Søndagens kage … er ren oprydning.
De sørgelige rester af dansk kransekage, som vi trods alt ikke orker slæbe med hjem igen.
Men hende Karen Volf – hun kan altså noget!
Så vi nyder danske industrikransekager ude i vores 23 grader, hvor vi ligger i solen og får lidt farve på de vinterblege kinder.
God søndag!
Noget af det første som bebuder forårets komme, er duften af benzin.
..
Gårdmand Bjørn har nemlig støvet sin motorcykel af og fræser rundt på matriklen med en lyd som en arrig hveps og driver sine søstre til vanvid.
Indimellem kører han fra nogle imaginære forfølgere, eller også vinder han et eller andet, han hilser i hvert fald vældigt royalt på et publikum, kun han kan se!
Jeg får luftkys igennem styrthjelmen, når han med jævne mellemrum passerer mit vindue.
Først den ene vej..
Og så den anden vej..
Lidt ligesom en børnesang han prøvede at huske i sidste uge.
Fortalte Divaen mig.
Hun stod på badeværelset og Gårdmand Bjørn sad ude på reposen og legede.
Og sang lidt.
”Så går vi rundt om en…” Der blev stille.
”Hvad er det nu den der busk hedder?” han stak hovedet ind af døren til sin søster.
”Hvilken busk?” ville hun vide – noget desorienteret.
“Jamen den man går rundt om.. I en sang”. Kom det lidt utålmodigt.
”Nåårh” svarede hun: ”det er vist en enebærbusk.”
Danske sanglege er ikke noget den ældre del af Firkløveret er ret stærke i, da det var lidt svært at lave sanglege med sig selv og sine små børn, sådan i det store udland.
Han sang videre: så går vi rundt om en enebærbusk, enebær… Enebær?” Han stoppede midt i sangen.
”Er det så meningen at der er bær på?”
Her var hun ham svar skyldig.. og det sidste hun hørte, før hun gik ned og foreslog mig at købe en plantebog til ham, var at han undrende mumlede for sig selv: ”Er enebær overhovedet et rigtigt bær?”
Det startede med.. Eller faktisk starter alle vores fødselsdage med at fødselaren ligger i sin seng og sover rævesøvn. Så kommer alle de andre med lys og flag og hele balladen, synger fødselsdagssang og først da må man stå op og gå ned til morgenbordet med gaver og slik.
I dag var ingen undtagelse, jeg sov min rævesøvn og ventede artigt på min fødselsdagssang, bortset fra at First Man havde grebet et flag som kan spille. Det var et fodboldtosseflag jeg købte i et anfald af akut patriotisme, lige før vi skiftede ømulden ud med Æblebakken.
Der er det særlige ved dette flag at det, i stedet for en fødselsdagssang, spiller ”Der er et yndigt land.”
…
Så det var til tonerne af vores yndige nationalsang jeg blev vækket i morges.
Efter jeg gav mig til at grine, og ingen sang helhjertet med, men derimod stirrede noget mystificerede på deres far, spurgte First Man forbavset hvorfor ingen sang, hvortil Divaen meddelte at dette måske var en lidt forkert sang til lejligheden.
Havde det så i det mindste været kongesangen, kunne jeg endda forstå det.. Men der blev sunget fødselsdagssang til sidst, og op kom jeg.
Burde nok have rejst mig allerede da de første kemiske toner af nationalsangen gjaldede skrattende i mine sagesløse ører, men jeg tillod mig altså at blive liggende til de havde fundet kammertonen.
Så kom turen til gaver – og hold da lige helt op, der var mange!
Jeg blev voldsomt forkælet af børn, mand, familie og venner! Som jeg sagde – hvis ikke det var fordi man blev ældre hver gang – ville jeg nu gerne have sådan en dag lidt oftere end bare en gang om året.
Og til folk som ikke synes de bliver nok fejret på deres fødselsdag, har jeg et rigtigt godt råd. De skal gøre følgende tre ting: skynde sig at få fire børn, have en blog og være på Facebook.
Man bliver aldrig overset på sin fødselsdag når man har en facebook profil. Nogle siger det er overfladisk – men jeg synes det er vildt fedt. Skønt at læse alle de hyggelige små blink fra nær og fjern, for slet ikke at tale om alle de søde lykønskninger jeg fik her..
Skal vi ikke bare sige at vi gør det igen i næste måned?
Nå, det var et sidespring.
Jeg blev hentet af Fiona, og så gik turen til Caen hvor vi vandrede rundt i byen i strålende mildt solskin og 16 grader. Lidt shopping blev det vist også til, inden vi nåede Dolly’s bulede lænestole.
Jeg må lige sige, jeg har fået den flotteste gave af Fiona – tænk – hun har malet mig. Fundet et gammelt sort/hvid billede af mig, malet efter det i ren popart. Altså ret blæret at have et maleri af sig selv, vil jeg lige sige!
Timerne på Dolly’s gik med fish’n’chips, grin og snak og en del glas chai!
Jeg nåede hjem lige tidsnok til at hente børn i skolen, og blev forsinket af en masse som lige skulle ønske tillykke og snakke lidt, endelig nåede vi hjem og så var der dømt kakao. Vi hyggede og snakkede indtil vi skulle på ”creperie” (pandekagehus)
Jeg blev mæt allerede halvvejs inde i min hovedret.. Men dessert skulle jeg ligesom have, både fordi dessert ikke feder på ens fødselsdag, men også fordi min dessert var en gave – on the house. Så jeg sluttede lige af med en chokolade fondue. (og bøøøvs)
Kunne bagefter overhovedet ikke bevæge mig uden at stønne og fik derfor ikke trukket en vinder af min giveaway idag.
Sov som en sten – med skønne oplevelser i hele hovedet!
For rigtigt at nyde de, nok snart, sidste solstråler og dage med 18 grader – fejrede vi søndagen med en mousse aux fraises. En jordbærmousse kage. Frisk og sød og lækker.
Perfekt til en sensommer søndag i solskin!
Dagens tegn står i ren afslapning! Det er heldigvis snart efterårsferie – kun 1 uge mere og vi kan slappe af.
At have fri en dag hvor solen skinner.
At få besøg af en veninde fra dengang man ikke havde nogle børn – nu har vi begge 4!
Hun kom på besøg med sin mand – han må af gode grunde så være second man – fordi han var second in command under First Man engang i tidernes morgen, og halvdelen af sine børn.
Dejligt at kunne ses meget oftere nu hvor vi også bor i Frankrig. Så tiden blev brugt på sladder om fælles bekendte, som nu er spredt for alle vinde, latter, tanker og mad og sidst men ikke mindst – Kir Normands.
Og vi lå i solen gjorde vi! Bemærk venligst de 20 lakerede tånegle – vi er SÅ klar til sommer!
Mens andre foretrak skyggen.
Og dette er et glimt af Æblebakken i morgenlyset!
Og vejrudsigten for påsken er helt igennem solskin solskin og atter solskin. Mmm.
Kong Mor - med vilje 