Luk mig lige ind igen.

Tak!

Jeg står herude – uden for mig selv – og vil faktisk godt ind igen. Det måtte faktisk godt snart ske. At nogen ville åbne. Så jeg kunne komme ind i varmen og blive helt mig selv.

Tak. Blev der sagt.

Men det er måske ikke nok?

Jeg gør alt hvad jeg bliver rådet til. Det eneste jeg ikke har gjort så enormt meget af endnu, er de der gåture. Det er ikke blevet til så meget. Faktisk. Hvilket måske er en fejl.Hvad ved jeg. Jeg kom dog ud at gå med Annette. I solskinnet. Det var en fantastisk tur. Som jeg godt kan huske.

Men alt det andet, gør jeg. Grundigt. Og meget. Måske en anelse utålmodigt. For jeg vil så gerne ind i mit liv igen.

Når jeg er lige ved at blive kvalt og overmandet af rastløshed, både mentalt og fysisk, og jeg suser forvildet rundt om mig selv – og andre – så er det fantastisk rart at have en Gårdmand Bjørn, der siger: “Tror du ikke lige du skal lægge et puslespil?”. God dreng!

Og så kan jeg sidde der i halve og hele timer og pille rundt i 1000 brikker af variabel farve og form, og langsomt aftager den overophedede tilstand i mig.

Godt nok. At det virker.

Men jeg tvivler stærkt på at min chef vil sætte pris på at have et puslespil stående i et mødelokale. Jeg gik også i gang med mit allerstørste på 3000 brikker, men da jeg havde fået lagt hele kanten, sorteret alle farverne og fnidret med at sætte dem sammen, uden større succes, faktisk uden succes overhovedet, gav jeg op. Det stressede mig mere end det gavnede, jeg sad bare og blev irriteret over ikke at komme nogle vegne og så kunne det være det samme.

Det blev lagt langt væk, og nu har jeg i stedet fremdraget tre mindre puslespil på 500 brikker – det må jeg da kunne klare.

Så er der det der mindfulness, som min læge i øvrigt siger er det samme som puslespil, bare hvor andre siger hvor du skal lægge brikkerne.

Jeg havde fundet en gratis app, ved navn “Calm” som har flere “træk-vejret-og-slap-så-for-pokker-af-NU” meditationer. Jeg lytter skam til dem. De er vældigt behagelige at lytte til. Det kan endda også godt være at de virker. Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har endnu til gode at høre efter hele tiden, på hele den daglige guidede meditationsrundfart. Mine tanker flyver hid og did. Jeg har dog hørt – fra den guidende dame – at det er okay, så længe jeg er i stand til at indfange de flyvske tanker igen.

Desværre kan man, efter den bløde – gratis – intro, ikke komme videre uden at skulle betale. På abonnementsmåden. Så den blev slettet igen.

Nu er jeg derfor uden mindfulness og uden store puslespil.

Så er der te – meget te – og word feud tilbage. Jeg kan stadig ikke læse, det vil ikke hænge fast og jeg er rastløs ad pommern til.

Efterhånden er her ved at være en anelse trivielt her, lukket ude fra mig selv og mit liv, så nu må der godt snart ske noget, så jeg kan komme ind igen.

 

Nå…

Utålmodigheden melder sig. Jeg farer land og rige rundt, og det føles nærmest som en blanding mellem forberedelser til en længere belejring og de sidste feriedage hvor man desperat prøver at slappe af og feriere så man har fået fuld valuta for sine penge.

Jeg har haft samtlige børn til læger og tandlæger. Køber sportssko og langærmede t-shirts. Laver madplaner, huskelister og budgetter. Transporterer billøse veninder rundt til svært tilgængelige steder. Laver aftaler om en sidste kop kaffe med veninder og har bestilt tid til det røde lyn hos Jan og mine krøller når også lige at runde Heidi inden jeg starter!

På det der job.

Og nu måtte det faktisk bare godt snart blive næste fredag.

…

Jeg har næsten lidt ondt af dem. Nu kommer jeg stormende ind om lidt og hvirvler det hele op, så jeg kan komme igang med at bestille noget. Må hellere tage den lidt med ro. I starten i hvert fald. De skulle jo nødig blive bange.

Men jeg er sådan set klar nu. Næsten. Der står stadig et par ting på min liste. Af den slags man alligevel aldrig får gjort:

Rydde op i syting. (hahaha som om det nogensinde ville ske!)

Rydde op i fryseren (… Hallo, det er en kummefryser fra forrige årtusind. Gad vide om jeg inderst inde selv tror på at det vil ske?)

Male kommode under trappen (der kræves vist maling til den slags.. Hvornår skal jeg pensioneres?)

Blogge… (øhhm jo, altså.. viljen er der. Helt bestemt. Vist er den så…)

Så ja, jeg er snart klar!