Tag Archives: Tragisk

Og så lige en selfie

26 sep

I sommers, I ved de tre dages sommerferie som jeg trods alt fik, spurgte min søde mand mig pludselig “Hvad er en selfie”?

Obama og Danmark på samtlige avisforsider og manden vidste ikke hvad en selfie var. Det måtte jeg jo derfor straks lære ham.

Vi tog en fin selfie med vandet i baggrunden. Og jeg beholdte den faktisk, idet vi begge ser ret godt ud.

Så langt så godt.

Så i går…

Ville jeg gerne have et nyt profilbillede på min facebook profil.

Jeg tror jeg nåede at tage 28 selfies.

Som alle blev slettet igen lige så hurtigt de blev taget.

Hold nu OP hvor så jeg grim ud. Så var det ene øje større end det andet. Så strittede mit underlige pandehår i alle mulige – og umulige – retninger. Så fik jeg taget et som var nogenlunde, men så kunne man se langt ned i kavalergangen, så det blev også slettet.

Divaen fortalte mig – på skype da jeg klagede min nød til hende – at selfies var med til at styrke ens selvtillid.

Dette skete ikke i mit tilfælde, jeg kunne bare se mig selv sidde og smile lummert til min egen telefon og det var ikke direkte fordrende for min selvtillid. Det virkede faktisk stik modsat hvis jeg sådan skal sætte ord på.

Jeg endte med at konkludere at mine arme enten ikke var lange nok, eller også var det min telefons kamera der var noget galt med.

Nogen selfie blev det ikke til.

Måske hvis jeg nu havde siddet ved siden af Obama.

 

HAR I lige set alle de grå hår? Og nej det var ikke mig som kørte.

Mig og mine knækkede solbriller…Ømt ikke?

Tror bare jeg skal holde mig fra den slags moderne fis.

 

Hjertestop.

20 aug

Zorronaldo var taget tilbage til Æblebakken for at holde Victor med selskab i tre uger. Han nød hvert sekund og så skulle han hjem.

Til sin moar.

Jeg nåede lige ind for at tjekke ankomsttiderne og om der var forsinkelser på nettet, da en netavisside med store uhyggelige ord fangede mit blik. Fly skudt ned. Ingen overlevende.

Før jeg nåede at trykke videre ind på diverse nyhedskanaler og endelig fatte at det ikke handlede om et fly fra Paris, men et fra Amsterdam, døde jeg lidt flere gange.

Jeg fik både koldsved og åndenød, mens jeg lettet kunne konstatere at det ikke var min søn som lå krøllet sammen på en mark i Ukraine, og samtidig voldsom kvalme over at det var nogle andres sønner.

Og døtre.

Og fædre.

Og mødre.

Og venner.

Verden er somme tider et meget grumt sted at være.

Harry Potter, hvis det går højt!

20 sep

Tænk engang.

En gymnasielærer sagde “de unge –

For vi må  ikke kalde mennesker over 14 for børn længere, det er faktisk lidt ligesom neger. Beklager hvis det falder nogen for brystet, men jeg har intet imod børn eller negre. Overhovedet. Eller skal jeg hellere sige prepubertære mennesker og mennesker af afrikansk oprindelse? Det er jo for fjollet, så jeg tror jeg holder mig til børn, i stedet for unge mennesker.

Nå, det var lige en indskudt bemærkning.

Altså, denne her gymnasielærer sagde: “Børnene.. eller nej, det sagde han jo nok ikke, for jeg hørte det ikke selv. Men hvad han mente var :”eleverne, de læser ikke bøger mere. Jo, Harry Potter hvis det går højt.”

Og Divaen kunne kun bekræfte at den var god nok. “Jo jo, de læser Fifty shades of grey, Harry Potter og Hobitten

Harry Potter?

Undskyld mig, men jeg læser højt af Harry Potter for Gårdmand Bjørn lige for tiden. Han er 11. Går i 6. klasse og er meget langt fra noget gymnasialt.

Men hvorfor læser ingen noget lidt tungere. Sådan klassikere?

For i det mindste at have læst dem.

Man kan jo kun vrænge ad den slags bøger, hvis man rent faktisk har gidet at læse dem.

Jeg synes faktisk det er ret tragisk.

Dengang i den yngre stenalder da jeg var ung, fik jeg bunker af gode bøger. Klassikere og nyere litteratur. En blandet landhandel. Men skønne læseoplevelser jeg ikke ville have været foruden.

Sætninger og beskrivelser af personer og steder. Ord der er blevet siddende, og som jeg kommer på fra tid til anden. Bevares, der er skam også værker jeg var ved at kaste op over. Lykke-Peer for eksempel. Eller bøger som jeg aldrig fik læst, bare fordi.. Madame Bovary er en af dem. Men så har jeg kværnet så mange andre.

Og hvor er det tragisk at man nu læser Harry Potter i gymnasiet. Er de ikke kommet videre? For vel er Harry Potter bøger gode, men kræver ens hjerne ikke lidt mere, efter første gennemlæsning?

Er det ikke sjovt at blive udfordret?

Stille spørgsmål?

Og forundres?

Blive væk i de mange fabelagtige fortællinger, der gemmer på så meget mere end bare en fantastiverden.

Gad vide vide om de overhovedet ved hvad de går glip af.

Man kan naturligvis bare nøjes med at se filmen.

Men det er vel en naturlig udvikling, der også kommer af at ingen efterhånden forventes at kunne skrive mere end deres navn. Selv i 6. klasse skal alt afleveres på skoleintra og alle opgaver skal laves på computer og fremvises med power point. De stønner og jamrer hvis de skal skrive det mindste i hånden, og snart kan ingen skrive så det kan læses.

Og jeg synes det er lidt uhyggeligt.

Derfor..

Red en ung, stik dem Nornegæst i weekenden! Den findes – Gudhjælpemig – også på film, men man kan jo lade være med at fortælle dem det.

%d bloggers like this: