Tag Archives: Hvordan bliver man sig selv igen?

Jeg prøvede shopping

13 jan

Eller shopping og shopping var så meget sagt.

Jeg havde fået en bluse i julegave, som jeg ikke kunne passe. Og hvis gaven ikke skulle gå tabt, så skulle jeg have den byttet.

Altså, jeg allierede mig med Divaen, kørte til staden og fandt butikken. Et sted jeg ikke normalt køber tøj. Faktisk har jeg de sidste mange måneder kun købt tøj til mig selv i Genbrug’ser. Hverken pengene eller prioriteterne har været til mere.

Jeg spurgte om de havde nogle kjoler til lidt ældre damer. Ikke dermed sagt at jeg føler mig gammel, men i hvert fald lidt ældre end de gymnasieelever der køber deres garderobe der. Hun havde ikke så mange, to blev det til, og jeg gik i prøverummet.

Uanset hvordan jeg vendte og drejede mig, i først den ene, så den anden, lignede jeg en der var gået forkert.

Jeg fik pengene tilbage, og vi begav os til andre butikker. Der var tonsvis af karryfarvet alt muligt, sære kemiske mønstre og udover en del fleece natbukser, fandt jeg intet af interesse. Nogen steder.

Okay så, i ingen af de to butikker vi var i.

Jeg gav op og ville bare hjem. På vej tilbage til bilen inviterede Divaen impulsivt sin gamle, kartoffelformede og kjoleløse mor på en fancy chai latte Under Uret. Hyggeligt og beroligende.

Som bonus fandt jeg ud af at de har hjemmelavet øllebrød med flødeskum på deres brunch menu!

Ydermere blev jeg enig med mig selv – det er nemlig så nemt – og Divaen, om at jeg nok bare slet ikke var i shopping humør, og desuden havde jeg mistet evnen til at bevæge mig i butikker hvor man helst ikke skal veje mere end 45 kilo, både for at kunne passe tøjet, men også for at kunne bevæge sig rundt mellem stativerne der står så tæt, at man nemt kommer til at verfe alt muligt ned på gulvet med sin taske. Når man er mig.

Da min chai var drukket op, var jeg kommet frem til alt dette, og det var en meget bedre fornemmelse “bare ikke at være i shopping humør”, i stedet for at “være trist over at der ikke var noget jeg kunne passe lide”.

På vej hen til bilen kom jeg imidlertid forbi Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Og lige der i vinduet, hang en meget pæn, gråblå halvlang kjole med gennemsigtige ærmer. Meget lidt kemisk og meget lidt karry, men rigtig meget mig.

Meget mig og meget lidt karry!

Så man kan ikke sige at shopping virkede på at finde mig selv igen. Men det gjorde ikke noget, for jeg kom hjem med den fineste, lidt slidte, Noa Noa kjole i min størrelse, formedelst 75 kr.

 

 

Hvordan kommer man så til at trække vejret igen?

12 jan

Sådan uden brint splinter?

Jeg hører gerne, hvis nogen ligger inde med opskriften.

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side. Eller det vil nu sige, de første fire dage efter mit møde med den mentale brintbombe, sov jeg. Jeg var svimmel, havde feber og kvalme og jeg sov bare. I mange timer. Om morgenen, om eftermiddagen, om natten. Hele tiden. Jeg havde ikke energi til noget som helst. Jeg kunne dårligt skrive en sms.

Så, som om jeg havde sovet nok for de næste par uger, kunne jeg ikke sove mere. Og det kan jeg stadig ikke. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg fordi jeg ligger og småtuder. Min koncentration er ikke-eksisterende og hvis jeg skal gøre mig håb om at komme tilbage på mit arbejde inden alt for længe, så skal der altså ske noget.

Jeg har derfor forsøgt at gøre en masse – og en masse forskelligt – for at prøve at blive mig selv igen.

Jeg har prøvet følgende:
Shopping.
Bagning.
Afslappende musik.
Læsning.
Blogindlæg.
Snakket med andre.
Pels-terapi med blød hund.
Overdrevet chokoladespisning.
Te drikning.

Det var langt fra alt der virkede. Noget havde stik modsat effekt, og skal derfor ikke prøves igen. Men det meste virkede efter hensigten.

Følgende er ikke afprøvet endnu, men er på listen for de kommende dage:
Flere blogindlæg.
Mere snak – også med folk som ved noget om gen-mutation.
Meditation.
Gåture.
Grine.
Få besøg.
Naturmedicin.

Jeg har ikke tænkt mig at ty til nedenstående, da jeg ikke mener det vil gavne mit tilfælde:
Tage medicin.
Sidde i hjørne og jamre.

Foreløbigt er det ikke til at sige om det virker, eller hvad der vil virke, hvilket også er underordnet fordi hovedsagen vel må være, at jeg bliver mig selv igen. Gerne så hurtigt som muligt.

Jeg savner nemlig mig selv.

Mig selv og min energi.

Tro, håb og kærlighed.

Og jeg vil gøre hvad der skal være for at komme på plads, i mig selv, igen.

Som sagt, jeg hører gerne hvis nogen har en opskrift. Det kunne jo være andre kunne drage nytte af den også.

%d bloggers like this: