Tag Archives: Kærlighed

Fint besøg!

9 sep

Nogen har fået en kæreste og nogen ville gerne have hende med hjem.

Om hun måtte blive og spise?

Naturligvis. Jeg var jo helt vildt nysgerrig og ville meget gerne se den smukke lyshårede pige han havde vist mig et par billeder af.

Så altså skulle der laves noget mad som ikke var for eksotisk, men alligevel smagte af noget. Jeg mener, det ville nok være lidt kikset at servere røde pølser – hvilket under alle omstændigheder ikke ville ske i mit hus – men sådan i den stil.

Det skulle heller ikke være noget mystisk fransk noget som jeg jo ikke var sikker på at hun ville kunne lide.

Altså måtte jeg finde på en opskrift som havde lidt af det hele. Jeg endte med en jeg har fået af min søde veninde Lynne, i sig selv yderst passende idet Lynne er Zorronaldos gudmor.

Det er sådan en slags kødsauce som har fået et nyt liv i form af bortsh.

Tilpasset børnesmagsløg og mig.

Og denne ret har aldrig så meget som hilst på den oprindelige russiske suppe. Bortset fra at jeg hælder et glas syltede rødbeder i kødsaucen har det intet andet tilfælles end navnet.

Men det smager godt.

Kæresteparret var ankommet til matriklen da jeg kom hjem fra arbejde, og selvom jeg brændte efter at loppe op og tage den yndige i øjesyn hilse på, holdt jeg mig artigt væk.

Jeg væbnede mig i stedet med tålmodighed og lavede mad.

Zorronaldo havde fortalt mig at de, han og den yndige, havde siddet på en trappe nede i byen i lørdags. Lige overfor rådhuset hvor ufatteligt mange mennesker havde valgt at blive gift netop på 7-9-13 dagen.

Inspireret af denne overflod af romantik, havde han sagt hende, det ville da være en god idé at have sådan en heldig dato som deres “årsdag”. Hvortil hun en anelse tørt havde påpeget at han jo strengt taget ikke havde stillet spørgsmålet endnu, så der kunne vel ikke være tale om en egentlig “årsdag”. For hvor mange dage i træk skulle man kysse, før det kunne tælle som fast forhold?

Stilhed.

Zorronaldo sank en nervøs klump og spurgte så den yndige om de skulle være kærester.

“Ja da” grinede hun!

Og så var den ged barberet.

 

Pause i ferien!

10 aug

Jeg holder lige en pause i min ferie, fordi der er lige noget der skal fejres.
I dag er det nemlig 22 år siden jeg blev gift med First Man.

I vore dage vist noget af en bedrift at have fire børn med den samme mand og stadig kunne holde ham ud. Det kan jeg naturligvis ikke hele tiden, men i det store hele går det nu meget godt.

I hvert fald har jeg tænkt mig at beholde ham!

Han er i øvrigt den eneste der kan holde mig ud, hver dag, og den slags skal da belønnes synes jeg!

20130810-033402.jpg

Romantik

14 feb

Jeg ved godt at det ikke er politisk korrekt at synes om Valentines dag.

At man slet ikke behøver den slags kommercielle dage, opfundet af forbrugssamfundet, og at det er meget bedre at få en buket blomster helt uventet en kedelig onsdag.

Ja ja ja..

Men altså, jeg kan slet ikke stå for den slags planlagt romantik, som Valentines dag.

Nu er jeg naturligvis også så heldig, at jeg faktisk også får blomster eller en smuk kjole fra tid til anden, af min elskede First Man. Og ikke kun når han “skal”.

En lille tur til Venedig – uden Firkløveret – er det skam også blevet til!

Venedig

Men det jeg ville sige var: jeg tror fuldt og fast på at mennesker har brug for at fejre og blive fejret. At den daglige trummerum ind imellem skal afbrydes af små lyspunkter som man kan se frem til.

Man bliver simpelthen et bedre menneske af at gå og glæde sig til at spise pandekager eller varme hveder – intet mindre.

Man bestemmer jo selv hvad man lægger i det. Og hvor meget man vælger at bruge på det.

For tit synes jeg, at de som bedyrer at de kun giver blomster når ånden er over dem, der glemmer ånden at komme, fordi den har travlt anderswo, og så sker der bare aldrig noget.

Man kommer ind i en rytme med grå leverpostejsdage med børn over det hele, hvor man glemmer at se hinanden. At lytte til hinanden. Sige at man elsker hinanden. Og pludselig skal man skilles. Eller også er det bare for sent.

Nu er det jo desværre ikke sådan at man kan forhindre skilsmisser, og andre ulykker, bare ved at fejre Valentines dag eller ved at spise pandekager, men måske gør det en lille forskel for nogen.

Der er i øvrigt ikke nogen som siger, at det ikke også godt kan være omvendt – at kvinden måske kunne tage sig en anelse sammen, og forære sin mand en øl eller noget andet romantisk idag – bare fordi!

Jeg kan godt se at det er surt, hvis man ikke har en elsket at fejre Valentines dag sammen med, men der er også så mange der må undvære deres mor på mors dag – så kan man jo bare fejre kærligheden!

DERFOR – kram din verden lidt mere idag – Tak!

Sidste sukkersøde indlæg for denne gang

3 feb

Nå.. Gårdmand Bjørn har leveret indtil flere guldkorn i sit liv, og nu kommer vi til det sidste i samlingen af de nedskrevne, hvilket betyder at I nu må vente til han leverer et nyt.

Jeg er dog ganske sikker på det vil komme, men hvornår kan jeg jo ikke lige forudse.

Grunden til, at jeg har spredt dem ud over et længere stykke tid, er at såfremt man får dem alle smidt i hovedet på en gang, er der enten stor risiko for akut sukkersyge, men også risiko for at han simpelthen ville blive kidnappet, fordi han er så lækker!

Det ville jeg trods alt ikke risikere.

DSC01110

Og så er de også gode at have, de der indlæg, når man ikke ved, hvad man ellers skal belemre jer med.

Men altså, her kommer den sidste i rækken af søde sætninger, der muligvis kan få jer op i falset:

Jeg lover det er det sidste.. i hvert fald indtil han leverer et nyt!

Gårdmand Bjørn trækker mig lidt i ærmet og siger: ”Stil dig lige her mor, og luk øjnene – og så sig til når du kan mærke noget.

Jeg adlyder, lukker øjnene en anelse skeptisk, men kan hurtigt mærke et stort kys på kinden.

”Nå mor” og så kommer det: ”Det der som du kunne mærke, det var fuld af kærlighed!”

Og så fik jeg utætte tårekanaler igen.

Hvad skal vi nu finde på

17 jan

Ulempen ved at have en blog om sig selv, er jo at den indimellem bliver lidt kedelig.. Eller ensformig.

Okay – jeg ved det godt, jeg bruger en hel del tid til at udstille mine børns liv og levned i cyberspace.

De stakkels sagesløse unger har ikke engang noget valg. Jeg kan vælge og vrage blandt historierne, fortælle om den ene pinlige tildragelse efter den anden og de kan gøre nul og en hattenål ved det.

I teorien kunne jeg jo endda godt have fundet på alle historierne – og bare gøre dem til grin i det ganske land, ja endda længere endnu, uden at de overhovedet har gjort andet, end at blive født ind i en sær familie.

Men så igen, de har altså gjort så mange tossede ting de børn, at det umuligt er noget jeg havde kunnet finde på selv alt sammen.

Det kommer jo nok heller ikke fra fremmede.

På date nummer ét.. med First Man altså.. var vi ude og spise på en italiensk restaurant ved Porte d’Italie – ja i Paris – vældigt romantisk ved første øjekast.

Jeg var lidt forelsket, så jeg kunne stort set ikke få ene eneste bid ned. Næsten ikke, altså.

First Man startede med spaghetti carbonera til forret og så en pizza til hovedret. Kan ikke engang huske hvad jeg fik at spise. Det var nok noget pasta med laks og crème fraiche.

Nå, men hvad jeg sagtens kan huske, er at jeg var ved at få min badoit noget så eftertrykkeligt galt i halsen. Af grin – halvvejs inde i hans forret.

Vi spiste lidt. Snakkede ikke så meget for jeg kunne ikke ret meget fransk, udover den der åndssvage sætning og så de gængse: ”ja” ”nej” og ”to øl.”

Som regel klarede vi os med en lille blå ordbog, men det var lidt besværligt når vi samtidig skulle styre at se hinanden dybt i øjnene og få spist.

Så der var stille lidt indimellem. Faktisk ret ofte.

Men så pludselig.. First Man tog en mundfuld spaghetti.. og lod en hænge halvvejs ude, sådan langt ude.

Jeg nåede lige at tænke, ”hmmmmnnååå, er han sådan en som spiser snasket?” da han derpå drejede på sine ører – ja du læste rigtigt – han drejede på sine ører og sugede samtidigt den hængende spaghetti ind..

Uden en lyd..

Andet end det lille svup det gav da den sidste ende af spaghettien svirpede op forbi hans næse, inden den også blev suget indenbords.

Og så – intet.

Pokerfjæs.

Udover en meget tynd stribe parmesan på næsen var der intet spor efter hans optræden.

Han fortsatte med at spise og prøve at kommunikere med mig, som om intet var hændt.

Jeg var fuldstændig grædefærdig af grin.

Tænk at en flot og supersej ung mand på 24, på sin første date, ville gøre sådan noget! Jeg var overvældet og imponeret. Og kunne kun med møje og besvær få fat i min serviet for at tørre hans næse ren så meget grinte jeg.

Er der noget at sige til at jeg – trods alle de genvordigheder, vi ligesom i eventyrene, har været igennem – stadig holder fast i ham her 24 år efter?

Sommer 2009 057

Men muligvis er det sammensætningen af generne der ligger til grund for måden mine børn spiser flødeboller på..

Udsigt til knus

28 dec

Jeg får mange knus for tiden. Sådan rigtig mange. I hvert fald flere end jeg plejer.

Folk, okay ikke vildt fremmede vel, men medlemmerne af mit firkløver indfinder sig oftere end ellers, for lige at få et knus.

Denne forhøjede kvota af knus, udspringer af en af mine julegaver.

En bamsetrøje, en ultrablød og bamset hættetrøje. Faktisk ligner den noget man laver babysparkedragter af.

IMG_0402

OG jeg skulle naturligvis have lagt dette billede ind fra starten. Den hvide snebold er en af to ponpon’er som ligeledes bliver voldnusset! Her er det dog ikke Zorronaldo, men derimod Gårdmand Bjørn som lige får sig lidt krammeterapi!

.. Lægger lige mærke til at han kun er et hoved mindre end jeg.. Jammer..

Køn er den bestemt ikke – jeg ligner nok mest af alt noget udstoppet og ikke ret babyagtigt. Men vældig blød!

Det er derfor ikke engang for at opnå noget, at de vil putte lidt, okay putte er nu også et lidt stort ord, men helt specielt dejligt er det nu, at få en – til tider stadig– vranten teenager der bruger str. 45 i sko og som nu efterhånden er 8 cm højere end jeg, på skødet.

Det er en sjælden gave at have stille stunder med en dreng som snart bliver 15, og jeg nyder det intenst, den der sprække i alt det seje. En forsigtig åbning til hans sind. Faktisk kan man godt være heldig at liste et lille guldkorn ind i sprækken, og endda håbe på at det sidder fast.

Så jeg udnytter situationen og beholder min bamsebløde trøje på og nyder mine knus!

Risiko for sukkersyge

17 dec

Nu vil jeg da lige – mens jeg har jeres velvilje – fortælle om gårsdagens bemærkning. Der er godt nok stor risiko for at I får galopperende sukkersyge idet det er en anelse rosenrødt, men skidt med det – det overlever I nok!

Det var Gårdmand Bjørn, som i går eftermiddags kom hen til mig og sagde at jeg skulle læse hans tanker.

Mit svar var naturligvis, at det kan man ikke.

Hvilket faktisk nok er meget heldigt.

Jeg mener – forestil jer den ballade der bliver hvis man spørger folk, som falder i søvn under politiske debatter, om de syntes det var kedeligt og de så siger: ”Naaaj naaaj, slet ikke” og man så kan læse deres tanker.. Det ville jo være noget værre noget.

Eller hvis man spurgte mig til min 30års fødselsdag om jeg kunne lide den plexiglas bonsai med barbielyserøde stofblade på.. Det ville nok heller ikke have været så godt hvis man havde kunnet læse mine tanker der..

Jeg kan på siddende mås, komme på en del andre ulemper i forbindelse med tankelæsning, men dem vil jeg forskåne jer for.

I hvert fald, så forklarede jeg min yngste håbefulde søn, at man ikke kunne læse folks tanker.

”Nå..” mumlede han og var stille lidt. Så smilede han og sagde ”Jeg kan da ellers læse dine”

”Aha” sagde jeg lidt mistroisk ”Og hvad tænker jeg så på nu, da?”

”Du elsker mig” kom det så..

Og det var altså ikke helt forkert, så jeg vil bede jer om at passe på – tankelæsning findes!

Gårdmand Bjørn og Kong Mor

%d bloggers like this: