Tag Archives: Den Yndige

Så er den efterårsferie forbi.

21 okt

Jeg fik to dage. Ja, og så en weekend.

Så fire dages efterårsferie.

Men jeg har nydt det.

Intenst.

Efterårsferie har i dette tilfælde været ret meget synonymt med æbler.

Æbler under forskellig form. Som nedfaldne, plukkede, gule, røde, sure, søde, stødte, skrællede, æblemos, æblegrød, æblekage, æblegele og sluttelig som frigjorte gasser fra Blondinen. Nemlig prutter.

Jeg har også haft tid til at se tre skønne veninder.

Vi har fået sat græskarhoveder op ude foran havelågen, med lys i.

Årets græskar

Zorronaldo og den Yndige har været uadskillelige. Og vi har ydermere lært den Yndige bedre at kende, hvilket har været en udsøgt fornøjelse.

Prinsessen har turneret i Jylland med Astrid, blandt andet gjorde de Århus usikker og det norlige Tyskland kunne heller ikke vide sig for sikker. Ingen tvivl om at hun har hygget sig – jeg fik kun en eneste sms – og nydt at være på ferie fra familien!

Hun forsøgte forgæves i Tyskland at få fat i et “Stollen” brød med marcipan, til sin mor – mig – men måtte opgive. Der var julepynt og danske pebernødder, men ingen stollen i de nordtyske indkøbscentre.

Denne Stollen, med marcipan, kunne jeg så selv købe i går morges i Lidl.

Faktisk bliver de fleste indkøbsture efterhånden ret unødvendige. Men sig det ikke til nogen, det er nemlig så hyggeligt.

Derudover overlevede jeg et mindre hjertestop da min søde mand på lumsk vis, lokkede mig til at se en forfærdelig film Straw dogs efter Gordon Williams roman The Siege of Trencher’s Farm. Og så fik jeg mareridt. Efter hjertestoppet.

Men så vidt jeg lige kan læse mig til, er film og bog – som vanligt – milevidt fra hinanden. Jeg er også overbevist om at jeg ikke havde fået mareridt af romanen.

Arbejdet kalder igen, jeg nød min korte ferie og er klar lidt igen!

Og NU må det godt snart blive min fødselsdag… Der er kun fire uger til!

Fint besøg!

9 sep

Nogen har fået en kæreste og nogen ville gerne have hende med hjem.

Om hun måtte blive og spise?

Naturligvis. Jeg var jo helt vildt nysgerrig og ville meget gerne se den smukke lyshårede pige han havde vist mig et par billeder af.

Så altså skulle der laves noget mad som ikke var for eksotisk, men alligevel smagte af noget. Jeg mener, det ville nok være lidt kikset at servere røde pølser – hvilket under alle omstændigheder ikke ville ske i mit hus – men sådan i den stil.

Det skulle heller ikke være noget mystisk fransk noget som jeg jo ikke var sikker på at hun ville kunne lide.

Altså måtte jeg finde på en opskrift som havde lidt af det hele. Jeg endte med en jeg har fået af min søde veninde Lynne, i sig selv yderst passende idet Lynne er Zorronaldos gudmor.

Det er sådan en slags kødsauce som har fået et nyt liv i form af bortsh.

Tilpasset børnesmagsløg og mig.

Og denne ret har aldrig så meget som hilst på den oprindelige russiske suppe. Bortset fra at jeg hælder et glas syltede rødbeder i kødsaucen har det intet andet tilfælles end navnet.

Men det smager godt.

Kæresteparret var ankommet til matriklen da jeg kom hjem fra arbejde, og selvom jeg brændte efter at loppe op og tage den yndige i øjesyn hilse på, holdt jeg mig artigt væk.

Jeg væbnede mig i stedet med tålmodighed og lavede mad.

Zorronaldo havde fortalt mig at de, han og den yndige, havde siddet på en trappe nede i byen i lørdags. Lige overfor rådhuset hvor ufatteligt mange mennesker havde valgt at blive gift netop på 7-9-13 dagen.

Inspireret af denne overflod af romantik, havde han sagt hende, det ville da være en god idé at have sådan en heldig dato som deres “årsdag”. Hvortil hun en anelse tørt havde påpeget at han jo strengt taget ikke havde stillet spørgsmålet endnu, så der kunne vel ikke være tale om en egentlig “årsdag”. For hvor mange dage i træk skulle man kysse, før det kunne tælle som fast forhold?

Stilhed.

Zorronaldo sank en nervøs klump og spurgte så den yndige om de skulle være kærester.

“Ja da” grinede hun!

Og så var den ged barberet.

 

%d bloggers like this: