Jeg prøvede shopping

Eller shopping og shopping var så meget sagt.

Jeg havde fået en bluse i julegave, som jeg ikke kunne passe. Og hvis gaven ikke skulle gå tabt, så skulle jeg have den byttet.

Altså, jeg allierede mig med Divaen, kørte til staden og fandt butikken. Et sted jeg ikke normalt køber tøj. Faktisk har jeg de sidste mange måneder kun købt tøj til mig selv i Genbrug’ser. Hverken pengene eller prioriteterne har været til mere.

Jeg spurgte om de havde nogle kjoler til lidt ældre damer. Ikke dermed sagt at jeg føler mig gammel, men i hvert fald lidt ældre end de gymnasieelever der køber deres garderobe der. Hun havde ikke så mange, to blev det til, og jeg gik i prøverummet.

…

Uanset hvordan jeg vendte og drejede mig, i først den ene, så den anden, lignede jeg en der var gået forkert.

…

Jeg fik pengene tilbage, og vi begav os til andre butikker. Der var tonsvis af karryfarvet alt muligt, sære kemiske mønstre og udover en del fleece natbukser, fandt jeg intet af interesse. Nogen steder.

Okay så, i ingen af de to butikker vi var i.

Jeg gav op og ville bare hjem. På vej tilbage til bilen inviterede Divaen impulsivt sin gamle, kartoffelformede og kjoleløse mor på en fancy chai latte Under Uret. Hyggeligt og beroligende.

Som bonus fandt jeg ud af at de har hjemmelavet øllebrød med flødeskum på deres brunch menu!

Ydermere blev jeg enig med mig selv – det er nemlig så nemt – og Divaen, om at jeg nok bare slet ikke var i shopping humør, og desuden havde jeg mistet evnen til at bevæge mig i butikker hvor man helst ikke skal veje mere end 45 kilo, både for at kunne passe tøjet, men også for at kunne bevæge sig rundt mellem stativerne der står så tæt, at man nemt kommer til at verfe alt muligt ned på gulvet med sin taske. Når man er mig.

Da min chai var drukket op, var jeg kommet frem til alt dette, og det var en meget bedre fornemmelse “bare ikke at være i shopping humør”, i stedet for at “være trist over at der ikke var noget jeg kunne passe lide”.

På vej hen til bilen kom jeg imidlertid forbi Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Og lige der i vinduet, hang en meget pæn, gråblå halvlang kjole med gennemsigtige ærmer. Meget lidt kemisk og meget lidt karry, men rigtig meget mig.

Meget mig og meget lidt karry!

Så man kan ikke sige at shopping virkede på at finde mig selv igen. Men det gjorde ikke noget, for jeg kom hjem med den fineste, lidt slidte, Noa Noa kjole i min størrelse, formedelst 75 kr.

 

 

Farlig cocktail

Okay pausen er til ende og ferien fortsætter. Jeg har jo meget jeg skal have fortalt endnu..

Jeg skal for det første betro jer hvad følgende cocktail er:
En hemmelig opsparing i blå sparegris, siden jul faktisk.
En mig.
En yndlingstøjbutik i Normandiet.
Det er “Shoppetiiiiiid”!
…
Nå, og så skal jeg sige jer hvad denne cocktail er:
Alle de ovenstående komponenter og
…
UDSALG!
.. Det er kriminelt shopamok. Intet mindre.

Jeg er dybt taknemmelig for at have fire børn og en mand. For uden dem havde jeg aldrig forladt butikken igen. Med alle de poser der skulle bæres.
Rent bortset fra at jeg var ret svær at drive ud af prøverummet.

Damen – som kender min stil og min størrelse – hev alt det tøj hun mente jeg ville kunne lide, samt noget nyt, ned fra stativerne, og vi gik et par fælles runder for at finde lidt mere, og hun var også en tur på lageret for at tage den nye kollektion frem – just for me!

Og med det entrerede jeg et prøverum.

Og jeg startede vist egentlig bare fra en ende af.

…

Divaen sad og holdt alt det tøj jeg gerne ville have og Gårdmanden lagde det tøj – forsvindende lidt – jeg ikke ville have, i en anden bunke. Prinsessen havde travlt med selv at finde noget.

Jeg tror aldrig nogensinde jeg har købt så meget tøj til mig selv på en gang. Og før nogle får ondt følsomme steder af dette, vil jeg skynde mig at meddele at et stykke tøj i “min” butik koster mellem 20€ og 30€ i snit. Og så med udsalg… Ej men det var ren foræring! Og jeg havde været et skarn hvis jeg ikke havde gjort det.

…

Ooooh det var fantastisk. Og der var ingen andre i butikken end min familie, damen og så mig, jo altså.
Ren pretty old lady som nød at kunne læsse nyt tøj over til Divaen!

Da vi endelig kom tilbage til frokost måtte det hele jo vises frem igen da Laurence også ville se hvilke skønherligheder jeg havde fået fingre i.

Men afskedens time var kommet. Efter frokosten. Og selvom vi var endt med at have to desserter, da vi var bange for at komme til at mangle – 10 mennesker spiser en del – så var der ingen vej uden om, vi skulle mod syd.

Det holdt hårdt ikke at tude, men det var en lidt trist bilfuld der satte kursen mod syd. En sammenbidt First Man mente desuden at vi sagtens kunne tage det i et stræk, og at en ankomst kl. 02 om natten ikke var besværlig.

Det mente jeg så til gengæld den ville være, ihukommende at vi skulle indlogeres på to forskellige adresser, at vores ting lå hulter til bulter i traileren og at vores værter nok ikke ville blive ovenud begejstrede for natteroderi på en almindelig hverdagsnat.

Altså var der mytteri, First Man blev afsat og kongen og pøbelen indsat i stedet, og som følge heraf overnattede vi på dette hotel – i senge med dyner – efter at have indtaget en udmærket aftensmad i restauranten overfor.

Prinsessen så frem til en nat i en seng med dyne!

Ad libitum

Efter en rolig nat – uden klorin – og en opvågnen senere end til almindelig arbejdstid, stod Laurence og jeg op og sad længe over morgenmaden på terrassen.

Og derpå shopping. Ad libitum.

Ren balsam for sjælen. I butikker hvor jeg blev genkendt og der blev høfligt sagt “Åh goddag Frue, velkommen tilbage, nyder De ferien” Og nej jeg er ikke over 80, men i Frankrig “desser” man jo hinanden.

Så altså, optikeren genkendte mig, damen fra Bijoux d’Elise ligeså, bagerdamen og kassedamen i Eurodif. Ret imponerende faktisk. Og man bliver da helt glad!

Elise havde desuden den skønneste halskæde som var skabt til mig, intet mindre!

En halskæde med mit navn på!

Det blev også til nye solbriller, 4 meter voksdug, og underbukser uden søm. Blandt så meget andet fuldstændigt helt og aldeles uundværligt!

Desværre var “min” tøjbutik lukket lige den tirsdag, men det gjorde faktisk ikke noget for så blev vi da bare nødt til at blive en dag mere!!

Frokosten blev indtaget hos Virginie og Vincent, hvor Prinsessen opholdt sig sammen med Justine. Vi startede med min intravenøse bedøvelse ad libitum, for selvom shopping var godt for min ømme finger, manglede jeg alligevel lige lidt, for at have det optimalt.

Til at dulme min dårlige finger! Det grønne i glasset ved siden af, er en “Papegøje”, en drink med pernod! Smager helt hyggeligt!

Og bagefter var der is.

Ad libitum.

Ligesom hver gang vi spiser der – det er nemlig Vincents hofnummer – og man må sige han gør noget ud af det!

De er også mums kan jeg godt betro jer!

Den absolutte IS-mand! Aldrig overgået!

Bagefter skulle vi hjem til Laurence og – mest – Eric, fordi Eric havde en aftale med Gårdmand Bjørn.

Eftersom bamsen gik glip af noget af morskaben dagen før på grund af sit maveonde, ville Eric muntre ham lidt op.

Og VROUUMMMM!!!

Og jeg skal lige love for at min yngste søn blev glad! En tur i sådan en dims som ligeså godt kunne have hele den spanske rideskole og lidt til, gemt under kølerhjelmen, opvejede en hel uges morskab!

Andre medlemmer af familien fik også en tur, og First Man fik endda lov til at køre selv! Ikke et øje tørt.

Den brummer så helt pænt meget skulle jeg lige hilse og sige.

Fionas fine olivenmuffins. Opskrift følger når ferieberetningen er til ende!

Så skulle vi afsted igen. Denne gang til søde Fiona, som havde lavet alle mine livretter. Ad libitum både på vaskeægte engelsk/indisk curry måden, men også på dessert måden.

Og mens børnene spillede, snakkede vi.

Okay vi spiste jo også lidt indimellem, og snakkede lidt mere.

De fem piger var gode til at inddrage den enlige hane, så han ikke følte sig kvalt i tøsefnidder!

Og så kørte vi hjem til Laurence og Eric igen hvilket nok var meget godt, for jeg har ikke plads til flere billeder.

Tingbutikker..

I Frankrig findes der butikker som er fulde af ting. Lidt i stil med Tiger og Søstrene Grene, men noget større og.. ja jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, bare meget anderledes.

I tre kategorier, ligesom:

Ude og Hjemme

Femina

Bo Bedre

Men til forskel fra disse tre blade, kan du stort set få det samme i alle tre kategorier, de koster også det samme, men de er indrettet forskelligt.

Jeg kommer glad og gerne i alle tre kategorier. Ser stort på klientellet, skal bare have mit tingfix. Og det hænder da at jeg kommer ud derfra uden at have købt noget, men det er godt nok ikke ret tit det sker.

Under alle omstændigheder så passer ingen af de butikker ret godt til det der simple living.

Men det havde jeg vist også fundet ud af ikke var noget for mig.

Jeg farer nemlig ofte vild i de her tingbutikker – fordi jeg går i stå foran de lange hylder med ting og sager man jeg absolut ikke har brug for, men som er noget så pæne.

Jeg må med skam melde at jeg indtil flere gange blevet ringet op af et barn som har fået fri fra skole og faktisk gerne vil hentes. Det er heldigvis ikke så langt, med der er altså noget over de der tingbutikker som får én mig til at glemme tid og sted.

Jeg lyver ikke, i nogle af de butikker kan man få ALT – og jeg mener virkeligt alt.

Fra sølvpapir og gulvklude, over tandkrus, forklæde, wc-bræt og tallerkner, til legetøj, brevpapir og gravstene.

Og kopper.. Og billedrammer.. Og engle som jeg ikke samler på.

Det er ganske forfærdeligt.

Men det er et godt sted at tage børn med når de skal købe gaver som gerne skulle kunne bruges til noget. Det er ligeledes et udmærket sted for mig når jeg skal have et nyt wc-bræt.

Især hvis jeg nu, meget mod forventning, skulle komme til at savne omgang med mus..