Tag Archives: Sport

Det der fedtnissehalløj..

8 nov

Nogle vil mene at dette hører til herovre, men det er ikke den slags nisser jeg mener.

Før vi flyttede til Æblebakken, og efter jeg var holdt op med at være gravid..

Ej.. faktisk har jeg været gravid i 8 år! Hvad siger I så? Det er ret syret at tænke på – men det er ganske vist. Jeg blev gravid første gang i 1994.. og det cirkus holdt så op da jeg fik Gårdmand Bjørn i slutningen af 2001, og jeg var gravid i alle de mellemliggende år – ja ikke nonstop forstås – men hvert kalenderår.

Nå, det var et sidespring, altså: før vi flyttede til Æblebakken var jeg sådan én som skulle ud og løbe flere gange om ugen, okay aldrig over 10 km. for nu ikke at lave falsk reklame for mig selv.

Men hvis jeg nu skal blære lidt meget: så lavede jeg 300 mavebøjninger dagligt!! Stod op 45 minutter før alle andre og i nattens mulm og mørke flåede jeg i armene på min crosstræner før jeg gik i bad og tog på arbejde.

Igen kan jeg takke forsynet – eller faktisk nok mest mig selv.. hvorom alting er – jeg takker en eller anden for at være gift med en sportsfanatiker. Ja også for så mange andre ting – men det kommer ikke lige dette indlæg ved.

Sagen er, at jeg derfor har et rum fyldt med alskens maskiner og andet djævelskab til min rådighed, som gør at jeg overhovedet ikke behøver at frekventere de der fedtnissecentre.

Som aldrig har været min kop te. Folk er tit så overgearede og kunstigt pep-pumpede sådanne steder at jeg går i baglås. Jeg er i forvejen ikke ret god til frenetiske overmennesker.

Derfor har jeg været glad for min private træningssal – også selvom den fylder en hel del – og for at jeg har kunnet slippe for at dele svedpartikler og andet snask med hvem som helst. For slet ikke at tale om de der fællesbade.. Men mere om dem en anden gang.

Men.. alt det der jern, blev hjemme på øen, så det hjælper mig ikke så meget lige nu, og da vores fjernsyn er på størrelse med et 10 kroners frimærke er der heller ingen mulighed der i form af noget Wii-fit eller Jane Fonda dvd’er, så der hjalp ingen kære mor, jeg måtte forlade matriklen for at komme i gang igen.

Jeg ved godt at Nordboen siger at vi skal ud og løbe – men jeg må faktisk ikke løbe endnu. Mine 2½ diskusprolapser ville ikke være enige med mig og begynde at lave ballade igen, så læger og andet godtfolk har forlangt at jeg træner rygmuskler, før jeg så meget som får lov til at kigge på mine løbesko igen.

Nu har jeg så været der 2 gange, i det der fitness center og jeg har stadig lyst til at tage tilbage igen. Jeg fik investeret i et par træningsbukser som jeg kan have dellen i. Den sidder dog stadig i vejen når jeg vil lave maveøvelser, men Rom og min flade mave blev ikke bygget på én dag.

Desuden, da jeg gik der og svedte på mit løbebånd, følte jeg mig pludselig fit og stærk, i stedet for småfed og over 40.

Så jeg er ret sikker på at noget vil ske med min livvidde inden jul, så jeg kan æde mig igennem julen med nogenlunde god samvittighed og starte forfra igen i januar ligesom alle andre mennesker!

Bryster og en camouflage-sæl

19 jun

Jeg var lige ude og gå en tur med mine bryster i går. Vi var en hyggelig lille forsamling på 14.000 kvinder i alle aldre, som gik 5 km. Der var koncerter hele vejen og der blev delt drikkelse ud på vejen! Jeg havde Divaen og en veninde med – og vi hyggede os gevaldigt. Det føltes ikke som 5 km. måske fordi der skete så meget undervejs.

Faktisk er det Frankrigs 2.største løb – ja, ja – vi gik jo. Men vi var da med. Og næste år vil vi løbe de der 5.km. Føles totalt åndssvagt at skrive at man regner med at løbe 5 km om et år – når andre deler ud af deres ambitioner om maraton og den slags svære ord.

Nå men i hvert fald – det var sjovt!

IMG00058-20110618-1829

Og alle de kalorier jeg muligvis har brugt på at gå – skyndte jeg mig at indtage igen – vi var ude og spise med gode venner. Men jeg tog ikke nogen dessert og drak kun en lille smule rødvin.

Men kom i seng kl.03.00 igen, så man er noget mat. Man har derfor sendt First Man ud for at hente morgenbrød og søndagskage – jo det er hans dag – så skal han jo også lave noget.

Og han fik sin camouflage sæl og blev meget glad for den!

Den ER også sød!

IMG_4562

God doven søndag til alle!

Nemesis

6 apr

Næppe havde jeg postet indlægget om at pjække som mor, før jeg skulle med yngstedrengs klasse til sportsdag, og der var absolut ingen mulighed for pjæk her.

Det gjorde så meget mere ondt at vide, at man befandt sig i samme by som Dolly’s, uden at have en kinamands chance for at komme, bare i nærheden af en cream tea.

Skolen skulle have et par klasser med til en sportsforenings 100års fødselsdag, deriblandt yngstedrengs, og der var brug for forældre, da vores vidunderlige lærer er på kursus og vikaren en anelse veg – med andre ord – der var behov for nogen som kendte lidt til børnene og havde lyst til at tage med.

Det havde jeg.

Med det resultat at mine fodsåler nu befinder sig et sted i nærheden af mine knæ, og mit hoved er fuldstændigt lammet efter en dag med 42 børn i alderen 8-11år, hvoraf to timer blev tilbragt i det relativt lukkede område som en bus nu engang er.

Ikke fordi de var specielt larmende, men fordi når 42 børn snakker i munden på hinanden inde i en bus.. så kan man bare godt høre det.

Og når de 7000 andre unger i samme alder fylder 1/3 af et fodboldstadion, og ser på noget i stil med Safri Duo

IMG_3846

Og på nogle mænd der daler ned fra oven..

IMG_3835

Og samme 7000 unger laver bølge, opildnet af én som bar præg af, at han IKKE sad sammen med ungerne, samt opfordrer til endnu mere råb og ballade ved at lade de to dele af stadion dyste om det der foregår på banen.

Så tilsætter man lige den stress det er at at holde styr på de 18 man skal se efter i det formidable mylder der opstår når man skal ud:

IMG_3857

Når man så i tilgift skal gå 35 minutter for at komme til et sted hvor man kan spise madpakke samt stadig holde styr på de 18 meget glade og livlige børn – og dernæst skal traske i 45 minutter for at komme til det sted hvor man skal løbe – og hvor faciliteterne er anbragt således at man som voksen faktisk er nødt til at løbe hele vejen med børnene, ellers skulle de alene krydse en ret befærdet vej og en bus parkeringsplads, så er man altså godt brugt, skulle jeg hilse og sige fra en træt konge.

Da alle børn ikke løber i samme tempo, var det sin sag at få indfanget det løbske og kåde ungkvæg bagefter.

De var da lidt trætte da vi entrerede bussen, som skulle fragte os hjem, bevares, men inden vi voksne havde opgjort fintællingen på tilstedeværende barnehoveder, var de såmænd friske og fit for fight igen, og meget glade hele turen hjem – eller overtrætte slår det mig pludselig – hvor vi voksne nok var en anelse mere matte i det.

Aftensmaden var pasta med ketchup og da 2 af de tilstedeværende, udover mig, selv havde deltaget i dagens festivitas, var det en smal sag at få trumfet igennem.

Der var mærkværdigvis heller ikke de sædvanlige trækken tiden ud foranstaltninger, da jeg meddelte at nu var det sengetid, og der var meget hurtigt lukket og slukket, så de må alligevel have kunnet mærke den lange dag.

Det kunne jeg i hvert fald og da jeg var ved at gabe kæberne af led, og ikke helt kunne ramme de rigtige taster ved første forsøg – kapitulerede jeg også og væltede i seng længe før 22.00.

%d bloggers like this: