Tag Archives: Racisme

Positiv opdatering

21 mar

Det ækle monster er fundet. Han er hjemme hos sig selv, men der er ingen tvivl om at det er morderen, idet han har givet politiet sin Colt 45 som modydelse for at komme i kontakt med specialstyrkerne.

En ung mand, 24 år, fransk statsborger fra Algeriet, har været på flere træningsophold i Afghanistan og Pakistan.

Han ævler løs og siger at han er Al-Qaeda, at han er salsifiste, han vil jihad og at han har slået de franske soldater med nordafrikansk og caribisk baggrund ihjel, fordi de havde været udsendt i Afghanistan. De jødiske børn blev derimod myrdet som hævn for palæstinensiske børn. Han vil dog ikke ud af sin lejlighed endnu – siger at han vil komme ud i eftermiddag.

Hvilke planer han lige har omkring det, aner ingen. Men det er ikke helt slut endnu. I det mindste kan han ikke slå flere børn ihjel.

Et sygt, lille ikke-menneske som skal lukkes inde et væmmeligt sted for tid og evighed – gerne et sted med en dryppende vandhane som ikke kan repareres.

Og hermed virker min bloghjerne lidt bedre!

Reklamer

Noget jeg ikke fatter

8 feb

Er begrebet omvendt racisme. Hvordan kan racisme være omvendt?

Racisme er jo meget klart defineret: Det er opfattelsen af at en biologisk race, oftest defineret af hudfarve, opfattes som overlegen eller underlegen i forhold til andre racer.

Dette udsagn kan man være enig i eller man kan lade være – det er ikke spøgsmålet. Jeg vil ikke komme ind på at jeg naturligvis synes det er noget pjat at katalogisere folk efter hudfarve. Jeg vil også undlade at sige, at jeg mener at racister er indskrænkede små mennesker som burde sendes på en dannelsesrejse jorden rundt og opleve at der findes fantastiske og dejlige mennesker uanset hudfarve.

Ligesom idioterne heller ikke har samme farve eller andre fællestræk. Desværre – det ville ellers være rart at kunne genkende dem på lang afstand!

(vil lige indskyde at jeg kun tænker på hudfarve i dette indlæg – religion holder jeg helt ude af disse betragtninger – det må komme en anden god gang)

Men jeg undres over hvordan folk kan tale om omvendt racisme. Jeg mener – enten er man racist eller også er man det ikke.

Der findes en hel del racister rundt omkring i verden, og de har ikke alle sammen den bleg-beige farve, jeg lige er i besiddelse af. De kan have alle de forskellige farver der findes. Men det glemmer mange.

For en del år siden opholdt jeg mig i Sydafrika i et par måneder. Apartheid var officielt afskaffet, men præsidenten var stadig hvid.

Der blev ofte talt grimt til mig, men kun lige indtil det sekund, jeg meddelte dem at jeg var dansk. Så fik piben en anden lyd. Hvilket forbløffede mig. Jeg kunne jo i realiteten være ligeså racistisk i min tankegang, som den sikkerhedschef på fabrikken hvor jeg havde min gang.

Han sagde en dag, under tilstedeværelse af et andet menneske med en anden farve end hans egen, at den slags mennesker jo faktisk kun var dyr. Jeg kunne næsten ikke trække vejret, så ubehagelig var den oplevelse.

Jeg er jo ikke automatisk et godt og ikke-racistisk menneske, blot fordi der står DK på mit rødbedefarvede pas. Man kan heller ikke konkludere at ingen mennesker med brun hudfarve er racister.

Omvendt er jeg ikke racist, blot fordi jeg er nu engang er hvid.

Racisme er blevet til et trumfkort, som trækkes når man skal lukke munden på alle som stiller krav og siger fra, overfor mennesker der ikke ser ud som dem selv, og det er jo det værste vrøvl.

Men for mange, er racisme åbenbart kun legitimt at tale om, hvis det går den ene vej. Her i landet – Frankrig, såfremt nogen skulle være i tvivl – findes der en forening ved navn SOS Racisme. En god organisation hvor man kan få hjælp hvis man mener man er blevet uretfærdigt behandlet på grund af sin hudfarve.

Desværre accepterer de meget sjældent klagerne, hvis det går den anden vej, og det i sådan en grad, at en højtstående ansat, simpelthen endte med at sige sit job op i organisationen. Han blev træt af at en bestemt slags sager, konsekvent blev lagt på is og ikke behandlet.

Det hænger jo ikke sammen?

For så er vi, efter min ydmyge mening, nemlig ude i noget helt andet og meget mere alvorligt – nemlig ytringsfrihed.

Det var så onsdagens sure opstød!

%d bloggers like this: