtte finde på noget for at vække min slikmave. Der måtte tænkes alternativt.
Derfor var jeg at finde i sports-centeret i sidste uge. Og jeg skulle derover igen dagen efter.
Men det gik der lidt ged i.
Også i dagen efter og så var det pludselig weekend og så var den uge gået.
Men så var jeg der bare igen i går. Og trænede så hårdt at det blev helt synd for mig, og jeg blev nødt til at spise et stykke lækker chokolade da jeg kom hjem.
Okay så.. fire stykker.. Se NU var vi ude i noget der kunne bruges.
Det eneste som bekymrer mig lidt, er kalorieindtaget. Men det feder garanteret meget mere hvis man spreder det ud over flere måneder.
Man bruger vel strengt taget også en hel del kalorier når man propper chokoladen hurtigt ind i munden. Både på armbevægelserne og tyggefunktionen.
For slet ikke at tale om alle de kalorier jeg forbrænder, når jeg skriver hurtigt. Jeg får sådan nogle fine slanke fingre!!
Man skal bare gøre sig selv den tjeneste at lade være med at tænke på sommer og badedragtsindkøb. Men der er jo også meget længe til.
Det gode ved fransk syn på julegavechokolade, er deres overbevisning om at chokolade ikke alene er sundt, det er også meget nyttigt som antidepressiv i denne mørke klamme kolde og våde tid. Også kaldet mandage i januar.
Så faktisk er der vel egentlig lidt fornuft i galskaben..
Man får en masse chokolade i julegave, som man så kan spise i løbet af januar for ikke at nedsynke i en gedigen vinterdepression.
Dette forklarer måske hvorfor jeg altid er så godt humør i januar!
Kong Mor - med vilje 