Tag Archives: Is

Ad libitum

9 aug

Efter en rolig nat – uden klorin – og en opvågnen senere end til almindelig arbejdstid, stod Laurence og jeg op og sad længe over morgenmaden på terrassen.

Og derpå shopping. Ad libitum.

Ren balsam for sjælen. I butikker hvor jeg blev genkendt og der blev høfligt sagt “Åh goddag Frue, velkommen tilbage, nyder De ferien” Og nej jeg er ikke over 80, men i Frankrig “desser” man jo hinanden.

Så altså, optikeren genkendte mig, damen fra Bijoux d’Elise ligeså, bagerdamen og kassedamen i Eurodif. Ret imponerende faktisk. Og man bliver da helt glad!

Elise havde desuden den skønneste halskæde som var skabt til mig, intet mindre!

En halskæde med mit navn på!

Det blev også til nye solbriller, 4 meter voksdug, og underbukser uden søm. Blandt så meget andet fuldstændigt helt og aldeles uundværligt!

Desværre var “min” tøjbutik lukket lige den tirsdag, men det gjorde faktisk ikke noget for så blev vi da bare nødt til at blive en dag mere!!

Frokosten blev indtaget hos Virginie og Vincent, hvor Prinsessen opholdt sig sammen med Justine. Vi startede med min intravenøse bedøvelse ad libitum, for selvom shopping var godt for min ømme finger, manglede jeg alligevel lige lidt, for at have det optimalt.

Til at dulme min dårlige finger! Det grønne i glasset ved siden af, er en “Papegøje”, en drink med pernod! Smager helt hyggeligt!

Og bagefter var der is.

Ad libitum.

Ligesom hver gang vi spiser der – det er nemlig Vincents hofnummer – og man må sige han gør noget ud af det!

De er også mums kan jeg godt betro jer!

Den absolutte IS-mand! Aldrig overgået!

Bagefter skulle vi hjem til Laurence og – mest – Eric, fordi Eric havde en aftale med Gårdmand Bjørn.

Eftersom bamsen gik glip af noget af morskaben dagen før på grund af sit maveonde, ville Eric muntre ham lidt op.

Og VROUUMMMM!!!

Og jeg skal lige love for at min yngste søn blev glad! En tur i sådan en dims som ligeså godt kunne have hele den spanske rideskole og lidt til, gemt under kølerhjelmen, opvejede en hel uges morskab!

Andre medlemmer af familien fik også en tur, og First Man fik endda lov til at køre selv! Ikke et øje tørt.

Den brummer så helt pænt meget skulle jeg lige hilse og sige.

Fionas fine olivenmuffins. Opskrift følger når ferieberetningen er til ende!

Så skulle vi afsted igen. Denne gang til søde Fiona, som havde lavet alle mine livretter. Ad libitum både på vaskeægte engelsk/indisk curry måden, men også på dessert måden.

Og mens børnene spillede, snakkede vi.

Okay vi spiste jo også lidt indimellem, og snakkede lidt mere.

De fem piger var gode til at inddrage den enlige hane, så han ikke følte sig kvalt i tøsefnidder!

Og så kørte vi hjem til Laurence og Eric igen hvilket nok var meget godt, for jeg har ikke plads til flere billeder.

Væddemål

23 apr

Når man indgår et væddemål, så bør man nok overveje betingelserne en ekstra gang hvis man vil undgå stærkt pinlige situationer.

Jeg vil ikke nævne nogen navne, men nogen diskuterede med sin lillebror over årets første is. Der havde været en del polemik vedrørende indholdet i lillebrors is, idet storebror holdt på at der var en styg klat kemisk syltetøj inde i jordbærisen.

Lillebror holdt på det modsatte.

Storebror ville omgående vædde 10 kr. på at han havde ret, hvilket mor modsatte sig. Så blev det til at vinderen måtte slå taberen. Dette forslag blev også nedstemt af mor.

Og så var det at storebror fandt på – meget lidt gennemtænkt – at taberen skulle tage alt tøjet af og løbe en rundtur i haven. Lillebror som ikke lader sig slå ud af den slags småting, slog til på stedet og væddemålet var en realitet.

Alt imens lillebror fortærede sin is, sad resten af familie og fulgte opmærksomt med i indholdet af den omdiskuterede is, for at det kunne gå rigtigt til. Men uanset hvor ofte isen blev tjekket, kom syltetøjsstriben ikke til syne.

Storebror begyndte nu at få en anelse hjertebanken. Lillebror tilbød solidarisk at han altså godt ville løbe med – ligeledes i bar figur – men det ville storebror slet ikke høre tale om.

Han håbede stadig på at syltetøjet ville komme til syne. Hvilket det ikke gjorde. Det blev ikke bedre af at storesøster grinte bredt og sagde at efterskoleeleverne sikkert sad på taget af deres hus og nød aftensolen, og dermed kunne glo lige ned i haven.

Da begyndte han at svede.

Og kiggede en ekstra gang på isen. Isen uden syltetøj.

Da den sidste bid var nedsvælget, både af hans egen is, og den forræderiske is uden syltetøj, gik han for sig selv. Vi andre myldrede ud på terrassen for at vente på den let påklædte atlet.

Han udeblev ikke.

I bar røv og viklers spurtede han hele haven rundt. Da grunden faktisk er ret stor, kunne vi nyde synet af en lang – pamolhvid – 16 årig knægt uden tøj på, i et ganske betragteligt tidsrum, og storebror lærte hermed at hovmod står for fald, eller også at man skal tjekke sine væddemål lidt bedre før man indlader sig på den slags.

Vi andre grinede så vi havde ondt i både mave og kinder, og jeg glædede mig over at jeg har så skøre børn der ikke er blege for at lave den slags!

Storebror overlevede trods alt, men indlader sig nok ikke på nye væddemål lige med det første!

Ligeledes tillod han at jeg måtte skrive om det, som han sagde: “Der er jo heldigvis ingen billeder af det”.

 

Is

22 apr

Kung-Fu, Magnum, Twister, Astronaut, Lynstang.

Og så is, jo altså. Fællesnævneren.

Et dejligt nemt ord – og kort – som kan udtrykke et helt bestemt ønske!

Der er naturligvis flere former for is, men lige her handler det om den slags med fløde og sukker og sikkert også en masse grumme tilsætningsstoffer.

Det er endda begyndt at være ved den tid, at man kan overveje at spise en is uden at få forfrysninger ved tanken. Nu er det også flere dage siden der var sne sidst, så jeg var da begyndt at savne det kolde gys.

Eller nej..

Nå, men altså, så var det jeg hørte en radioreklame. For is. Is leveret i blå biler med tilhørende klokkebimlen. For, reklamere for dem ved at nævne dem ved navn, vil jeg ikke.

Jeg kan nemlig ikke udtale deres nye is. Heller ikke engang hvis jeg lader som om jeg er Texaner. Hvad jeg ikke er.

Helt ærligt, hvad sker der for de som styrer de blå isbiler?

En is skal da have et forholdsvist nemt navn, så det ikke tager 20 minutter at købe den?

Eller hvad?

Jeg kan ikke engang huske halvdelen af navnet. Heller ikke når jeg lige har hørt reklamen, og jeg ville stå ganske fortabt uden at ane hvordan jeg skulle bestille den.

Kunne det ikke bare være en is?

Med et navn. Et simpelt navn.

Som Kæmpeeskimo?

Eller Filur?

Det ved man da hvad er. Selv nye is som Twister, har navne jeg kan finde ud af at gentage.

Altså i stedet for en is med et navn, der ikke er et navn, men derimod en endeløs opremsning af slik, kiks og andre kageingredienser der ikke har ret meget at gøre i en is, og som  kamuflerer den uden tvivl ganske almindelige is.

Men det skal jeg som sagt ikke kunne udtale mig om, og jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver i stand til at huske navnet så længe at jeg kan bestille den næste torsdag.

Her en sand virtuos, Vincent som er en ren mester ud i iskunsten! Almindelige is med navne jeg kan både huske og udtale!

%d bloggers like this: