Tag Archives: Godnat

Råd om styling!

4 feb

“Moaar, kom lige”

Jeg havde sagt godnat til ham, men gik ind og forhørte mig om hvad der var galt.

“Ikke noget, kan du ikke lige sidde et lille “sikund” jeg har lyst til at snakke” kom det fra Gårdmand Bjørn. Og da den tid snart nok kan være et overstået kapitel, satte jeg mig naturligvis ned igen!

“Hende der Birthe Kjær som er med i regeringen..” begyndte han.

Jeg tillod mig at afbryde ham og jeg tilføjede at jeg troede lidt han forvekslede hende med en anden.

“Hvem er Birthe Kjær da?” ville han vide.

Jeg prøvede at uddybe, hvilket var lidt svært da jeg ikke er udpræget fan, men jeg fik fortalt at hun er en dame der synger. Jeg kunne så udvide historien med at hun synger en sang om en rød gummibåd, som vi synger når vi pjatter.

“Nååårrh, hende” kom det så. “Nej det var ikke hende jeg mente”

Det havde jeg næsten gættet, når nu han snakkede om en dame i regeringen. “Hvordan ser hun ud?” spurgte jeg, i håb om at pejle mig ind på damen.

“Hende den gamle med håret” sagde han og holdt hænderne bag ørerne.

“Nå, Pia Kærsgård” grinte jeg.

“Okay, jeg troede hun hed Birthe Kjær” sagde han undrende.

Jeg vidste ikke helt, hvem det lige var mest synd for her, men sagde ikke mere.

“Er det ikke også hende som har sommerhus ved siden af os?” ville han vide.

“Nej det er Marianne Jelved, du ved Antons papmormor” oplyste jeg.

“Nå” han var stille lidt.

Her må jeg lige fortælle, at for et par uger siden kom Prinsessen løbende ind i stuen i stor affekt: “Mor mor, den nye kulturminister er Antons papmormor!”

“Nå da, hvor spændende” sagde jeg, og mente mest den del om Anton, idet jeg godt var klar over hvem den nye kulturminister var! “Jamen er det ikke bare totalt sejt” hvinede hun. Da jeg sagde: “Søde skat, du ser Marianne Jelved hver eneste sommer nede på stranden, og det har du gjort hele dit liv, så jeg ved ikke lige hvor sejt det er.” punkterede jeg vist ballonen lidt, for hun stoppede brat op og rynkede på næsen “Ej er det bare hende damen med det grå hår?” hvortil jeg nikkede. “Nå, øv” mumlede hun og gik slukøret ud af stuen igen.

Tilbage til studiet Gårdmand Bjørn.

“Men i hvert fald” fortsatte han “Hende Pia Kærsgård, hendes hår det er bare så grimt. Hun kunne godt tage at få en lidt pænere frits. Sådan lidt smart. Som mormor faktisk. Det ville være sjovt hvis de lignede hinanden”

Jeg rynkede på næsen og sagde at mormor nok ville blive meget ked af at ligne Pia K, så det var nok bedst at Pia K blev ved med at se ud som hun gjorde. Ellers ville vi jo ikke vide hvem hun var.

Det kunne han godt se det smarte i.

“Men jeg synes nu stadig hun skulle få en smartere frisure! Godnat mor”

Godnat søn. Måske er der er job til dig på borgen om et par år?

Afsindigt dårligt billede af stylistens dør på Christiansborg.

Godnat på ny

18 jan

Det er da vist efterhånden længe siden vi har fået en lille godnat historie.

Lige pt er Gårdmand Bjørn voldsomt optaget af at han og Jeppe har jubilæum. Og om han i øvrigt i den forbindelse gerne måtte få en ekstra müslibar med i skole. Jeg indvendte at jeg ikke helt kunne se sammenhængen, og ville desuden gerne vide hvorfor han havde et jubilæum.

Det kunne han ikke helt sige. Men det var i hvert fald et tomåneders jubilæum. Og så brød han sammen af grin.

Jeg synes der er gået inflation i jubilæer men det har jeg vist sagt før.

Derudover var det mig magtpåliggende at få at vide hvorfor de havde jubilæum, idet Jeppe og Gårdmanden har en lang og tung tradition for ballade. Af den morsomme slags. Og så en enkelt glasrude. Men den snakker vi ikke om her.

Men ikke om han ville ud med det.

Det endte med at jeg måtte love ham lidt lækkert til i morgen. Det var udelukkende af udspekulerede årsager; noget for noget, og der er en reel chance for at jeg så får at vide hvad det jubilæum omhandler.

“Det er lidt trist vi ikke får gaver” kom det lidt efter. “Det kunne også være at Lone havde blomster med.”

Jeg uddtrykte mine tvivl vedrørende dette, men han kørte på: “Og en pokal.”

Han hengav sig til sine forestillinger om afholdelsen af et virkeligt jubilæum og så drømmende frem for sig.

Jeg kyssede ham på næsen og ville rejse mig.

Han sprang op og ville give mig et sidste godnatknus stående op i sengen. “Ihh” grinede han “når jeg bliver så stor som det her, så er du bare lille bitte” Han dikkede mig under hagen, mens han fnes “nååårh lille mor.”

Jeg må have set meget lidt underholdt ud, i hvert fald kastede han sig i mine arme og trøstede mig: “Åhh mor, jeg er så glad for at jeg har jer som forældre. Jeg synes at jeg er møgforkælet.”

Jeg rynkede undrende brynene og afventede en fortsættelse.

“Jo, for jeg ønskede mig et skateboard – og fik det, jeg ønskede mig en jakke – og fik den.. Moaar jeg ønsker mig også en Xbox”

Og så var det jeg mente at det afgjort var sengetid for drenge på 11!

GodSÅnat

20 mar

Der gives dage hvor personer på 10 år bare er en anelse belastende for deres omgivelser. Uanset om det er royale omgivelser, eller bare alle de andre.

Så er det befriende at være den der bestemmer og kyle hele banden i seng, eller det vil sige, én for alvor og tre andre på skrømt. Så ligger han der og ligner den søde dreng det var meningen han burde være det meste af tiden.

Jeg sætter mig tungt og træt på hans sengekant og sukker dybt. Spørger så hvordan det kan være at han skal være sådan en drillepind?

Om han ikke ville oppe sig lidt og blive lidt mere medgørlig at være sammen med og ikke være så irriterende hele tiden.

Venter egentligt ikke noget svar, og må bide mig i læben for ikke at komme til at grine meget højt da han alvorligt siger: ”Mor.. Jeg er 10 år, og jeg er også en lillebror. Jeg skal være irriterende. Vær glad for at jeg ikke er blevet sur endnu, ligesom min storebror!”

Han ligger heldigvis på maven så han kan ikke se mine anstrengelser for ikke at bryde sammen af grin.

Jeg klør ham lidt på ryggen, og han sukker saligt og siger: ”Alle mennesker burde have en mor som dig!”

Da jeg påpeger at jeg nu er glad for at jeg kun har fire børn, for at være mor til hele verden lyder lidt voldsomt, vender han sig giver mig et stort knus og siger: ”Så er jeg glad for at det lige var dig der skulle være vores mor”.

Hvordan man skal være..

3 jan

Nu stavning, ikk’? Det er ikke altid så nemt som det lige umiddelbart lyder.

Og jeg bliver jævnligt meget forbløffet over mine børns noget alternative måde at stave dansk på. Især de 75 % af dem – som rent faktisk læser hele tiden, det være sig på dansk, fransk eller engelsk!

For hvis jeg spørger Divaen hvordan hun staver til flæskesteg, og hun så siger: F L Æ S K E S T E G.. og jeg så spørger hvorfor i alverden hun IKKE skrev lige netop den bogstavsammensætning, men ”stej” i stedet for ”steg”.. kan hun ikke svare på det. Mærkeligt.

Jeg mindes også da Prinsesse Lyserød gik i første klasse, og de skulle fortælle om en oplevelse de havde haft – og hun skrev: ”Daen æfter va vi iæme” Den sætning stod jeg meget længe og kiggede på – indtil det faldt mig ind, at læse det højt.. Og så gav det besynderligt nok mening.. For mig altså – så sig endelig til, hvis det stadig er volapyk for jer, så skal jeg gerne oversætte!

Siden dengang, har jeg læst deres skriftlige mesterværker højt for mig selv, når jeg har været i tvivl.

Jeg vogter lidt over deres stavning. Det går nemlig ikke altid lige godt. Det er, til deres forsvar, ikke nemt at skulle beherske så mange sprog både mundtligt og skriftligt, men det er samtidigt så vigtigt at kunne stave, så det skal jo læres.

Så længe leve både skype og facebook!

Det giver dem mulighed for at skrive til Mormødre og Gudfædre når de har lyst (og tid) og det er supergod træning! Og ja, jeg ved godt de ikke må have facebook før de er 13 – men det er mig som har deres password..

Ved godnat seancen i går, kom jeg ind til Gårdmand Bjørn. Han sad og skrev i en lille notesbog han har. Han viste mig beredvilligt siden da jeg spurgte hvad han skrev.

En liste.

Der stod: Poesie, Sport, Engle, ES.

Jeg læste ordene højt. Og han så pludselig noget spekulativ ud. Jeg holdt derfor op med at læse, og spurgte om det ikke var det, der skulle stå.

Han sukkede og grinte lidt: ”Der skal bare ikke stå engle, det andet er rigtigt nok.” Han stirrede ned på de genstridige bogstaver. Han lignede en som ikke kunne forstå hvordan det ord lige var kommet der, når det nu var noget helt andet han oprindeligt havde skrevet.

”Så skal det måske være et ”A”?” sagde han, lidt usikkert.

”Det kan godt være” svarede jeg ”men det kommer jo an på hvad det var, du ville skrive”

”Anglais” [anglæ] kom det så. Han var stille lidt. ”Så er det jo nærmest skrevet ½dansk og ½ fransk” konstaterede han glad.

”Hvad er ES så?” spurgte jeg.

”Nåmn, det er education civique. Det er sådan noget hvor man lærer hvad man skal være. Det er ret spændende, hvis nu man ikke ved om man er et barn, så kan man lære det. Og hvis man vil være kriminel så får man også at vide hvornår man er det og hvad der er forbudt”

Jeg smilede og kunne fortælle ham at det hed ”samfundsfag” på dansk, men om man lige havde det i fjerde klasse i Danmark, tvivlede jeg på.

Der blev stille.. Og jeg ventede.

Så kom det, undrende: ”Ved man så slet ikke hvordan man skal være barn i Danmark?”

Konstaterer..

5 nov

Jeg tror bare jeg holder min mund idag – for nu har jeg startet 4 forskellige indlæg – det ene lammere end det andet.

Muligvis forhindrer mine 2 glas piña colada mig i at finde på noget brugbart – men det vil jeg ikke spekulere mere på – jeg vil forskåne jer for et tåbeligt indlæg skrevet midt om natten i mørket og stilheden som ligesom indbyder til hemmeligheder.

Der er bare det ved det, at den slags som regel ser noget anderledes ud i dagslys..

Så deeeet.

Vi seees

 

Zibro varmeblæser

27 okt

Jeg tror jeg ville kunne skrive en hel bog, alene om det at sige godnat til min yngste søn.

Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke siger godnat til de andre – det gør jeg altså også!

Og jeg sidder også og snakker, klør dem på ryggen, griner og lytter. Men mange af de ting der kommer frem under disse godnatseancer, er absolut ikke egnet til blogudgivelse, og i så fald, ville jeg omgående blive afsat som mor, og konge i det hele taget.

Så det er altså mest Bjørnens krammetid, der kan tåle dagens lys.

I går, da jeg var sur over indlægget der blev væk, kom han – Gårdmand Bjørn altså – over til mit skrivebord, lige midt i kampens hede, hvor jeg stadig var i den benægtende fase, og ville have et knus. ”Neeeej” sagde jeg – og fortrød med det samme: ”det er jo bare fordi jeg er sur over jeg har gjort noget dumt – det er ikke din skyld” forklarede jeg.

Og så fik han et hurtigt knus og blev sendt af sted igen, for at undgå at jeg gav mig til at råbe af ham, når jeg på et tidspunkt kom over i vredesfasen.

Så gik der 47 sekunder, og så var han tilbage igen. Han ville bare vide om jeg kom op og sagde godnat alligevel.

Og det gjorde jeg jo naturligvis.

Da jeg kom op på hans værelse, startede han med at sige, at han altså godt forstod jeg var sur over det jeg havde smidt væk. Det havde han prøvet så tit.

Jeg takkede for medfølelsen, var stadig en anelse knotten, trak gardiner for og gik hen og satte mig på sengekanten.

Først lå han helt stille.. og så kom der en lille prut. Jeg holdt masken.

”Jeg er ligesom den der maskine” sagde han så med et lille smil. ”Hvilken maskine?” spurgte jeg forbløffet.

”Den der varmeblæser nede i køkkenet. Den lugter også grimt, når den bliver tændt, men det bliver hurtigt varmt og så lugter det ikke så meget”

Og så var jeg sjovt nok ikke sur mere!

Godnat til politiet

3 okt

Jeg dumpede ned på sengekanten for at sige godnat til en glad dreng – trods den betragtelige mængde irettesættelser han ellers er løbet ind i denne solskins søndag.

”Jeg har lavet et firma!” Kommer det frejdigt. ”Nå da – det lyder spændende, hvad er det for et firma” spørger jeg.

”Det er faktisk ikke et firma – det er nogle kort jeg har fundet” Han haler en visitkort mappe frem – som jeg – fejlagtigt viser det sig nu – troede jeg havde smidt ud.

Da jeg bladrer lidt i mappen, finder jeg et gammelt buskort, et Fætter BR kort, First Mans visitkort og et UNO-kort. Et alsidigt firma må jeg sige.

Uopfordret fortsætter han at Prinsesse Lyserød også er med i firmaet. Og at de har fundet walkie-talkierne frem, så de hele tiden kan være i kontakt med hinanden.

Jeg gør opmærksom på, at det er sengetid, og der altså ikke skal kagles i walkie-talkie nu. Men da jeg meddelte at jeg ville tage dem med nedenunder fordi de skulle sove, var der store protester.

Argumentet fra min søn, som har forvandlet sig til absolut sprognørd, var at: ”vi kan jo godt kommunikere med dem, men vi gør det ikke. Det er til hvis der nu kommer en situation. En situation hvor vi bliver kidnappet. Det kunne jo være vi kunne snakke med politiet.”

(Hvor får han de ord fra? Og så på dansk? Han er 9 år, altså)

Nå, men historien med politiet har en forklaring: da Divaen og Zorronaldo havde ca. samme alder, havde de fået fingre i First Mans rigtige walkie-talkies.

De havde godt nok fået lov at lege med dem, men jeg tror at First Man havde undervurderet deres kunnen, for de fik tændt for dem, og beklageligvis stod walkie-talkierne fra gammel tid på noget frekvens der ikke umiddelbart er beregnet på civile og almindeligt dødelige.

Med det resultat at jeg efter en halv times tid, havde to små mennesker der kom ned i køkkenet og spurgte hvem Morten var. Jeg svarede lidt desorienteret at jeg heller ikke vidste hvem det var.

Nå.. det var en skam, for han snakker i fars walkie-talkier. Hør selv:

Og lynhurtigt kunne jeg af de indkomne og noget forbløffede bemærkninger, høre at de var landet på politiets sendefrekvens, og at Morten betjent ikke helt forstod hvorfor der var nogen som snakkede i munden på dem, så jeg fik slukket i en vis fart. Det er vist lidt forbudt..

Og siden har de ikke været fremme i tændt tilstand.

Men så sendte Cathy et sejt sæt walkie-talkie sæt helt ovre fra USA og nu kan de nøjes med at snakke med hinanden uden nødvendigvis også at sige godnat til politiet.

%d bloggers like this: