Tag Archives: Sjov

Lege i sneen – hver sin lyst

12 feb

Vi har hver vores måde at lege i sneen på.

Jeg holder af at kælke.

Hvis jeg ellers har tøj nok på. Og en skilift til at fragte mig op igen.

Gårdmand Bjørn og de andre laver snemænd, bygger huler og kæmper sneboldkampe. Iført flyverdragter og skiundertøj.

Så er der nogen som laver armbøjninger i sneen. Frivilligt. Og endda to gange – fordi jeg ikke fik taget et billede af ham, første gang.

i sneen

PS: billedet er kraftigt beskåret af åbenlyse årsager! En anden legemsdel var det egentlige centrum!

Hvad skal vi nu finde på

17 jan

Ulempen ved at have en blog om sig selv, er jo at den indimellem bliver lidt kedelig.. Eller ensformig.

Okay – jeg ved det godt, jeg bruger en hel del tid til at udstille mine børns liv og levned i cyberspace.

De stakkels sagesløse unger har ikke engang noget valg. Jeg kan vælge og vrage blandt historierne, fortælle om den ene pinlige tildragelse efter den anden og de kan gøre nul og en hattenål ved det.

I teorien kunne jeg jo endda godt have fundet på alle historierne – og bare gøre dem til grin i det ganske land, ja endda længere endnu, uden at de overhovedet har gjort andet, end at blive født ind i en sær familie.

Men så igen, de har altså gjort så mange tossede ting de børn, at det umuligt er noget jeg havde kunnet finde på selv alt sammen.

Det kommer jo nok heller ikke fra fremmede.

På date nummer ét.. med First Man altså.. var vi ude og spise på en italiensk restaurant ved Porte d’Italie – ja i Paris – vældigt romantisk ved første øjekast.

Jeg var lidt forelsket, så jeg kunne stort set ikke få ene eneste bid ned. Næsten ikke, altså.

First Man startede med spaghetti carbonera til forret og så en pizza til hovedret. Kan ikke engang huske hvad jeg fik at spise. Det var nok noget pasta med laks og crème fraiche.

Nå, men hvad jeg sagtens kan huske, er at jeg var ved at få min badoit noget så eftertrykkeligt galt i halsen. Af grin – halvvejs inde i hans forret.

Vi spiste lidt. Snakkede ikke så meget for jeg kunne ikke ret meget fransk, udover den der åndssvage sætning og så de gængse: ”ja” ”nej” og ”to øl.”

Som regel klarede vi os med en lille blå ordbog, men det var lidt besværligt når vi samtidig skulle styre at se hinanden dybt i øjnene og få spist.

Så der var stille lidt indimellem. Faktisk ret ofte.

Men så pludselig.. First Man tog en mundfuld spaghetti.. og lod en hænge halvvejs ude, sådan langt ude.

Jeg nåede lige at tænke, ”hmmmmnnååå, er han sådan en som spiser snasket?” da han derpå drejede på sine ører – ja du læste rigtigt – han drejede på sine ører og sugede samtidigt den hængende spaghetti ind..

Uden en lyd..

Andet end det lille svup det gav da den sidste ende af spaghettien svirpede op forbi hans næse, inden den også blev suget indenbords.

Og så – intet.

Pokerfjæs.

Udover en meget tynd stribe parmesan på næsen var der intet spor efter hans optræden.

Han fortsatte med at spise og prøve at kommunikere med mig, som om intet var hændt.

Jeg var fuldstændig grædefærdig af grin.

Tænk at en flot og supersej ung mand på 24, på sin første date, ville gøre sådan noget! Jeg var overvældet og imponeret. Og kunne kun med møje og besvær få fat i min serviet for at tørre hans næse ren så meget grinte jeg.

Er der noget at sige til at jeg – trods alle de genvordigheder, vi ligesom i eventyrene, har været igennem – stadig holder fast i ham her 24 år efter?

Sommer 2009 057

Men muligvis er det sammensætningen af generne der ligger til grund for måden mine børn spiser flødeboller på..

Århundredets blogindlæg!

6 jan

Det forpligter naturligvis. Jeg har endda gjort reklame for det på min Facebookside!

Jeg kan dog ikke udelukke at seriøse bloggere/mennesker vil finde dette indlæg afsindigt plat – men den risiko er jeg villig til at løbe! Og I kan bare komme tilbage i morgen, for da er jeg såmænd kedelig igen!

Muligvis skulle man have været tilstede, for at sætte ordentlig pris på underholdningsværdien, men jeg tager chancen og præsenterer jer for den ædle disciplin: servietfoldning ifølge Firkløveret.

Det er måske på sin plads lige at gentage at vi – også – har fejret jul sammen med tre store drenge. I deres egne øjne er de garanteret allerede voksne og har været det længe, men for mig er de altså stadig små bitte drenge på 18, 20 og 22.

Hvorom alting er, deres indflydelse på mine drenge er særdeles synlig, ikke alene har min 10årige spillet et spil som han ikke engang må gå forbi henne i butikken, men det mærkes også – og især – på balladefronten.

Dette kom til udtryk her tirsdag aften, da jeg blev belært udi servietfoldningens noble kunst.

Nu vil jeg undlade at skrive mere – og blot lade billederne – og forklaringerne tale!

Altså – man tager en firkantet serviet.. Bukker de to sider ind mod midten.

IMG_0481

Man løfter derpå servietten på midten, og lægger den forsigtigt ned på den ene side.

IMG_0485

Så får man fat i alle fire serviethjørner, og trækker til – udad..

IMG_0486

Og vupti – har man en serviet bh..

IMG_0488

God fredag!

En hund efter slik

21 nov

Sådan en rolig søndag, efter en noget hektisk uge, for slet ikke at tale om lørdag, der om muligt var endnu mere optaget, er bare balsam for sjælen.

Vi lavede absolut intet.

En hyggelig brunch og ellers læsning, småsludren og bare være. At vejret så i tilgift er helt fantastisk, og vi mere eller mindre permanent har haft 16 grader de sidste to uger, gør heller ikke noget.

Dagens absolutte højdepunkt kom da First Man skulle strække ud og jeg besluttede mig for at hoppe på hans mave. Ganske blidt altså. Det var kun for at styrke hans mavemuskler og dermed for hans eget bedste.

Vi snakker slet ikke om at mit ballade gen var voldsomt understimuleret.

Sådanne sløve kedelige dage er bestemt sundt, men nogen gange må der bare ske noget.

Man skal helst være en hel del, for at kunne komme til at kilde First Man, så jeg fik ret hurtigt selskab af Divaen og Zorronaldo som også ville være med.

Sidst ankom Blondinen, der også gerne ville deltage i festlighederne.

På et tidspunkt i kampens hede, var First Mans ansigt ubeskyttet et kort øjeblik, og der så Blondinen sit snit til at komme med sit bidrag: hun gav ham et meget venligt slik midt på – eller skal vi sige “i” – hans halvåbne mund.

Desværre modtog han ikke denne kærlighedserklæring i samme ånd som den var givet og han gav sig til at sprutte og råbe meget højt. Vi var uheldigvis ikke i stand til at hjælpe ham, idet vi var ved at gå fuldstændigt omkuld af grin over hans råben.

Da Blondinen lige sendte et ekstra slik ud over hans øre, var målet fuldt.

Han rystede os alle af sig, som var vi Mariehøns og fór ud for at vaske sin mund med sæbe eller sådan noget, jeg ved det ikke med sikkerhed – vi var travlt optagede med at grine.

IMG_0091

Voldsomt skuffet over at have afstedkommet denne reaktion hos sin elskede herre, gik hun yderst fornærmet hen i sin plads ved vinduet og faldt i søvn.

Perfekt # 1

27 sep

Har jeg aldrig påstået jeg var.

Tænk at poste det samme indlæg to gange. Det er jo jammerligt.

Og jeg ved ikke rigtigt – når der nu kun er én person der har givet udtryk for at det er en genganger – er jeg nok ikke ene om, at have en light form for Alzheimers.

Lidt betryggende – jeg mener – det kunne jo godt ske igen at jeg var ude i noget à la Morfars historier. Det ligger trods alt til familiens gener.

Jeg syntes de var sjove at høre på – I ved det med børn og gentagelser.. Men jeg bed godt mærke i det noget anstrengte look, hos min mormor og mor – for nu ikke at tale om resten af familien – som kendte hans historier til bevidstløshed.

Men da jeg nu er ude i noget af det samme, og dermed skylder jer et indlæg, vil jeg straks fortælle et par anekdoter som kunne få min søde morfar til at hulke af grin. Og min mormor til at forlade rummet.

Nu er det jo mange år siden han døde, og da der ikke har været andre som har fortalt dem, kan det godt være at de ikke er helt korrekt gengivet. Men det gør nok kun min mor og moster glade, såfremt de læser med her.

Altså.. der var noget med en Skovrider, som min morfar snakkede med og som udtalte følgende udødelige, og meget fynske, ord: ”Ha’ der, ha er ei huhund” (Oversættelse: ”Ham der, han er en hun-hund.”) Det fandt min morfar usandsynligt underholdende.

Så var der den ikke så stuerene.. Som jeg altså ikke er helt sikker på. Posten som kom besøg hos.. en eller anden gammel dame der, med disse ord, bød på kaffe lavet på et gammeldags komfur engang i forrige årtusind: “den er kun fisselunken for den er fra det bageste hul”. Også her grinte han højt!

Ja, jeg synes de er vanvittigt morsomme – nok mest fordi det var min morfar, der fortalte dem. Det er også muligt at de ikke er morsomme mere når man har hørt dem noget nær 20.000 gange. Eller hvis man ikke kendte ham.

Men nu er de i hvert fald blevet spredt til et lidt større publikum end lige min familie.

Brak i sprit..

3 jul

Ja, det ved jeg selvfølgelig ikke.. Men jeg regner stærkt med det. Så når du – ærede læser – ser dette, ligger jeg og bobler!

Nov.2009 042

For jeg har nemlig været til stor fødselsdag!  Og jeg skal danse, drikke og lave ballade! Partyyyyy hele natten, blev der sagt!

Vi ses senere, til noget kage! Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

%d bloggers like this: