Tag Archives: Energi

Kunstigt åndedræt

16 maj

At sige jeg har holdt en lille pause, er nok årets underdrivelse.

Men jeg havde brug for pause.

Så pause blev der.

Der skete alt for mange store ting i vores lille hverdag, til at jeg også kunne nå at skrive på Kong Mor. Der var alt for lidt energi og alt for mange problemer der skulle løses, tanker der skulle tænkes, beslutninger der skulle tages, samtidig med alt det andet man skal når man lever, til at der var plads til andet end lige dem jeg holder mest af.

Alt online cyberliv blev stoppet og startet op igen kun gradvist, som en slags kur hvor man kun langsomt introducerer pasta og chokolade. I små mængder, lidt ad gangen.

Jeg har fået kunstigt åndedræt længe, og det beholder jeg. Hellere kunstigt åndedræt end nedsmeltning.

Og jeg har tænkt mig at tage andre midler i brug også, for at få energi og humør tilbage!

Jeg nyder min fantastiske familie, dejlige mand og lækre børn, som altså snart ikke er børn mere. Men lækre er de altså stadigvæk. Og sammen kan vi klare alt!

Har investeret i en bog af Louise Hay, for at lære at fokusere mere på positive tanker, og jeg har for en gangs skyld takket ja til at få sponsoreret en vitaminkur og nogle gode bøger, som jeg glæder mig til at komme i gang med; det kan kun gøre mig godt!

Jeg nyder gode veninder, kolleger, spændende pennevenner, min søde frække hund og min have. Alt ovennævnte samlet i en god cocktail som skal give mig mit liv eller mit overskud, snarere min glæde, eller nej MIG SELV tilbage.

Er dog ikke helt sikker på jeg overhovedet har læsere tilbage, men jeg kan nu heller ikke fortænke dem i – læserne altså – at de har forladt den synkende skude i tide.

Jeg er i hvert fald tilbage i små doser, så ser vi hvordan det går!

Hvad så med vitaminer??

27 sep

Hvert evige eneste år har jeg en eller anden smuk drøm om at NU skal jeg leve sundt og tage vitaminer og så bliver jeg ikke syg hele vinteren og jeg sprudler af energi. Af en eller anden årsag virker det bare aldrig sådan.

Faktisk lidt ligesom den der perfekte jul som aldrig kommer.

 

Nå men de første 12 dage husker jeg at få mine vitaminer og så sker der et eller andet.

Og så ligger de bare der.

Jeg ved godt at nogen siger at man ikke behøver vitaminer når man spiser en sund og alsidig kost. Men den tror jeg ikke helt på. Med alle de tilsætningsstoffer der efterhånden er i vores mad, så tror jeg netop at vi har brug for et boost til at komme igennem vinteren med.

Men så ved jeg aldrig hvad jeg skal købe.

Jeg køber af princip aldrig vitaminpiller i Brugsen eller sådan, tror bare ikke på det er godt nok. Køber enten mine vitaminer på nettet eller i min lokale øko-helse pusher. Men jeg har jo også læst en hel masse kom-i-form bøger, hvor senede semi-anorektiske modne absolut ud over den spæde ungdom kvinder, der med mange triste afsavn påstår de bliver 20 år yngre. Men de påstår det på en sådan måde at selv jeg tror på det.

Og så spæner jeg ud og køber en masse vitaminer. Og andet unødvendigt hejs.

Jeg plejer at købe omnimin som jeg har hørt skulle være rigtigt gode. Men jeg har glemt hvor jeg har hørt det. I hvert fald i sådan en kom-i-form bog.

Så i år, efter min ikke eksisterende sommerferie, hvor jeg både var sur, stresset og meget andet, fik jeg ikke helt gang i det der vitaminræs.

Hvilket var okay fordi så sendte nogen mig en vareprøve. Med nogle vitaminer jeg ikke selv ville have købt. Men jeg tænkte – det ene glas kan vel være lige så godt som det andet. Så de er der – og jeg har glemt at spise dem indtil nu – for nu er det nytår igen!

Vitaminer! Energi på piller

Lige en indskudt bemærkning!

5 mar

Mellem et par indlæg.

Det lysner i øst! Jeg er ved at finde så meget energi at jeg faktisk har flere blogindlæg på køl!

Jeg er ikke kommet så langt som til at læse jeres blogs endnu.. Jeg har dog været på fransk visit her og der. Jeg håber inderligt I bærer over med mig, men rytmen skal indfinde sig fuldstændigt og det er ikke tilfældet 100% endnu!

Jeg har været helt færdig og flad hver aften og overskuddet har været meget langt væk.

Men jeg ville blot meddele at det som sagt ser lysere ud.

Noget vil vise sig inden længe! Og mit blogliv vil blomstre op igen!

Håber vi ses!

 

%d bloggers like this: