Tag Archives: Fugle

Fjerkræ på flere måder

15 aug

Søndag stod vi op og gik på markedet efter indtagelse af vores obligatoriske chocolatine (Sydfransk ord for pain au chocolat) dyppet i kakao.

Burde faktisk ikke spekulere så meget på hvorfor jeg mon har taget så meget på i ferien.

Nå, tilbage til markedet.

Hvilken fryd.

De franske dagligvaremarkeder er noget jeg savner helt enormt. Udvalget, kvaliteten af varer, som ikke behøver være økologiske, de nyder bare godt af mere sol og mere varme for dermed smage af mere.

Jeg fandt en spydstegt kylling – faktisk to – og nogle råstegte kartofler, som vi skulle smovse i. Rigtig fransk markedsmiddagsmad. Både salaten og brødet kunne jeg jo også få på markedet, så hele frokosten blev fragtet hjem i kurve.

Efter frokost tog vi op i bjergene til Donjon des Aigles, for at se på rovfugle i et decideret flyveshow. Imponerende og fantastisk.

Nu er der vist ikke nogen som er i tvivl om at jeg intet ved om fugle. Jeg ved de fleste har fjer på og at nogle er grønne og laver sjove lyde. Men sådan at kunne skille dem ud fra hinanden er jeg ikke i stand til. Men selv for sådan en fjerkræignorant som jeg fik en masse ud af hele forestillingen.

Selvudlærte instruktører præsenterede hver deres fugl, og fortalte om alle de forskellige fugle.

På fransk.

Fugl lander på sin træners hånd, lokket af råt kød!

Jeg blev faktisk ikke klar over om en præsentation også fandtes på engelsk, men jeg tvivler stærkt. Fransk engelskundervisning er dårlig i Nordfrankrig, den er direkte mangelfuld i Sydfrankrig.

Men for fransktalende personer var, og er, det en super oplevelse. Hvis man altså kan lide dyr. Det er heller ikke vanvittigt dyrt, så selv vores familie på 6 kunne komme ind uden at skulle frygte at gå fra hus og hjem når ferien var til ende.

Først var der som sagt flyveshow, hvor fuglene fløj frit, og bagefter fløj de tilbage på deres pind, hvor de fik en snor på så de ikke fløj væk, og så sov de bare. Faktisk lever fugle i den slags fangenskab op til tre gange så længe fordi de ikke udsættes for permanent stress.

Altså den stress der er forbundet med at lede efter mad, overleve og sove med et halvt øje.

Jeg er dog ikke helt sikker på at jeg ville leve tre gange længere hvis jeg skulle lave mit show, få noget mad og så sidde lænket til en pind resten af tiden, så det gælder jo nok kun fugle.

Flotte er de!!

Vi brugte mange timer deroppe og fik også snakket med nogle af instruktørerne, Divaen især var meget optaget af hvordan de var blevet ansat, når de ikke havde nogen særlig uddannelse.

Vi kørte videre rundt i bjergene for at se om vi kunne finde et sted at gå tur, men det var begrænset hvor vi kunne komme frem i det område, da der havde været meget store ødelæggelser efter oversvømmelser i juni måned, og der var stadig meget at rydde op.

Vi tog derfor hjem til Bedstevennen og hans kone igen, og blev mødt af et lækkert opdækket bord – nogen havde fået ondt af kokkepigen – så resten af aftenen gik med snak og hygge.

Lækre små butterdejstingester – opskrift følger – efter “ferien”!

Og mad!

Gråspurve med kanoner og de små glæder

9 maj

Der er kommet nogle pletter på væggen i vores soveværelse. Der er flere forskellige slags. Nogle er sådan lidt grålige skygge-klatter og andre er deciderede hakker i pudset..

Og ja, jeg ved udmærket hvor de kommer fra.

De kommer fra hjemmesko, kleenex pakker, telefonbøger og en enkelt lommelygte. Som på heftig vis, er blevet kylet ind i væggen for at stoppe en infernalsk larm.

Larm fra en mindre fugle koloni, som netop har valgt taget på Eventyrhuset, til henholdsvis kollegieværelser, barselsgang og storkollektiv. Og da isoleringen er som den er, er der faktisk kun en enkelt gipsplade som skiller os – i realiteten kunne de bevingede bæster have bygget rede på mit natbord – så højt lyder det, og det starter ved første glimt af dagslys.

Jeg kan godt lide fugle – men de behøver ikke at vække mig kl. kvart i kvalme hver eneste morgen. OGSÅ i min ferie.. Hvad fanden er meningen egentligt med det?

Så kan jeg godt gå hen og blive olm. Og tænke: gid jeg havde en kanon. Det har jeg bare ikke, så jeg må nøjes med at kyle ting hen på den tynde gipsplade, som skiller deres verden fra vores.. Det hjælper som gips på et træben. De holder mund lige præcis så længe som det tager mig at falde i søvn igen – med det resultat – at jeg vågner endnu mere vrissen end første gang. Og så kan jeg ligeså godt stå op.

Stå op og samle mit arsenal af kasteskyts sammen, og lægge det ved siden af sengen, så mit ammunitionslager er klar til næste morgen.

I det hele taget synes jeg ikke de er ret fair de der fugle. Det er også ret tit de bruger min bil som toilet. Og at en eller anden fugl har fået noget grimt at spise og som følge heraf galopperende mylderbæ – diarré på dansk – det er for så vidt okay, men behøver det lige at lande på min bil?

Det kan lakken og First Man slet ikke tåle: De får cirka samme reaktion: syder og krøller sig sammen og resulterer – for First Mans vedkomne – i overdreven bilvask.

Det ville være i orden hvis vi havde en haveslange og ¼ del af kløveret, eventuelt kunne tjene en ekstra skilling, men da vores haveslange ligger hjemme på øen, så er manuel bilvask en anelse besværliggjort, hvilket igen medfører kørsel frem og tilbage til vaskecentralen, poletter og stillingtagen til med eller uden voks.

Når han så kører tilbage ad den støvede vej på Æblebakken, foregår det i et tempo så selv en snegl ville komme hurtigere frem. Det støver, forstås – og nu er bilen jo lige blevet vasket. Tilbage på matriklen kan han så bestemme om han vil holde under et kirsebærtræ eller et lindetræ. Linde-afføring er ikke så hård ved lakken som kirserbær-do, så det oftest der jeg finder bilen efter vask.

Vi er som sagt omgivet af fjerklædte, baskende og pippende væsner, og for 3 uger siden sad der noget, som gjorde, at jeg først troede jeg havde glemt at tage kontaktlinser i. Men så kom jeg i tanke om at jeg heller ikke ville kunne se en papegøje uden kontaktlinser.

Men det var ikke en stor grøn papegøje der sad foran mit køkkenvindue, det var en.. sådan en, som hakker i træer.. en flagspætte muligvis. Jeg kan jo i skrivende stund ikke huske, hvad den tilstedeværende fugleekspert sagde.

Men før jeg nåede at fumle mig frem til mit kamera, var den jo væk.

Det kan muligvis også have noget at gøre med, at da jeg rakte kameraet til Prinsessen inde fra stuen – undlod hun at zoome ved at trykke på knappen – hun zoomede derimod ved at strække armene så langt frem mod vinduet som muligt, på bedste langsynede avislæsnings facon– og så fløj den naturligvis sin vej.

Så nu kan jeg gå resten af sommeren og spejde efter den grønne papegøje eller hvad det nu var.

Og trods alt glæde mig inderligt over, at det ikke er den, som leger trykluftsbor under mit tag.

%d bloggers like this: