Smart!

Ja, den der bil der.. Eller bil og bil er måske så meget sagt. Det er den der forvoksede sidevogn med eget rat og to pladser. Sådan en lille bitte putte nutte ting. Sådan en har jeg lånt! Med automatgear og det hele!

Eller rettere ISÆR med automatgear.

For det med gear begrænsede jo noget min færden i motoriseret tilstand.

Indtil nu.

For Jan, det dejlige menneske, har lånt mig en smart “for the day”! Så jeg slipper for at bede alle mennesker om at køre mig, i hvert fald i dag! Ikke at folk har sagt noget overhovedet, men det generer mig at jeg har skullet have chauffører på i de sidste 2 uger.

Uanset hvor sød folk så ellers synes jeg er, så må det jo være en lille smule anstrengende at skulle transportere mig frem og tilbage hver dag.

Men det var denne bil jeg kom fra.

Den er bare fin! Den virker på en eller anden meget sær måde større når man sidder inde i den end når man ser på den udefra. Og hvis jeg kan hitte ud af det der – hvad-var-det-nu-han-sagde-det-var-for-en-gearkasse- så tror jeg nok jeg vil købe den. Hvis altså Lise siger ja!

Der er lutter fordele. Altså når man ser bort fra at jeg har mand, hund og fire børn og at der i Smarten kun er plads til mig og min håndtaske… Eventuelt til min madpakke, men så skal den stå omme bagi. Og der ligger mine krykker!

Men altså det var fordelene jeg kom fra.

Bilen er nemlig alt for kort til at have nogen bagdel overhovedet!!

…

Her er så indlagt plads til at grine af!

Nå..

Til sagen.

Man kommer billiger over Storebæltsbroen.. Den tæller kun for en motorcykel. Faktisk. Tankevækkende egentligt. Specielt når jeg lige regner ud hvor mange gange om året jeg kører over Storebælt. Men altså, nu er det under alle omstændigheder billigere begge gange.

Den er også så kort at jeg kan holde på tværs! Jeg vil også tro den er nemmere at gå rundt om end at hoppe over. Eneste ulempe jeg lige kan få øje på her, er at mit personlige rum måske risikerer at blive overskredet i nærkontakt med en meget stor bil.

Jeg forudser også at manøvrer vil kunne foretages med idel lethed. Jeg har taget mig selv i at svinge flot ud på modsatte kørebane for derpå at svinge ind i indkørslen på anhængermåden, efter jeg havde kørt Jan hjem, med det resultat at jeg var ved at at banke ind i Irenes postkasse. Men der er altså også langt fra Chryslerens 6 meter ned til de 75 cm som Smarten ser ud til at fylde. Jeg er sikker på at hvis jeg sidder sidelæns kan jeg røre forruden med den ene hånd og bagruden med den anden. Men det er nok bare et spørgsmål om vane. Ellers må jeg bede Irene om lov til at flytte sin postkasse.

Hornet… Ja hornet kunne måske godt have været en anelse mere insisterende. Det lyder mest af alt som en meget lille fornærmet frø. Men jeg kan jo nøjes med at råbe i stedet for.

Handskerummet Bagagerummet er lidt sært. Det bliver åbnet direkte i bagruden.. Og så skræller man resten af bilen af, hvorpå der kommer en hylde til syne. Hylden er på størrelse med en hattehylde fra de gamle røde Intercity tog fra dengang Kong Mor var prins. Men som sagt, der ligger mine krykker!

Noget andet meget cool er de sortlakerede fælge – ej men hvor seje er de ikke lige – det er jo næsten ikke til at holde ud. De inviterer næsten til at have et par dingleterninger hængende, men de ville nok tage hele udsynet i forruden.

Men der er plads til mine lydbogsCDer som jeg savner i allerhøjeste grad. Man sætter sig jo ikke ind i andre menneskers biler og siger: Hej, og nu skal du i øvrigt lige tie stille i 40 minutter!

Så i dag er jeg simpelthen bare rigtig Smart!!