Tag Archives: Ideer

Bare rolig folkens!

23 maj

Når man først har accepteret med sig selv – og med Lise fra banken – at man må sluge en A-kasse karantæne som prisen for at sige op selv – og nej, psykisk dårligt arbejdsmiljø er ikke en lovlig grund til at sige op – så går alting meget bedre, især fordi man er kommet væk fra sære mennesker i tide.

Det er nok en lille karantæne værd.

Det er det i min bog i hvert fald.

– Havregryn og pasta med ketchup kan alle jo lide!

Men så bagefter?

Efter de tre første dage hvor jeg gik rundt i en slags choktilstand “Hvad har jeg dog gjort?”, og de efterfølgende tre dage hvor jeg havde fornemmelsen af at pjække fra skole, efterfulgt af 10 dage der mere eller mindre føltes som sommerferie – her har vejret nok også hjulpet til – kunne jeg mærke at mine hjerneceller var ved at visne. Frygtelig ubehagelig fornemmelse, kan jeg godt betro jer.

Derfor begyndte jeg at lytte til alle mulige podcasts og andre sager. Og det var vigtige informationer jeg fik fat i.

Vidste I for eksempel at den allerstørste samling af store og mest fantastiske ideer, de ligger på alverdens kirkegårde?
Hos alle de mennesker der ikke har haft mod, tid, penge eller mulighed for at udvikle deres ideer, og så er ideerne døde med dem. Det er jo ret tragisk når man tænker over det.

Således præsenteret for fakta, besluttede jeg på stedet at det skulle ikke ske for mine ideer. “Det er jo beviseligt direkte SYND for verden, hvis ikke jeg deler ud af alle de helt fantastiske ideer jeg har”. Jo, det tænkte jeg og jeg synes selv det var meget storsindet af mig!

Og dermed kom “Kong Mors verden” til live igen.

Med vilje!

Eller “on purpose.” Men det lyder lidt bedre på dansk. Og VILJE er bare sådan et godt ord, med flere betydninger!

Men nu skal jeg ikke holde jer hen, i åndeløs spænding længere: når jeg ikke kan få en lille plads til min drøm hos andre, så må jeg bare lave det selv.

Ja!

(med udråbstegn og det hele)

Lille dims af sten, lavet af Divaen

Jeg starter med at blive klogere.

Og jeg vil gerne dele! Tadaahhh!!!

Jeg holder foredragsaftner, hjemme hos mig selv. Jeg kender en masse spændende mennesker som har noget at fortælle.
Det kan de så passende gøre i mit køkken, eller på min terrasse, eller andre steder i min store gamle hus, alt imens de ærede gæster nyder kaffe og/eller te ad libitum. I tillæg får man også et udvalg af Kong Mors bedste kager!

Se, var det ikke stort?
Og præcis hvad I har ventet på i spænding i mange år?
Lige hvad der manglede for at I kunne få stimuli til jeres visnende hjerneceller!

Altså, nu er det jo ikke naboen der kommer og fortæller hvordan man undgår at nogens kat bliver kørt over, eller den pensionerede hr. Madsen der filosoferer over fordele og ulemper ved stedmoderblomster – selvom jeg er helt sikker på at de er eksperter på deres områder – nej det er kvalitetsforedrag. Også i den grad!

For som Kenneth overrasket sagde til mig da vi mødtes ugen efter min første – helt fantastiske – foredragsaften (“Kørekort til Kærligheden” af Nina Askov) : “Ihh altså, Stine, jeg havde slet ikke regnet med at det ville være så godt! Og så kompetent og professionelt. Det var rigtig godt!”

Og listen over fantastiske mennesker, der vil komme og fortælle om noget spændende i mit køkken, vokser!

Så når en fantastisk Copenhagen Goodwill Ambassador kommer og fortæller, her hos mig, i mit køkken, inden sommerferien, regner jeg bestemt med fuldt hus!

Jeg kan desuden nævne følgende fra efterårets program:
– en tidligere borgmester af storkommunen, om demokrati
– en stædig idrætsmand med sclerose, om viljestyrke
– en tidligere brugsuddeler og vinspecialist til en vinsmagningsaften
– en ung folkevalgt kvinde, om #metoo og syn på kvinder
– en præst om Søren Kierkegaard, så selv dødelige (mig) forstår hvad det er han skriver!
osv. osv. osv.

Og listen er langt fra udtømt, for der er jo fantastiske mennesker som har spændende fortællinger, overalt!

Så bare rolig, I kommer ikke til at skulle leve uden mine fantastiske…

– undskyld men “fantastisk” er altså et fantastisk ord når man slet ikke kan være i sig selv af bar’ begejstring over hvor fantastisk det er…

Og vupti, der kom der lige en indskudt bemærkning, dem har I sikkert også savnet!

Altså, fortvivl ej, mine ideer vil ikke dø med mig!

Skulle der nu være nogen, som ved at se på listen over alle de fantastiske fortællere, kunne tænke sig at vide mere om hvem og hvornår – og hvor – så er de velkomne til at skrive en mail til mig på kongmor@live.dk eller sende en besked på Instagram eller på Facebook!

Rigtig god onsdag!

 

 

Manglende billeddokumentation

7 okt

Når jeg nu ligger her og keder mig halvt fordærvet, har jeg masser af tid til at få styr på mine definitioner; nemlig hvad der er gode ideer og hvad der er knapt så gode ideer.

For eksempel er det en usandsynlig dårlig idé at google spændende – og for mig ukendte – ord fra min medicinske journal. Den fik jeg jo tilsendt af min superfancy læge, umiddelbart efter at jeg ramte min sofa, på selve operationsdagen.

Den har jeg så læst – og genlæst – for nogenlunde at kunne forstå hvad han har repareret og gjort i mit ben. Jeg forstår også en stor del, de mange latinske ord minder om fransk, så det giver mening for mig.

Men så var der lige et spændende ord. Eller rettere, der var også andre, men lige netop dette ord, pirrede min nysgerrighed.

Og jeg googlede.

Skulle jeg aldrig havde gjort. Men det er jo så nemt at være bagklog.

Trykkede ikke engang på “billeder”.

Men da det åbenbart bare er et ord der skal illustrere noget, er der rigtigt mange billeder som popper op. Af sig selv.

Og de er ikke ret appetitlige. For nu at sige det mildt.

Da det gik op for mig at det der uhyggelige noget jeg kunne se på billederne, var lige her, så tæt på, endda på mit eget ben, bag ved forbindingen, og sikkert grunden til at det gør lidt ondt indimellem, fik jeg nærmest kvalme og koldsved igen, lukkede skyndsomst denne ækle side ned og mens jeg fik vejret og en normal hjerterytme tilbage, forstod jeg pludselig i glimt, 2 ting ved operationen:

1. Hvorfor det føltes som om jeg fik løsnet skindet på min læg.

2. Hvorfor jeg besvimede.

og så ikke ét ord mere om fasciotomi…

 

%d bloggers like this: