Tag Archives: Familie

En buket.

14 aug

I et anfald af nostalgi og overvældende tristhed over at min søde gamle Moster døde for 14 dage siden, kom jeg på at fortælle om mormors og morfars have.

Lidt kringlet, og noget bagvendt men nu kommer jeg til sagen:

Moster var ikke meget for dims og falbelader, og havde udtrykkeligt ønsket blomster fra haven til sin bisættelse.

Nu er Moster er jo ikke min moster, men derimod min mors. Moster er min mormors lillesøster, og da min mormor døde for mange år siden, blev Moster lidt reservemormor for vores familie. Så er den vist på plads!

Det var en helt anderledes fornemmelse at skulle gå rundt i sin egen have og vælge blomster som skulle med på hendes sidste rejse. Jeg fik samlet lavendel fordi hun holdt af duften, roser fordi hun selv havde så mange, hortensia fordi farverne var fantastiske, og så stoppede jeg foran min troldhassel.

Selvfølgelig.

Moster skulle have grene fra det træ hendes søster gav mig da jeg var 15.

Det føltes som en ring der blev sluttet.

Moster Bi valgte netop at dø på sin storesøsters fødselsdag og der var en trist glæde i vores tre familier over, at nu var de tre søstre samlet på den ældstes fødselsdag.

Bisættelsen var ganske forfærdelig.

Også selvom hun var 95 og sikkert ikke rigtigt gad mere.

Da jeg 10 dage tidligere havde besøgt hende på plejehjemmet fik hun sagt farvel – på sin måde – med en lille hilsen til hver af mine børn og til First Man. Og jeg tudede hele vejen hjem i bilen.

Et kapitel i min livshistorie er skrevet til ende.

Det gjorde måske det hele lidt mere definitivt at nu var den sidste af de tre søstre borte, og med hende, en hel epoke, som nu er slut. Men som Eva så rigtigt sagde: “Så er det op til os at bære flammen videre.”

Hvis der er et eneste lyspunkt ved en bisættelse eller begravelse, så må det være at man samles og rykkere tættere sammen. Jeg kender min historie, mine aner, jeg har fået del i en arv som jeg har ansvar for at bringe videre til mine børn.

Jeg ved præcis hvad familie er, at jeg er en del af alt dette på grund af de som var der før mig.

Det er jeg stolt af.

Stolthed, famiglie og stamtavlen.

29 nov

Som et lyn brød ordene gennem mit hjernemæssige morgenuld. Og jeg blev helt vågen!

Tænk engang, den allerførste dansker, der for mange herrens år siden råbte vagt i gevær over det menneskeskabte klimasvineri, det var min forfader.

Intet mindre.

Han fik endda også en nobelpris. Godt nok ikke for det med klimaet. For det ville ingen tro på. Nej, han fik den fordi han havde fundet ud af noget med muskler og blod og hvorfor bjergbestigere taber sig på toppen af et bjerg. Eller sådan noget.

Men han blev nævnt den morgen – endda i P1 – ikke på grund af muskeliltningshalløjet, men, fordi han dengang åbenbart sagde højt hvad alle ved idag; at vi skal passe på vores jord! Det var da stort! Og jeg sad og blev meget stolt af at være mig.

Nu ved jeg godt at det var ham der fik prisen. Og ikke mig.

Men altså, når det regner på præsten, drypper det på degnen og lige der, da journalisten fortalte en masse om min mormors onkel, så fik jeg utætte tårekanaler, ene og alene fordi det var familie. Eller Famiglia.. På mafiamåden. For tænk engang, for hundrede år siden sad min forfader og var så klog at ingen ville tro ham.

Det er jo også helt sikkert arveligt den slags. At være klog mener jeg.

Vi har endda fået en bette en i vores famiglie som hedder det samme, så man kan godt sige at vi gør vores bedste for at gå videnskaben lidt i bedene!

Nu døde den oprindelige videnskabsmand naturligvis længe før der overhovedet var tænkt på mig, men der er sikkert stadig en lille bitte smule af iltningen i mine muskler, som mine kusiner og mostre, og jeg, har fået fra ham.

Ikke at der er nogen i famiglie der siden har fået en nobelpris, endsige en pris i noget som helst, så vidt jeg ved – selvom Trine har udgivet en bog – men jeg er sikker på at både Katja og Sandra, for slet ikke at tale om Eva og Katherine, lever i håbet om at vi eller vores søde børn bliver ligeså fremsynede som ham, og også ende på listen over de 100 mest betydningsfulde mennesker i Danmark.

Og så har han da været samtaleemne ved familiesammenkomster fra tid til anden, også før han blev klimaguru i P1.

Desuden er det ham som har skrevet vores stamtavle.

Som er indbundet.

Og går tilbage til engang i 1600tallet.

Jo jo, skam!

Som jeg sad der i bilen, i den mørke morgen og snøftede lidt for mig selv, slog det mig at selvom man er død og begravet for længe siden, så er der stadig nogen som skænker forfædre MK (marmødre?) en lille tanke fra tid til anden. For jeg kom straks i tanke om en masse andre fra Famiglie, som jeg selv kan huske. Og som ikke bare er en del af min familiære hukommelse. Men som desværre heller ikke er her mere. Men det er de så lidt alligevel, fordi nogle af os stadig tænker på dem og bliver så stolte at de sidder og snøfter i bilen en tidlig morgen på vej til arbejde.

Og hvad er så moralen i denne beretning?

At jeg ikke er af køkkenopdræt, og det synes jeg nok er værd at tage med!

Fortryder alligevel lidt..

30 okt

De der wordpress spøgelser som huserede på min blog for et par dage siden..

De kom.. og så gik de igen.. Og det var lidt træls da de var her. Men nu er det altså også træls, at de er gået igen.

Men det er mest træls, når der ikke er nogen som gider sige noget. Så kan det være lige meget hvor mange besøg jeg har haft.. Hvis folk ikke siger noget, er det jævnt hen kedeligt at have en blog..

Men alligevel kunne jeg da godt tænke mig de var blevet.

Føler mig helt forladt.

Og så er besøget også slut.

Nogen kører på motorvejen nu – og så er der altså lang tid til sommer.

Det var hyggeligt. Lige som det skulle være.

IMG_5550

Vi fik lært en masse nye spil. Og at hækle oldemorfirkanter. Og noget med sulfater og den slags vigtige lektieting.

IMG_5577

Der blevet gået tur, oplevet og set ting!

IMG_5606

Vi fik moret os, snakket og spist. Især spist.

Hvorfor spiser man altid for så meget, når man har besøg??

Vi ses måske til søndagskagen om lidt?

%d bloggers like this: