Tag Archives: Sydfrankrig

Fjerkræ på flere måder

15 aug

Søndag stod vi op og gik på markedet efter indtagelse af vores obligatoriske chocolatine (Sydfransk ord for pain au chocolat) dyppet i kakao.

Burde faktisk ikke spekulere så meget på hvorfor jeg mon har taget så meget på i ferien.

Nå, tilbage til markedet.

Hvilken fryd.

De franske dagligvaremarkeder er noget jeg savner helt enormt. Udvalget, kvaliteten af varer, som ikke behøver være økologiske, de nyder bare godt af mere sol og mere varme for dermed smage af mere.

Jeg fandt en spydstegt kylling – faktisk to – og nogle råstegte kartofler, som vi skulle smovse i. Rigtig fransk markedsmiddagsmad. Både salaten og brødet kunne jeg jo også få på markedet, så hele frokosten blev fragtet hjem i kurve.

Efter frokost tog vi op i bjergene til Donjon des Aigles, for at se på rovfugle i et decideret flyveshow. Imponerende og fantastisk.

Nu er der vist ikke nogen som er i tvivl om at jeg intet ved om fugle. Jeg ved de fleste har fjer på og at nogle er grønne og laver sjove lyde. Men sådan at kunne skille dem ud fra hinanden er jeg ikke i stand til. Men selv for sådan en fjerkræignorant som jeg fik en masse ud af hele forestillingen.

Selvudlærte instruktører præsenterede hver deres fugl, og fortalte om alle de forskellige fugle.

På fransk.

Fugl lander på sin træners hånd, lokket af råt kød!

Jeg blev faktisk ikke klar over om en præsentation også fandtes på engelsk, men jeg tvivler stærkt. Fransk engelskundervisning er dårlig i Nordfrankrig, den er direkte mangelfuld i Sydfrankrig.

Men for fransktalende personer var, og er, det en super oplevelse. Hvis man altså kan lide dyr. Det er heller ikke vanvittigt dyrt, så selv vores familie på 6 kunne komme ind uden at skulle frygte at gå fra hus og hjem når ferien var til ende.

Først var der som sagt flyveshow, hvor fuglene fløj frit, og bagefter fløj de tilbage på deres pind, hvor de fik en snor på så de ikke fløj væk, og så sov de bare. Faktisk lever fugle i den slags fangenskab op til tre gange så længe fordi de ikke udsættes for permanent stress.

Altså den stress der er forbundet med at lede efter mad, overleve og sove med et halvt øje.

Jeg er dog ikke helt sikker på at jeg ville leve tre gange længere hvis jeg skulle lave mit show, få noget mad og så sidde lænket til en pind resten af tiden, så det gælder jo nok kun fugle.

Flotte er de!!

Vi brugte mange timer deroppe og fik også snakket med nogle af instruktørerne, Divaen især var meget optaget af hvordan de var blevet ansat, når de ikke havde nogen særlig uddannelse.

Vi kørte videre rundt i bjergene for at se om vi kunne finde et sted at gå tur, men det var begrænset hvor vi kunne komme frem i det område, da der havde været meget store ødelæggelser efter oversvømmelser i juni måned, og der var stadig meget at rydde op.

Vi tog derfor hjem til Bedstevennen og hans kone igen, og blev mødt af et lækkert opdækket bord – nogen havde fået ondt af kokkepigen – så resten af aftenen gik med snak og hygge.

Lækre små butterdejstingester – opskrift følger – efter “ferien”!

Og mad!

Ny ferie!

14 aug

Eller altså, det var naturligvis indeholdt i de tre uger der var mig tildelt i år, men det var en helt anden slags ferie. Hvor de første dage var: Venner-Shopping-Hygge-Venner, så var det planen at der nu stod familie på menuen.

Vores egen lille familiecelle, altså os seks.. Min svigerfar er nemlig sådan indrettet at han – når vi er ankommet – pure nægter at deltage i hvad som helst vi foretager os. Og da han ligeledes bliver i meget dårligt humør over den mindste ændring i hans hverdag er det ikke er løsning at blive hjemme.

Så i år tog vi glade ud på dagsrejser ganske uden dårlig samvittighed, han fik buddet hver eneste dag, og brummede “nehej” hver gang.

Et kort over vores gåtur

Denne dag tog vi ud til en lille hyggelig landsby og gik en tur mens vores bil fik tonede ruder. Sært sted, men der var en gut som skulle være helt enormt dygtig og derfor efterlod vi bilen og gik på opdagelse. Byen – som hed Montgaillard – var typisk sydfransk og pittoresk. Eller hvad man nu siger.

Da vi ydermere kom forbi et skilt mod en kiksefabrik med smagsprøver, følte vi alle seks akut sult og blev nødt til at gå den vej.

Kikse-kage-café med ekstra morgenmad

Selve deres smagsprøvning var inde i en lille butik.

Mmmmmmm “Bjerg-specialiteter”

Men der var også en café, i en gammel togvogn, og vi fik bænket os og bestilte en masse lokale lækkerier. Bagefter fyldte vi en masse poser med alle de gode sager vi netop havde smagt, og der var vist også en enkelt lille dåse der sneg sig med.

Men en dåse jeg ikke har i forvejen.

Efter vores anden morgenmad, eller formiddagssnack om man vil, fortsatte vi ud i omegnen mens vi ventede på at bilen skulle blive klar. Men det gjorde ikke noget, for der var simpelthen så smukt og storslået at det var det hele værd. Så det blev en ret lang tur.

Firkløveret og noget bjerg.

Turen blev yderligere forlænget af at vi hele tiden skulle stå stille for at tage et billede eller 10 af bjergene som man lige kunne ane i baggrunden. Da vi endelig kom tilbage til tonemanden, havde bilen vist været klar længe.

Eftermiddagen blev tilbragt hos First Mans bedste ven, da han har en stor og lækker pool, og termometeret var efterhånden kravlet op på de 32 grader i skyggen, så lidt vand var ikke at foragte.

Desværre kunne vi ikke sove i poolen, ellers havde jeg gjort det. Vi kunne ikke have skodderne åbne fordi vi enten ville få besøg af ufatteligt mange og meget blodtørstige dræbermyg, eller også af deres killing der lød navnet “Police”.

Andre mennesker ville nok være ligeglade, men jeg er helt afsindigt allergisk overfor katte, og er derfor lettere hysterisk i deres selskab.

Disse mennesker har også en hund som er meget stor. Som hedder “Bandit”. Vældigt ulogisk for de to dyr svarer slet ikke til deres eget navn, men til deres bofælles…

Og så er Bandit meget bange for torden, og der er torden næsten hver eneste nat i bjergene når det er så varmt.

Altså…

Bandit hører tordenskrald, kaster sig fortvivlet mod enhver dør som naturligvis ikke modstår trykket, og han kommer derved ind i huset. Og tager Police med sig… Fair nok at politiet forfølger banditter, men alligevel.

Hvorom alting er, så vågnede jeg denne nat ved at små bitte poter trampede hen over mine ben og jeg skreg så højt at First Man lettede flere meter, og blev beordret til at feje utysket killingen ud af soveværelset. Alt imens hunden – der immervæk vejer 60 kg – prøvede at kravle uset op i vores seng.

Det lykkedes ham ikke helt. Også han blev kylet ud. Og vi barrikaderede herefter døren forsvarligt. Og nåede trods alt at få et par timers søvn mere.

Det var ikke gået Firkløveret stor anderledes; min svigerfar er så afgjort morgenmenneske, og morgen defineres af kl. 05.00. Og så står han op. Han er ikke noget lille menneske, så han kan godt komme til at trampe lidt. Og trække i snoren. Flere gange. Og åbne hoveddøren op med et brag, og lukke køkkendøren i, med et tilsvarende brag.

Kl. 7.00 begynder han at rømme sig. Højt.

Kl. 7.10 sover ingen længere.

 

Men skidt pyt med det, så får man også en masse ud af dagene!

Til gengæld er det om at være meget stille omkring siestaen og igen efter kl 21.00 hvor svigerfar for længst er gået til køjs.

Ren ferie! Bemærk i øvrigt det meget franske tapet! 

Men er man træt, så kan man jo bare tage en slapper før aftensmaden!

 

%d bloggers like this: