Intention nr. 2..

Nu er det sådan – det har jeg i hvert fald hørt nogen sige før, og jeg er tilbøjelig til at give dem fuldstændig ret – at det ikke er det som man spiser mellem jul og nytår som feder, men derimod det man spiser mellem nytår og jul.

Eller måske snarere fra februar til jul for franskmænds vedkomne.. Ihukommende julegavechokoladerne.

Nå, men i hvert fald, det er derfor jeg er vendt tilbage til mine madplaner. For tre uger ad gangen.

Udover at man faktisk sparer lidt når man kan købe ind på forhånd, så er det en helt fantastisk befrielse IKKE at skulle svare på det klassiske spørgsmål hver evige eneste dag – ofte flere gange: ”hvad skal vi have at spise?” Jeg kan bare, endda helt uden ord med en blafrende arm, henvise til opslagstavlen!

Alene derfor, bruger jeg gerne ½ time hver tredje uge på at lave madplaner. Grunden til at det lige er tre ad gangen, er den simple at der kan være tre madplaner på mit A4ark når jeg printer på tværs. Og så slipper jeg også for papirspild.

Er jeg ikke bare simpelthen fantastisk? Jeg synes altså også glorien bliver tungere og tungere efterhånden.

Men altså madplanerne..

Denne gang bad jeg ikke om hjælp eller inspiration fra Firkløveret ligesom jeg gjorde sidst. For den seance endte med noget som hed: Pasta-Burger-Pizza-Frites-Risengrød-Pandekager-Pasta. Og jeg blev blegfed, bare af at læse det.

Langsomt, men sikkert, blev der dog listet grøntsager ind, under cover, hvor man mindst ventede det.

Ikke at det ikke blev opdaget – for det blev det. Også i den grad. Og påtalt.. i højlydte og voldsomt negative vendinger. Dog ikke af alle fire og ikke alle sammen på en gang.

Det med fælles front, er også kun sket én eneste gang.. Det var dengang jeg lavede øllebrød til dem. Utaknemmelige unger.

Men hallo – der er altså noget galt med folk som ikke kan lide pose-øllebrød fra Struers, med flødeskum.

Hvorom alting er, denne gang er der faktisk grøntsager til stede fra starten, og der er indlagt reste-anvendelses-dage.

Og tomme dage, med plads til gæster eller besøg eller akut behov for P’erne: pizza og pasta.

Og frem for alt er der nye dage, smagedage, med helt nye retter. Eller retter som de har glemt.. Forhåbentligt.

Så tilbage til intentionen..

Intention nr. 2 – som starter i februar – er at få lusket Struers øllebrød ind i en madplan.. Uden at de opdager det mindste.. Jeg har jo et helt år!!

Pruttende orakel

De der søgeord som google sender stakkels uvidende mennesker ind til mig med, ikk’?

Jeg forstår ikke helt logikken i det.

Altså, hvis man ignorerer de 784 søgninger på skytsengle, samt 325 søgninger på telefonfis i alle afskygninger og ubegribeligt mange søgninger på Birthe Rønn Hornbech – hende har jeg da aldrig nogensinde nævnt.. har jeg?

Jeg står med stolthed ved det med både skytsengle og telefonfis, men altså ikke hende Birthe Rønn Hornbech.. Nej, hende mener jeg virkelig ikke jeg nogensinde har skrevet om, men I må da gerne hjælpe min hukommelse på gled, hvis jeg tager fejl.

Men der er faktisk rigtigt mange mennesker som burde søge hjælp andre steder end lige hos Kong Mor.

For jeg kan da konstatere at jeg ikke ved noget som helst. Om noget.. Se nu bare de spørgsmål jeg får:

Jeg kan ikke hjælpe nogen med følgende geografiske problem – men det er der nok en grund til:

i hvilken by ligger guru.. (det MÅ simpelthen være en misforståelse..)

Jeg kommer også til kort hvis man tror at man hos Kong Mor finder hjælp til:

Lære at tegne hår

Man bliver også gevaldigt snydt hvis man mener at man her kan finde opskrifter på

vegetariske kødboller og på

kødløse frikadeller (tværtimod – stik mig en mør bøf – så bliver jeg glad)

 

Det er også egentligt ret sært, når jeg nu aldrig nogen sinde har været i Ry – at man bliver sendt hertil hvis man vil vide noget om:

rundkørsler i ry (mon der overhovedet er så mange igen)

rundkørsel ry (vedkomne fandt måske ud af der kun var 1? Kan vi få eksperter på banen)

 

Til gengæld kan jeg godt komme på en masse gode idéer til hvis man

glemte konens fødselsdag (stakkels menneske da..)

 

Men udover skytsengle, telefonfis og ubegribelige Birthe Rønn, så har jeg fået en del besøg på baggrund af følgende duftgener:

hvorfor prutter hunde med lyd

kan man gøre noget ved hundeprutter

prutter af the

mosters gamle prutter

æbler prut

Og da jeg ikke føler mig personligt ansvarlig for disse gasser, vil jeg nok overveje at konsultere vores fimse-ekspert, Blondinen, og høre hvad hun har tænkt sig at gøre ved sine æble-hunde-prutter, måske hun bedre kan hjælpe google-søger-folket end jeg kan.

Veganerkat??

Ej, men undskyld mig lige et øjeblik.

Er katte ikke tigre i miniformat? Eller pantere, geparder, leoparder eller løver? Sådan nogle som jagter mus, fugle og fisk?

Nu er jeg helt afsindigt allergisk overfor katte, så meget at jeg kan få fødder i tre-dobbelt størrelse af at gå i bare tæer på et støvsuget og nyvasket gulv i et hus hvor der bor katte – også selvom de ikke er at finde på matriklen, i anledningen af mit besøg. Jeg kan begynde at nyse og få åndenød af at sidde ved siden af folk, og det slår aldrig fejl – de har kat – og dermed lidt kattehår på tøjet.

Derfor skal katte være usandsynligt fantastiske, for at jeg overhovedet kan finde på noget pænt at sige om dem. Jeg har mødt 2 rundt på min færden i blogland, som ser så søde ud at jeg har nævnt det.

Men selvom jeg ikke er kattemenneske, interesserer jeg mig for dyrs ve og vel i al almindelighed, og derfor undrede jeg mig såre, da jeg en dag hørte om en kat som får veganer mad…

Jeg tager den lige igen.. ”En kat som får veganer mad”. Bare i tilfælde af at nogen troede de havde læst forkert.

Nu er min generelle holdning til mange ting, at folk må gøre præcis som det passer dem, uanset hvor skørt det måtte virke på andre – som for eks. mig – så længe det ikke går ud over andre, det være sig børn, dyr, tallerkner og den slags.

Men her syntes jeg, det var så aparte et tiltag, at jeg måtte bede om en uddybende forklaring. Jeg brugte mit pæneste og mest høflige ordforråd, og skrev endda at jeg ikke ville fornærme – men derimod høre om det ikke var en anelse synd for katten at få veganer kost.. Regnede faktisk med at få nogle sunde facts..

Min kommentar blev aldrig besvaret, endsige udgivet, så jeg har nok trådt nogle meget grundigt over deres overbevisninger, eller også er jeg endt i en spam spand.

Fred være med det – det er også meget muligt katten ikke tager skade af  at få veganerfoder, men I skal ikke komme og bilde mig ind at det var hvad sådan en mini-tiger selv ville vælge.

Jeg håber inderligt det stakkels kræ kan stikke af indimellem, og få ædt sig et par mus i skjul, så der ligesom bliver kompenseret.

Vegetar traumer

Faktisk får vi mindre kød for tiden. Fordi man skal være bæredygtig og lave klimamad og alt det der. I den officielle version. Sådan, lidt off the record, så er det altså mest fordi, jeg ikke kan hitte på hvad jeg skal lave.

Og jeg er faktisk lidt ked af at der ikke er kød på bordet så ofte, for jeg ELSKER kød.. og min mor var vegetar da jeg var lille. Behøver jeg overhovedet sige mere?

Og … ej altså bare TANKEN om den nøddesteg hun engang serverede – i øvrigt med stor succes hos resten af selskabet – giver mig kvalme, og de panerede skiver selleri der sommetider landede på min tallerken, under navnet ”bøf”, har gjort at jeg aldrig nogensinde spiser selleri frivilligt – ikke engang i suppe.

Højst bladselleri – og kun ultratyndt udskåret og KUN i den waldorfsalat jeg selv laver én gang om året, nemlig juleaften. Så glider det allernådigst ned, skyllet efter med julestemning.

Selve det, at det skulle hedde noget, der var kød relateret – virker jo yderst suspekt – som om, man udmærket godt ved det smager stygt, men man dækker lige over det, ved at give det hyggelige navne, som steg eller bøf.

Og jeg har også hørt om følgende horrible koncept: ”kødløse kødboller” indenfor RAW Food. Hvad er over-hele-hovedet meningen med kødløse kødboller? Pandeløse pandekager? Hundeløse hotdogs? Og alene navnet på denne yderst tvivlsomme opfindelse, er da også medvirkende til at jeg – stadig – ikke skal med på den rå bølge – overhovedet aldrig nogensinde.

Men ret skal være ret, meget vegetarisk mad smager skønt – eller altså – det er jo bare mad, uden kød i, og det smager dejligt. Hvis jeg i øvrigt kan få lov til at gå i en meget stor bue udenom spinat i alle former, og grønlangkål. Og rosenkål. Og helst også julesalat – ellers vil jeg til enhver tid insistere på at lave det selv, så det ikke bliver bittert.

Men altså, således decideret vegetar traumatiseret som barn, er jeg efter længere pastaperioder og de bæredygtige grød – og salatdage, i stand til, uden blusel, at kværne en 250gr mør bøf og 2 små salatblade og mene at jeg har spist et herligt måltid.

Børn og mad er vigtigt. Spørg Prinsesse Lyserød. Vi joker bare IKKE om mad.

En aften i sidste uge stod menuen på en klimakorrekt salat, med ristede rejer, kogte æg, iceberg, tomater, agurk, æbler og lidt forbudte dåse majs som kom langvejs fra. Vi skulle have baguette til – naturligvis – og det gik First Man og yngste dreng så ud og købte.

Under middagen, da appetitten var for nedadgående hos yngstedreng, sagde First Man – du skulle nok ikke have spist det store chokoladebrød ved bageren.

Der blev helt stille – men åbenbart er yngstepigen ved at lære noget af sine 2 minutter, så hun nøjedes bare med at stirre indgående på sin lillebror, dernæst på sin far, og til sidst på mig, for at få bekræftet at det var en joke – en meget dårlig joke – men dog en joke.

Hun havde dog stadig mistanke om, at chokoladebrødet alligevel var blevet indtaget i det skjulte, trods gentagne forsikringer om det modsatte, så ligesom for at bløde lidt op på hele situationen, måtte jeg love at lave min fantastiske – og verdenskendte – lasagne dagen efter!

Som sagt – så gjort

    

Den er god nok – den fantastiske lasagne bliver lavet flere steder i USA, og i Argentina, har været lavet i Brasilien og mange lande i Europa, og sidst men ikke mindst i Støvring! Så det må altså siges at være verdenskendt!