Tag Archives: selverkendelse

Søndagskage rock n’roll

11 mar

Ja – det findes skam også!

Den slags kager er der bare så meget gang i! Man skal dog passe lidt på, da man godt kan ende med jitterbug på spisebordet..

Tutti-Frutti

Det er nemlig en Tutti Frutti. Og den smager helt igennem himmelsk! Men da den feder afsindigt, nøjedes jeg bare med at kigge på den for denne gang.

I må godt lige rose min viljestyrke!!

Come on light my fire

4 mar

Jeg havde ingen intentioner om at lave en Morrison, men pludselig lugtede der altså brændt.

Jeg råbte ud i huset for at få et svar og svaret kom til mig i form af Gårdmand Bjørn som venligt oplyste at han bare havde slukket et lys. Men da det lugtede en anelse mere brændt end det, forlod jeg det bjerg af vasketøj jeg var ved at mose ind i vaskemaskinen og gik på jagt. Mest efter min yngste søn, men også det som var brændt.

Min yngste søn stod i køkkenet, smilede skælmsk til mig og viftede med en tegning af en orm. Eller nærmere en orm forklædt som pirat.

”Jeg ville bare lave et skattekort!” kom det.

Jeg sukkede højlydt og prøvede at forklare ham at det var for farligt at brænde papir selv – at man skulle have hjælp af en voksen.

Han kiggede slukøret ned på sin brændte tegning: ”Det blev heller ikke ret pænt”

Jeg greb triumferende min gasbrænder og sagde at det slet ikke var noget problem – jeg var voksen og jeg skulle nok få hans orm til at se ud som et skattekort.

Jeg havde så forestillet mig at min, ellers så pålidelige gasbrænder, ville lave en nydelig skattekortsbrunlig kant, samt et par pletter i selve papiret.

Det skete ikke.

Hvad der derimod skete var, at der gik ild i hele papiret og jeg måtte ende med at kyle tegningen ned i vasken og pøse en masse vand på.

..

Gårdmand Bjørn stod og kiggede en anelse mistroisk på sin tegning. Dernæst på mig. Ligeså mistroisk.

Så sagde han: ”MoAR – jeg troede du sagde du var voksen..”

IMG_0514

Så jeg søger derfor en støttepædagog som kan lave ufarlige brandmærker i en ormetegning..

En ny en altså – for denne her er lidt våd.

Det der fedtnissehalløj..

8 nov

Nogle vil mene at dette hører til herovre, men det er ikke den slags nisser jeg mener.

Før vi flyttede til Æblebakken, og efter jeg var holdt op med at være gravid..

Ej.. faktisk har jeg været gravid i 8 år! Hvad siger I så? Det er ret syret at tænke på – men det er ganske vist. Jeg blev gravid første gang i 1994.. og det cirkus holdt så op da jeg fik Gårdmand Bjørn i slutningen af 2001, og jeg var gravid i alle de mellemliggende år – ja ikke nonstop forstås – men hvert kalenderår.

Nå, det var et sidespring, altså: før vi flyttede til Æblebakken var jeg sådan én som skulle ud og løbe flere gange om ugen, okay aldrig over 10 km. for nu ikke at lave falsk reklame for mig selv.

Men hvis jeg nu skal blære lidt meget: så lavede jeg 300 mavebøjninger dagligt!! Stod op 45 minutter før alle andre og i nattens mulm og mørke flåede jeg i armene på min crosstræner før jeg gik i bad og tog på arbejde.

Igen kan jeg takke forsynet – eller faktisk nok mest mig selv.. hvorom alting er – jeg takker en eller anden for at være gift med en sportsfanatiker. Ja også for så mange andre ting – men det kommer ikke lige dette indlæg ved.

Sagen er, at jeg derfor har et rum fyldt med alskens maskiner og andet djævelskab til min rådighed, som gør at jeg overhovedet ikke behøver at frekventere de der fedtnissecentre.

Som aldrig har været min kop te. Folk er tit så overgearede og kunstigt pep-pumpede sådanne steder at jeg går i baglås. Jeg er i forvejen ikke ret god til frenetiske overmennesker.

Derfor har jeg været glad for min private træningssal – også selvom den fylder en hel del – og for at jeg har kunnet slippe for at dele svedpartikler og andet snask med hvem som helst. For slet ikke at tale om de der fællesbade.. Men mere om dem en anden gang.

Men.. alt det der jern, blev hjemme på øen, så det hjælper mig ikke så meget lige nu, og da vores fjernsyn er på størrelse med et 10 kroners frimærke er der heller ingen mulighed der i form af noget Wii-fit eller Jane Fonda dvd’er, så der hjalp ingen kære mor, jeg måtte forlade matriklen for at komme i gang igen.

Jeg ved godt at Nordboen siger at vi skal ud og løbe – men jeg må faktisk ikke løbe endnu. Mine 2½ diskusprolapser ville ikke være enige med mig og begynde at lave ballade igen, så læger og andet godtfolk har forlangt at jeg træner rygmuskler, før jeg så meget som får lov til at kigge på mine løbesko igen.

Nu har jeg så været der 2 gange, i det der fitness center og jeg har stadig lyst til at tage tilbage igen. Jeg fik investeret i et par træningsbukser som jeg kan have dellen i. Den sidder dog stadig i vejen når jeg vil lave maveøvelser, men Rom og min flade mave blev ikke bygget på én dag.

Desuden, da jeg gik der og svedte på mit løbebånd, følte jeg mig pludselig fit og stærk, i stedet for småfed og over 40.

Så jeg er ret sikker på at noget vil ske med min livvidde inden jul, så jeg kan æde mig igennem julen med nogenlunde god samvittighed og starte forfra igen i januar ligesom alle andre mennesker!

Gør som jeg siger, ikke som jeg gør.

30 sep

Nå, lidt selverkendelse er vist på sin plads.

I mange og lange år, har jeg anmodet, bedt, tryglet om at firkløveret hentede deres vaskede, strøgne og sammenlagte tøj fra vaskerummet. Eller i hvert fald, fra det sted hvor jeg stryger og lægger sammen.

Mange gange har jeg, mere end træt, henstillet til at de fik orden på deres 3 millioner sokker og ligeledes fjernede dem fra tøjkurven.. Jeg har nok også råbt lidt indimellem – når de har omdannet føromtalte vaskerum til et fælles klædeskab, hvor alle mødtes hver morgen for at finde ud af hvad de skulle tage på.

Og skulle jeg formaste mig til at kigge i deres skabe – var de gabende tomme og barnet kunne se mig direkte ind i mine rødsprængte øjne og sige – i ramme alvor – jeg har brug for nyt tøj, jeg har ikke noget at tage på.

Og hvis jeg slæbte alt det tøj ovenpå, og distribuerede det på de respektive værelser ville der være så meget tøj at skabet bugnede og ikke kunne lukkes.

Jeg kunne åbne en tøjbutik, så meget har de.

Bare spørg dem – jeg taler meget om deres tøj. Hele tiden. Og om at de skal rydde det op.

Og så var det, at noget lige pludselig sprang mig i øjnene. På en meget direkte måde.

IMG_5444

 

Og som nok får mig til at klappe hesten en anelse.. I hvert fald til jeg selv får ryddet op, så kan jeg jo altid give mig til at råbe igen!

JO – bortset fra håndklæderne er det mit alt sammen.. også sokkerne midt på gulvet.

%d bloggers like this: