Sokkekrig

Når jeg engang kommer på plejehjem, eller måske skal jeg endda helt under mulde, så kan det være jeg kan have mine sokker for mig selv. Jeg har skrevet om sokker før, men da det er et stort issue på matriklen, får I lige et indlæg mere.

Da firkløveret var små…

Ja, grammatisk er det jo helt forkert at sige at et firkløver er små. Men rent praktisk forholder det sig jo sådan at selvom det er en samlet buket af mine børn, så er de jo individuelle mennesker hver for sig. Og også sådan jeg ser dem. Derfor kan et firkløver være små, i min verden!

Altså, efter dette sidespring, da firkløveret var små, var sokker ikke noget problem. Udover at der altid forsvandt sokker – enkeltvis – hvorpå jeg altid var den lykkelige indehaver af mindst 17 ensomme sokker der havde mistet deres partner, og jeg kunne være vis på at så såre den enkelte sok ramte varmen fra forbrændingsstationen ville jeg finde dens makker i en kasse med Lego eller bag ved varmeapparatet i selskab med diverse nullermænd og en nøgle til en cykel.

Altså skulle der mange måneder og mange eftersøgninger til før jeg overgav mig og smed sokken ud.

Personligt har jeg for det meste haft sorte bomuldssokker, de passer til alt og kan parres på kryds og tværs uden man behøver at føle sig som et kludeklip med to forskellige sokker på.

Efterhånden som firkløveret blev større, uden hensyntagen til køn, kunne det ske at mine sorte sokker tog ophold på andres fødder. Firkløverets for eksempel.

Det endte med at jeg overlod alle sorte sokker på andre, og selv indkøbte sokker der var genkendelige til mig selv – i rå mængder – så jeg ikke skulle rode desperat rundt i forskellige skuffer og vasketøjskurve på jagt efter sokker der allerede og på mystisk vis, sad på andres fødder.

Men også de sokker forsvandt.

Da mine sidste cowboybukser næsten samtidigt fik et hul der ikke kunne repareres, tog jeg konsekvensen og gik over til kjoler i stedet for, og går derfor næsten udelukkende med strømpebukser nu. De har trods alt tendens til at forblive i deres ejermands – min – skuffe uden de store problemer.

Men skulle I finde sorte sokker uden makkere på jeres vej, er det sikkert mine!