Påsken i år

Jeg fik lavet mad til en mindre armé. I flere kapitler. Alles livretter. Af en slags buffetmad forstås. Og kom igen alt for sent i seng, fordi vi så film.

I går morges var det op og i kirke. Vi er jo naboer, så vi kunne gå derover. Det blev sikkert sidste gang de fik æren af vores tilstedeværelse. Orgelmusikken var skøn begge gange!

Men hvor er sådan en katolsk højmesse altså en gang rod. Vi savner en rolig dansk gudstjeneste med hvide vægge. Og ordentlige salmer. I stedet for al deres messen af Hosianna, halleluja og så trosbekendelsen på latin. Dertil en meget kedelig prædiken, af en art.

Ikke desto mindre, er det en oplevelse at sidde lillebitte i den enorme kirke, sammen med de 3994 andre mennesker. Jo, de kutteklædte mænd der myldrede rundt imellem hinanden deroppe foran alteret, spillede skam for fulde huse.

Der var faktisk mennesker fra hele verden, mest fordi det er en pilgrimskirke og ikke en menighedskirke. Og så fordi det er en kirke til ære for vores lille Thérèse, så folk der lige tror på hende, kommer og fejrer påske.

Det var imidlertid en noget langsommelig affære og 1½ time senere bestemte vi os for, at nu havde denne festivitas varet så længe at vores baller var blevet helt flade og derfor gik vi uden den sidste velsignelse, men mon ikke vi overlever?

Vi gik derfor hjem med god samvittighed.

Og lavede maden færdig.

Der var meget mad. Af den ene og den anden slags.

Og to desserter. Vi kunne ikke helt bestemme os, så det blev til både pavlova og moderne jordbærgrød.

Så var der æggejagt. Inde i stuen, idet vejret havde bestemt sig for at vise sig fra sin vådere side. Jeg var derfor ubarmhjertig og havde gemt dem godt. Alle fandt dog deres papirlapper så der var almindelig påskeægsuddeling.

Voldsomt forædte så vi en film igen, og på forunderlig vis gik dagen uden vi nåede andet.

Og jeg tror ikke nogen af os skulle have anden mad foreløbig. Eller det vil sige, prinsessen nåede dog at inhalerere en to bouchées de la reine og størstedelen af sit påskeæg.

Hvor er det godt, at vi nu har to ugers ferie til at komme os ovenpå den slags kulinariske strabadser.

Lykke

Jeg ved at lykke ikke er en blivende tilstand.

Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.

Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.

Men pludselig er den der.

Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.

Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.

Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.

Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …

Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.

Glædelig påske!

Snart påskeferie

Når jeg beretter at der er lukket i Danmark i disse dage, og at alle derfor har fri – eller næsten alle – brokker Firkløveret sig gevaldigt. Hvordan man kan bo i et land af overvejende katolsk overbevisning, og så ikke holde fri i den vigtigste højtid, går over deres forstand.

Jeg må så minde dem om, at i Danmark har de ikke to fulde ugers ferie, men kun en uge og en dag. Og i morgen går vi på ferie.

Planer er lagt, der skal fejres fødselsdag, der er gæster som skal passes, og besøg som skal aflægges. Og så skal vi jo lige nå at se de sidste spændende seværdigheder før vi forlader området.

Der er også en fest eller to på programmet, men først og fremmest skal vi holde fri og hygge os.

Hygge os og slappe af inden det går løs med kasser og hurlumhej.

Og vi skal fejre. For det er jo påske – og den mest udbredte måde at fejre højtider på, det er ved at spise. Man spiser bare så meget at man glemmer hvad det egentligt handler om. Det svarer lidt til at man holder fødselsdag uden at vide hvem fødselaren er.

Men der er blevet købt ind, vi skal smovse i lækkerier som snart bliver lidt sværere for os at få fat i. Så vi vrider nydelsen ud af hver enkelt lille dag i vores ferie.

Foreløbigt skal vi lige igennem i dag og i morgen. Og så må holde fri.

Vi glæder os!