Tag Archives: Nobelpris

Stolthed, famiglie og stamtavlen.

29 nov

Som et lyn brød ordene gennem mit hjernemæssige morgenuld. Og jeg blev helt vågen!

Tænk engang, den allerførste dansker, der for mange herrens år siden råbte vagt i gevær over det menneskeskabte klimasvineri, det var min forfader.

Intet mindre.

Han fik endda også en nobelpris. Godt nok ikke for det med klimaet. For det ville ingen tro på. Nej, han fik den fordi han havde fundet ud af noget med muskler og blod og hvorfor bjergbestigere taber sig på toppen af et bjerg. Eller sådan noget.

Men han blev nævnt den morgen – endda i P1 – ikke på grund af muskeliltningshalløjet, men, fordi han dengang åbenbart sagde højt hvad alle ved idag; at vi skal passe på vores jord! Det var da stort! Og jeg sad og blev meget stolt af at være mig.

Nu ved jeg godt at det var ham der fik prisen. Og ikke mig.

Men altså, når det regner på præsten, drypper det på degnen og lige der, da journalisten fortalte en masse om min mormors onkel, så fik jeg utætte tårekanaler, ene og alene fordi det var familie. Eller Famiglia.. På mafiamåden. For tænk engang, for hundrede år siden sad min forfader og var så klog at ingen ville tro ham.

Det er jo også helt sikkert arveligt den slags. At være klog mener jeg.

Vi har endda fået en bette en i vores famiglie som hedder det samme, så man kan godt sige at vi gør vores bedste for at gå videnskaben lidt i bedene!

Nu døde den oprindelige videnskabsmand naturligvis længe før der overhovedet var tænkt på mig, men der er sikkert stadig en lille bitte smule af iltningen i mine muskler, som mine kusiner og mostre, og jeg, har fået fra ham.

Ikke at der er nogen i famiglie der siden har fået en nobelpris, endsige en pris i noget som helst, så vidt jeg ved – selvom Trine har udgivet en bog – men jeg er sikker på at både Katja og Sandra, for slet ikke at tale om Eva og Katherine, lever i håbet om at vi eller vores søde børn bliver ligeså fremsynede som ham, og også ende på listen over de 100 mest betydningsfulde mennesker i Danmark.

Og så har han da været samtaleemne ved familiesammenkomster fra tid til anden, også før han blev klimaguru i P1.

Desuden er det ham som har skrevet vores stamtavle.

Som er indbundet.

Og går tilbage til engang i 1600tallet.

Jo jo, skam!

Som jeg sad der i bilen, i den mørke morgen og snøftede lidt for mig selv, slog det mig at selvom man er død og begravet for længe siden, så er der stadig nogen som skænker forfædre MK (marmødre?) en lille tanke fra tid til anden. For jeg kom straks i tanke om en masse andre fra Famiglie, som jeg selv kan huske. Og som ikke bare er en del af min familiære hukommelse. Men som desværre heller ikke er her mere. Men det er de så lidt alligevel, fordi nogle af os stadig tænker på dem og bliver så stolte at de sidder og snøfter i bilen en tidlig morgen på vej til arbejde.

Og hvad er så moralen i denne beretning?

At jeg ikke er af køkkenopdræt, og det synes jeg nok er værd at tage med!

%d bloggers like this: