Vi kan jo altid snakke om vejret..

NU er det altså lige nok. Blev der sagt.

Normandiet er grønt.. Danmark er meget grønt – hele Europa er grønt. Hvad er det lige der sker for meteorologerne? For det kan da umuligt være vejrets skyld.

Jeg har oplevet mere regn de sidste 2 måneder end i hele resten af mit liv. Den del jeg har levet altså.. Det er muligvis løgn men det føles sådan.

Jeg mangler sol i den grad. Jeg visner.. Nårh nej.. Jeg drukner. Og hvor er Noahs ark henne – så jeg kan få en sejltur på bølgen grå indtil vi aner solstrejf igen??

Jeg fryser også. Har simpelthen taget sokker på, allerede her, flere måneder inden jeg plejer at lægge ballerinaskoene væk og iføre mig sokker og varme sko – med snørebånd. Det varer heller ikke længe inden undertrøjen bliver gravet frem fra gemmerne.

Numsevarmeren har endda været tændt – indtil flere gange!

Mit varmetæppe er også taget i brug – jeg fik de ondeste forfrysninger da jeg kravlede ned i sengen i sidste uge – så nu indtager jeg ikke min plads under dynen uden at sikre mig at den er forvarmet.

Men vi kunne naturligvis godt tænde for varmen. Jeg er bare lidt for nærig – det er for pokker kun midt i september.. Det er bare ikke okay.

Prinsessen er allerede begyndt at få ondt i halsen. Så der skal snart laves et raid hos en vitaminpusher, så vi kan få fyldt depoterne op, inden vi alle sammen bukker under, inficerede med skørbug og byldepest.

Eller forkølelse. Jeg får nemlig altid den mandlige version af forkølelser. Også selvom jeg ikke har noget der dingler.. I hvert fald ikke lige der.

Det gode ved det der våde, klamme og kolde vejr, er derimod, at det ligefrem skriger på hjemmebagte boller og varm kakao.

Intet er så galt at det ikke er godt for noget.. Men det ville altså ikke gøre noget, hvis det også holdt op med at regne.

Numsevarmer og ratpels

Jeg er frygteligt kuldskær og føler mig derfor enormt privilegeret ved at være ejer, eller i hvert fald medejer – sammen med First Man og banken – af en bil med numsevarmer i sædet.

Her i morges skulle jeg køre ældste datter til erhvervspraktik, og begge sæder fik fuldt blus på. Det skal lige siges at det faktisk var hundekoldt udenfor. Kun 4 grader – ja, alt er relativt – jeg ved godt I fryser deroppe i det kolde nord, med minusgrader og sådan noget stygt noget, men for os andre som lige var ved at vænne os til de 10-12 grader, er 4 grader altså rigtigt koldt.

Derfor var det en ubeskrivelig dejlig fornemmelse at mærke varmen i sædet, endda inden vi nåede op i rundkørslen.

Da det er en forholdsvis gammel bil, er der det ved min ballevarmer, kært barn har mange navne, at det er enten lunkent eller smeltevarmt. Og fordi det jo var så koldt, havde jeg som sagt sat den på smeltevarmt. Vi havde heller ikke kørt mange kilometer før jeg seriøst begyndte at blive bekymret for om mine nylonstrømper ville ende med at smelte fast til sædet..

Så fik jeg skruet ned igen. Ældste datter bemærkede at det ville være smart, hvis der også var noget der varmede i ryggen – og det kunne jeg kun give hende ret i. Jeg ville dog gå endnu et skridt længere og forlange noget til at opvarme rattet også.

Her vil kloge mennesker så sikkert indvende at jeg bare kunne tage vanter på, men den slags tænker man altså ikke på når der allerede er vokset hyacinter op i græsplænen.

En anden mulighed kunne være at jeg satte mig på hænderne – der er jo varmt – og så styrede med knæene, men det er vist ikke helt lovligt. Heller ikke i Frankrig, så det må jeg hellere lade være med.

Og jeg nægter kategorisk at købe en rat pels – det er simpelthen topmålet af… Nej det gør jeg bare ikke.

Mindes stadig med væmmelse, den opkastfarvede akrylting, som min ellers så elegante mormor satte på rattet i sin hvide mazda, for mange herrens år siden. Men hun var da heller ikke mere stolt af den, end at hun skjulte rædslen i handskerummet, når hun enten havde fået varmen i fingrene, eller hvis bilen var parkeret.

Jeg er sikker på at både ryg- og rat varmer rent faktisk er opfundet – det er nok bare accessories i de biler der er langt udenfor min, og min banks, økonomiske rækkevidde.

Så indtil videre må jeg lide og risikerer frostskader på mine stakkels fingre, subsidiært anbringe et par vanter permanent i bilen, nyde at jeg i det mindste ikke fryser i de nedre regioner, og så i øvrigt vente på, at det bliver så varmt at jeg kan tænde for min aircondition.