Tag Archives: Siri

Ledige, pensionister og ferie

5 jul

Jeg har været inde på det før, og velmenende folk har skam også givet deres besyv med, og forsikret mig om at man har ret til ferie, men da grundfølelsen består, vil jeg vove den påstand at det ikke føles som om man må – eller kan – holde ferie, når man er arbejdssøgende.

Jeg søger job, uanset om det er lørdag formiddag eller torsdag aften. Ser jeg en jobmulighed som virker spændende, så søger jeg den jo. Desuden har jeg et HELT FANTASTISK netværk, der gør hvad de kan for at sende mig ideér og jobopslag der passer til mig!

Jeg sender i øvrigt i den forbindelse mine varmeste hilsner til Anne Mette, Lene, Mette, Stella,Tina og søens folk… med mere.

Nå, men det gør jo at man ikke helt holder fri. Nogensinde. I hvert fald ikke som når man har et betalt arbejde. Da jeg – i andet ærinde – havde fat i min søde A-kasse i morges, blev jeg også spurgt om jeg nu huskede at holde fri ind imellem.

Fra A-kassen ja!

Og det måtte jeg jo medgive at det glemte jeg ofte. Og så fik jeg besked på at huske at holde fri når jeg havde fri og så kun søge arbejde mellem 8-16. Det er bare lidt svært, fordi man jo sådan set gerne vil have et arbejde. Og man vil ikke gå glip af noget – for tænk hvis det helt rigtige job kommer forbi mens man sidder og holder fri – det kunne jo være der var andre som ikke holdt fri, og som så løb med drømmejobbet lige for snuden af en.

Selvom jeg efterhånden ikke tror så meget på det med drømmejob længere. Hvis drømmejobbet ender med at være af sådan art, at man til sidst bliver beskyldt for at have oprettet en falsk facebookprofil for at give tidligere arbejdsgivere dårlige anmeldelser, så hælder jeg nu mere til mareridt end drømme, men lad det nu være. Det er MIT liv i hvert fald for kort til.

Smukke Siri – 9 måneder i dag – er kravlet ind i skyggen.

Ikke desto mindre vil jeg gerne have et job. Så jeg kan holde ferie uden dårlig samvittighed. Og gerne i solskin!

I går morges skinnede solen for eksempel fra en helt skyfri himmel.

Så blev det gråt og en anelse kedeligt. Og jeg undrede mig såre over, hvor alle de skyer kom fra. Så fandt jeg ud af at Ellen og John holdt ferie lige i nærheden, og så gav det ligesom sig selv.

Jeg skyndte mig at byde på kaffe og drømmekage, nu da de var på disse kanter.

Og netop som de skulle til at drage hjemad igen, og holde op med at være på ferie, tittede solen frem!

 

Reklamer

Fra guldglas til hundehvalp.

1 feb

I ugen før jul sad jeg og googlede guldglas til mit julebord.

Jeg har nemlig for længe siden fået 6 voldsomt flotte vinglas af Zeynep, og jeg ville så utroligt gerne have nogle flere, så det ville være muligt at kunne dække et guldbord til 12 juleaften.

Tænk bare på Instagram effekten af sådan et billede. Ren blær.

Nå, men det lod sig dog ikke umiddelbart gøre, at få fingre i glas med guldpynt, i hvert fald ikke for summer jeg var i stand til at betale. I min søgen endte jeg pludselig på gul og gratis, på grund af et billede der var fra 2014, med glas der ikke var til salg længere og så…

… ja spørg mig ikke hvorfor, men med ét syntes jeg det ville være en fantastisk ide at lede efter en hundehvalp.

Det var dog ikke så spontant som det lyder. Vi har længe været på jagt efter en sød hvalp. Når jeg siger “vi”, mener jeg First Man og jeg, jeg tvivler nemlig stærkt på at Bimbi ville være lige så begejstret for ideen som vi var. Hvis hun altså vidste hvad vi pønsede på.

Tanken opstod da Blondinen døde; det var så ganske forfærdeligt at være hundeløs, og jeg tænkte dengang at jeg måtte sørge for at have noget overlap, så jeg kunne få noget trøst i form af pels-terapi når vi næste gang skal sige farvel til en af de firbenede. Gud give, at det må vare meget længe.

Nå, men altså, jeg landede på en annonce, et gadekryds, sidste efternøler der ikke var blevet afsat, 20 minutter fra hvor vi bor og til en pris som jeg kunne betale. Hvad mere var, hun var klar allerede nu.

Jeg besøgte hvalpen sammen med Divaen samme aften, vi slog til og hentede lillefisen 36 timer senere, da jeg fik juleferie.

Og vupti, havde vi to hunde.

Jeg vil godt medgive at det gik lidt vel stærkt.

Og at det måske ikke var ret gennemtænkt.

Men nu er hun her, og det er skønt.

Bimbi vil måske nok ikke være helt enig med mig, men i det store hele tager hun det rigtigt pænt at have fået en “lillesøster”.

Idel hundelykke

 

 

 

%d bloggers like this: