Jeg fik simpelthen kage til morgenmad.
Fordi jeg fik besøg.
Af lækre Felix.
Han havde nemlig kage med.
Så, nok mest fordi jeg ikke kunne nænne at spise Felix – selvom han er usandsynlig lækker – så nøjedes jeg bare med at spise kagen.
Lille lækre Felix… og hans søde mor!!!
Nu jeg tænker efter, så havde han da vist også sin dejlige mor med!
Jeg vil, for nu at trække en ordentlig tilbagekomst i langdrag, gøre en del ud af ferieberetninger. Billederne har nogle af jer muligvis set før, da en del af dem har været en tur på Kongmors Instagram profil!
Jeg var så forudseende at jeg på min første feriedag i Intermarché (et fransk supermarked) kastede et kladdehæfte ned i kurven, og så skrev jeg en slags faktuel dagbog i punktform, dag for dag.
Feriekageorgie
Med det resultat at jeg i dag er i stand til at fortælle at jeg havde sidste dag fredag d. 5.juli og at jeg, efter ovenstående og kvalmende overdådige feriekagebord drog hjem for at hjælpe resten af familien med at pakke bil, tagboks og trailer, samt at vi stod op kl. 04.00 lørdag d. 6 juli for at sætte os ud i bilen – okay alle under 19 væltede ud i bilen for at snorke videre – og køre mod syd. Dog først efter nogen – netop som bilen var på vej ud af indkørslen – skreg op om at hun havde glemt sin tandbørste.
Snorksovende børn og glade forældre.
Jeg ved godt det virker som en rød klud for nogen, men jeg forstår virkelig ikke hvorfor familier ofte ikke kan finde ud af at være sammen i deres ferier. Bevares, mine møgunger kan bestemt godt skændes og være ulidelige, ligeså kan min mand være en pestilens. Jeg er naturligvis den eneste der ikke er noget galt med, hvis jeg vrisser, er det udelukkende de andres skyld!
Tysk stau..
Nå, men vi hyggede os faktisk. Det meste af turen. Jeg blev en anelse utidig over det evindelige tyske stau. Jeg fatter ikke hvorfor der altid er klumper i trafikken i det land. Og det får mig hver gang til at råbe meget højt.
Men efterhånden som kilometerne forsvandt under dækkene, nærmede vi os denne smukke port til Normandet. Og så var der pludselig ikke så langt længere.
Pont de Normandie
Vi ankom til Lisieux 21.30 og fik hurtigt leveret diverse børn på diverse destinationer, og endte selv hos Eric og Adé som havde et fantastisk måltid klar til os. Samt noget jeg nok vil fortryde når de sidste dråber er drukket, nemlig en ny variant af Ricard, en rosé variant som smagte himmelsk og som ikke forlod min gane ret mange aftner i træk.
Hygge a la fransk
Selvom vi var trætte, kom vi først i seng ved 02 tiden, for der var jo så meget vi lige skulle opdateres på.
Og snakke om, og grine af.
Men det var bare så godt at være tilbage og vi kan sove når vi bliver gamle!
Jeg fik lavet mad til en mindre armé. I flere kapitler. Alles livretter. Af en slags buffetmad forstås. Og kom igen alt for sent i seng, fordi vi så film.
I går morges var det op og i kirke. Vi er jo naboer, så vi kunne gå derover. Det blev sikkert sidste gang de fik æren af vores tilstedeværelse. Orgelmusikken var skøn begge gange!
Men hvor er sådan en katolsk højmesse altså en gang rod. Vi savner en rolig dansk gudstjeneste med hvide vægge. Og ordentlige salmer. I stedet for al deres messen af Hosianna, halleluja og så trosbekendelsen på latin. Dertil en meget kedelig prædiken, af en art.
Ikke desto mindre, er det en oplevelse at sidde lillebitte i den enorme kirke, sammen med de 3994 andre mennesker. Jo, de kutteklædte mænd der myldrede rundt imellem hinanden deroppe foran alteret, spillede skam for fulde huse.
Der var faktisk mennesker fra hele verden, mest fordi det er en pilgrimskirke og ikke en menighedskirke. Og så fordi det er en kirke til ære for vores lille Thérèse, så folk der lige tror på hende, kommer og fejrer påske.
Det var imidlertid en noget langsommelig affære og 1½ time senere bestemte vi os for, at nu havde denne festivitas varet så længe at vores baller var blevet helt flade og derfor gik vi uden den sidste velsignelse, men mon ikke vi overlever?
Vi gik derfor hjem med god samvittighed.
Og lavede maden færdig.
Der var meget mad. Af den ene og den anden slags.
Og to desserter. Vi kunne ikke helt bestemme os, så det blev til både pavlova og moderne jordbærgrød.
Så var der æggejagt. Inde i stuen, idet vejret havde bestemt sig for at vise sig fra sin vådere side. Jeg var derfor ubarmhjertig og havde gemt dem godt. Alle fandt dog deres papirlapper så der var almindelig påskeægsuddeling.
Voldsomt forædte så vi en film igen, og på forunderlig vis gik dagen uden vi nåede andet.
Og jeg tror ikke nogen af os skulle have anden mad foreløbig. Eller det vil sige, prinsessen nåede dog at inhalerere en to bouchées de la reine og størstedelen af sit påskeæg.
Hvor er det godt, at vi nu har to ugers ferie til at komme os ovenpå den slags kulinariske strabadser.
Jeg ved at lykke ikke er en blivende tilstand.
Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.
Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.
Men pludselig er den der.
Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.
Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.
Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.
Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …
Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.
Glædelig påske!
Grunden til at mine børn kom i seng på den forkerte side af midnat lørdag aften, eller rettere søndag morgen, var at finde i et spændende besøg, så spændende at det måske var blevet klassificeret som værende en “snar” af folk som ikke vil tro på at jeg er blevet til en Minimoyser .
Det var et besøg hos meget gode venner. Sådan nogle af den slags, man er meget ked af at skulle sige på gensyn til.
Disse venner har nogle flotte biler. Som vi skulle ud og køre i. Til alles udelte fornøjelse!
Andre har også været ude og køre i dem, mestendels fordi de ejede bilerne engang for mange år siden. Sådan nogle frygteligt kendte nogle som Walt Disney, Bourville og vist en enkelt diktator. Men det er jo ikke bilernes skyld!
Nogle af dem, bilerne altså, har endda været statister i forskellige film. Blandt andet Arthur & Minimoyserne #3.
Her vil jeg stærkt opfordre til at man omgående forlader sin lune plads bag skærmen, finder filmen frem, subsidiært låner den på biblioteket, og ser den. Foran rådhuset i byen – som er falsk idet den var bygget op til lejligheden i Bessons baghave – stod den bil vi var ude og køre i, lørdag aften.
Hvilket nok ikke gør mig officielt til en Minimoyser, men næsten.
Bilen var en Cadillac fra 1954 … Og er I lige klar over, hvor godt man sidder i sådan en? Bagsædet er en ren sofa. Sikkerhedsseler forefindes naturligvis ikke, sådan noget nymodens pjat.
Men faktisk var jeg meget imponeret over de elektriske vinduer. Og forsædet som ligeledes var elektrisk.
Ret imponerende at den slags fandtes allerede i 1954, når jeg tænker på at jeg har tilbragt i hvert fald halvdelen af mit liv, som passager i biler hvor man kun under opydelse af heftige armbevægelser kunne åbne vinduet på bagsædet.
Efter denne filosoferen udi biludstyr, og en del kilometer senere, kunne vi slappe af i, hvad Divaen kalder ”The Room” i herligt selskab, med god mad og musik fra dengang da bilerne var helt nye.
“The Room”, er en kopi af en amerikansk Diner, med originale og morsomme ting fra dengang, og man føler sig virkelig hensat til en helt anden verden.
Og det er ganske vist og slet ingen “snar”.
Det er næsten som om det var jul igen. Lene kom og det gode ved hende er at det ikke føles som syv måneder siden jeg så hende sidst.
Vi snakker/skriver naturligvis også sammen hver dag på skype, men alligevel. Og så havde hun en masse gode sager med i kufferten.
Bemærk “kongemandlerne”! Elsker bare besøg Lene!!
Der var også noget til Prinsesse Lyserød og Gårdmand Bjørn.
Lektier…
Fra den danske skole. Så bliver jeg godt nok lidt rørt. Lærere har nok at lave til daglig, der er mange elever i klasserne, også selvom det er en privatskole…
Eller måske snarere især fordi det er en privatskole og fordi tre lokale skoler lige pludselig lukkede fordi riget fattedes penge – men jeg siger jer: det er en falsk besparelse!
Af sparehensyn lukker man alt det som gjorde det attraktivt at bo på landet. Den lokale sladder er også nået til Normandiet og kan berette at den vidunderlige børnehave hvor Prinsessen og Gårdmand Bjørn slog deres folder, nu er lukket på grund af mangel på børn.
Ingen vil bo i vores landsbyer mere, der er ingen børnehaver, ingen skoler, ingen butikker og færre busser. Nu kan man heller ikke engang låne penge til at købe hus i udkantsdanmark mere.
Nå, det var lige et surt opstød. Men det var jo ikke ret stort!
I hvert fald – jeg blev rørt; børnenes lærere har fundet noget materiale frem som vi kan bruge. de tager sig tid til elever som ikke engang er på skolen endnu.
De har kopieret, samlet sammen og gjort ved og de glæder sig faktisk til at se os til sommer!
Jeg sagde lidt usikkert til Gårdmanden mens jeg rakte ham en læs og forstå: “det er sådan noget I kan lave om onsdagen”.. (når de har skolefri)
Han svarede: “Hvorfor kun om onsdagen? Må jeg ikke lave noget nu?” og de gik begge straks igang.
Lene og jeg smed os i sofaen, nu med ens hjemmesko – og mig iført ny kop!!
Har jeg sagt at jeg elsker besøg?
I går aftes fik vi faktisk ikke andet at spise end hors d’oeuvres og dessert.
Fordi da vi havde ædt os igennem alle de lækre sager, blinier og alle de chips ting vi ikke kan få i Danmark, alt imens vi spillede ludo, kunne vi ikke få andet end dessert ned.
En desserttallerken som bestod af chocolate chip cookies, vanille is og lindt chokoladekugler.
Udenfor var det mørkt og dystert så vi hyggede os bare med spil og film. Vi så “Manden uden ansigt” Med og af Mel Gibson – og den var lidt kedelig for dem på 10, men rørende og tænksom for os andre.
Og så fik vi jo testet noget her i dag, der kommer mere om det, lige om lidt!
Aften nummer to gik betydeligt bedre – for alle – og nu er vi på vej ind i hverdagen med stormskridt, det går nemlig altid en hel del hurtigere, når der kun er en til at løbe, og jeg skal nok se at blive leveringsdygtig i ordentlige blogindlæg fra i morgen..
Hvorfor hedder det i øvrigt sådan? Blogindlæg. Jeg kommer altid til at tænke på trusseindlæg..
Nå, hvorom alting er – solen skinner – det er skrigende koldt.. kun 4 grader!!
Og der var ligefrem nattefrost og ting på min bilrude som skulle skrabes af såfremt jeg ville ud og køre. Det ville jeg dog ikke, for jeg kunne ikke finde skraberen, og jeg får ballade hvis jeg skraber bil som jeg plejer: med en flaske vand..
I går eftermiddags sad vi og så en mystisk gyserfilm, som nok krævede at man havde hørt historien før, og det var altså ikke kun mig som ikke forstod noget som helst.
Det var muligvis et spørgsmål om budget, for filmen var dansk..
Og så hed en af skuespillerne Kukiks.. Eller sådan noget. Da vi skulle se en film mere i går aftes – var han også på rollelisten.
Det var næsten som i gamle dage, dengang da Konsul Holm, Meyer og Yvonne også var med i alle film. Så hed de bare noget andet, i de andre film altså.
Men selvom filmen var sjov, var det vigtigste dette her:
Samt pakken med salte fisk, som man kan ane i baggrunden!
Og nu skal vi snart på en gåtur ned i byen og købe en søndagskage. Så vi ses om lidt igen, til kagetid!
d. 24 december, så vores bil sådan her ud:
Da vi skulle holde jul i Frankrig, drømte vi ikke et øjeblik om at en jul, der så ud til at blive helt anderledes, uden noget af alt det vi plejede, kunne blive så fantastisk og hjertevarm!
Så da muligheden bød sig for et par måneder siden, ville alle 12 deltagere meget gerne gentage succesen!
Og ihukommende sidste år, er jeg fuldstændigt overbevist om at julen vil forløbe med samme succesrige program.
Derfor kan jeg forsikre jer for at i år så bilen ligesådan ud. Der kunne ikke klemmes en eneste lille bitte æbleskive ind nogen steder.
Der var gaver til familien vi skal besøge, gaver til hinanden og os selv, 12 gaver til pakkeleg og 1 lysgave. Så var der 2 stegte ænder i foliebakker, 147 æbleskiver – ligeledes i foliebakker, risengrød til ris a l’amande af 4 liter sødmælk, fløde og mandler, 1 kæmpeglas kirsebærsauce, 4 forskellige slags småkager, 3 slags konfekt, 2 store glas foie gras, 1 lille glas æble + ingefær gelé til selvsamme foie gras. Der var også festtøj med, og et sæt skiftetøj for alle eventualiteters skyld.
Sluttelig var der seks dyner, seks hovedpuder, luftmadrasser til tre, et par julefilm, Peters jul, fire børn, to voksne og naturligvis en hund. Så ja – der var læs på.
Og vi sad en anelse klemt, men dog i højt humør i 3 timer, indtil vi nåede vores bestemmelsessted.
Vi fik pakket ud, og samledes alle omkring et køkkenbord og drak gløgg og kakao i litervis og spiste æbleskiver. Og småkager.. Og krydderkage.
Da det arbejdende folk endelig fik fri, skålede vi i champagne og glædede os over at NU var det altså jul!
Vi var 12 personer ved bordet: 2 fuldblodsdanskere, 7 fransk/danskere, 2 franskmænd og 1 italiener!
Menuen bestod af flæskesteg, and, brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål, agurkesalat, sauce, grønne bønner og brød –indtaget godt hjulpet på vej af lækre rødvine, cola, champomy og vand.
Efter hovedretten, blev juleevangeliet læst højt på dansk, nu da vi ikke lige havde en hyggelig landsbykirke ved hånden.
Så tændte vi det lille lys ved vores tallerken og fortalte hinanden hvad der bragte os mest glæde i det forgangne år.
Juletræet blev tændt, naturligvis med rigtige lys på!
Vi havde sangark så vi havde styr på tekster til julesangene og de stakkels franskmænd blev slæbt med rundt om træet mens vi sang vort hjemlands vemodige julesange 😉 Nogle af vores unger sang også lidt med – men jeg skulle hilse og sige at min veninde og jeg synger ganske udmærket – og højt!!
Til slut skulle vi rundt i hele huset, under forpustet afsyngelse af “Nu’ det jul igen” og landede højt grinende foran træet hvor vi sluttede af med en højtidelig “Dejlig er Jorden”.
OG SÅ var der ellers gaver.
Det der med gaverne, det gik der så en anelse ged i sidste år, kan I forestille jer 12 mennesker der har gaver til hinanden og fra nær og fjern?
Hvis vi havde gjort det en ad gangen, så var vi nok ikke kommet hjem endnu, men vi startede dog stille og roligt, med de bedste intentioner om at gøre det én ad gangen, men så accelererede det og lige pludselig havde alle gaver, og der var papir overalt og det var et herligt julerod!
Ikke desto mindre, var vi færdige omkring ved 01.30 og vi gik omkuld i bunker.
Det er de færreste mennesker som uden at blinke åbner deres hjem for 6 mennesker og en hund. Derfor sover vi hist og pist. I lag.
Julemorgen vågnede vi ved 10-10.30 tiden og mine børn satte sig på gulvet i stuen, i deres julenattøj og legede med deres julegaver. Idyllisk! Intet mindre.
Vores søde værter lavede den skønneste morgenmadsbuffet til os alle sammen. Der var melon i tern, græsk yoghurt, chokolademüsli, ristet brød, ost og marmelade, te, kaffe, kakao og juice – som et 5stjernet hotel!
Da vi var færdige, og havde fået tøj på, tog vi ind til byen – en helt fantastisk smuk gammel by, for at gå en tur og få bare en smule motion og frisk luft – og mere appetit.
Vel hjemme igen, gjorde vi klar til julefrokost, med laks, sild, kold flæskesteg, agurkesalat, snaps og øl i rigelige mængder.
Efter julefrokosten legede vi pakkeleg ad to omgange og grinede så vi tårerne trillede og vi fik ondt i maverne!
Så indfandt der sig en vis mathed over hele selskabet og vi voksne endte i sofaerne for at se nogle klistrede julefilm, alt imens vi spiste konfekt og småkager og drak te.
Vi var godt klar over at der på et tidspunkt ville komme nogle børn, eller syv, og kræve noget aftensmad, så ved 20.30 tiden lavede vi 4 liter suppe i løbet af no time, og til dessert fik vi endnu engang ris a l’amande!
Vi blev ved at snakke og hygge os og pludselig var kl. 23.30 og jeg smed mine børn i seng – for det havde været nogle lange dage.
Gårdmand Bjørn var lige ved at græde, da det gik op for ham at vi skulle hjem dagen efter. Han har et specielt forhold til min veninde, han har kendt hende hele sit liv, bliver vildt forkælet af hende og han elsker hende meget højt!
Vi voksne blev hængende lidt foran fjernsynet, men der gik ikke længe før vi også gik i seng, efter endnu en herlig juledag!
Næste morgen gentog morgenmadsbuffeten sig og da vi havde spist færdig, pakkede vi alle vores ting sammen og var klar til at køre hjem ved 13tiden.
Gårdmand Bjørn forlod dog ikke huset, uden at prøve at få lov til at flytte permanent ind. Dette modsatte hans mor sig dog.
En uforglemmelig og skøn jul, anderledes og alligevel så dansk som man ikke kan forestille sig!
Jeg håber at I alle har haft en vidunderlig jul!
De der julefrokoster.. Det virker som om hele Danmark er gået på stand by. Hvor jeg end vender mig hører jeg om julefrokoster.
Da jeg jo ikke har boet så mange år af mit voksenliv i Danmark er det virkeligt begrænset hvor mange julefrokoster jeg lige har været til.
Jeg mindes den første..
Det var meget morsomt idet jeg kunne tilbringe hele aftenen sammen med en kollegaveninde. Vi havde det sjovt, dansede og sang til et lokalt liveband, ingen lagde an på os og vi blev ikke så stinkende fulde, at det var ulækkert.
Året efter var det meget mindre morsomt. Det var for at sige det mildt dødssygt. Jeg tog hjem efter 1½ time.
Og sådan har de vist mere eller mindre været lige siden.
Ikke at jeg normalt hader at være til fest, for det gør jeg ikke. Jeg elsker fest og farver. Men jeg orker ikke fulde mennesker, som mener at de har fundet sandheden, subsidiært ser sig selv som guds gave til kvinder. Mænd med svømmende øjne som kommer og vil ”danze”. Eiiirk.
Nå – men hvorom alting er – jeg endte alligevel med at sidde og føle mig noget så snydt her for et par uger siden, ikke en eneste lille bitte julefrokost er på programmet hernede.
Og så fik jeg sporenstregs inviteret en masse mennesker til min helt egen private julefrokost i dag.
Lutter franske individer, og selve julefrokostmenuen er udelukkende dansk. Det skal nok blive sjovt.
Jeg har stegt frikadeller, kogt risengrød og bagt rugbrød i lange baner så jeg er helt ør i hovedet.
For de skal få rå fisk, kartofler smurt ind i karamel, snaps og rødkål, samt ris a l’amande så de segner. Og et lille tyrkisk peber får de også lov at smage.
Men jeg er sød og slutter af med gløgg og æbleskiver!
Gårdmand Bjørns store dag. 10 år.
Vi fejrer hans første runde fødselsdag i dag, og så har jeg ikke flere børn tilbage, som kun er et tal gammel. Mærkeligt så hurtigt de bliver store.
Vi lå og snakkede i går aftes, han og jeg, som vi plejer og han fortalte mig om de to ting han ønsker sig allermest.
Selvom den slags hurtigt kan skifte i den alder, er det, blandt andre, heldigvis også de to gaver som lige nu pryder bordet han får at se om lidt, når vi vækker ham. Nemlig et Nerf Long Strike gevær og et waveboard.
Han bad mig om at lade være med at tage national-flaget med op, da han hellere ville vækkes af fødselsdagssang!
Jeg forstår ham så godt – det var en underlig kemisk lyd at slå øjnene op til!
Han var overbevist om at han ikke kunne falde i søvn, men der gik nu ikke ret længe før han måtte overgive sig til søvnen.
Han nåede dog at bestille lakridspiber og smarties som morgenbordsslik. Og jeg takker derfor min sjette sans for, at jeg købte tre pakker lakridspiber i sommers.
Brownie og boller er bagt, jeg mangler bare at lave nogle cookies til festen på skolen i eftermiddag!
Jeg har valgt at krydre indlægget med dette billede fra da han blev seks år.
Han fik disse underbørger, og tilsvarende tigermorgenkåbe, som han elskede højt og som simpelthen sad på ham til de hang i laser og hans onde mor – mig – smed dem ud!
Jeg kan stadig ikke finde ud af at lægge youtube videoer ind på mit indlæg – så desværre får I ham ikke at se/høre live. Det kan være det kommer!
Eller det vil sige, det var jo slut allerede i torsdags.
Nu har jeg med megen møje og besvær udvalgt, eller det vil sige, udtrukket en.. Og så var der lige to til. Som skal have nogle trøstepræmier.
For pokker. Jeg kunne bare ikke vælge. Så jeg bad Divaen om hjælp. Og det har faktisk taget det meste af dagen i dag..
Tak – tusind tak – fordi I gad lege med. Der var mange spændende grunde til at ville vinde, og nogle af dem var altså ret morsomme. Ja ikke alle sammen, men nogle var. Så tak for grin!
Der var også nogle som virkelig bare havde brug for lidt opmuntring, og vi endte med at sidde tilbage med 6 som vi trak lod imellem – OG så var det simpelthen Mille som vandt denne lodtrækning. Så Mille – send lige din adresse til kongmor@live.dk så du kan få en bette pakke fra Normandiet!
Men så var der jo Fr. Møller.. DET absolut hårdtslående argument kunne jeg simpelthen ikke stå for – jeg vinder nemlig heller aldrig noget – og det er altså synd, så derfor får Fr. Møller en lille trøst. Hvis altså jeg får hendes adresse.
Og så er der en, som fik ondt af de af mine indlæg der ikke blev valgt. Og sådan at tage hensyn til det jeg skriver, det var da sødt – derfor skal the Blogless Sister også have en lille trøsteting.
Men det kræver at jeg får adresser fra de damer – ellers vil det være en anelse svært at sende noget overhovedet.
Det er så hyggeligt at give gaver.
Jeg er også med i en nisseklub – ja jeg ved det – det nærmer sig et julet indlæg, og hører vel til herovre i stedet, men hvis vi nu går ud fra at nisser er der hele året, så burde det ikke gøre noget og ingen behøver at få det skidt.
Men altså, denne nisseklub har medlemmer fra hele verden, ej det er faktisk mest danskere, men mange af dem sidder ude i den vide verden. Man melder sig så til julegavebytning, og får en som man skal være nisse for, og så er der jo logisk nok en anden, som skal være nisse for én.
Og før en given dato skal man have sendt en pakke til en værdi af 20€. Det er noget så sjovt.
Et år fik jeg en kæmpe samling krydderier og specialiteter fra Prystina. Sejt ikk? En anden gang fik jeg vidunderlig julekop fra Starbucks. Det skal lige siges at det var længe før de kom til Europa. En vidunderlig halskæde fra USA, billedrammer fra Texas, Sæbe fra Schweiz og jeg kunne blive ved – det er nok lidt uinteressant for andre end indviede, så jeg vil lade være med at blive ved – jeg blev bare lige revet med af stemningen.
Men det jeg ville sige var, det er så hyggeligt at lave disse pakker til mennesker som man ikke altid kender. Så jeg har også gået og nydt at lave en pakke som nu skal sendes til Mille!
De der wordpress spøgelser som huserede på min blog for et par dage siden..
De kom.. og så gik de igen.. Og det var lidt træls da de var her. Men nu er det altså også træls, at de er gået igen.
Men det er mest træls, når der ikke er nogen som gider sige noget. Så kan det være lige meget hvor mange besøg jeg har haft.. Hvis folk ikke siger noget, er det jævnt hen kedeligt at have en blog..
Men alligevel kunne jeg da godt tænke mig de var blevet.
Føler mig helt forladt.
Og så er besøget også slut.
Nogen kører på motorvejen nu – og så er der altså lang tid til sommer.
Det var hyggeligt. Lige som det skulle være.
Vi fik lært en masse nye spil. Og at hækle oldemorfirkanter. Og noget med sulfater og den slags vigtige lektieting.
Der blevet gået tur, oplevet og set ting!
Vi fik moret os, snakket og spist. Især spist.
Hvorfor spiser man altid for så meget, når man har besøg??
Vi ses måske til søndagskagen om lidt?
Kong Mor - med vilje 