Helle for en frikadelle og store drenge

28 sep

Jeg har været rundt og rundt igen. Og at lede efter blogge skal jo passe til ens humør. Havde vist brug for et helle.

Et helle er et fristed, og jeg som elsker frikadeller. Hvad kunne passe bedre?

Jeg har været forbi fra tid til anden, men har hver gang glemt at kopiere ind i favorites, og har ikke kunnet finde hellet igen.

Men nu dukkede hun op på min vej med grin og tanker. Hun er befriende morsom og dybsindig – livssmagende. Men hun fortæller det faktisk bedst selv.

Jeg er glad for at jeg fandt frem til Helle Pelle Frikadelle igen! Hun er rigtig god at have med i tankerne!

Hun elsker sine piger og savner en lille Steen – jeg vil så her indskyde at jeg er glad for at jeg har både piger og en Steen! Kan godt se hvordan den slags små drenge kan mangle i en familie. Også store drenge for den sags skyld.

Også selvom det med store drenge.. Ingen vil være i tvivl om at der har været visse sammenstød mellem en vranten teenager og hans mor på æblebakken.

På det seneste har han været noget vrissen fordi han ikke må spille fodboldkamp i de næste 4-6 måneder. Det der brækkede kraveben spøger jo.

Jeg gider ikke fodbold – udover landskamp, så jeg har ikke kunnet sætte mig ind i hans frustrationer – synes det er total blødt at 22 voksne mænd stæser rundt efter samme bold. Men hvis jeg nu tog ham alvorligt?

Jeg holder meget af musik, meget forskellige musik, men den menneskefjendske rap han ynder at høre, minder mest om larm i mine ører.

Men hans mor – det er jo så mig – har lært noget, eller taget en beslutning. Hvis JEG ændrede adfærd overfor ham, ville det måske hjælpe lidt.

Så jeg satte mig ned og lyttede til ham uden forbehold – og – mirakel, han taler til mig uden at vrisse, og det endte faktisk med at han fandt noget musik jeg kunne lide!

Og når man sådan har fundet sin dejlige dreng igen smelter man – og bliver mentalt sparket tilbage til dengang på klinikken, da jeg stod med min lille nyfødte dreng i armene, og tænkte: hun har bare at være sød – hende min svigerdatter!

14 kommentarer to “Helle for en frikadelle og store drenge”

  1. Benedikte 28. september 2011 hos 07:20 #

    Jeg er bagud. Hvad dælen er det med et brækket kraveben?! :O Jeg må vist liiiige tilbage og lure.

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 09:15 #

      Der står nu ikke så meget om det – ikke andet end at han blev taklet i en fodboldkamp.
      Og brækkede kravebenet. Og ikke må spille kamp i et par måneder. 😉

      • Benedikte 29. september 2011 hos 21:42 #

        Stakkel! 😦

        • Kong Mor 30. september 2011 hos 07:15 #

          Ja.. men altså også stakkels os.. 😉
          Han er noget vrissen!

  2. Susanne 28. september 2011 hos 07:29 #

    Jeg elsker mine drenge, og så mangler jeg i den Sara herhjemme en gang imellem. Det er nemlig sådan, at min mand ind imellem melder sig ind i gruppen af drenge, og så er jeg sgu lidt alene om mine synspunkter. Så lugter her lidt for meget af mand og knallertdele 🙂

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 09:16 #

      Er nu også meget glad for det mandlige og kvindelige hormoner er ligeligt fordelt. 😉

  3. Anita 28. september 2011 hos 07:58 #

    Tusind tak for tippet. Jeg samler på letfordøjelige og morsomme blogs i min reader og Helles ser ud til at være en rigtig skøn én af slagsen 🙂

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 09:16 #

      Ja den er super god – og så kan jeg se at du er kommet tilbage – dejligt!!

  4. Ellen 28. september 2011 hos 08:21 #

    Teenagere, altså! Ikke at jeg nogen sinde har haft et besværligt teenagebarn – mange siger, at jeg faktisk aldrig har prøvet at have børn, for C har været supernem hele vejen igennem… men drengene i omgangskredsen og familien … pyhhh, de har trukket tænder ud på alle.
    En kollega med to drenge lidt yngre end C hånede mig for 25 år siden for at have fået en pige, “for alle de problemer, jeg ville rende ind i ret snart…”
    Han har for længst klappet i og har fortrudt sine ord mange gange.

    Godt du fik lært at kommunikere med din egen af slagsen 🙂

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 09:19 #

      Jeg tror heldigvis ikke man kan sige om drenge eller piger er værst. Og værst.. Jeg har intet at klage over sådan rigtigt. Han er teenager men ikke slem – og ikke tændergnidende!! 😉

      Han kunne være meget værre!

  5. Amarillen 28. september 2011 hos 08:24 #

    Du har helt ret “HelleFrikadelle” er god for sjælen…
    Sjov, positiv og – ja – bare god at kigge indenfor hos…

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 09:19 #

      Ja er hun ikke? Jeg synes hun er skøn!

  6. HellePelleFrikadelle 28. september 2011 hos 13:07 #

    Jeg sidder her og får helt røde kinder af den postive omtale af min blog 🙂

    Det glæder mig usigeligt at der er nogen, der kan lide det, jeg skriver. Det gør det altså bare liidt sjovere at skrive!

    Jeg har selv fundet mange gode blog via anbefalinger fra andre, det er en super måde at lære nye blogs at kende.

    De bedste hilsner til jer fra Helle

    • Kong Mor 28. september 2011 hos 16:58 #

      Jamen velbekomme da! Jeg ville bare lære nogle nye blogs at kende – så jeg lurer i min blogroll’s blogrolls 🙂
      Det er nemlig en super god måde at fortælle om andre gode blogge!

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!