Projekt er det nye sort

Min hjerne har det bedst med at være optaget af et eller andet konkret. Så længe jeg koncentrerer mig om noget, så flyver tankerne ikke rundt i et irriterende mylder, og gør mig usikker og forvirret… Og fuldstændig dødtræt.

Jeg kunne naturligvis koncentrere mig om at organisere vasketøjet, men det er ikke så inspirerende. Jeg foretrækker så afgjort at tænke på sjove og spændende ting som gør mig glad. Så kan vasketøjet komme ind imellem.

Det handler nemlig om, i min tilstand, at lave noget man får god energi af. Noget man bliver glad af. For så har man overskud til de ting som trætter og udmatter og giver negativ energi.

Det har jeg lært på et af mine mange Navlepillerkurser.

Jeg skulle lave en liste over det som giver mig energi. Det som gør mig glad. Og så prioritere det, så jeg hver uge havde rum til at få god energi, samtidig med at mit tankemylder kunne holdes lidt i ave.

 

Min “Glad-Liste”.

 

Jeg har lavet puslespil. Næsten alle dem jeg har. Jeg har spillet en masse spil på iPad’en. Og da jeg ikke gad det mere, gik jeg i gang med min “Glad-Liste” Fra en ende af. Jeg tænkte: “Det kan ikke skade!”

Så jeg har hørt ABBA. Bagt kager. Mange kager. Drukket kaffe. Spist chokolade. Købt bøger. Smurt glimmer ud over min dagligdag. Og planlagt ting for at kunne være sammen med dem jeg holder af. Jeg har planlagt studenterfest, sølvbryllup, Halloween og temafødselsdag.

Og det med at planlægge, har afgjort været det sjoveste.

…

Så projekter er simpelthen det nye hit i mit liv.

Da studenterfejringerne var ovre holdt jeg en uges pause, og nu er jeg helt klar og i gang med at lede efter noget nyt jeg kan kaste mig over. Sølvbrylluppet var ligesom sidste år, og selvom jeg med glæde tog en tur mere, så er der desværre ikke så meget tradition for at fejre 26 års ægteskab, så jeg må nok se mig om efter et andet.

Der er muligheder nok at tage af.

Der er både Nytårsaften, Pandekagedag og Valentines dag, alt sammen dage som man kan adoptere og gøre til sit eget projekt. Uanset hvor amerikansk det så end virker. Men disse adoptionsdage ligger så utroligt langt ude i fremtiden, så selvom jeg skam er begyndt at snuse lidt til Nytårsaften, så må jeg hellere finde på noget der ligger lidt tættere på.

Sommerferien skal ikke organiseres, den skal bare leves og nydes, så det er et mere konkret projekt jeg er på jagt efter.

Jeg kunne jo gå i gang med at finde ud af temaet til min fødselsdag.

…

Min “Glad-Liste” i klippe-klistreform

Og ja, jeg ved godt min fødselsdag er i november.

Men gode projekter tager tid! Jeg skal jo også nå at bage kager og høre ABBA ind imellem.

 

 

Nu er jeg så klar som jeg bliver

Til at få skåret i mit ben.

…

Og fisket bortløbet muskel frem og syet fast på rette sted igen. Den har været savnet!

Har beroligende playliste og ørebøffer på telefonen så der er håb om jeg kan slappe af.

Der er sat en seng op i stueetagen så jeg har et sted at sove i de 2 uger hvor jeg ikke er så mobil at jeg kan gå på trapper. Så kan jeg også veksle i løbet af dagen, mellem sofa og seng.

Ophidsende, ikke sandt?

…

Så har jeg fundet mit eneste par løse bukser frem.

Et levn fra en eller anden gymnastikopvisning, som nu vil få deres absolutte storhedstid, indtil jeg kan have strømpebukser på igen. Har desuden sat det mit mødrene ophav i gang med at sy mig et par mage til, så jeg ikke kommer til at lugte alt for meget af gnu efter 10 dage i samme nedre outfit.

Jeg startede også min bogsamling igen, fik samlet bøger, bøger og flere bøger. Heldigvis for Pernille løber jeg ikke tør lige foreløbigt!

Var desuden ude og købe ind i går så andre kan lave nem mad når nu jeg ligger på langs, og jeg skal ikke kunne forsværge at der ikke også røg en ganske lille pose P-tærter og nogle nødder, med i vognen så jeg har lidt at gnaske på og dermed undgår at vansmægte totalt.

Jeg har samlet det hele i en kurv, ihukommende hvor svært det er at transportere noget som helst når man er på krykker. Jeg satser på at kurven kan dingle fra et krykkehåndtag uden alt for stort besvær og jeg dermed kan fragte mig selv og diverse småting fra sofa til seng, eller fra seng til sofa.

Kleenex, P-tærter, cachewnødder, Pernilles bog “Drømmehjerte” og de lækre sokker jeg fik af søde Susanne.

Det er straks værre med min te. Her må jeg nok forlade mig på barmhjertige sjæle, subsidiært en skinger fløjte, indtil min te indfinder sig!

…

Det eneste jeg ikke er klar til, er at have ondt. Så bliver jeg enormt pivset. Og lidt mande-døden-nær-agtig.

Men mon ikke jeg også overlever dette?

Vi ses på den anden side!

Endnu en

Børnefødselsdag overstået. I flere afsnit!

Først den store – familie og venner – i søndags. Og i går den rigtige, også med familie, men også med Zorronaldos tre gode venner.

Til næste år kan jeg ikke holde børnefødselsdag for ham da han bliver 18, derfor holdt jeg på min ret til at servere brunsvigermand, kakao og boller en sidste gang.

Han beklagede sig nu heller ikke, og nød begge dage i fulde drag.

…

Det gjorde jeg også.

Jeg slap for at skulle mægle mellem ophidsede børn, tørre snotnæser og spildt kakao, skulle ikke have en lang liste med mulige aktiviteter klar for det tilfælde at nogle af gæsterne kedede sig.

Og sluttelig skulle jeg ikke vaske en overtræt og sukkerspeedet ung mand før jeg kunne lægge ham i seng.

Tror nok Zorronaldo ville have sig betakket den slags ekstra service!

Hvorom alting er, fødselsdag nr.1 i årets maraton er overstået!

Nu mangler vi bare alle de andre.

Første gang igen.

Da Divaen skulle døbes, kiggede vi på biblioteket for at finde ud af hvordan man overhovedet kom igennem en dåbsfest. Vi var de første i familien til at formere sig, og det gjorde referencerammen lidt lille. Hverken First Man eller jeg var jo i stand til at huske vores egen dåb. Så vi måtte ud og lede efter informationer, hvilke traditioner der var og hvordan man kunne planlægge det ene og det andet.

Dermed var de efterfølgende dåbsfester noget nemmere, både at planlægge og afholde.

Så kom vi til konfirmationerne. Og da jeg ikke er konfirmeret og First Man fik katolske firmelser, skiftede vi biblioteket ud med internettet – Google is my friend – for at se andre over skuldrene når de havde gang i sange, borddækning, hår og gaver “the Danish way to rock”.

Status på konfirmationer er at vi mangler en enkelt, og da det er en dreng, er det en af de nemme!

Derimod er det netop gået op for mig at jeg skal til at planlægge studentergilde. Og da jeg heller ikke har holdt studentergilde for mig selv dengang for mange år siden, er jeg endnu engang på Herrens mark.

Derfor har Divaen og jeg siddet en del på nettet for at få ideer og inspiration til dette og hint.

Men lige bortset fra begravelser har jeg vist været igennem alle livets fester nu, og er efterhånden ved at være ret ferm til den slags.

Og Divaen har været alle tiders førstegangs prøveklud!

PS: og før nogen indvender at Divaen ikke er gift, så er et bryllup trods alt en af de fester jeg både har været med til at planlægge og stadig kan huske!

Noget meget uretfærdigt og et tema.

Jeg finder det ganske uretfærdigt, ja faktisk fuldstændigt uhørt at man kan få tømmermænd uden at have drukket andet end et eneste lille glas lyserødt cideragtigt velkomstnoget, da jeg var til fødselsdag i lørdags. Og ingen røg – i hvert fald ikke indenfor – så der var simpelthen bare ingen som helst grund til en sådan tilstand.

Jeg kom endda ikke voldsomt sent i seng.

Ikke desto mindre vågnede jeg kl. 10 søndag formiddag, med en mund som om der havde bosat sig en meget lidt renvasket bjørn, og et hoved der husede et mindre trykluftsbor.

Ikke i sig selv ret fordrende for det aktivitetsniveau jeg havde planlagt for min søndag.

Unødvendigt at sige at mine planer røg ud i vasken tillige med den kop te jeg absolut ikke havde plads til i min oprørte mave.

Resten af dagen blev udført i et absolut slowmotion, og jeg endte med at sidde ligge brak i sofaen mens jeg netsurfede efter inspiration til min fødselsdag.

…

Ja, min fødselsdag.

Den opmærksomme læser vil bemærke at der rundt regnet er 2 måneder til denne så dejlige begivenhed, og at jeg derfor er ude i ret god tid. Men, som jeg bemærkede til mine hånende børn, så passede det stort set med det tidsrum hvor jeg er tvangsindlagt til at skulle høre på deres fødselsdagsplanlægning.

For nu slet ikke at tale om deres pigernes konfirmationsforberedelse, som har lagt ud et årstid før den store dag. Gad vide om de ikke snart går i gang med noget bryllup?

Men nu kan jeg i hvert fald glæde min nære omverden med at temaet for dette års fødselsdagsfest hermed er fastlagt!  Samt at Amerikafarende mennesker i omgangskredsen er blevet pålagt at rekvirere udstyr og dims til udvalgte tema, når de nu alligevel er i dimseparadis, aka Guds eget land.

Slut på eftermiddagen blev jeg dog kostet væk fra min vegetative tilstand på sofaen for at bistå First Man i det ugentlige besøg i supermarkedet. Eneste formildende omstændighed var dog at han agerede chauffør af både bil og indkøbsvogn, og da jeg i tilgift kunne vælge frit, faldt valget på Netto, hvor jeg som tømmermænds-terapi kunne vælte diverse dims og lir ned i vognen.

Om denne terapi hjalp skal jeg ikke kunne sige, ikke desto mindre blev jeg så frisk at jeg var i stand til at kreere noget til aftensmaden hvorefter jeg – efter indtagelse af samme – kunne vælte omkuld i min seng og ønske at jeg kunne få en erstatningssøndag for den der så fejt var blevet franarret mig.

Men så god er verden trods alt ikke.

God mandag alligevel!

Planlægning

En stor del af min søndag blev brugt i selskab med blokke, kalendere, blyanter – thi disse kan viskes ud igen – bedsteforældre, både dem af pap og de originale, for i smuk og skønsom forening at planlægge den kommende uge.

For Gårdmand Bjørn.

Da han jo som bekendt er lockoutet. Og hårdt ramt.

…

Uanset hvis side man så i øvrigt er på, skal der tages hånd om børnene.

Og vi skulle ikke længere hen end torsdag i sidste uge, før filmen begyndte at flosse lidt i kanten for min yngste søn. Han spurgte igen og igen hvor det nu lige var han skulle hen, på mandag. Det undrede mig lidt, for han plejer ikke at være sådan. Men en prås gik op for mig, da jeg så et kort interview med en far og hans autistiske datter, hvis fundament, langsomt men sikkert, var ved at skride for hende og det var ikke specielt fordrende med hendes diagnose.

Og det slog mig at min dreng naturligvis også gerne ville have faste rammer, i en eller anden udstrækning.

Nu er det ikke fordi han er specielt krævende, ejheller autist eller med andre diagnoser, han er bare 11 år og mange vil måske have den opfattelse at han er yngre end det, efter mine mange indlæg om ham. Det kommer sig muligvis af at jeg mener det er sundt for børn at være børn når de er det – børn altså – og ikke, som nogle, når de er et sted midt i tyverne.

Nå, det var vist et lille sidespring.

I hvert fald, min søn er usikker fordi hele hans dagligdag er flået fra hinanden. Han vil gerne have en plan for sin uge, så den er hermed lagt. Og skrevet ned. Så man kan kigge, hvis man lige kommer i tvivl.

At man hiver en dag ud af kalenderen og laver noget uforudset – subsidiært pjækker fordi man skal på privat besøg på Christiansborg – piller ikke ved deres verdenssyn. Men så snart man lever i kaos, uden planer for hvordan og hvorledes, går hans, og mange andre børns, dagligdag lidt i stykker og de bliver usikre. Havde det været ferie, havde det også været noget andet, fordi alt andet lige, er man som regel klar over hvornår ens ferie er slut.

Men det er ikke nemt. Der skal planlægges nogle aktiviteter, for ligesom jeg holder på at mine børn er børn når de er det, holder jeg også på at de skal lave noget fornuftigt imens denne lockout hærger.

Så jeg prøver at have en plan for noget matematik, noget dansk, noget engelsk og så må resten komme hen ad vejen.

Heldigvis kan jeg tage ham med på arbejde indimellem, der er både et skrivebord til ham, internetadgang og store områder hvor han kan gå på opdagelse uden at komme til skade. Derudover er der jo også masser af andre lockoutede børn at spille bordfodbold med.

Når man så er så heldig at have en mormor på pension, og en morfar der ikke er lockoutet, en Lene som er arbejdsløs og en Annø som lige akkurat stadig er på barsel, så er der også andre muligheder for en afvekslende hverdag, også selvom den skal planlægges lidt i forvejen.

Lockoutet hverdag

Men altså, det jeg ville sige var:

Tænk lidt ekstra på jeres lockoutede skolebørn.

Husk at de som regel ikke er så omstillingsvenlige som de fleste voksne er, så det kunne være en god ide at bruge en time på at få lagt ugen i så faste rammer som det nu er muligt. Og det gælder ikke kun Autister. Det gælder de fleste børn som er vant til en tryg og stabil skoledag.

Jeg håber virkelig snart det er ovre, uden alt for mange tossede kompromiser, så vi alle – men børnene især – kan komme tilbage til deres dagligdag.

Og meget gerne med glade lærere!

Nå…

Utålmodigheden melder sig. Jeg farer land og rige rundt, og det føles nærmest som en blanding mellem forberedelser til en længere belejring og de sidste feriedage hvor man desperat prøver at slappe af og feriere så man har fået fuld valuta for sine penge.

Jeg har haft samtlige børn til læger og tandlæger. Køber sportssko og langærmede t-shirts. Laver madplaner, huskelister og budgetter. Transporterer billøse veninder rundt til svært tilgængelige steder. Laver aftaler om en sidste kop kaffe med veninder og har bestilt tid til det røde lyn hos Jan og mine krøller når også lige at runde Heidi inden jeg starter!

På det der job.

Og nu måtte det faktisk bare godt snart blive næste fredag.

…

Jeg har næsten lidt ondt af dem. Nu kommer jeg stormende ind om lidt og hvirvler det hele op, så jeg kan komme igang med at bestille noget. Må hellere tage den lidt med ro. I starten i hvert fald. De skulle jo nødig blive bange.

Men jeg er sådan set klar nu. Næsten. Der står stadig et par ting på min liste. Af den slags man alligevel aldrig får gjort:

Rydde op i syting. (hahaha som om det nogensinde ville ske!)

Rydde op i fryseren (… Hallo, det er en kummefryser fra forrige årtusind. Gad vide om jeg inderst inde selv tror på at det vil ske?)

Male kommode under trappen (der kræves vist maling til den slags.. Hvornår skal jeg pensioneres?)

Blogge… (øhhm jo, altså.. viljen er der. Helt bestemt. Vist er den så…)

Så ja, jeg er snart klar!

 

Flytte – #5 Pakke ud og falde til

Så sidder man der. Første aften i et nyt hus.

Det første man har gjort når flyttebilen er ankommet, er at sætte alle ”luk mig op først” kasserne ind i deres respektive rum.

Alle sengene kommer på plads først og er blevet redt, der skulle gerne være sengetøj i ”luk mig op først”-kassen fra badeværelset. Så får man børnenes værelser nogenlunde på plads – de har naturligvis også en ”luk mig op først” kasse – som de selv kan pakke ud, så de har et sted at være med deres yndlingslegetøj, tegnesager og en bog, hvis man ikke vælger at få en babysitter til at tage dem en tur på legepladsen og rundt i kvarteret.

Der er kasser overalt og man spørger sig selv, hvordan man skal overleve endnu en flytning. Så tager man sin hyggekasse frem. Der er stearinlys, tændstikker, en god vin, proptrækker, lækre snacks, måske noget musik. Ingen tæpper, for man har jo sin dyne med rent sengetøj på, såfremt man har fulgt planen. I hyggekassen er der i hvert fald alt det som skal til, for at man kan slappe lidt af, snakke lidt og komme mentalt lidt ned igen, så man er i stand til at sove. Så må udpakningen blive i morgen.

For ligesom der har været en plan for at pakke, er der en plan for at pakke ud og falde til.

1. Udpakningsplan – lav en plan for udpakning. Og tidsbegrænsning. Ellers ender du med at stå med 30 halvt udpakkede kasser og ikke styr på en skid, om 4 uger. Og SÅ sjovt er det altså heller ikke at flytte.

2. Skrald og genbrug – Behold et par kasser til alt det skrald der er forbundet med udpakningen, så er det nemmere at kyle på genbrugspladsen, når du har fundet den.

3. Husk pauser – hold fri indimellem, tag ud, se eller gense området. God måde at lære området at kende på, så man kan finde rundt ret hurtigt.

4. Housewarming – Forbered en lille komsammen for at lære folk at kende, eller i vores tilfælde, for at hilse på gamle venner.

5. Inviter børnenes venner – Børnene har også brug for at få nye venner på besøg. Snak med den nye skole og find ud af hvem børnene leger bedst med og inviter dem + forældre til kage en eftermiddag.

6. Få det praktiske på plads – find en læge, tandlæge, frisør, indkøbsmuligheder osv. så hurtigt som muligt. Spørg naboer, de andre forældre på skolen, hos bageren eller på apoteket.

Og pludselig en dag er alt på plads og livet er ved at finde en rutine igen.

Til sidst vil jeg bare minde om, at det tager ca. to år at falde til et sted. Uanset hvor man flytter hen. Samt at en flytning er meget stressende, også uanset om man glæder sig eller ej, men med sådan en idiotsikker planlægning som denne, falder det praktiske i hvert fald hurtigt på plads og man har ikke det at slås med oven i savn og usikkerhed og det gamle man har forladt og det nye man er midt i.

Og nu vil jeg i øvrigt holde mund med hvordan man flytter på papiret, og i stedet gøre alvor af det!

Flytte – #4 Flyttedag

Selve flyttedagen bliver hektisk nok i forvejen, så hvis man har planlagt forløbet lidt – okay så, meget – så undgår man at flytte med en halvfuld tepotte.

Jo, jo – det er skam sket. For nogle.

For mig for eksempel.

Pludselig stod alle First Mans kolleger midt i lejligheden, og havde da lige tid til at flytte os fra det ene højhus til det andet. Datoen var IKKE planlagt på forhånd og selvom alt var mere eller mindre pakket, var jeg ikke færdig. Jeg sad midt i morgenmaden, med tre helt små børn! Prinsessen var lige tre måneder gammel de andre var to og fire!

Hu hej, hvor det gik.

Køleskabet blev flyttet – fyldt – med det resultat at en marmeladekrukke væltede og syltede alt andet ind i en flot mørkerød farve, så det kan ikke anbefales. Jeg fandt også min meget kolde morgente og en halv fuld tepotte, på bunden af en flyttekasse, da jeg om aftenen, forvirret prøvede at komme til bunds i det syndige rod.

Og jeg svor: aldrig mere – og begyndte derfor at lave denne flyttejournal, som har fået mig frelst igennem mindst fem eller seks flytninger siden!

Altså, på selve flyttedagen:

1. Start tidligt – Alt skal være klar til flyttemændene/hjælpere kommer.

2. Pasning af børn og dyr – Få hjælp fra venner og babysittere. Få små børn og dyr væk fra slagmarken. Du har ikke selv tid, de bliver nervøse eller kede af det eller løber væk.

3. Hav mad klar – Til flyttefolk + venner, hav kaffe, juice, vand klar. Køb brød (croissants + snacks) man bliver sulten af at flytte.

4. Første måltid i det nye hus – Husk også det første måltid i det nye hus. Arrangér evt. med venner eller familie at de kan have mad klar når I kommer frem. Husk mad til dit kæledyr – både til rejsen og til når I kommer frem.

5. Mobiltelefonnumre – Tjek at du har alle telefonnumre på flyttefolkene/hjælpere, hvis I bliver væk fra hinanden eller de farer vild.

6. Penge og værdier – hav penge og smykker i et aflåst handskerum i din bil! Hav nøgler om halsen i en nøglesnor.

Dette er et udpluk af alle mulige småting der har været vigtige for os, og gjort vores flytninger mindre besværlige.

1. Farvelparty – Hold et lille farvel party/Åbent hus hvor folk tager mad med selv. Print små kort med alle jeres oplysninger, den nye adresse, email, skype, telefonnumre osv. og del rundhåndet ud – naturligvis kun til dem I gider se igen, så I kan holde kontakten når I rejser. Samtidigt kan der deles ud af de ting I ikke vil have med.

2. Engangsservice – Når alt er pakket ned, og før det bliver pakket ud igen, er det smart at have engangsservice. Man skal ikke vente med at lukke en kasse og der skal ikke vaskes op. Ligeledes har jeg mad fra fryseren klar til de sidste dage – hjemmelavede pizza/tærter/pølsehorn som ikke skal forberedes med andet, end den ovn som alligevel står der.

3. Køkkenkasse – ”luk mig op først”-kassen til køkkenet, skal gerne indeholde alt det som du skal bruge for at overleve første dag i et nyt tomt køkken. Lidt morgenmad, kiks, pasta, te og kaffe. Og ellers elkedel, gryde, kaffemaskine+filtre, lidt opvaskemiddel + børste, viskestykke osv. Evt. madskål og mad, til dit kæledyr. Blondinen ville blive meget fornærmet hvis vi glemte hendes mad!

4. Badeværelseskasse – ”luk mig op først”-kassen til badeværelset skal indeholde håndklæder til alle, sengetøj til alle, førstehjælp: plaster og hovedpinepiller m.m. Shampoo og sæbe, et par rengøringsmidler og sidst, men ikke mindst, wc-papir!

Flytte – #3 Kasser og indhold

Jeg ved godt at nogen skriver direkte på kasserne hvad de indeholder, men i mange tilfælde, hvis flyttelæsset skal langt væk, og hvis man ikke kender flyttefolkene, er det ikke vildt smart at skrive: ”PS3+wii” udenpå en kasse, hvis nu nogen har lidt lange fingre.

Derfor har jeg det hele samlet i mit flyttehæfte, og jeg kan ret hurtigt finde noget LEGO eller nogle tegnesager til desperate børn, der midt i alting pludselig er meget trætte af at flytte og godt vil have noget at lege med NU.

1. Nummer på – Brug din største og fedeste sorte tusch til at nummerere kasserne.

2. Alle sider – sæt etiketter på flere sider, så skal du ikke vende og dreje hver enkelt kasse når du slæber dem ind, for at se hvor den skal hen.

3. Kassenummer– Lav numre enten pr. rum eller fortløbende. At lave numre pr. rum er nemmest når man er mange til at pakke. Fortløbende numre er nemmest hvis man ikke er så mange til at pakke. Den som pakker kommer og får udleveret et styks kasse og medfølgende nummer, melder tilbage når kassen er lukket, hvad er i. Eller skriver selv ned i flyttehæftet.

4. Husk en “Luk mig op først” etiket – på de få kasser som kræver det. Sæt dem sidst ind i flyttebilen: sidst ind – først ud. Smart, ikk?

5. Skriv “Forsigtig” – eller tegn et glas på kassen – gerne med en rød tusch – hvor det er tilfældet. Så har man både farve og påskrift til at minde om at det er skrøbeligt indhold.

6. Styr på indholdet – Brug dit flyttehæfte, ½ side til at beskrive indholdet i hver kasse: Kasse 1 / Køkken: grydeskeer, viskestykker, si. Så skal du ikke åbne 14 kasser for at finde din si.

7. Styr på aflæsning – kryds alle kassenumrene af I dit flyttehæfte, så du er sikker på at alt er ankommet.

8. Skilte over hver dør – Sæt skilte op ovenover døren til hvert rum: “STUE” eller ”Værelse 2” så flyttefolk og hjælpere ved hvor kasserne skal hen, så slipper du nemlig for at slæbe kasserne frem og tilbage til de rigtige rum i dagene der kommer – især vigtigt hvis der er trapper.

Flytte – #2 Pakke

Her kommer anden del af flyttejournalen. Om at pakke sammen.

Jeg vil ikke undlade at gøre ekstra opmærksom på at man skal starte med at rydde op, før man går i gang med at pakke.

Det giver jo sig selv.

Hvem i al verden gider flytte med en masse ting, papirer, for småt tøj og en knækket grydeske, som man bare skal smide ud når man er kommet på plads i det nye hus? Eller måske aldrig får smidt ud? Det er faktisk flere end du aner.

Så nu siger jeg det lige igen.

Altså: sortér. Det som kan bruges af andre, kan foræres væk eller komme på genbrug. Resten ryger ud.

Det eneste det eventuelt kan betale sig at flytte med, er gamle plettede viskestykker, skovturstæpper, slidte håndklæder og den slags, for det kan bruges som fyld og beskyttelse i flyttelæsset og blive smidt ud bagefter. Vi gav vores gamle tæpper og håndklæder til hundeinternatet.

1. Pak kufferter – til hvert familiemedlem skal der pakkes en kuffert til en 3 dages ferie, så slipper man for at lede desperat efter følgende: Skiftetøj, hjemmesko, medicin, tandbørste, briller osv. Hold kufferterne adskilt fra alt det andet der skal flyttes. Under sengen er et godt opbevaringssted. Så har man lidt styr på de første hektiske dage i et nyt hus.

2. Pak en hyggebox – til den første aften i det nye hus. Men mere om den senere.

3. Lav “Luk mig op først” kasser – Alt hvad du har, er forhåbentligt nødvendigt, men det er ikke det hele der er lige nødvendigt, hele tiden. Vælg en kasse – pr. rum – som indeholder det allermest nødvendige. De vigtigste vil være køkken og badeværelse.

4. En af gangen – Hvor det er muligt, skal der pakkes et rum ad gangen. Ellers bliver man forvirret over at have 12 kasser i gang samtidigt, og løber sur i det. Start med vintertøj/sommertøj som man ikke bruger, bøger og nips. Dette er oplagt til at få pakket under et veninde-pakke-party!

5. Ryd op imens – Brug flytningen til en undskyldning for at smide ud og give det væk, du ikke har brug for.

6. Væk fra gulvet – Brug et bord I stedet for gulvet, hvor du kan komme afsted med det, det er langt mere overskueligt og huset roder ikke så meget, hvis man skal noget andet, midt i det hele. Og du risikerer ikke at overfylde din kasse.

7. Hold styr på små dele– Når du skiller et møbel ad, så tape de tilhørende skruer o. lign. fast i en lille plastikpose på møblet – så ved du hvor de er når du skal samle det igen. Skriv evt. på posen hvilket møbel det er til.

8. Spar på pladsen – Brug håndklæder og lagner til at beskytte ting der kan gå I stykker. Så er de nemlig pakket og alle ved hvor håndklæder skal hen.

9. Forsigtigt – Pak altid tallerkner, spejle og andre glasflader så de står på højkant. Læg engangsvaskeklude imellem tallerknerne. Avispapir sviner helt afsindigt. Man kan (i Danmark) få bagerpapir billigt, så man kan pakke glas og andre skrøbelige ting hver for sig.

10. At stable – Put de tungeste kasser nederst – i flyttebilen – så de ikke maser de mindre tunge. Fyld altid kasserne helt op, de holder bedre når de ikke synker sammen.

11. 20 kg. – Prøv at holde kasserne på max. 20 kg. Det er bedre at fylde en kasse halvt op med bøger og T-shirts eller garn for resten, end at ingen kan løfte en stor kasse propfuld af bøger. Med en badevægt i det rum du pakker i, kan du tjekke vægten. Din ryg vil nok blive glad for det! For slet ikke at tale om dine flyttehjælpere.

Flytte – #1 Planlægning

Her kommer så første del af min flyttejournal. Beklager meget at det er så smalspektret! Del 2-5 kommer inden længe!

Planlægningsdelen  starter jeg med ca. 12 uger før flytningen.

1. Start tidligt – Alle har flere ting end de tror de har, og det tager altid længere tid at pakke end man regner med. 8 uger er den tid vi har brug for uden at dø af stress, men det kan naturligvis variere alt efter hvem man er.

2. Lav et flyttehæfte – Tag et kladdehæfte, del det på midten. I den ene halvdel er der plads til huskelister – hvad du har på papiret behøver du nemlig ikke have i hovedet – og i den anden halvdel er der plads til at skrive hvad der er i kasserne. I stil med: ”Kasse 12 / Værelse 3: skolehæfter og tegnesager”. Skriv IKKE indhold udenpå kasserne, det rager ikke flyttefolk hvor dit arvesølv eller ungernes ps3 gemmer sig.

3. Lav en flyttebox – Lav en plastikbox om til flyttecentral: deri lægger du dit flyttehæfte, flyttetape + dispenser, hobbyknive, tuscher, etiketter, elastikker, bobleplast, bagerpapir, den sekskantede ikeadims, kort sagt alt det du har brug for. Så har du alt samlet til at pakke sammen og pakke ud.

4. Kalender – Lav en tidsplan, og giv dig selv GOD tid, hav styr på hvornår hvert rum skal være pakket. Hvornår der skal gøres rent, aflæses måler osv.

5. Pust ud – Planlæg hyggelige ture til weekends og fridage, ellers holder man ikke til en hel flytning. Få din nattesøvn og spis sund mad. Lyder banalt men det er vigtigt.

6. Hold styr på den der kalender – tjek en gang om ugen at du holder din tidsplan. Opdater kalenderen – eller dine planer – hvis ikke det holder.

7. Uddeleger med fornuft – Hvis du får hjælp fra venner og familie så vær sikker på at alle ved præcis hvad de skal gøre, ellers kommer I til at træde hinanden over tæerne hele tiden. Jeg vil meget nødig have min svigerfar til at pakke nips. Skriv ned i flyttehæftet hvem der gør hvad, ellers glemmer man det.

8. Hjælp udefra – Tag glad imod al den hjælp du kan få. Hold ”Pakke-Party” med veninderne. Bag boller og forbered 10 kasser til bøger, nipsting og vintertøj, invitér veninderne og i løbet af 2 timer er der pakket 10 kasser og I har hygget jer.

9. Sidste aften – når der er lukket og slukket, møblerne er kørt, så invitér jer selv hos venner, så I kan sove ordentligt og få et bad og morgenmad i nogenlunde ro, før I kører næste morgen.

10. Skiltning – Lav skilte til at sætte fast over døren (med elefantsnot) til hvert rum så flyttefolkene ved hvilket rum du kalder ”værelse 3”.

11. Print etiketter – Lav en liste over de rum I flytter til. Det er lige meget hvor mange rum der er i huset der fraflyttes, det vigtige er hvor tingene skal hen i det nye hus. Print store klistermærkeetiketter (4 pr. A4ark)  til hvert rum. 2-3 etiketter pr. kasse skulle være nok.

Når alt dette er planlagt og skrevet ned i flyttehæfte og kalender – når du ved hvornår nøglerne skal afleveres og hvor du skal sove den sidste nat – er du klar. Og så kan du passende holde den første pause, indtil der skal pakkes!

Et forsømt forår i sigte

Det er forår hernede. Træerne får knopper på, min forsytia blomstrer og sender solskin langt ned i maven på mig, når på tågede dage, den slags mangler oppe på himlen.

Men dette forår bliver et af de forsømte. Et af dem jeg ikke når at nyde til fulde. For jeg skal pakke mit slet ikke spor simple living ned i papkasser og engangsvaskeklude, så det kan blive fragtet hjem til øen.

Og ved I lige hvad?

Jeg er supergod til at flytte.

Jeg har dog hemmelige våben klar; når man har flyttet så mange gange som vi, kan man pakke med lukkede øjne og pakke ud og komme på plads på under to uger.

Jeg har min uundværlige flyttemappe.

Med planer og systemer der virker.

Og som gør at jeg ved hvor der er en proptrækker til flyttevinen – den vin der skal drikkes første aften i det nye hus når ungerne er lagt i seng – samt at jeg kan lave både te og kakao, og servere en nogenlunde morgenmad næste morgen, uden at skulle på storindkøb først.

Men det ændrer ikke på det faktum, at kasserne skal pakkes. Nogle kan pakkes i god tid med alt det man håber man ikke får brug for i nærmeste fremtid, mens andre kasser må vente til sidste øjeblik, men disse må ikke være alt for mange, idet man så omkommer af stress.

Og alt efter livets almindelige krævende program, er det lidt af en kunst at vælge det rette øjeblik, for ikke at bo i flytterod alt for længe.

Og man kunne godt forledes til at tro at denne monsterplanlægning, er noget jeg nyder, når nu jeg er så god til det, men jeg kan godt betro jer at jeg H.A.D.E.R. at flytte. Det er noget der skal overstås, så hurtigt som muligt.

Jeg har svært ved at fatte at folk kan have uåbnede flyttekasser stående i årevis. Så er det jo ikke ting de bruger? Hvad beholder de dem så for?

En undtagelse er de to kasser jeg lige nu har stående på loftet her i Eventyrhuset. Såfremt I ikke kan huske historien, får I den her igen:

I den ene kasse er der en masse spil som vi ikke ville få brug for på Æblebakken, i den anden er der noget fint porcelæn. Begge dele forsigtigt og kærligt pakket væk i små kasser af undertegnede, og beregnet til at stå opmagasineret hjemme på øen.

Men emsige flytteMÆND folk mente bestemt at alle kasser skulle med til Æblebakken, også selvom de ikke stod der, hvor kasser der skulle flyttes havde plads.

Den franske flytteMAND sagde at han ville vædde med at jeg alligevel ville åbne dem og være glad for at de kom med. Men det var uden at tage højde for min legendariske stædighed.

Kasserne kommer hjem præcis som de kom herned og uden at der er så meget som lindet på en flap. Og jeg siger ikke noget om at jeg, i hvert fald mindst 10 gange, har haft lyst til at servere festmad på det kongelige.. Men stædigheden vandt!

Hvorom alting er, vi skal flytte og jeg skal pakke.

Og jeg giiider bare ikkøøøø … (denne sætning skal klynkes for at få den rette effekt)

Den emsige – og meget søde – flyttemand var træt efter at have slæbt mit kongelige helt til Normandiet, til ingen verdens nytte!

Bremset midt i bevægelsen

Engang; det er mange år siden nu, var der en ung lettere hjernelammet fløs, som kørte alt for stærkt rundt i et sving – og direkte ind i os. Bilen blev totalsmadret, men der skete ikke noget med os overhovedet.

Vi sov dårligt et par nætter efter og stanken af airbaggas blev ligeledes siddende i vores stakkels næsebor længe efter den var fordampet.

Vi havde været på vej et sted hen, det kom vi naturligvis ikke, derimod blev vi kørt hjem af nogle venner. Men længe efter sad der en følelse i mig, at jeg havde glemt noget, at jeg manglede at gøre noget.

Fordi jeg ikke var nået frem til mit første bestemmelsessted.

Det var vores plan at drikke te i en lækker tesalon, så det var ikke som om vi var gået glip af en koncert eller en middagsaftale, men vi havde en plan.

En plan for dagen og den blev jo afbrudt noget brat, og min hjerne kunne ikke helt vænne sig til tanken.

Således også i går. Midt i en hektisk morgen hvor First Man havde en aftale. Det var egentligt meningen at jeg skulle med, men så ville elselskabet sende en person forbi og aflæse vores måler, og så måtte jeg pænt blive hjemme og vente på dem.

Pludselig ringede First Man midt i sit møde, og meddelte at gymnasiet havde ringet til ham; Divaen var besvimet midt i en time, og lå nu og hvilede sig på lazarettet, men at hun nok godt ville hentes.

Der sad jeg, uden bil.. og skulle hente en slatten datter. Hvad gør man så?

Man ringer da til en ven!

Eric kom og fik mig fragtet ned til gymnasiet. Og jeg blev mødt af en større modtagelseskomite, folk som var voldsomt bekymrede for min datter. Pænt af dem, men da Divaen rask væk besvimer til hver given lejlighed, var jeg nok noget mere blasert og ganske ubekymret.

Vi fik hende bugseret ned i bilen, men da hun var lidt blå om fingrene og havde lidt svært ved at artikulere, tog vi på skadestuen, som beholdt hende.

Hendes puls var nemlig meget lav og hun skulle tjekkes i alle ender og kanter. Hun blev indlagt på det de kalder daghospital, hvor de kan undersøge folk i ro og mag uden at man optager akutpladser i skadestuen. Og så blev hun ellers undersøgt.

First Man stødte til efter sit møde og så sad vi der. Nogen med pulsmåler. Koblet til mærkeligt maskineri som sagde lyde. Og tiden gik. Langsomt. Divaen fik lækker frokost serveret..

mens vi andre sad og vansmægtede. Og så fik vi ellers ventet kedet os. Til både sølv og guldmedaljer. Patient og forældre.

Det endelige resultat blev at vi ikke ved hvorfor, samt at hun da heldigvis er frisk igen, men skal tage den med ro i dag. Vi blev lukket ud ved femtiden, og tog hjem.

Og så sad jeg der, hjemme altså, og følte mig ganske punkteret. Der manglede en hel dag, en masse gøremål, fordi jeg skulle sidde og kukkelure på et kedeligt hospital.

Som om man er sprunget ud fra en vippe og fortryder midt i bevægelsen. Så jeg  meldte mig ud af dagen igår og så prøver jeg bare igen i dag!

Det der chokolade, ikk?

Den der intention om at komme af med al chokoladen inden udgangen af januar.. Det lykkedes nogenlunde. Faktisk over al forventning!

De store pakker er væk. Jeg åd alle de stykker jeg selv kunne lide – delte med Firkløveret og smed resten ud.

Den mellemste pakke, fik jeg fejt givet væk, da vi en aften skulle ud og spise. Det var ufint – jeg ved det godt – men jeg ville jo aldrig nå at komme igennem al den chokolade alene.

De små pakker hældte jeg ned i First Mans chokoladeskuffe. Så kunne han slås med dem.

Og det var så det, end of story tænkte jeg glad.

Jeg ved godt at der ligger en pakke miniskildpadder fra Toms ude i Danmarkskassen.. Men jeg har ikke haft abstinenser før – så den overlever nok et par måneder endnu.

Og hvad sker der så?

Jo – jeg er forbløffende nok stadig præsident. Ovre på skolen I ved nok.

Og for at tjene nogle penge så findes der et utal af skoleforeningsfirmaer, som har et hav af ting man kan købe og sælge med fortjeneste. Før jul havde vi gang i nogle småkager og noget økologisk marmelade – fordi alle jo havde travlt med deres julechokolader – så vi ville være lidt anderledes.

Nu til påske, vil vi så sælge chokolade.. Meget fint.

Katalogerne som skal deles ud, kom i går. Kassereren Laurence og jeg åbnede kasserne og skulle lige kigge om der var noget interessant.

..

Det var der..

I form af en meget stor æske chokolade.

Vi burde have vidst det. Idet der i kasserne før jul, lå nogle meget lækre småkagesmagsprøver og marmelade-do.. Som vi nød godt af. Uden at dele med andre end os selv.

Nu stod vi der med en kæmpe æske chokolade.

Okay, vi kunne jo godt have foræret den til nogen. En anden en end os, i hvert fald.

Men det faldt os sjovt nok, slet ikke engang ind at andre kunne spise de der chokolader – som i øvrigt var ret lækre. Det måtte vi jo lige teste, før vi besluttede os for hvad vi skulle gøre med æsken.

Ej, der var altså en med kanel i.. Den smagte fuldstændigt himmelsk.

Og så var det jo for sent.. Det er virkeligt enormt uhøfligt, at forære en æske chokolade væk, som både er åben og som mangler et par stykker hist og her.

Så for ikke at lave århundredets faux pas, skyndte vi os at dele rovet og tage dem med hjem hver især!

Med det resultat, at jeg har haft afsindigt travlt med at æde chokolade, så jeg kan nå at blive færdig inden onsdag!