Som I nok selv kan regne ud – er en vaskemaskine fuldstændig livsnødvendig når man har 4 børn. Ja naturligvis også med færre børn, men jo flere der er på matriklen jo større er behovet for at vaske.
Vi har snakket om maskiner før og blevet vist også dengang rørende enige om at det er hus-hjælperne som hapser førstepladserne for de seneste årtiers mest fantastiske opfindelser.
Den på Æblebakken installerede opvaskemaskine, opgav ævred i juni måned – faktisk lugtede der så brændt at vi var voldsomt taknemmelige for at vi ikke havde sat den til om natten – det er ikke godt at vide hvordan vores træhus havde overlevet en lille rask brand i køkkenet.
Derfor vasker vi nu op i hånden. Nogle mere end andre – men det er også okay, andre har lektier for.
Værre var det, da min vaskemaskine gav sig til at kaste op med bobler ud over det hele, tirsdag aften. Jeg snakkede godt for den, jeg aede den, tømte filter og den slags ting, som nogle gange kan gøre opvaskemaskiner i godt humør igen.
Men nej – den var definitivt sur, havde ondt i maven og forstoppelse, og ville slet ikke af med vandet..
Gode råd var dyre – jeg kan overhovedet ikke overleve uden vaskemaskine i 48 timer – i hvert fald ikke hvis jeg gerne vil ind på mit lille bitte og grimme badeværelse, samt være i stand til at lukke døren igen, da det er der hvor vasketøjskurven står.
Ved nærmere eftertanke, er det måske ikke så tosset, idet der så er mindre at stryge og lægge sammen. Men det er jo en stakket frist og nogenlunde ligeså effektivt som at tisse i bukserne, hvis man fryser.
Jeg behøver heller ikke at gøre opmærksom på at vores finanser ikke lige er i humør til en ny vaskemaskine, så jeg var ærligt talt en anelse vrissen.
Først skulle jeg have slået på de lokale jungletrommer, for at lokalisere en ærlig reparatør. Dette er et meget sjældent folkefærd og finder man en sådan, er det bare med at gemme hans telefonnummer godt! Han sin vægt værd i guld.
Men Eric fortalte at denne her mand var god, ærlig og effektiv. Så ham fik jeg ringet til – han lovede at kigge forbi inden fredag. Så fik jeg hjertestop. Og måske gav jeg mig til at græde.. Husker det ikke – hvorom alting er – manden lovede at komme onsdag i stedet.
Det var heller ikke det allerbedste valg, for min onsdag var et sandt orgie af planlægning, henten og bringen, trøst og nyttesløs opmuntring til ulykkelig teenager med brækket kraveben (der er ikke sket en skid siden sidst – og stadig ingen fodboldkamp i syne og drengen er seriøst i dyb depression)
Jeg tror ikke jeg har set ham så ked af det, siden han var 8 og troede at han aldrig ville få en kone fordi han havde briller..
Nå – det var et sidespring.
Jeg kom tilbage fra diverse læge og apoteks besøg, på et tidspunkt hvor reparatøren var installeret halvvejs inde i tromlen på min blottede vaskemaskine, alt imens hans hjælper stod og rakte ham værktøj, på kirurg måden.
Inde fra tromlens dyb lød det – ”De er vist dansk?” ”Øhhm jooo” – jeg trak noget på det, og spekulerede som en gal på hvilke detaljer Gårdmand Bjørn havde været så venlig at underholde dem med.
I stedet for at uddybe, rakte hjælperen mig 2 meget rustne – danske – femkroner med et mørkt blik.
Men i stedet for at have flænset det indre af min sårbare vaskemaskine, og have forårsaget uoprettelig skade, havde de bare ligget og hygget sig – de to femkroner der.
Så efter at have klædt maskinen ærbart på igen, skramlet lidt frem og tilbage – samt udskrevet en regning på 94 €, sagde de farvel og efterlod mig med en rask vaskemaskine, der er klar til endnu en tørn – og en bonus på 10 kroner.