Tag Archives: Noget nyt

Sommerfuglefarmen

1 feb

i min mave, skal jeg lige have styr på. Godt der er 35-40 minutters kørsel til jeg når frem til min nye arbejdsplads.

Gårdmand Bjørn beroligede mig i går eftermiddags: “Mor, du får naturligvis en masse veninder allerede første dag! Selvfølgelig gør du det!” Det var ikke så svært at genkende retorikken. Det lignede umiskendeligt den jeg har brugt hver gang de har skullet tilpasse sig et nyt kapitel i deres liv.

Og hvis de kan, så kan jeg også!

Jeg har pakket krus, kleenex, læbepomade og håndcreme så jeg er helt klar til at flytte ind i en ny plads. Prinsessen og Divaen har i smuk og sjælden enighed fundet det helt rette sæt tøj frem til mig og jeg smører mit blå – efterhånden faktisk papegøjegrønne – mærke på kinden ind i dækcreme og pudder og håber det ikke vækker alt for stor opsigt.

Overvejer lidt om jeg skal overbevise fotografen om at han først skal tage websidebillede af mig i næste uge… Eller, hvem ved det kommer måske helt af sig selv når han ser mig!

Men i hvert fald.

Mere klar end lige nu, bliver jeg nok ikke. Håber at jeg kan leve op til deres forventninger, og at de kan leve op til mine.

Hej arbejdsmarked: HER KOMMER JEG!

Lidt op ad bakke, men der er lys forude!

Nytårsintentioner!

9 jan

Der skulle ske noget nyt..

På alle fronter.

Også her!

Så jeg vender tilbage til mig selv.

Har indset at jeg vist aldrig bliver modeblogger hverken på den ene eller den anden måde. Er nok bare slet ikke trendsætter – kun en stakkels wannabe – og det har jeg så taget konsekvensen af! Men opsigelsen er jo ret lang så det varer et stykke tid endnu. Ville bare gøre opmærksom på at noget vil ske… Inden sommerferien i hvert fald!

Godt nytår 2012!

Flyttedag

12 apr

Jeg skal flytte! Ja, det ved I jo godt, men det er fordi det ikke kun familien som skal flytte her fra Æblebakken hjem til Møllen på Øen.

Det er også Kong Mors verden som skal flytte. Den flytter nemlig hen på eget domæne.

http://kongmor.dk/

Med lidt hjælp fra Bloggers Delight. Der bliver bare så hyggeligt – og jeg har simpelthen fået mine fine prikker med derover!

Det roder stadig en del med billeder, som jeg ikke kan finde ud af at få til at fungere og alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden.

Jeg har fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne synspunkter som jeg uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan det sikkert også godt blive til fra tid til anden. Jeg vil endda gå så langt som til at love at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle nye!

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Det eneste jeg lige kan komme på der mangler på http://kongmor.dk/ er jer … Så kig endelig forbi, for jer kan jeg altså ikke undvære!

Håber I bærer over med indflytterproblemerne!

Det sidste filo!

9 mar

Jeg havde jo stadig ½pakke filodej liggende fra dengang, jeg skulle finde ud af hvad det var for noget. Kunne ikke rigtigt lide at smide det ud, og jeg kan stadig ikke lide hverken feta eller oliven, så jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle få det pakket rundt om.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at tage til frisøren i lørdags for at få dækket alle de nye grå hår som min vrantne teenager er skyld i, og da jeg sad der forklædt som madpakke – faktisk meget i stil med filodej – fik jeg gennembladret et dameblad.

Og – skæbnen tilsmilede mig på side 37 hvor der var en pandekage opskrift med filodej – JA, jeg kan godt selv høre at det lyder om muligt endnu mere mistænkeligt end bare almindelig filodej, men opskriften så spændende ud så jeg kopierede den på min elskede blackberry.

Og så kunne jeg slå to fluer med et smæk – få bugt med den sidste filo og lavet pandekager!

Den skulle så afprøves.

Først laver man 4 pandekager. Ej okay – man kan godt lave en hel portion man skal bare kun bruge 4. Resten kan spises med det samme.

IMG_3604

Så koger man noget fløde og smelter noget chokolade i og smører det ud på de 4 pandekager – eller hvis man som jeg, er en anelse doven anlagt – bruger noget god chokolade pålæg. Jeg havde samme dag købt noget rigtigt lækkert i vores økologiske supermarked – så jeg brugte en kvart bøtte af det, til at smøre ud på pandekagerne.

Pandekagerne blev rullet sammen og de flossede ender af pandekagerne blev skåret af, og selve pandekagerullen skåret i 3 lige store stykker.

IMG_3605

Filodejen skulle smøres på begge sider med smeltet smør, hvorpå pandekagerullerne blev pakket ind i filo’en som store bolsjer, og så ind i en 210gr varm ovn i 5 min.

IMG_3608

  Med tyk normansk fløde til var det en fantastisk dessert!

IMG_3611

 Og så var der ikke mere filodej – mission filo fuldført!

%d bloggers like this: