Der er ingen krummer i min dreng!

Kan man, uden alt for mange mentale forstyrrelser, være glad for skolen når man er 11 år?

Det er forhåbentligt tilfældet for de fleste, men der er mange for hvem det ikke er en selvfølge. Mobning, uengagerede lærere, uro, mangel på lokaler og resourcer kan sende mange børn ud af kurs.

Nu har jeg været så fantastisk egoistisk og ubetænksom at flå mine børn op med rod tre gange. De har overlevet og indstillet sig på tre skift. Det har været hårdt. For alle fire. For mig, for os som famile.

Og beslutningen om at gøre det en gang til for 2 1/2 år siden var ikke nem; vi vidste jo godt at det ville blive svært at falde til, men også at skulle sige farvel til Normandiet igen.

Det ville ikke blive nemt at vende tilbage til Møllen på Øen, vi havde set det før og gruede for hvordan det skulle gå.

…

I går var vi til samtale på skolen. Det gængse. Skole-hjemsamtale/trepartssamtale, kært barn har mange navne.

Hvorom alting er, vi var der. Med Gårdmand Bjørn. Om hvordan det går og lektier, kammerater og alt det hejs.

Derfor skulle han – sammen med mig – udfylde nogle papirer og svare på en del spørgsmål for en uges tid siden.

Og efterhånden som vi kom længere ind i spørgsmålene, den eftermiddag i sidste uge, jo mere stod det lysende klart for mig at min lille bamsebjørn er blevet stor og at han bare er glad. Alle de svar han kom med var gennemsyrede af tilfredshed. Han kan godt lide at gå i skole, han kan godt lide sine lærere – okay så, lige med undtagelse af en som bare er vikar så det kan være det samme – han kan lide sine kammerater og “sin” Nicolai.

Det var simpelthen så skønt at sidde og opdage at han er bevidst om hvad han er god til, hvad han kan blive bedre til og at han er glad for at gå i skole. Han kan godt lide dansk fordi Lone er en god lærer. Han kan godt lide matematik fordi Jørn jo bare er Jørn og han kan godt lide engelsk fordi han synes sprog er spændende og han elsker at lære nye ord. Han synes ikke han har for mange lektier for og han holder skam mund når de ber’ ham om det.

Og.. “faktisk føles det som om klassen, og skolen også lidt, at det er en slags stor familie”.

Kan man andet end at frydes inderligt over en sådan holdning til sin skolegang fra en dreng på 11 år? Jørn fik i hvert fald stjerner i øjnene! Tror jeg nok, for jeg så lidt sløret lige akkurat på det tidspunkt..

…

Faktisk kan Krumme bare tage sin sang og gå hen og sætte sig i et hjørne. Han er ikke aktuel i møllen.

Der er nemlig slet ingen Krummer i min søn!

Fra Gårdmand Bjørn og Nicolais fælles fødselsdag i december!

Når man nu tager i betragtning hvor lidt jeg bryder mig om krummer, er det faktisk pænt heldigt!

Flyttedag

Jeg skal flytte! Ja, det ved I jo godt, men det er fordi det ikke kun familien som skal flytte her fra Æblebakken hjem til Møllen på Øen.

Det er også Kong Mors verden som skal flytte. Den flytter nemlig hen på eget domæne.

http://kongmor.dk/

Med lidt hjælp fra Bloggers Delight. Der bliver bare så hyggeligt – og jeg har simpelthen fået mine fine prikker med derover!

Det roder stadig en del med billeder, som jeg ikke kan finde ud af at få til at fungere og alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden.

Jeg har fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne synspunkter som jeg uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan det sikkert også godt blive til fra tid til anden. Jeg vil endda gå så langt som til at love at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle nye!

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Det eneste jeg lige kan komme på der mangler på http://kongmor.dk/ er jer … Så kig endelig forbi, for jer kan jeg altså ikke undvære!

Håber I bærer over med indflytterproblemerne!

Frem og tilbage

Man kunne fristes til at sige at frem og tilbage er lige langt. Men ligesom 1 + 1 = 6 lige i vores tilfælde, så er den slags sandheder relative.

Jeg er blevet spurgt hvorfor i alverden vi ville bo to år på Æblebakken, hvis vi alligevel tager tilbage til Øen igen. Både af folk her, men også hjemme på øen.

Umiddelbart ville jeg mene at det er et tosset spørgsmål, men det har jeg altid hørt at man ikke må sige. Men tænk nu, hvis nogen kom og tilbød dig at du kunne tage i sommerhus i to år, et smukt og anderledes sted, endda i et fremmed land, ville du så ikke gøre det?

Folk spørger: Er det så definitivt?

Og naturligvis er det ikke det. Det er der kun en ting der er.

Det har altid været vigtigt for os, at firkløveret var helt klare over at de var halvt af hver. At de indeholdt begge kulturer. Det har ikke altid været nemt at huske på det danske når man boede i det franske, men så sandelig heller ikke nemt at få lov til at huske på det franske i det danske.

”Det er også bare fordi I snakker for meget fransk at First Man ikke er så god til dansk!” Sagt med god forurettet tone på en eller anden dansk dialekt.

First Man er bare ikke så god til sprog. Sådan er det. Jeg er ikke så god til videregående matematik med x’er og i anden og den slags. Sådan er det.

Men det er vigtigt at have det hele med.

Både Bamse og Kylling men også Nounours, Nicolas et Pimprenelle.

Derfor har det været en gave for os alle, at vi har kunnet splitte det op og tage et par år hernede.

Alene sådan noget som en håndskrift.. I og med computeren ikke har gjort sit indtog i alle franske familier, endsige skoler, så skal alt foregå ved håndkraft. Alle afleveringer er håndskrevne. Så om ikke andet så skriver mit Firkløver smukt nu. Skråskrift naturligvis.

De har også lært en hulens masse geografi og historie, dog på en noget mere gammeldags måde end i Danmark. Men det sidder også fast på en anden måde. Måske fordi man ofte skal gøre rede for, hvor meget der rent faktisk hænger fast.

Det er dejligt for os at kunne sende børn videre i et skoleforløb, udstyret med redskaber til hvordan man styrer sin tid og sine lektier. Samt at vide at vores børn rent faktisk har en håndskrift.

Men det er også rart at sende dem hjem til skoler hvor de kan kommunikere med deres lærere, på et mere ligeværdigt niveau.

Det har været en fantastisk oplevelse for dem, at se hele verden med andre øjne. Jeg er overbevist om at det skaber mere åbne og tolerante mennesker. Mennesker som ikke dømmer andre så nemt og som har nemmere ved at acceptere at verden ikke altid er som hjemme i den lokale andedam.

Det har været hårdt for firkløveret at falde til, vel har det så. Men de mener alle at det var hele værd!

Flytte – #5 Pakke ud og falde til

Så sidder man der. Første aften i et nyt hus.

Det første man har gjort når flyttebilen er ankommet, er at sætte alle ”luk mig op først” kasserne ind i deres respektive rum.

Alle sengene kommer på plads først og er blevet redt, der skulle gerne være sengetøj i ”luk mig op først”-kassen fra badeværelset. Så får man børnenes værelser nogenlunde på plads – de har naturligvis også en ”luk mig op først” kasse – som de selv kan pakke ud, så de har et sted at være med deres yndlingslegetøj, tegnesager og en bog, hvis man ikke vælger at få en babysitter til at tage dem en tur på legepladsen og rundt i kvarteret.

Der er kasser overalt og man spørger sig selv, hvordan man skal overleve endnu en flytning. Så tager man sin hyggekasse frem. Der er stearinlys, tændstikker, en god vin, proptrækker, lækre snacks, måske noget musik. Ingen tæpper, for man har jo sin dyne med rent sengetøj på, såfremt man har fulgt planen. I hyggekassen er der i hvert fald alt det som skal til, for at man kan slappe lidt af, snakke lidt og komme mentalt lidt ned igen, så man er i stand til at sove. Så må udpakningen blive i morgen.

For ligesom der har været en plan for at pakke, er der en plan for at pakke ud og falde til.

1. Udpakningsplan – lav en plan for udpakning. Og tidsbegrænsning. Ellers ender du med at stå med 30 halvt udpakkede kasser og ikke styr på en skid, om 4 uger. Og SÅ sjovt er det altså heller ikke at flytte.

2. Skrald og genbrug – Behold et par kasser til alt det skrald der er forbundet med udpakningen, så er det nemmere at kyle på genbrugspladsen, når du har fundet den.

3. Husk pauser – hold fri indimellem, tag ud, se eller gense området. God måde at lære området at kende på, så man kan finde rundt ret hurtigt.

4. Housewarming – Forbered en lille komsammen for at lære folk at kende, eller i vores tilfælde, for at hilse på gamle venner.

5. Inviter børnenes venner – Børnene har også brug for at få nye venner på besøg. Snak med den nye skole og find ud af hvem børnene leger bedst med og inviter dem + forældre til kage en eftermiddag.

6. Få det praktiske på plads – find en læge, tandlæge, frisør, indkøbsmuligheder osv. så hurtigt som muligt. Spørg naboer, de andre forældre på skolen, hos bageren eller på apoteket.

Og pludselig en dag er alt på plads og livet er ved at finde en rutine igen.

Til sidst vil jeg bare minde om, at det tager ca. to år at falde til et sted. Uanset hvor man flytter hen. Samt at en flytning er meget stressende, også uanset om man glæder sig eller ej, men med sådan en idiotsikker planlægning som denne, falder det praktiske i hvert fald hurtigt på plads og man har ikke det at slås med oven i savn og usikkerhed og det gamle man har forladt og det nye man er midt i.

Og nu vil jeg i øvrigt holde mund med hvordan man flytter på papiret, og i stedet gøre alvor af det!

Det der med at skifte mening

Denne gang er det dog ikke mig som er vendt på en tallerken, men derimod min søn. Min søde hormonforstyrrede teenagedreng Zorronaldo, pigernes ven!

Jeg må lige sige, at jeg kom meget i tvivl om det hed ”er” eller ”har” vendt … På den der tallerken.

Kloge sprogeåger må gerne komme på banen, for jeg er stadig ikke sikker, også selvom Anne og jeg blev enige om at ”er” lød bedst.

Det er nemlig sådan, at når vi flytter, flytter han ikke med ham sønnen. Nej han gør nemlig ej. Han bliver pænt og fortsætter på skolen, så han kan få den eksamen som er hans eneste adgangskort, til den skole jeg har meldt ham ind på.

Jeg vil i dette indlæg fuldstændigt – næsten i hvert fald – abstrahere fra at jeg har hidset mig voldsomt op, flere gange, over at han slet ikke har nogen andre muligheder i den lille bitte andedam Danmark end denne ene skole.

Med mindre jeg da sender ham tilbage i folkeskolen så han kan gå niende om igen, bare fordi den franske niendeklasse ikke er god nok til et dansk gymnasium. Eller også – og det er en ganske reel mulighed alt taget i betragtning – er rektor på den skole han burde gå på, bare ualmindelig dum og usamarbejdsvillig.

Men så er det jo godt, at der er én eneste anden mulighed.

Her skulle I gerne kunne se sarkasmen drive ned ad skærmen. Ikke at der er noget galt med skolen eller uddannelsen, snarere tværtimod, men måske ville han godt have haft et valg.

Nuvel – det har han så ikke – men det betyder så, at han ikke har noget alternativ, han skal bare have den der franske niendeklasses eksamen.

Så idéen med at tage til Danmark i 10-14 dage, flytte ind på sit værelse og fjumre lidt rundt med vennerne, og derpå returnere til Normandiet i tre uger og få overstået eksamen, den er ikke aktuel længere.

Næ, han må pænt blive her alle 5 uger, og læse op til sin eksamen.

Først skulle han indlogeres på skift, hos flere af mine veninder, som også har børn på skolen, men det afstedkom vilde protester, og han argumenterede så godt for sig, at jeg overgav mig og lader ham bo hos vennen Victor, i en uges tid.

Men nu i lørdags

…

Var vi jo på besøg hos de venner som han, stadigvæk skal indlogeres hos, nu blot i lidt kortere tid. Og her, stadig i lørdags, stiftede han nærmere bekendtskab med husets datter, en yndig og fiks lille fransk sag med meget store øjne.

Dette medførte følgende, lettere bekymrede forespørgsel, i går aftes: ”Moar?”

og så, efter en kort pause …

”Jeg skal ikke kun sove hos Victor, vel? Jeg skal da også være hos Laurence, som det var planlagt?”

Flytte – #4 Flyttedag

Selve flyttedagen bliver hektisk nok i forvejen, så hvis man har planlagt forløbet lidt – okay så, meget – så undgår man at flytte med en halvfuld tepotte.

Jo, jo – det er skam sket. For nogle.

For mig for eksempel.

Pludselig stod alle First Mans kolleger midt i lejligheden, og havde da lige tid til at flytte os fra det ene højhus til det andet. Datoen var IKKE planlagt på forhånd og selvom alt var mere eller mindre pakket, var jeg ikke færdig. Jeg sad midt i morgenmaden, med tre helt små børn! Prinsessen var lige tre måneder gammel de andre var to og fire!

Hu hej, hvor det gik.

Køleskabet blev flyttet – fyldt – med det resultat at en marmeladekrukke væltede og syltede alt andet ind i en flot mørkerød farve, så det kan ikke anbefales. Jeg fandt også min meget kolde morgente og en halv fuld tepotte, på bunden af en flyttekasse, da jeg om aftenen, forvirret prøvede at komme til bunds i det syndige rod.

Og jeg svor: aldrig mere – og begyndte derfor at lave denne flyttejournal, som har fået mig frelst igennem mindst fem eller seks flytninger siden!

Altså, på selve flyttedagen:

1. Start tidligt – Alt skal være klar til flyttemændene/hjælpere kommer.

2. Pasning af børn og dyr – Få hjælp fra venner og babysittere. Få små børn og dyr væk fra slagmarken. Du har ikke selv tid, de bliver nervøse eller kede af det eller løber væk.

3. Hav mad klar – Til flyttefolk + venner, hav kaffe, juice, vand klar. Køb brød (croissants + snacks) man bliver sulten af at flytte.

4. Første måltid i det nye hus – Husk også det første måltid i det nye hus. Arrangér evt. med venner eller familie at de kan have mad klar når I kommer frem. Husk mad til dit kæledyr – både til rejsen og til når I kommer frem.

5. Mobiltelefonnumre – Tjek at du har alle telefonnumre på flyttefolkene/hjælpere, hvis I bliver væk fra hinanden eller de farer vild.

6. Penge og værdier – hav penge og smykker i et aflåst handskerum i din bil! Hav nøgler om halsen i en nøglesnor.

Dette er et udpluk af alle mulige småting der har været vigtige for os, og gjort vores flytninger mindre besværlige.

1. Farvelparty – Hold et lille farvel party/Åbent hus hvor folk tager mad med selv. Print små kort med alle jeres oplysninger, den nye adresse, email, skype, telefonnumre osv. og del rundhåndet ud – naturligvis kun til dem I gider se igen, så I kan holde kontakten når I rejser. Samtidigt kan der deles ud af de ting I ikke vil have med.

2. Engangsservice – Når alt er pakket ned, og før det bliver pakket ud igen, er det smart at have engangsservice. Man skal ikke vente med at lukke en kasse og der skal ikke vaskes op. Ligeledes har jeg mad fra fryseren klar til de sidste dage – hjemmelavede pizza/tærter/pølsehorn som ikke skal forberedes med andet, end den ovn som alligevel står der.

3. Køkkenkasse – ”luk mig op først”-kassen til køkkenet, skal gerne indeholde alt det som du skal bruge for at overleve første dag i et nyt tomt køkken. Lidt morgenmad, kiks, pasta, te og kaffe. Og ellers elkedel, gryde, kaffemaskine+filtre, lidt opvaskemiddel + børste, viskestykke osv. Evt. madskål og mad, til dit kæledyr. Blondinen ville blive meget fornærmet hvis vi glemte hendes mad!

4. Badeværelseskasse – ”luk mig op først”-kassen til badeværelset skal indeholde håndklæder til alle, sengetøj til alle, førstehjælp: plaster og hovedpinepiller m.m. Shampoo og sæbe, et par rengøringsmidler og sidst, men ikke mindst, wc-papir!

Flytte – #3 Kasser og indhold

Jeg ved godt at nogen skriver direkte på kasserne hvad de indeholder, men i mange tilfælde, hvis flyttelæsset skal langt væk, og hvis man ikke kender flyttefolkene, er det ikke vildt smart at skrive: ”PS3+wii” udenpå en kasse, hvis nu nogen har lidt lange fingre.

Derfor har jeg det hele samlet i mit flyttehæfte, og jeg kan ret hurtigt finde noget LEGO eller nogle tegnesager til desperate børn, der midt i alting pludselig er meget trætte af at flytte og godt vil have noget at lege med NU.

1. Nummer på – Brug din største og fedeste sorte tusch til at nummerere kasserne.

2. Alle sider – sæt etiketter på flere sider, så skal du ikke vende og dreje hver enkelt kasse når du slæber dem ind, for at se hvor den skal hen.

3. Kassenummer– Lav numre enten pr. rum eller fortløbende. At lave numre pr. rum er nemmest når man er mange til at pakke. Fortløbende numre er nemmest hvis man ikke er så mange til at pakke. Den som pakker kommer og får udleveret et styks kasse og medfølgende nummer, melder tilbage når kassen er lukket, hvad er i. Eller skriver selv ned i flyttehæftet.

4. Husk en “Luk mig op først” etiket – på de få kasser som kræver det. Sæt dem sidst ind i flyttebilen: sidst ind – først ud. Smart, ikk?

5. Skriv “Forsigtig” – eller tegn et glas på kassen – gerne med en rød tusch – hvor det er tilfældet. Så har man både farve og påskrift til at minde om at det er skrøbeligt indhold.

6. Styr på indholdet – Brug dit flyttehæfte, ½ side til at beskrive indholdet i hver kasse: Kasse 1 / Køkken: grydeskeer, viskestykker, si. Så skal du ikke åbne 14 kasser for at finde din si.

7. Styr på aflæsning – kryds alle kassenumrene af I dit flyttehæfte, så du er sikker på at alt er ankommet.

8. Skilte over hver dør – Sæt skilte op ovenover døren til hvert rum: “STUE” eller ”Værelse 2” så flyttefolk og hjælpere ved hvor kasserne skal hen, så slipper du nemlig for at slæbe kasserne frem og tilbage til de rigtige rum i dagene der kommer – især vigtigt hvis der er trapper.

Flytte – #2 Pakke

Her kommer anden del af flyttejournalen. Om at pakke sammen.

Jeg vil ikke undlade at gøre ekstra opmærksom på at man skal starte med at rydde op, før man går i gang med at pakke.

Det giver jo sig selv.

Hvem i al verden gider flytte med en masse ting, papirer, for småt tøj og en knækket grydeske, som man bare skal smide ud når man er kommet på plads i det nye hus? Eller måske aldrig får smidt ud? Det er faktisk flere end du aner.

Så nu siger jeg det lige igen.

Altså: sortér. Det som kan bruges af andre, kan foræres væk eller komme på genbrug. Resten ryger ud.

Det eneste det eventuelt kan betale sig at flytte med, er gamle plettede viskestykker, skovturstæpper, slidte håndklæder og den slags, for det kan bruges som fyld og beskyttelse i flyttelæsset og blive smidt ud bagefter. Vi gav vores gamle tæpper og håndklæder til hundeinternatet.

1. Pak kufferter – til hvert familiemedlem skal der pakkes en kuffert til en 3 dages ferie, så slipper man for at lede desperat efter følgende: Skiftetøj, hjemmesko, medicin, tandbørste, briller osv. Hold kufferterne adskilt fra alt det andet der skal flyttes. Under sengen er et godt opbevaringssted. Så har man lidt styr på de første hektiske dage i et nyt hus.

2. Pak en hyggebox – til den første aften i det nye hus. Men mere om den senere.

3. Lav “Luk mig op først” kasser – Alt hvad du har, er forhåbentligt nødvendigt, men det er ikke det hele der er lige nødvendigt, hele tiden. Vælg en kasse – pr. rum – som indeholder det allermest nødvendige. De vigtigste vil være køkken og badeværelse.

4. En af gangen – Hvor det er muligt, skal der pakkes et rum ad gangen. Ellers bliver man forvirret over at have 12 kasser i gang samtidigt, og løber sur i det. Start med vintertøj/sommertøj som man ikke bruger, bøger og nips. Dette er oplagt til at få pakket under et veninde-pakke-party!

5. Ryd op imens – Brug flytningen til en undskyldning for at smide ud og give det væk, du ikke har brug for.

6. Væk fra gulvet – Brug et bord I stedet for gulvet, hvor du kan komme afsted med det, det er langt mere overskueligt og huset roder ikke så meget, hvis man skal noget andet, midt i det hele. Og du risikerer ikke at overfylde din kasse.

7. Hold styr på små dele– Når du skiller et møbel ad, så tape de tilhørende skruer o. lign. fast i en lille plastikpose på møblet – så ved du hvor de er når du skal samle det igen. Skriv evt. på posen hvilket møbel det er til.

8. Spar på pladsen – Brug håndklæder og lagner til at beskytte ting der kan gå I stykker. Så er de nemlig pakket og alle ved hvor håndklæder skal hen.

9. Forsigtigt – Pak altid tallerkner, spejle og andre glasflader så de står på højkant. Læg engangsvaskeklude imellem tallerknerne. Avispapir sviner helt afsindigt. Man kan (i Danmark) få bagerpapir billigt, så man kan pakke glas og andre skrøbelige ting hver for sig.

10. At stable – Put de tungeste kasser nederst – i flyttebilen – så de ikke maser de mindre tunge. Fyld altid kasserne helt op, de holder bedre når de ikke synker sammen.

11. 20 kg. – Prøv at holde kasserne på max. 20 kg. Det er bedre at fylde en kasse halvt op med bøger og T-shirts eller garn for resten, end at ingen kan løfte en stor kasse propfuld af bøger. Med en badevægt i det rum du pakker i, kan du tjekke vægten. Din ryg vil nok blive glad for det! For slet ikke at tale om dine flyttehjælpere.

Flytte – #1 Planlægning

Her kommer så første del af min flyttejournal. Beklager meget at det er så smalspektret! Del 2-5 kommer inden længe!

Planlægningsdelen  starter jeg med ca. 12 uger før flytningen.

1. Start tidligt – Alle har flere ting end de tror de har, og det tager altid længere tid at pakke end man regner med. 8 uger er den tid vi har brug for uden at dø af stress, men det kan naturligvis variere alt efter hvem man er.

2. Lav et flyttehæfte – Tag et kladdehæfte, del det på midten. I den ene halvdel er der plads til huskelister – hvad du har på papiret behøver du nemlig ikke have i hovedet – og i den anden halvdel er der plads til at skrive hvad der er i kasserne. I stil med: ”Kasse 12 / Værelse 3: skolehæfter og tegnesager”. Skriv IKKE indhold udenpå kasserne, det rager ikke flyttefolk hvor dit arvesølv eller ungernes ps3 gemmer sig.

3. Lav en flyttebox – Lav en plastikbox om til flyttecentral: deri lægger du dit flyttehæfte, flyttetape + dispenser, hobbyknive, tuscher, etiketter, elastikker, bobleplast, bagerpapir, den sekskantede ikeadims, kort sagt alt det du har brug for. Så har du alt samlet til at pakke sammen og pakke ud.

4. Kalender – Lav en tidsplan, og giv dig selv GOD tid, hav styr på hvornår hvert rum skal være pakket. Hvornår der skal gøres rent, aflæses måler osv.

5. Pust ud – Planlæg hyggelige ture til weekends og fridage, ellers holder man ikke til en hel flytning. Få din nattesøvn og spis sund mad. Lyder banalt men det er vigtigt.

6. Hold styr på den der kalender – tjek en gang om ugen at du holder din tidsplan. Opdater kalenderen – eller dine planer – hvis ikke det holder.

7. Uddeleger med fornuft – Hvis du får hjælp fra venner og familie så vær sikker på at alle ved præcis hvad de skal gøre, ellers kommer I til at træde hinanden over tæerne hele tiden. Jeg vil meget nødig have min svigerfar til at pakke nips. Skriv ned i flyttehæftet hvem der gør hvad, ellers glemmer man det.

8. Hjælp udefra – Tag glad imod al den hjælp du kan få. Hold ”Pakke-Party” med veninderne. Bag boller og forbered 10 kasser til bøger, nipsting og vintertøj, invitér veninderne og i løbet af 2 timer er der pakket 10 kasser og I har hygget jer.

9. Sidste aften – når der er lukket og slukket, møblerne er kørt, så invitér jer selv hos venner, så I kan sove ordentligt og få et bad og morgenmad i nogenlunde ro, før I kører næste morgen.

10. Skiltning – Lav skilte til at sætte fast over døren (med elefantsnot) til hvert rum så flyttefolkene ved hvilket rum du kalder ”værelse 3”.

11. Print etiketter – Lav en liste over de rum I flytter til. Det er lige meget hvor mange rum der er i huset der fraflyttes, det vigtige er hvor tingene skal hen i det nye hus. Print store klistermærkeetiketter (4 pr. A4ark)  til hvert rum. 2-3 etiketter pr. kasse skulle være nok.

Når alt dette er planlagt og skrevet ned i flyttehæfte og kalender – når du ved hvornår nøglerne skal afleveres og hvor du skal sove den sidste nat – er du klar. Og så kan du passende holde den første pause, indtil der skal pakkes!

Vi starter snart nedtællingen

Ja, naturligvis har Firkløveret talt ned længe. Faktisk lige siden de fik at vide, at vi havde bestemt os for at flytte tilbage til vores hus hjemme på Øen!

Min hjerne er visnet lidt i kanterne, jeg er nemlig på vej i flyttemode.

Jeg er ikke gået igang med at tælle ned endnu, det har været for tidligt, men nu er det også snart ved at være nedtællingstid for mig.

Jeg har næsten alle mine lister klar, det eneste der mangler er sådan set bare at gå i gang. Jeg starter ikke alt for tidligt, for det er ikke til at holde ud at bo i flytterod i alt for lang tid.

Derfor vil der også komme et par praktiske indlæg med gode flytteråd. De vil sikkert kede mere end én, men jeg skal nok lade være med at overdrive.

Alt hvad der kan planlægges, er planlagt.

Flyttebilen er bestilt. Vi har en aftale med boligudlejeren, for at aflevere huset dagen efter flyttemændene er kørt.

Hvilket den opmærksomme læser sikkert vil være enig med mig i, kunne gå hen og blive et problem; hvorledes lever man med fire børn, i et hus som er ganske tomt?

Ingen madrasser, ingen håndklæder, ingen tallerkner.

Ikke muligt, så altså har jeg afsat mit afkom, til deres venner, den sidste nat i Normandiet. Så kan de følges i skole næste morgen til den sidste dag, og sige ordentligt farvel. Vi selv, er også blevet indlogeret hos gode venner, som planlægger en sidste hyggeaften for os.

De der sidste hyggeaftner, er i øvrigt kommet på programmet. Folk begynder at invitere os til ”en sidste – alt muligt”.

Til en af de der ”sidste” – som faktisk viste sig at være en første, nemlig årets første barbecue, tilmed i marts måned – fik vi denne her:

Og der var behageligt langt ned til bunden. Og det er ikke fordi flaskerne med rosé og cidre er små – det er derimod vin og øl som er magnumflasker!

En stor del af indholdet kan gemmes, og skal nydes når vi sidder i vores eget hus – med gulvvarme – og skal tænke tilbage på de to år vi boede i sommerhus!

Bortset lige fra pølserne. De kan absolut ikke holde sig så længe. De få som nu er tilovers, altså.

Et forsømt forår i sigte

Det er forår hernede. Træerne får knopper på, min forsytia blomstrer og sender solskin langt ned i maven på mig, når på tågede dage, den slags mangler oppe på himlen.

Men dette forår bliver et af de forsømte. Et af dem jeg ikke når at nyde til fulde. For jeg skal pakke mit slet ikke spor simple living ned i papkasser og engangsvaskeklude, så det kan blive fragtet hjem til øen.

Og ved I lige hvad?

Jeg er supergod til at flytte.

Jeg har dog hemmelige våben klar; når man har flyttet så mange gange som vi, kan man pakke med lukkede øjne og pakke ud og komme på plads på under to uger.

Jeg har min uundværlige flyttemappe.

Med planer og systemer der virker.

Og som gør at jeg ved hvor der er en proptrækker til flyttevinen – den vin der skal drikkes første aften i det nye hus når ungerne er lagt i seng – samt at jeg kan lave både te og kakao, og servere en nogenlunde morgenmad næste morgen, uden at skulle på storindkøb først.

Men det ændrer ikke på det faktum, at kasserne skal pakkes. Nogle kan pakkes i god tid med alt det man håber man ikke får brug for i nærmeste fremtid, mens andre kasser må vente til sidste øjeblik, men disse må ikke være alt for mange, idet man så omkommer af stress.

Og alt efter livets almindelige krævende program, er det lidt af en kunst at vælge det rette øjeblik, for ikke at bo i flytterod alt for længe.

Og man kunne godt forledes til at tro at denne monsterplanlægning, er noget jeg nyder, når nu jeg er så god til det, men jeg kan godt betro jer at jeg H.A.D.E.R. at flytte. Det er noget der skal overstås, så hurtigt som muligt.

Jeg har svært ved at fatte at folk kan have uåbnede flyttekasser stående i årevis. Så er det jo ikke ting de bruger? Hvad beholder de dem så for?

En undtagelse er de to kasser jeg lige nu har stående på loftet her i Eventyrhuset. Såfremt I ikke kan huske historien, får I den her igen:

I den ene kasse er der en masse spil som vi ikke ville få brug for på Æblebakken, i den anden er der noget fint porcelæn. Begge dele forsigtigt og kærligt pakket væk i små kasser af undertegnede, og beregnet til at stå opmagasineret hjemme på øen.

Men emsige flytteMÆND folk mente bestemt at alle kasser skulle med til Æblebakken, også selvom de ikke stod der, hvor kasser der skulle flyttes havde plads.

Den franske flytteMAND sagde at han ville vædde med at jeg alligevel ville åbne dem og være glad for at de kom med. Men det var uden at tage højde for min legendariske stædighed.

Kasserne kommer hjem præcis som de kom herned og uden at der er så meget som lindet på en flap. Og jeg siger ikke noget om at jeg, i hvert fald mindst 10 gange, har haft lyst til at servere festmad på det kongelige.. Men stædigheden vandt!

Hvorom alting er, vi skal flytte og jeg skal pakke.

Og jeg giiider bare ikkøøøø … (denne sætning skal klynkes for at få den rette effekt)

Den emsige – og meget søde – flyttemand var træt efter at have slæbt mit kongelige helt til Normandiet, til ingen verdens nytte!

Grin til verden – den griner ikke igen..

Overskriften er nok en anelse pessimistisk – der burde nok stå: Grin til fredagslæreren – hun griner ikke igen..

Altså, Gårdmand Bjørn går i Ecole Primaire. Og der har man som regel kun én lærer til alle fag. Og man får ny lærer hvert år.

Dette års lærer hedder Christine, og da hun er samtidigt skoleinspektør og skal klare en masse administrativt, har hun ingen undervisning om fredagen hvorfor klassen har en anden fredagslærer.

For et stykke tid siden blev jeg stoppet af denne fredagslærer som åbenbart var lidt misfornøjet med min søn.

”Jeg har skældt ham ud i dag” busede hun ud da jeg kom for at hente min håbefulde søn. ”Han fik et grineflip..” Og her kom jeg desværre også til at grine.

På den spruttende måde.

Det skulle jeg nok ikke have gjort, men man kan se så mange ting i bagklogskabens skinnende klare lys.

Jeg slugte mit grin og prøvede at se alvorlig ud, jeg ville jo ikke være alt for uhøflig.

”Og så fik han en straf.” fortsatte hun surt. ”Han måtte ikke være med til sport”

Jeg måtte her kæmpe hårdt for at lægge mit ansigt i alvorlige folder, i stedet for måbende do. Det lykkedes kun halvt, jeg fik fat i min søn og vi skyndte os at gå.

Normalt ville jeg nok have snakket med både ham og hende.. Men denne gang nøjedes jeg med at forklare min søn, at der ikke var så lang tid til at vi skulle flytte og at han heldigvis kun skulle have hende om fredagen.

Damer med så åbenlys mangel på pædagogisk sans, hører nemlig med til den kategori af mennesker man ikke kan nå.

Og skulle der sidde enkelte læsere ude i verden som undrer sig, vil jeg minde om at det er nemmere at få 10årige drenge til at sidde stille og høre efter, hvis de har spænet rundt og brugt deres krop i 45 minutter.

Og jeg vil godt indskyde at min yngste søn ikke er et buldrehoved. Han taler pænt, siger ikke ret meget, forstyrrer ikke i timerne og jeg har aldrig hørt noget negativt om ham, fra de andre lærere.

På vej hjem fnyste Gårdmand Bjørn indigneret: ”Jeg har da aldrig før fået skæld ud af Christine fordi jeg kom til at grine” Han surmulede lidt men tøede dog op derhjemme ved synet af amerikanske pandekager.

”Det er nok fordi Christine også er mor at hun er så sød.. Skrap, men sød” Kom det, lidt klistret, mellem to pandekager.

Jeg tror ikke jeg siger noget til fredagslæreren, er nemlig ret overbevist om at det er nytteløst; hun har nok også allerede afskrevet mig som håbløs, ikke seriøs forælder..

Heldigvis.

Køge vs. Æblebakken

Der var lige en frue som sagde at hun set fra et rent egoistisk synspunkt hellere ville have mig til at sidde på Æblebakken end i Køge eller Ikast – fordi synet på det danske blev sat i perspektiv.

Se DET har jeg tænkt meget over. Nu har jeg aldrig sat mine ben i Køge, i hvert fald ikke så vidt jeg er orienteret, og ikke et ondt ord om Ikast, men jeg er sikker på at jeg også kan skrive meget gode blogindlæg fra møllen på øen!

Jeg startede ellers med optimistisk at forelægge denne erklæring, for resten af familien: ”at jeg blev nødt til at blive i Frankrig for at kunne blive ved med at skrive min blog”, men det var kun Prinsessen som syntes at argumentet holdt.

Desværre – men hvo intet vover..

Nå, tilbage til det egentlige. Jeg kan altså sagtens skrive om de tåbelige ting danskere gør, selvom jeg bor i Danmark. Det er da en smal sag.

Danskere er nemlig meget nemme at skrive ting om.

For eks. er folk der har boet mange år, subsidiært kun i Danmark, er meget, meget ens. Men det er sådan at man ikke rigtigt har noget valg selvom man havde lyst til noget andet end det gængse.

Det kunne vi konstatere da vi kom til øen i 2003.

Vi havde fået et nyt hus – og der skulle nye lamper til. Men udvalget var altså til at overse. I samtlige butikker der havde lamper i deres sortiment, var valget mellem herstal og herstal. Og så nogen grimme halogenklemmer der sad på stålwirer. Og kom ikke og sig at det ikke passer. De var overalt. Simpelthen. På restauranter, i frisørsaloner og endda hjemme hos folk, som ellers så ud til at have udmærket smag i øvrigt.

Naturligvis kunne jeg sagtens få en Le Klint eller en PH Lampe hvis nu jeg havde haft en masse penge jeg ikke skulle bruge til noget. Men for almindelige dødelige var der intet andet.

Vi fik ikke nye lamper.

Det er det samme med tøj. Hvad enten butikken hedder FnullerFnaller eller DillerDaller så er varesortimentet fuldstændigt identisk og alle går ens klædt – og i 2003 hang underkjolerne uden på cowboybukserne.

Eller den der mode med uglet baghår. Ja – jeg vil vædde med at I griner, for I ved det jo godt..

Og den slags mystiske ting kan jeg vist godt skrive om, selvom jeg fraflytter Æblebakken.

Skønt, jeg kan jo godt forudse visse problemer med at skrive vrisne indlæg om Gårdmand Bjørns lærer, når jeg bor i nabobyen.

Det er unægteligt lidt nemmere at skrive at vores ukrainske nabo er skingrende sindssyg, når jeg ved at han aldrig får kendskab til min blog. Og han kan i øvrigt slet ikke dansk.

Men den tid, den sorg. Flytte skal vi, men der er heldigvis længe til.

Et nyt blad i bogen om mig

Det var det.

En hyggelig aften, masser af god mad – hvilket Blondinen også syntes. Nogen havde nemlig været så letsindige at stille et fad med laks fra sig på et meget lavt sted. (Læs nederste trappetrin)

Nu skal det lige siges at hun aldrig nogensinde har stjålet mad, om det så ligger på en stol. Men hele dagen havde nogle andre, sat tallerkner ned på gulvet, med rester på, som hun måtte spise. (istedet for at smide det i hendes egen madskål)

Først ville hun slet ikke røre tallerknerne på gulvet, men da hun blev nødet tilstrækkeligt mange gange, endte hun jo med at smage på sagerne – det havde jeg altså også gjort.. Det var nemlig lækre rester der blev serveret.

Så da der også stod et fad med laks, troede hun jo at det var til hende. Hvilket resulterede i at hun var den eneste som fik laks. Resten ville ingen rigtigt sætte tænderne i.

Men jeg uddelte verbale øretæver ud, da de begyndte at skælde Blondinen ud! Det var under ingen omstændigheder hendes skyld, hvilket de tilsidst måtte give mig ret i.

Hun har derfor taget midlertidig navneforandring til Saumonella, eller Lakseline på dansk!

Uanset hvad, er et år slut.

Et nyt skal til at begynde..

Nu har jeg ikke tænkt mig at lave en nytårstale som min kollega Daisy, men næsten, det eneste som mangler er filmholdet.. Og så skeler jeg altså ikke.

2012 vil byde på en del forandring.

First Man skal ud og rejse en hel del. Til vands. Han skal nemlig ned og jage pirater. Ikke noget jeg umiddelbart synes vanvittigt godt om, men da alternativet hedder Bagdad, Kabul eller Nigeria tror jeg vist bare, jeg skal stille mig tilfreds med at han bliver piratjæger.

Og i øvrigt ikke tænke alt for meget på eventuelle bivirkninger, ved sådan en tjans.

Det er også grunden til, at vi nok efter al sandsynlighed pakker det ikke så simple liv ned, og vender snuderne mod nord igen. Hjem til øen. Til sommer.

Så det bliver et år med lidt hårdt arbejde som græsenke men det er jeg så vant til, afslutning på det franske eventyr her på Æblebakken, flytning og genoptagelse af et gammelt liv, forhåbentlig uden for mange tilvænningsproblemer for de forskellige.

Det bliver spændende og udfordrende.

Og så gider jeg i øvrigt ikke snakke mere om det. Flytningen. Blev der sagt. Og utidige glædesudbrud vedrørende den forestående flytning bliver slettet..

Men et nyt år er ligesom skolestart, et helt nyt rent penalhus med spidsede blyanter og rene viskelædere. En chance for en ny start, en mulighed for at få styr på sine tanker og sat nogle mål, uden af den grund at hoppe ud i urealistiske forsæt, hvis eneste formål er at smide én ned i depressionens dybe hul, af bar skuffelse over ens manglende rygrad.

Så jeg nyder det fine blanke papir, som skal indeholde næste kapitel i bogen om mig!

Og jeg glæder mig til at sætte ord og handlinger på!