Tag Archives: Jul

Julekort

12 nov

Jeg ved godt der stadig er et par uger, eller seks, til jul, men jeg ville gerne have taget årets julekortbillede en dag hvor alle, på forunderlig vis, var samlet under samme tag. Og endda spiste sammen.

Divaen påpegede snusfornuftigt bagefter, at jeg nok burde have advaret dem om mine fotoplaner, tidligere.

Uheldigvis tænker jeg bare ikke ret tit over at sende en skriftlig invitation 10 dage inden jeg får en idé, for at sikre mig at alle de involverede har både hår og humør i de rette folder, og er indstillede på at deltage i mine påhit.

Derfor tager jeg sommetider chancen og håber på at noget spontant kan opstå uden alt for mange genvordigheder.

Efterfølgende kunne jeg så konstatere at dette så ikke var en af de spontane dage.

Der var rigtig meget galt, med alle.

Både hår og humør.

Det endte derfor med – uden at gå alt for meget i detaljer – at jeg satte mig til at tage et billede uden levende væsner på.

Jeg fandt vores respektive julekrus frem – gæt selv hvis der er hvis – og fik stablet et vældig fint stilleben på benene. Syntes jeg selv.

Fik fat i mit spejlrefleks Canon E something frem og gik fortrøstningsfuldt i gang.

Det gik ikke særligt godt.

Julekort UDEN levende væsner, blev der sagt.

Pludselig opdagede jeg at mine lys blafrede faretruende, og da jeg kiggede op for at finde ud af hvorfor, så jeg noget lys pels, der aldeles ikke skulle være med på billedet.

Jeg gav op.

Og gik i seng.

Fik lidt senere nedenstående billede af Divaen, der ikke kunne modstå fristelsen til at tage et billede af situationen. Bag min ryg, så at sige.

Jeg gav op. Helt op.

Overvejer seriøst at købe mine julekort i år.

 

Reklamer

Sidste år..

26 dec

d. 24 december, så vores bil sådan her ud:

IMG_3242

Da vi skulle holde jul i Frankrig, drømte vi ikke et øjeblik om at en jul, der så ud til at blive helt anderledes, uden noget af alt det vi plejede, kunne blive så fantastisk og hjertevarm!

Så da muligheden bød sig for et par måneder siden, ville alle 12 deltagere meget gerne gentage succesen!

Og ihukommende sidste år, er jeg fuldstændigt overbevist om at julen vil forløbe med samme succesrige program.

Derfor kan jeg forsikre jer for at i år så bilen ligesådan ud. Der kunne ikke klemmes en eneste lille bitte æbleskive ind nogen steder.

Der var gaver til familien vi skal besøge, gaver til hinanden og os selv, 12 gaver til pakkeleg og 1 lysgave. Så var der 2 stegte ænder i foliebakker, 147 æbleskiver – ligeledes i foliebakker, risengrød til ris a l’amande af 4 liter sødmælk, fløde og mandler, 1 kæmpeglas kirsebærsauce, 4 forskellige slags småkager, 3 slags konfekt, 2 store glas foie gras, 1 lille glas æble + ingefær gelé til selvsamme foie gras. Der var også festtøj med, og et sæt skiftetøj for alle eventualiteters skyld.

Sluttelig var der seks dyner, seks hovedpuder, luftmadrasser til tre, et par julefilm, Peters jul, fire børn, to voksne og naturligvis en hund. Så ja – der var læs på.

Og vi sad en anelse klemt, men dog i højt humør i 3 timer, indtil vi nåede vores bestemmelsessted.

Vi fik pakket ud, og samledes alle omkring et køkkenbord og drak gløgg og kakao i litervis og spiste æbleskiver. Og småkager.. Og krydderkage.

Da det arbejdende folk endelig fik fri, skålede vi i champagne og glædede os over at NU var det altså jul!

Vi var 12 personer ved bordet: 2 fuldblodsdanskere, 7 fransk/danskere, 2 franskmænd og 1 italiener!

Menuen bestod af flæskesteg, and, brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål, agurkesalat, sauce, grønne bønner og brød –indtaget godt hjulpet på vej af lækre rødvine, cola, champomy og vand.

Efter hovedretten, blev juleevangeliet læst højt på dansk, nu da vi ikke lige havde en hyggelig landsbykirke ved hånden.

Så tændte vi det lille lys ved vores tallerken og fortalte hinanden hvad der bragte os mest glæde i det forgangne år.

Juletræet blev tændt, naturligvis med rigtige lys på!

Vi havde sangark så vi havde styr på tekster til julesangene og de stakkels franskmænd blev slæbt med rundt om træet mens vi sang vort hjemlands vemodige julesange 😉 Nogle af vores unger sang også lidt med – men jeg skulle hilse og sige at min veninde og jeg synger ganske udmærket – og højt!!
Til slut skulle vi rundt i hele huset, under forpustet afsyngelse af “Nu’ det jul igen” og landede højt grinende foran træet hvor vi sluttede af med en højtidelig “Dejlig er Jorden”.

OG SÅ var der ellers gaver.
Det der med gaverne, det gik der så en anelse ged i sidste år, kan I forestille jer 12 mennesker der har gaver til hinanden og fra nær og fjern?
Hvis vi havde gjort det en ad gangen, så var vi nok ikke kommet hjem endnu, men vi startede dog stille og roligt, med de bedste intentioner om at gøre det én ad gangen, men så accelererede det og lige pludselig havde alle gaver, og der var papir overalt og det var et herligt julerod!

Ikke desto mindre, var vi færdige omkring ved 01.30 og vi gik omkuld i bunker.

Det er de færreste mennesker som uden at blinke åbner deres hjem for 6 mennesker og en hund. Derfor sover vi hist og pist. I lag.

Julemorgen vågnede vi ved 10-10.30 tiden og mine børn satte sig på gulvet i stuen, i deres julenattøj og legede med deres julegaver. Idyllisk! Intet mindre.

Vores søde værter lavede den skønneste morgenmadsbuffet til os alle sammen. Der var melon i tern, græsk yoghurt, chokolademüsli, ristet brød, ost og marmelade, te, kaffe, kakao og juice – som et 5stjernet hotel!

Da vi var færdige, og havde fået tøj på, tog vi ind til byen – en helt fantastisk smuk gammel by, for at gå en tur og få bare en smule motion og frisk luft – og mere appetit.

Vel hjemme igen, gjorde vi klar til julefrokost, med laks, sild, kold flæskesteg, agurkesalat, snaps og øl i rigelige mængder.
Efter julefrokosten legede vi pakkeleg ad to omgange og grinede så vi tårerne trillede og vi fik ondt i maverne!

Så indfandt der sig en vis mathed over hele selskabet og vi voksne endte i sofaerne for at se nogle klistrede julefilm, alt imens vi spiste konfekt og småkager og drak te.

Vi var godt klar over at der på et tidspunkt ville komme nogle børn, eller syv, og kræve noget aftensmad, så ved 20.30 tiden lavede vi 4 liter suppe i løbet af no time, og til dessert fik vi endnu engang ris a l’amande!

Vi blev ved at snakke og hygge os og pludselig var kl. 23.30 og jeg smed mine børn i seng – for det havde været nogle lange dage.

Gårdmand Bjørn var lige ved at græde, da det gik op for ham at vi skulle hjem dagen efter. Han har et specielt forhold til min veninde, han har kendt hende hele sit liv, bliver vildt forkælet af hende og han elsker hende meget højt!

Vi voksne blev hængende lidt foran fjernsynet, men der gik ikke længe før vi også gik i seng, efter endnu en herlig juledag!

Næste morgen gentog morgenmadsbuffeten sig og da vi havde spist færdig, pakkede vi alle vores ting sammen og var klar til at køre hjem ved 13tiden.

Gårdmand Bjørn forlod dog ikke huset, uden at prøve at få lov til at flytte permanent ind. Dette modsatte hans mor sig dog.

En uforglemmelig og skøn jul, anderledes og alligevel så dansk som man ikke kan forestille sig!

Jeg håber at I alle har haft en vidunderlig jul!

Glædelig jul!

25 dec

Hvor end I er, vil jeg ønske jer en rigtig

Glædelig Jul!

Dette billede er fra 2005 – ikke ti vilde heste ville kunne få dem til at posere i sådan et udstyr idag, bare for at deres mor kunne få årets julekort i kassen!

En julegave

24 dec

Da jeg stadig ikke har fundet ud af at sætte en youtube video ind her – må I klikke over på min juleblog for at se min julegave til jer alle sammen!

For et par år siden, skulle jeg have julebillederne over på min computer og jeg kunne ikke for min død forstå hvorfor det tog så lang tid..

Da jeg gennemså billederne fandt jeg denne lille  jule-dogme-film lavet af Gårdmand Bjørn.. Og jeg grinte højt, med en lille tåre eller to af rørelse, i øjenkrogen.

Dec.2009 028

Og så er det vel på sin plads at sige: Fra alle os (mig) til alle jer! En rigtig glædelig jul!

Og de manglende kommentarer på jeres blogs skyldes at jeg ikke er hjemme! Vi ses mandag aften!

I år skal jeg ikke sidde på en for lille stol

9 dec

Altså.. når man har været så tosset at tillægge sig fire børn indenfor et tidsrum af seks år, så skal man til en hulens masse skolesocialt i Danmark.

Man skal til forældremøder..

Forældremøder foregår på den måde at forældrene til 80 % af de børn som går i klassen dukker op på et givent tidspunkt. Man bedes venligst bemærke at de forældre som allerhelst burde være tilstede – ikke er det. Men det er ikke noget nyt.. Man savner dem sjældent.

Så er der de forældre som fejlagtigt tror, at et fælles forældremøde skal bruges til at diskutere hvorfor lille Johannes ikke spiser sin madpakke, samt at Amalie ikke er så glad for at plusse.

Den slags forældre lærer nok aldrig at fatte, at vi andre er fuldstændigt flintrende ligeglade med hvad Johannes putter ind i sin lille mund, og hvad Amalie kan lide at foretage sig, samt at den slags diskussioner med fordel kunne henlægges til en privat samtale.

Det sker også ofte at folk vil drøfte indholdet af de andre børns madpakker. Det er sjovt nok de selv samme som IKKE vil have madordning. Mine børn har ikke taget skade af at komme hjem og meddele at Camilla får sygevat-krydderboller med nutella, med i madpakken hver dag, samt at Rasmus ikke gider at spise sine økologiske-klid-spelt boller med tofupostej.

Og jeg vil, til den sidste madpakke er smurt, fastholde min ret til at fodre mine børn af med begge yderligheder – såfremt det passer mig.

Nå, men man skal også finde noget positivt ved forældremøder. På firkløverets skole skal vi synge – og det er sjovt. Især hvis det er den lærer som sætter os i gang med noget flerstemmigt. Okay indrømmet – ikke alle synger lige godt, men det er saftsuseme hyggeligt!

Man skal også til skole-hjem samtaler eller tre-partssamtaler eller hvad skolen nu vælger at kalde dem..

Det er også noget for sig. Man tager derover for at få et indblik i hvordan det går med ens barn. Nu har jeg aldrig hørt andet, end at det går strålende. Og det kunne jeg selv konstatere, ikke altid var tilfældet. Men det gik alligevel lige strålende hver gang.

I skrivende stund er Zorronaldo og jeg netop kommet hjem fra en times ”mød-dit-barns-lærer” i det som svarer til 9. klasse: Man skriver på en lille seddel hvilke lærere man gerne vil møde, og så får man en fast tid med klasselæreren og resten må man stå i kø for at se.

Man får mange gode informationer på denne måde. Og løsninger til eventuelle problemer.

Som for eks. at Zorronaldo laver ballade i engelsk selvom han er dygtig. Vi fandt ud af at det er fordi han keder sig, så nu får han flere udfordringer og mere frihed.

I fransk havde læreren fundet ud af hvor vi skal sætte ind for at sikre at han får sin afgangseksamen, og klasselæreren ville høre hvilke planer den unge mand har for næste år.

Denne metode er en anelse mere brugbar, end ”det går rigtigt godt, han er en sød dreng og en god kammerat” For det ved jeg jo godt selv. Men der er jo ikke andet for end at jeg må skynde mig hjem og lære dem hvordan det OGSÅ kunne gøres.

Sidst men ikke mindst, så skal man til juleklippe-klistre..

DET er heller ikke så grinagtigt som man gerne vil gøre det til.

Man skal deltage aktivt og enten stå bøjet over et vaffeljern i tre stive klokketimer, eller klippe julepynt med en arm, mens man prøver at undgå at lillesøster æder en limstift, samtidig med at man trøster et frustreret barn som bare aldrig lærer at flette et julehjerte, og man fristes til at synes at det ved gud også kan være lige meget, siddende hjælpeløs på en alt for lille stol som man ikke kan rejse sig fra, når det endelig er tid til at man sammen med to andre, skal feje papirfnuller op efter 17 forældre og 35 børn som på mystisk vis har været kloge nok til at fordufte, før det var for sent. (jeg trækker lige vejret)

Alt dette gange fire.

Det har jeg svært ved at se det sjove i, hver evig eneste år..

Knækbrød og hvidvin

3 dec

Jeg venter.

Jeg venter på en hel masse faktisk.

Jeg venter blandt andet på jul.. Og det er såmænd svært nok, jeg glæder mig, selvom jeg i de senere år nyder tiden op til, lige så meget som selve juledagene.

HoldOP, hvor lyder man som om man har det ene ben i graven, når man siger sådan. Det har jeg altså IKKE, bare så det lige er på plads.

Men når man venter på jul, ved man jo godt at det kommer. Det bliver ikke aflyst under påskud af at Jesus lige skulle noget andet den dag. Vi ved at vi godt må være med til hans fødselsdag, uanset hvad.

Altså lige undtaget dem som bor i Pakistan, hvor selve ordet Jesus simpelthen er blevet bandlyst og kommet på linje med prut, tampon og fodsvamp. Og hvordan stakkels Jesus lige kom i den slags selskab, er mig en gåde.

Men altså, julen kommer – det tør jeg som sagt, godt vædde med. Jeg er også ret overbevist om at det falder den 24. december.

Jeg vil også godt vædde med, at vi ender med at finde ud af hvad vi skal efter sommerferien. Og nok også inden sommerferien. Men det er pokkers frustrerende ikke at vide, hvornår man får det at vide. Eller hvad det bliver til.

Sådan noget usikkert noget som man venter på – det er næsten ikke til at holde ud.

Hjemme på øen tilbragte jeg mange nætter på køkkenbordet, med hjemmelavet knækbrød og et glas hvidvin. Og så endte det jo godt alt sammen. Det gør det nok også denne gang!

Så venter jeg også på noget helt tredie, men jeg er kun halvvejs i den venten, og enten hører jeg noget – og så er det godt – eller også hører jeg ikke noget og så kan det være fuldstændigt lige meget.

Det er ligesom i de der give-aways, som jeg bare aldrig nogensinde vinder noget som helst i. Man Jeg bliver SÅ knotten over at jeg aldrig nogensinde vinder og fem minutter efter har jeg glemt det. Men også kun næsten.

Jeg gad forresten godt vide, hvem der har fundet på det der med ”tab og vind med samme sind” for mage til tåbeligt vrøvl, skal man godt nok lede længe efter.

Det kan man jo for pokker ikke. At vinde med samme sind som man taber med.

Man kan ikke gå rundt og være storsur over at man har vundet? Det kan bare ikke lade sig gøre. Det ville også være ret meget spild af tid.

Men når ikke jeg vinder, så er det godt at andre gør det – og da jeg naturligvis glemte at fotografere det jeg sendte afsted til Ualmindelig Almindelig til novemberforkælelse, er det rigtigt godt at hun fik taget billeder af det i stedet for!

Og jeg vil fordrive tiden med en skive knækbrød og et glas hvidvin mens jeg venter videre.

Jeg samler altså ikke på engle..

30 nov

Det gør jeg ikke.

Overhovedet.

Jeg har engang samlet på elefanter. Elefanter fra forskellige lande. Små elefanter forstås. Og endelig ikke i elfenben.. Det ville ligesom være en anelse malplaceret.

Og her på Æblebakken, har jeg ikke engang alle elefanterne med.

Jeg har faktisk kun den jeg fik af Nanna i julegave for mange år siden, den jeg fik af min lillebror som han havde med hjem til mig fra Thailand, samt en smuk blå én, jeg fik da vi skulle rejse fra øen, af Ellen, Zorronaldos barndomsveninde.

Så tre elefanter findes på matriklen. Det kan jo ikke siges at være en samling.

Men engle?

Nej. Dem samler jeg afgjort ikke på. Der er godt nok hende cykelenglen hjemme på øen, men hende kan man jo ikke rigtigt samle på.

Jeg samler egentligt slet ikke på noget mere.

Jeg samler til nøds på pæne kopper. Men da pæn er et meget vidt begreb alt efter hvem man snakker med, er jeg holdt op – med mindre jeg er helt sikker på at få den kop jeg vil have. For jeg endte med at få forfærdeligt mange ikke pæne kopper i stedet for.

Jeg kunne nu godt finde på at samle på noget kongeligt porcelæn.. Det er så pænt. Men det er ret dyrt, så jeg vil kun have det i gave – og så risikerer jeg jo at skulle vente en del år, før jeg kan invitere på andet end tea for two..

Men jeg samler altså ikke på andre ting..

Det gør jeg ikke.

Og slet ikke på engle..

Jeg har bare nogle stykker.

IMG_0132

Mors legetøjsskab – som Firkløveret kaldte det da de var helt små. Der er tre glasengle fra Venedig, og den lille nisseengel er såmænd fra sidste års julebasar i Den Danske Kirke.

IMG_0135

Mit juleenglekor, med Tina Turner engle, en canadisk Dion engel, og deres helt egen trompetist!

Kan godt se at en bedre præsentation er på sin plads – de tre engle med guldnetkjoler er hjemmelavede – og de blev døbt Tina Turner engle på grund af håret. Meget passende når de er med i mit englekor.. Den fede guldengel har jeg også selv lavet med hjælp fra Panduro Hobby!

Den canadiske engel med hvid kjole, er blevet døbt Celine Dion – ligeledes på grund af håret! Hun er også hjemmelavet – bare ikke af mig, men af Birgitte i Canada.

Den store i baggrunden, hun passer bare kammertonen.. Og trompetisten er en gave fra Gårdmand Bjørn.

IMG_0136

Mine Erstad engle, som jeg har arvet efter (eller hedder det arvet fra?) min søde mormor. Det var i hvert fald hendes engle og nu er det mine.

Den røde – det er hverdagsenglen, hun står forrest til daglig (i advents og juletiden forstås) Hun passer også børn og sådan. Hun har altid ret travlt.

Så er der den hvide, det er søndagsenglen, hun står forrest – om søndagen, ja.

Og så guldenglen, det er jo juleenglen og hun står forrest i de tolv juledage.

IMG_0142

Og så er der en sneengel og et par englevinger jeg fandt på vejen. Nogen må have tabt dem.

En falden én, måske?

%d bloggers like this: