Tag Archives: Normandiet

Ad libitum

9 aug

Efter en rolig nat – uden klorin – og en opvågnen senere end til almindelig arbejdstid, stod Laurence og jeg op og sad længe over morgenmaden på terrassen.

Og derpå shopping. Ad libitum.

Ren balsam for sjælen. I butikker hvor jeg blev genkendt og der blev høfligt sagt “Åh goddag Frue, velkommen tilbage, nyder De ferien” Og nej jeg er ikke over 80, men i Frankrig “desser” man jo hinanden.

Så altså, optikeren genkendte mig, damen fra Bijoux d’Elise ligeså, bagerdamen og kassedamen i Eurodif. Ret imponerende faktisk. Og man bliver da helt glad!

Elise havde desuden den skønneste halskæde som var skabt til mig, intet mindre!

En halskæde med mit navn på!

Det blev også til nye solbriller, 4 meter voksdug, og underbukser uden søm. Blandt så meget andet fuldstændigt helt og aldeles uundværligt!

Desværre var “min” tøjbutik lukket lige den tirsdag, men det gjorde faktisk ikke noget for så blev vi da bare nødt til at blive en dag mere!!

Frokosten blev indtaget hos Virginie og Vincent, hvor Prinsessen opholdt sig sammen med Justine. Vi startede med min intravenøse bedøvelse ad libitum, for selvom shopping var godt for min ømme finger, manglede jeg alligevel lige lidt, for at have det optimalt.

Til at dulme min dårlige finger! Det grønne i glasset ved siden af, er en “Papegøje”, en drink med pernod! Smager helt hyggeligt!

Og bagefter var der is.

Ad libitum.

Ligesom hver gang vi spiser der – det er nemlig Vincents hofnummer – og man må sige han gør noget ud af det!

De er også mums kan jeg godt betro jer!

Den absolutte IS-mand! Aldrig overgået!

Bagefter skulle vi hjem til Laurence og – mest – Eric, fordi Eric havde en aftale med Gårdmand Bjørn.

Eftersom bamsen gik glip af noget af morskaben dagen før på grund af sit maveonde, ville Eric muntre ham lidt op.

Og VROUUMMMM!!!

Og jeg skal lige love for at min yngste søn blev glad! En tur i sådan en dims som ligeså godt kunne have hele den spanske rideskole og lidt til, gemt under kølerhjelmen, opvejede en hel uges morskab!

Andre medlemmer af familien fik også en tur, og First Man fik endda lov til at køre selv! Ikke et øje tørt.

Den brummer så helt pænt meget skulle jeg lige hilse og sige.

Fionas fine olivenmuffins. Opskrift følger når ferieberetningen er til ende!

Så skulle vi afsted igen. Denne gang til søde Fiona, som havde lavet alle mine livretter. Ad libitum både på vaskeægte engelsk/indisk curry måden, men også på dessert måden.

Og mens børnene spillede, snakkede vi.

Okay vi spiste jo også lidt indimellem, og snakkede lidt mere.

De fem piger var gode til at inddrage den enlige hane, så han ikke følte sig kvalt i tøsefnidder!

Og så kørte vi hjem til Laurence og Eric igen hvilket nok var meget godt, for jeg har ikke plads til flere billeder.

Som en god film

8 aug

Jeg sov tungt og godt da Gårdmand Bjørn vækkede mig til almindelig og meget langt fra ferie-stå-op-tid.

Han havde ondt i maven. Ud over det hele. Så jeg fik fundet klorin og klude frem fra Laurences skab og bad inderligt til at det ikke var en virus, så vi ikke smittede hele husstanden med noget Roskilde. Det skete dog ikke, men det vidste jeg ikke da jeg stod på hovedet i WC kummen der klokken meget tidligt.

Gårdmanden blev sat under en lun bruser, vasket ren og lagt til tørre i et gigantisk håndklæde på en liggestol udenfor på terrassen, mens Laurence og jeg fik morgenmad, ligeledes med udsigt over byens tage.

Vi satte First Man til at passe syge smådrenge – i ental – og tog, uden den mindste dårlige samvittighed, ud for at se om der var ting vi ikke kunne leve uden!

Der skulle ikke så meget til, jeg fik samlet indtil flere fyldepenne og visk-ud-bare blækpatroner. Sjove bøjelige “kan-ikke-knække” linealer og fancy mapper til skolestart langt væk i Danmark. Men vi fik også købt skånekost til min yngste søns skrøbelige mave, så han hurtigt kunne komme på højkant igen, og dog få noget i sig.

Frokosten, var endnu et af de der øjeblikke hvor man ville ønske at tiden kunne stå stille.

Nostalgien over at vi skulle hjem igen lige om lidt, blandede sig med glæden over at det år der er gået ikke kunne mærkes og at alt var som før.

Med flagrende dug og lavendler..

Lidt som i en god film.

Med en flagrende dug, udsigt over lavendelmarker, og intens glæde. Altså i filmen. Vi havde ingen flagrende dug og ingen lavendel. Men glæden var der i hvert fald, samt en duft af klorin!

Maden var fuldstændig uovertruffen. Og faktisk har jeg fundet på at jeg vil slutte ferieberetningen af med alle de skønne opskrifter jeg fik tiltusket mig på turen, for der er godt nok guld iblandt! Men der går jo nok lige et par dage endnu.

Nå, eftermiddagen gik med yderligere afspritning af alt og alle, samt at hente børn et sted og aflevere dem et andet sted, stoppe og sludre med fortidens bekendte.

Og så lavede vi mad til den store guldmedalje, uden dog helt at vide om det ville smage godt, da det blev til i stærke klorindampe for at undgå enhver form for smitterisiko. For om aftenen kom Gårdmand Bjørns gamle klasselærere!! (mangler der ikke lige et “r”?) på besøg hos Laurence og Eric, sammen med en del andre.

Jo, de kom begge to. Både Frédéric fra 3.kl og Christine fra 4. kl. for de skulle for det første hilse på deres lille Dansk-Franske Bamse og for det andet ville de også gerne hilse på den forhenværende Præsident – mig – igen! Bamsens mave opførte sig pænere og ingen andre havde det skidt, udover mig og min finger.

Den intravenøse Ricard. Og meget andet flydende. Og så une baguette, naturellement!

Vi havde en rigtig dejlig aften, fik snakket lockout og undervisningsreformer mens vi mindedes vores danske julefrokost hvor de både fik snaps og lakrids. Udover frikadeller, rødkål, ris a l’amande og pebernødder selvfølgelig.

Det lyder alt sammen meget dejligt, men for det tilfælde at man skulle have glemt det, vil jeg bare lige påpege at min finger stadig gjorde ondt!!

Søndag, blodig søndag!

7 aug

Vi blev vækket til duften af pandekager denne første dag på ferien.

Eric var gået igang med panderne. Vores unger kom dryssende for at sige godmorgen, vi kom i tøjet og kunne så sætte os til et ualmindeligt lækkert morgenbord!

Der manglede intet!!

Temperaturen var allerede da en del højere end vi lige havde regnet med og jeg konstaterede glad at jeg altså bare blev nødt til at få indkøbt nogle nye sommerkjoler, da en (lille) del af min garderobe aldeles ikke var tilpasset de 32 grader i skyggen som vi var på vej mod.

Vi skulle spise traditionel søndagsfrokost sammen, hos andre venner, og begav os derfor ud for at købe en buket blomster der kunne holde i varmen, samt fylde brændstof på bilen og endte i en tankstationskø. Jeg kom der i tanke om at jeg da gerne ville have sat håret op i en knold da varmen bare blev mere og mere intens, og min nakke var efterhånden ret klistret under håret.

Jeg stikker så hånden ned i toilettasken, som meget belejligt står mellem sæderne, jeg roder rundt i dybet efter en blød velourelastik, men uden at følge særligt meget med og pludselig mærker jeg et koldt og klart snit. Av.

Jeg haler min pegefinger op og kan observere en mindre fontæne. Et studie i rødt, kan vi kalde det. Jeg når at svinge hånden ud af det åbne vindue og hænger derefter og tapdrypper ned på asfalten.

Da bilen er fyldt op – og jeg halvvejs tømt – får Firstman fremskaffet en intermistisk bandage og jeg sidder og stitter lidt sært med fingeren oppe i luften. På kortere tid end det tog at køre til Pretreville havde jeg gennemblødt min fine forbinding, og jeg føler mig nu en anelse svag. Folk vil måske erindre at jeg ikke er fantastisk god til den røde væske mennesker indeholder og jeg var glad for at sidde ned.

I Pretreville får jeg renset fingeren, og endelig taget skaden i øjesyn. Det var ikke bare en rift, en hel skive af min pegefinger sad nu mellem barberbladene på min Gillette Venus på den tre-delte måde og jeg fik bundet det meste af underarmen ind.

Apéro Rosé 51

Jeg skyndte mig at nedsvælge en flydende bedøvelse i form af en gedigen Ricard Rosé 51 og forlangte at få min mad skåret ud!

Madet, blev jeg dog ikke.

Efter maden tog vi en tur ud til en hellig kilde, i håb om at min finger ville gro hurtigt sammen med lidt hjælp fra oven.

Eventyrstemning

Vi kørte langt ud i skoven og kom til den lille kilde.

Værsgod at skylle!

Der var et lille hegn som folk og fæ kunne hænge deres vaskeklude op på, såfremt de var sluppet af med eksemer og alskens snask.

Klude til ophængning. Som tak? Eller bevisbyrd?

Det siges at der også er nogen der drikker af den, men det var ikke os. Vi følte os ikke indvortes snaskede…

Der lå en lille bitte kirke ved siden af kilden, med en meget gammel kirkegård udenom. Stilheden i skoven og varmen efterlod os alle i en rolig og eftertænksom summende stemning.

Okay det summende var nok insekter.

Graver søges til vedligehold.

Vi sagde så farvel til Eric og Adé og begav os derpå hjem til Laurence og Eric.

En anden Eric, altså.

Her fulgte nogle børn – vores – med i puslespillet, idet Laurence og Eric har indtil flere børn – deres – som vores børn holder meget af.

Prinsessen blev derfor afhentet hos Justine, fordi hun ville være sammen med Bastien hos Laurence og Eric, Divaen blev afleveret hos Jasmine da Laura ikke var hjemme. Zorronaldo derimod, havde taget permanent bolig hos Victor, og mit samvær med ham den dag begrænsede sig så til de 14 minutter ved morgenmaden.

Aftenafslapning

Vi kunne så – efter dette logistiske cirkus – bare smide os i diverse drømmesenge og lade os varte op.

Aftenen forløb med grin og snak og generel opdatering, mere lækker mad, og alle de savnede specialiteter og Laurence og jeg endte i hver vores liggestol ved midnatstid, mens vi filosoferede over dette og hint.

Jeg glemte helt at jamre over min finger i det gode selskab, men det var ingenlunde fordi det ikke gjorde ondt mere, men kun fordi jeg altså var meget tapper.

Fortryder alligevel lidt..

30 okt

De der wordpress spøgelser som huserede på min blog for et par dage siden..

De kom.. og så gik de igen.. Og det var lidt træls da de var her. Men nu er det altså også træls, at de er gået igen.

Men det er mest træls, når der ikke er nogen som gider sige noget. Så kan det være lige meget hvor mange besøg jeg har haft.. Hvis folk ikke siger noget, er det jævnt hen kedeligt at have en blog..

Men alligevel kunne jeg da godt tænke mig de var blevet.

Føler mig helt forladt.

Og så er besøget også slut.

Nogen kører på motorvejen nu – og så er der altså lang tid til sommer.

Det var hyggeligt. Lige som det skulle være.

IMG_5550

Vi fik lært en masse nye spil. Og at hækle oldemorfirkanter. Og noget med sulfater og den slags vigtige lektieting.

IMG_5577

Der blevet gået tur, oplevet og set ting!

IMG_5606

Vi fik moret os, snakket og spist. Især spist.

Hvorfor spiser man altid for så meget, når man har besøg??

Vi ses måske til søndagskagen om lidt?

Tur til Deauville

4 apr

Selvom vejret var gråt og underligt, var det ikke koldt og det blæste heller ikke.

IMG_3805

Prinsesse Lyserød ser mod England.

IMG_3808

Spejlbillede i farver og shades of gray.

IMG_3815

Fugle.. med fjer på. De sagde i hvert fald ligesom fugle..Og det var hverken høns eller gråspurve

IMG_3811

En styrmands plads på en lillebitte båd.

IMG_3814

Mod la Falaise des Vaches Noires. Strand og tidevand.

IMG_3817

Smukke kakler.

IMG_3796

Der mangler et “P” – jeg ved det godt.

Postkort fra Calvados

14 mar

På utallige opfordringer, eller det vil sige – det er da vist i realiteten kun én.. Marie, og så måske Mommer,  men ligemeget – overdrivelse fremmer forståelsen, i hvert fald vil jeg vise jer nogle stemningsbilleder herfra hvor vi lige i øjeblikket slår vores folder.

IMG_3599

IMG_3459

IMG_3463

IMG_3601

 

 

 

%d bloggers like this: