Tag Archives: Madblogger

Opskriften.

23 aug

på kagen med den ikke smeltende farin:

220 gram mel

1 tsk natron

150 gram sukker

1 tsk salt

1 dåse frugtcocktail + saft

1 sammenpisket æg.

Det hele røres sammen og hældes i en smurt springform.

Bages ved 175 grader i ca. 1 time ialt.

Efter 30 min drysses kagen med følgende – og det er her det begynder at gå skævt:

3/4 dl. farin

50 gram mandelsplitter

1 tsk. kanel

Så skulle det jo smelte – men det gør det ikke – og blive lækkert.

Lækkert bliver det, det drysser bare sådan. Og jeg er overbevist om at jeg gør noget forkert.

Årets fastelavnsboller

12 feb

Jeg har fået en ny opskrift.

På fastelavnsboller. Fra den anden Tina. Og de er verdens bedste!

OG – tadaaaah – jeg vil gerne dele opskriften med jer!

Altså.

Først tager man noget mel og gør det koldt.

Eller lader være.

Jeg stillede min melbøtte i køleskabet og følte mig mere end almindelig dum. De kloge siger at Claus Meyer gør det. Bruger koldt mel. Men jeg kunne ikke helt gennemskue fidusen i det og mit mel blev derfor ikke ret koldt efter de fire minutter på køl.

Men altså, jeg målte 500 gram mel af.
Blandede med 20 gram sukker – som ikke skulle være koldt.
1 tsk.salt og
1 tsk kardemomme.

I en stor skål piskede jeg 75 gram gær ud i
2 dl. kold mælk
og 1 æg der også blev pisket i.

Jeg puttede melblandingen i det våde og blandede til sidst 250 gram blødt smør i og æltede. Eller det vil sige min K-Max æltede.

Dejen blev underlig fast i det. Den var slet ikke klistret og det undrede mig. Men det var nok alt det kolde mælk. Man plejer jo at bruge lunken mælk. Dejen blev rullet direkte ud på bordet. Jeg skar små firkanter i den udrullede dej. Opskriften siger 30, men mine firkanter må have været lidt større, for jeg fik kun 24.

For at lave fyldet blandede jeg 125 gram blødt smør med 125 gram sukker og lagde en lille klat på hver firkant.

Smør+sukker blandingen puttes på.

Så lukkede jeg alle fire hjørner sammen omkring fyldet og lod dem hæve i fem minutter. Penslede dem med æg og trykkede en lille fordybning i midten af hver lille pakke og puttede en klat marmelade i fordybningen.

Foldes til firkanter.

Så hævede de igen 20 minutter og kom ind i ovnen på 250 grader. De skal bages 5-10 minutter alt efter din ovns vaner!

Så køler de lidt af på en rist og er klar til at nyde.

Nemme at lave og et sikkert hit! Mine 24 forsvandt som dug for solen. Og de smagte mindst lige så godt kolde som lune.

Men det der med det kolde mel har jeg stadig til gode at få forklaret.

Skinkekringler

27 aug

Ja det er altså hvad jeg har valgt at kalde dem. I mangel af bedre forslag. Det er ikke helt kringler, men skinken er da tilstede!

Det var de opskrifter jeg lovede at diske op med.

Skinkekringler og små toasts med foie gras. Og så oliven. Men altså skinkekringler.

Man tager en plade butterdej. Såfremt man er så ferm på fingrene at man laver den slags selv så gerne for mig. Jeg gider ikke!

Og på dette stykke butterdej smører man en bøtte flødeost med smag. Efter behag. Jeg har prøvet både med den originale Pikant og med Tartare. Begge dele var lige lækre.

På flødeosten lægger man nogle skiver “rigtig” skinke. Ja, det er dyrere i Danmark, og sværere at få fat i, men alt andet smager tørt og mystisk. Så kan man jo drysse med Piment d’Espelette eller friske krydderurter og til sidst en lækker revet ost. Osten kan være enten inden i, eller uden på.

Den ene langside foldes ind så den dækker osten, og den anden foldes lige så langt så enderne overlapper.

Så folder man den ene langside ind over midten, og dernæst den anden langside ind mod midten så det overlapper og selve butterdejspladen nu kun er 1/3 bred.

Læg den på køl et par timer og skær så fingertykke stykker ud og bag dem i ovnen til de er gyldne og osten er helt smeltet.

De er knasende sprøde udenpå og smeltende bløde indeni.

Og de forsvinder hurtigere end du kan nå at sige rester.

 

Ingredienser:

1 plade butterdej

1 bøtte flødeost med smag

3-4 skiver skinke

Revet ost

Krydderi,

salt og peber

 

 

Påsken i år

9 apr

Jeg fik lavet mad til en mindre armé. I flere kapitler. Alles livretter. Af en slags buffetmad forstås. Og kom igen alt for sent i seng, fordi vi så film.

IMG_0938

I går morges var det op og i kirke. Vi er jo naboer, så vi kunne gå derover. Det blev sikkert sidste gang de fik æren af vores tilstedeværelse. Orgelmusikken var skøn begge gange!

Men hvor er sådan en katolsk højmesse altså en gang rod. Vi savner en rolig dansk gudstjeneste med hvide vægge. Og ordentlige salmer. I stedet for al deres messen af Hosianna, halleluja og så trosbekendelsen på latin. Dertil en meget kedelig prædiken, af en art.

Ikke desto mindre, er det en oplevelse at sidde lillebitte i den enorme kirke, sammen med de 3994 andre mennesker. Jo, de kutteklædte mænd der myldrede rundt imellem hinanden deroppe foran alteret, spillede skam for fulde huse.

Der var faktisk mennesker fra hele verden, mest fordi det er en pilgrimskirke og ikke en menighedskirke. Og så fordi det er en kirke til ære for vores lille Thérèse, så folk der lige tror på hende, kommer og fejrer påske.

Det var imidlertid en noget langsommelig affære og 1½ time senere bestemte vi os for, at nu havde denne festivitas varet så længe at vores baller var blevet helt flade og derfor gik vi uden den sidste velsignelse, men mon ikke vi overlever?

Vi gik derfor hjem med god samvittighed.

IMG_0933

Og lavede maden færdig.

IMG_0936

Der var meget mad. Af den ene og den anden slags.

IMG_0937

Og to desserter. Vi kunne ikke helt bestemme os, så det blev til både pavlova og moderne jordbærgrød.

IMG_0946

Så var der æggejagt. Inde i stuen, idet vejret havde bestemt sig for at vise sig fra sin vådere side. Jeg var derfor ubarmhjertig og havde gemt dem godt. Alle fandt dog deres papirlapper så der var almindelig påskeægsuddeling.

Voldsomt forædte så vi en film igen, og på forunderlig vis gik dagen uden vi nåede andet.

Og jeg tror ikke nogen af os skulle have anden mad foreløbig. Eller det vil sige, prinsessen nåede dog at inhalerere en to bouchées de la reine og størstedelen af sit påskeæg.

Hvor er det godt, at vi nu har to ugers ferie til at komme os ovenpå den slags kulinariske strabadser.

Aldrig nogensinde mere

30 mar

Den der madbesættelse, jeg snakkede om i går. Ja, ikke det der nupo, som vækker stærke følelser og gode tanker både her og der! Men min almene madbesættelse, ikk’?

Den medførte altså nogle kartoffelkroketter.

Det plaskede simpelthen fra min mund, da jeg så opskriften. Noget jeg bare måtte lave!

Jeg øjnede ligeledes en måde til måske at kunne liste kartoffelmos i mine to yngste, som bilder sig ind at de ikke kan lide kartoffelmos, hvorfor dette ikke er noget vi får ret tit.

Kartoffelkroketter lyder ikke af meget, men tag endelig ikke fejl. Først skulle der laves kartoffelmos. Med en enkelt gulerod eller to. Så blev der stegt bacontern og hvidløg.

Kartoffelmosen fik tilført et vognlæs revet ost, to æggeblommer, smør og varm mælk. Og så fik den ellers en tur med håndpiskeren til de værste klumper var væk. Bacontern a la hvidløg blev rørt i mosen, som så fik lov til at stå. Jeg måtte forlade matriklen, med min nupo, for ikke at sætte mig og æde løs direkte af gryden.

Hentede derpå mine børn på skolen og kom hjem til et hus der duftede så lifligt, at selv dem på 16 og derunder lagde mærke til det.

Dernæst skulle den lunkne kartoffelmos formes til små pølser som først skulle rulles i mel … dernæst i pisket æg … for til sidst at lande i en skål rasp.

Det var nemmere sagt end gjort. Jeg havde passet på ikke at lave mosen for lind, men det blev noget værre noget. Ingen pølselignende små fikse ruller kom der ud af mine anstrengelser. Derfor blev de mast flade, og gjort en del mindre.

Da jeg så med megen møje og besvær, og en hel del snask, havde lavet 6 meget små klatkager med rasp, og det meste af raspen sad på mine fingre, som dermed blev tykkere for hver gang jeg nærmede mig, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville undlade at følge opskriften og bare lave små kartoffelklatter.

Det måtte være langt nemmere bare at placere små klatter mos på en varm pande, og undgå dette snaskede kugletrilleri.

Det nu meget lidt lækre rasp, æggerester og lidt klumpet mel blev hældt lodret ned i Blondinens retning. Ej det passer ikke, hun fik ikke melet, jeg var bange for at hun ville komme til at kløjs i det.

Hun blev både glad og overrasket, for grundet sommertiden havde hendes maveur endnu ikke opdaget, at vi faktisk var 15 minutter over hendes spisetid.

Glad hældte jeg olie på panden og gik i gang. Først stegte jeg de 6 klatkager med rasp på. De så fine, faste og sprøde ud.

Så kom turen til de ”rå” mos-klatter..

Det gik knap så godt. Det gik faktisk overhovedet slet ikke.

Det lignede ikke noget som helst.

Slet ikke da jeg begyndte at vende det, som i mit hoved gerne skulle ligne små faste frikadelleagtige klumper. Sådan en slags rösti i mosform havde jeg forestillet mig.

Det var mere en slags grød. Med olie på. Og olie i, og udenom..

Jeg måtte erkende at det nok ikke var det allerheldigste opskriftsinitiativ jeg nogensinde havde taget.

Altså kunne jeg starte forfra med mine ulækre, snaskede blandinger. Flere tallerkner. Mere mel. Og rasp.

Hidkaldt af min højlydte jamren, og vist nok også nogle grumme eder, ankom Zorronaldo lidt usikkert til køkkenet. Det var nok meget godt, for han kunne hjælpe mig med at slå æg ud.

Og hælde mere mel på. Som tak blev jeg så belemret med det styggeste rap og techno, som metallisk skingrede ud af hans telefon. Han skiftede dog sang når jeg begyndte at knurre for meget. Men det var hyggeligt, så jeg brokkede mig kun meget lidt.

Jeg fortsatte hvor jeg slap med snaskeriet. Rasp var der ikke ret meget tilbage af, den havde jeg jo givet til Blondinen, så de sidste blev dyppet i mel to gange …

Jeg svor højlydt undervejs flere gange, at jeg aldrig nogensinde ville lave den slags igen.

IMG_0861

Alt det arbejde og det medfølgende snask, det var noget værre noget og efterhånden blev jeg også mere og mere sikker på at Prinsessen ikke engang ville sætte pris på mine fantastiske kreationer udi kartoffelmos.

Hun har, som sagt, altid hadet kartoffelmos, hun er født sådan og har desværre smittet sin lillebror og fejlagtigt forledt ham til at tro at han heller ikke kan lide det.

Men tilbage til mine klatter.

Det er et ganske afsindigt svineri og et ægte molboarbejde at lave, forme og raspe disse dimser. Jeg måtte ustandseligt vaske fingre så jeg undgik at få pakket hele hånden ind i den der tommetykke mel-æg-rasp skorpe.

Men de blev færdige, og stegt. De duftede himmelsk, så jeg satte tænderne i en lille én og glemte alt om min nupo. Men hvor meget kan sådan én sølle – okay så to – kartoffelkroketter ødelægge. Jeg trængte til en opmuntring efter alle mine anstrengelser.

IMG_0867

Prinsessen kunne ganske rigtigt, finde på mange tusind andre ting, hun bedre kunne lide end mine klatter, så selvom de tre andre roste dem, især dem med rasp på, til skyerne – de turde nok ikke andet – kommer de til at se meget langt efter en gentagelse.

Der skal i hvert fald mindst gå flere år, så jeg har glemt hvor besværligt det var. Lidt i stil med et karbad faktisk.

Madbesættelse

29 mar

Fortæl mig lige hvad det er som gør, at når man er på kur og æder nupo så det hænger en ud af halsen, og standhaftigt må takke nej til alt, der ser bare det mindste spændende ud, så tænker man på mad hele tiden.

En hel besættelse er det blevet til.

Jeg mener, jeg sælger pain au chocolat hver fredag ovre på skolen. Har lige organiseret et påskechokoladesalg til fordel for skolen, hvor man får tilsendt gratis smagsprøver, og mine børn benytter enhver lejlighed til at bage kage, for slet ikke at tale om vores søndagskager.

Jeg er nødt til at mase en kvart bøtte mentholatum op i næsen hver fredag, så jeg ikke kan dufte de nybagte chokoladebrød, smagsprøverne blev rundhåndet og meget halvhjertet, delt ud til firkløveret og kvarterets børn, kagebageriet roser jeg naturligvis til skyerne og går derefter ud og bider hårdt i en dyne. Søndagskagerne kan jeg nøjes med at tage billeder af og derpå skumlende gå min vej, for at skrive en sur bøvs jeg kan sende ud i blogland.

Så er der aftensmaden. Den skal laves. Firkløveret har ikke tid på grund af skolen og First Man er stadig ikke ret meget hjemme. Og hvis han er, laver han sjældent mad … Så den tjans tilfalder mig.

Det er så her, den der madbesættelse kommer ind i billedet.

Jeg tænker på mad, fra jeg vågner til jeg falder i søvn.

Jeg læser kogebøger, finder madopskrifter og laver spændende madplaner til den helt store guldmedalje.

Dette medfører, at alt imens jeg vansmægter på nupo, laver jeg de mest tidkrævende og interessante retter.

Hvor jeg til daglig, lige akkurat kan svinge mig op til lidt pasta og kødsauce, kartoffelomelet og fisk med ris og bønner, er vi nu ude i noget blomkålsgratin, gratinerede courgetter, mørbradbøf med frisk grøntsagsblanding og kartoffelkroketter.

Det er da anstrengende.

Det er nok duften der er værst. Jeg sidder der med min kakaonupo – der er nemlig ikke mere grøntsagssuppenupo tilbage – og smiler så venligt jeg kan til resten af familien, hvilket nok minder en del om det smil jeg kan præstere, såfremt jeg bliver vækket midt om natten uden grund.

Jeg kunne naturligvis lave alt det, jeg ikke selv gider spise, men det orker jeg trods alt ikke. Jeg kan jo ikke lave rosenkål med gedeost hver aften. De ville nu nok heller ikke spise det. De kan nemlig heller ikke lide rosenkål eller gedeost.

Jeg har aftalt med mig selv, at når jeg kommer tættere på det jeg gerne vil veje, så spiser jeg – udover mine havregryn med æble til morgenmad – også aftensmad, hvis det er i den lettere afdeling.

Men jeg mangler også kun fem-seks kilo endnu.

Spis grønt – mere grønt

25 mar

Mine – til tider meget grøntsagsforskrækkede – børn accepterede at spise disse fyldte courgetter.

Og så tænkte jeg, at det var der sikkert også andre børn der kunne lokkes til. Især hvis de ikke ved, at der også befinder sig champignon i den hjemmegjorte fars!

Altså, man tager nogle courgetter. Skræller dem, og flækker dem på langs.

De udhules med en “pomme parisienne” ske – sådan en slags kuglerund ske som laver fine små bolde ud af meloner, når man skal blære sig med en brunch, men som også er god til at udhule ting, altså grøntsager eller frugt, med.

De udhulede courgetter lægges i et ildfastfad med en smule vand på bunden og så ind i en mellemvarm ovn.

IMG_0813

Imens puttes alt det udhulede i en mixer, sammen med løg, champignon og bacontern. Bacontern kan naturligvis udelades hvis man er vegetar.

IMG_0816

Jeg tilføjede lidt hvidløg, lidt piment d’espelette samt salt og peber. Denne uappetitlige grød skal steges på panden i lidt olivenolie i omkring 10 minutter.

IMG_0817

Dernæst tilsættes blandingen et æg eller to som er pisket med en lille smule mælk, og det hele steger videre.

Når blandingen er klar, har courgetterne fået nok i ovnen og tages ud. De skal så fyldes med blandingen, drysses med lidt rasp og eventuelt lidt reven ost.

IMG_0818

Og tilbage i ovnen i 15-20 minutter eller til osten er smeltet.

IMG_0819

Det smager rigtigt godt, og som sagt også noget jeg kan få Firkløveret til at spise, og endda bede om mere af.

Man kan faktisk blande en masse spændende ting i den fars, som gør det lidt nemmere at spise grøntsager hvis man efterhånden er en anelse træt af dampede bønner og gulerodssalat og i øvrigt fuldstændigt ideforladt når man tænker grøntsager.

%d bloggers like this: