Bagning prøvede jeg også.

Ikke at det er noget nyt.

Jeg bager som bekendt tit, og det hjalp heller ikke rigtigt til at blive mig selv igen.

Eller lidt, gjorde det faktisk.

Det var rart at gøre noget helt grundlæggende for mine børn. For familien. At give dem noget rart at spise. Det fik mig også lidt på andre tanker, og skulle jeg tabe tråden, var skaden ikke så stor.

Det var trods alt kun lidt mel, æg og den slags, som ikke ville tage varig skade af at blive sat i fryseren i stedet for i ovnen, hvis jeg skulle glemme hvad jeg var i gang med.

Alternative stop spild af mad muffins

Der lå 4, meget kedelige bananer i en skål, så jeg bestemte mig for at lave bananmuffins.

Men fordi jeg også er midt i et “det-er-januar-og-vi-har-ingen-penge-og-vi-skal-bruge-det-vi-har-før-vi-køber-nyt” projekt, så havde jeg ikke alle de ingredienser der skulle bruges til mine normale muffins, og jeg måtte derfor improvisere lidt.

Det blev de dog ikke dårligere af og jeg skrev det for en gangs skyld ned, så I også kan prøve hvis I ligger inde med 4 meget mørke bananer der kun er på tålt ophold før de må søge asyl i skraldespanden.

Stines alternative bananmuffins.

100 gr smør
200 gr sukker
2 sammenpiskede æg
3-4 mosede modne bananer
100 gr mel
100 gr mandel mel
10 gr bagepulver (eller 1 pose levure chimique alsa)
1/2 tsk salt
1 tsk vanilje
150 gr forskellige chokoladestykker

Smør & sukker piskes. Æg tilsættes. Bland bananerne i. Og så mel, bagepulver, salt, vanilje og chokolade. Fyldes i muffinsforme og bages ca. 25 min ved 190 C

Redningsvest

De forsvandt før jeg kunne nå at sige… redningsvest.

 

 

Endnu en fordel

Vil bare lige sige at jeg har fået halveret madpakkebehovet på matriklen!

Divaen spiser jo ikke madpakker her i møllen, når hun sidder ved foden af et bjerg i Colorado!

Og nu er der så endnu en som ikke skal have mad med hjemmefra.

Det er nemlig sådan at der er madordning på Gårdmand Bjørns nye skole. Varm mad, lavet i samarbejde med eleverne som en slags emneuge, ja de skiftes til at hjælpe med maden en uge ad gangen, hvor de både skal lære noget om hvor maden kommer fra og hvordan man spiser sundt og alt sådan noget.

De kan for eksempel komme på besøg hos en bondemand – og se de korn han har – få korn med hjem, male dem til mel og bage brød til frokost. Hvor genialt er det lige.

Og de har en vegetardag, en fjerkrædag, en køddag (okse, svin, lam) en fiskedag og en restedag hvor de laver buffet med resterne for at undgå at smide mad ud. Og de spiser sammen og det er jo helt fantastisk.

Lige til at få tårer i øjnene af.

Sådan officielt.

…

Men.

…

Hvis nu jeg skal være helt ærlig, så er det allerbedste at der ikke er mere end to madpakker pr. dag her i møllen.

Og de to som skal spise disse madpakker, er nu så store at de selv kan smøre dem.

…

Så dermed er min karriere som madpakkesmører til ende.

…

Hurra.

…

Men…

Hvad i alverden skal jeg så få tiden til at gå med?