Arkiv | Mad RSS feed for this section

Morgenmad på pinterestmåden.

5 okt

Jeg E.L.S.K.E.R. Pinterest.

Uhæmmet.

Bruger det til alt muligt.
Oftest som tidsfordriv.
Inspiration til det ene og det andet.

At jeg rent faktisk bruger nogle af ideerne fra tid til anden, er jo kun et plus!

På det seneste har jeg set på morgenmad, for jeg får ikke rigtigt noget. Om morgenen altså. Resten af dagen køres der alt for meget indenbords, så det kan måske være lige meget. Problemet er at jeg jo bliver ret sulten ved nitiden.
Jeg kører hjemmefra 05.30 og har ingenlunde tænkt mig at stå et kvarter tidligere op for at spise noget. Min mave vågner desuden ikke før tidligst klokken 8.00, så det giver lidt sig selv.

Jeg kunne naturligvis kaste mig over brødbakken på arbejdet kl. 8.02, men så går der både smør og jordbærmarmelade i den, og det er ikke specielt fordrende for de kilo, jeg så gerne vil af med.
Derfor sker det kun en sjælden gang at jeg vil forkæle mig selv med en marmelademad. Alle de andre morgener spiser jeg ikke rigtigt noget. Og så er det jeg bliver sulten.

Derfor morgenmadssøgning på Pinterest.

På Pinterest faldt jeg over nogle marmeladeglas med forskellig sjov og hyggelig morgenmad i. Jeg kan dog ikke helt se fidusen med marmeladeglas til alt muligt andet end marmelade, men det er muligvis fordi der er andre end mig, som er forfaldne til marmelademadder og som så vil finde alternative udnyttelsesmuligheder, for de tomme glas.

Eller også vil de bare gerne være med på retromoden.

Selve opskrifterne lød ikke umiddelbart som om jeg ville bryde mig om dem, men jeg besluttede mig for trods alt at prøve. Min begrundelse, for at overbevise mig selv, var at jeg aldrig ville finde noget nyt at synes om, hvis ikke jeg også prøvede ting, der ikke lød som om de ville falde i min smag. Jeg fandt dog nogle der så ud som om de var værd at prøve.

Jeg lavede kun lidt om i den oprindelige opskrift og tilpassede den en smule til mine sarte smagsløg.

Men altså.

Jeg fik lavet min marmeladeglasmorgenmad. Meget skeptisk. Stillede det i køleskab natten over og tog det – stadig skeptisk – med på arbejde i morges.

Marmeladeglasmorgenmad

Det var med stor spænding jeg stak skeen ned i glasset da jeg sad på min plads og min mave var vågnet op til dåd.

Anderledes, men godt.

Det smagte fint.

Faktisk! Overraskende godt.

Det smagte endda så godt at jeg spiste helt op og overvejer kraftigt at lave det igen!

Hvis nogen skulle være interesserede i opskriften kommer den her – altså gradbøjet til mine smagsløg.

Marmeladeglasmorgenmad.

Find et marmeladeglas. Jo jo – skik følge I ved – og deri puttes 1 dl. havregryn og derpå 1 dl. mælk. Så dryssede jeg en lille smule kanel over havregrynene og to skefulde hakkede valnødder.
Det kunne sikkert være alle mulige andre nødder. Og en håndfuld vindruer jeg lige halverede.
Jeg ville faktisk helst have haft blåbær, men dem havde jeg ikke flere af.
Så kom der 1 dl. A-38 over frugten, en teskefuld ahornsirup og så låg på.
I køleskabet hele natten og så med på arbejde i min lille termopose.

Det er ikke sidste gang jeg laver det!

 

Reklamer

Endnu en fordel

15 sep

Vil bare lige sige at jeg har fået halveret madpakkebehovet på matriklen!

Divaen spiser jo ikke madpakker her i møllen, når hun sidder ved foden af et bjerg i Colorado!

Og nu er der så endnu en som ikke skal have mad med hjemmefra.

Det er nemlig sådan at der er madordning på Gårdmand Bjørns nye skole. Varm mad, lavet i samarbejde med eleverne som en slags emneuge, ja de skiftes til at hjælpe med maden en uge ad gangen, hvor de både skal lære noget om hvor maden kommer fra og hvordan man spiser sundt og alt sådan noget.

De kan for eksempel komme på besøg hos en bondemand – og se de korn han har – få korn med hjem, male dem til mel og bage brød til frokost. Hvor genialt er det lige.

Og de har en vegetardag, en fjerkrædag, en køddag (okse, svin, lam) en fiskedag og en restedag hvor de laver buffet med resterne for at undgå at smide mad ud. Og de spiser sammen og det er jo helt fantastisk.

Lige til at få tårer i øjnene af.

Sådan officielt.

Men.

Hvis nu jeg skal være helt ærlig, så er det allerbedste at der ikke er mere end to madpakker pr. dag her i møllen.

Og de to som skal spise disse madpakker, er nu så store at de selv kan smøre dem.

Så dermed er min karriere som madpakkesmører til ende.

Hurra.

Men…

Hvad i alverden skal jeg så få tiden til at gå med?

Opskriften.

23 aug

på kagen med den ikke smeltende farin:

220 gram mel

1 tsk natron

150 gram sukker

1 tsk salt

1 dåse frugtcocktail + saft

1 sammenpisket æg.

Det hele røres sammen og hældes i en smurt springform.

Bages ved 175 grader i ca. 1 time ialt.

Efter 30 min drysses kagen med følgende – og det er her det begynder at gå skævt:

3/4 dl. farin

50 gram mandelsplitter

1 tsk. kanel

Så skulle det jo smelte – men det gør det ikke – og blive lækkert.

Lækkert bliver det, det drysser bare sådan. Og jeg er overbevist om at jeg gør noget forkert.

Hyld er det nye lakrids.

22 jun

– “Alle laver bare hyldeblomstsaft nu, mor. Hvorfor det, er det en ny mordille ligesom det der med spelt og lakrids?”

Prinsessen stirrede inkvisitorisk på mig mens jeg baksede med flasker, tragt, stor gryde og hyldeblomstsnask ud over det hele.

“Njaar det er nu nok bare fordi det er sæson for hyldeblomster og hvis man vil have saft skal det laves nu.” Svarede jeg lidt fraværende mens jeg prøvede ikke at spilde.

Min allerførste produktion af hyldeblomstsaft var ellers lige ved at gå i vasken. For det første var jeg lige ved at glemme at plukke blomsterne. Nu har jeg to hyldetræer så det er altså indenfor rækkevidde, men den var alligevel ved at glippe.

For det andet var det næsten umuligt at opdrive vinsyre. Endsige citronsyre. Nok fordi alle andre også gerne ville med på hyldevognen. Og hvorfor man lige skal ud i noget med syre, nåede jeg aldrig at forstå.

For det tredie havde jeg ikke nok sukker, så jeg måtte have ekstra bud til Kim for indkøb af sukker – og citroner som jeg også havde glemt.

Det er bestemt ikke første gang jeg prøver at lave hyldeblomstsaft. Men det er første gang jeg kom i mål med det. Engang kom jeg endda så langt som til at plukke blomsterne. Men så nåede jeg ikke rigtigt længere, blomsterne lå i en spand så længe at jeg nåede at få kvalme over stanken lugten hver gang jeg gik ind i bryggerset. Og til sidst smed jeg dem bare ud.

Jeg havde heller ingen opskrift.

Det havde jeg sådan set heller ikke i år, men så er google jo en voldsomt taknemmelig ting. Jeg landede først på Klidmosters opskrift, og startede med det samme. Så var det at jeg ikke havde nok sukker. Og da jeg dagen efter googlede igen, kom jeg ind til Lone Landmand i stedet. Det så lidt nemmere ud, så jeg gik fortrøstningsfuldt igang.

Halvvejs igennem Lones opskrift – denne gang forsynet med rigeligt sukker – gik det op for mig at jeg ikke havde nok citronsyre. De sølle halvanden spiseskefuld jeg fik rystet ud af posen rakte ikke så langt som Lone foreskrev.

Jeg googlede derpå Klidmoster igen og fortsatte bare med resten af hendes opskrift. Der var nemlig også vinsyre i, og så mente jeg at jeg nok var dækket ind.

Her til morgen kunne jeg så hælde det grumsede blomsterfludium igennem først en si, dernæst et viskestykke som jeg tvivler på vil blive til viskestykke igen – men det skal nu komme an på en prøve.

Gårdmand Bjørn summede omkring og mmm’ede og snuste ind og meddelte at han glædede sig til at smage.

Det gjorde jeg faktisk også.

For lugten af blomsterne var ikke udpræget god, da jeg fik dem klippet af, balancerende på en stige, mandag aften. Da jeg ydermere både helt havde undladt at røre i fludiummet, og ved en frygtelig forglemmelse også havde forlænget tidsrummet gryden havde stået på gulvet i møllen, så…

Det kom så an på hvilken af de to opskrifter jeg fulgte, hvor langt overskredet tiden var, men hvis jeg gik ud fra at jeg efter citronsyrepunktet hos Lone, havde forladt hende og var hoppet over til Klidmoster, måtte det være Klidmoster der bestemte det antal dage det skulle trække, hvilket igen faldt ud til min fordel, idet hun lod det trække i 5 dage. Dog skulle hendes stå i køleskab, og mit havde stået på gulvet møllen.

Altså havde jeg mine seriøse tvivl om kvaliteten af min saft og at sige jeg glædede mig var store ord, jeg vil bare nøjes med at sige at jeg var ret spændt på udkommet af mit hårde arbejde.

Gårdmand Bjørn blev budt på et lille glas. Drak, sagde “mmm” og gik.

Så kom Divaen og jeg nærmede mig med mit opblandede saft og med et meget indladende smil spurgte jeg om hun ikke skulle smage.

Det skulle hun. Og hun kunne godt lide det!! Så turde jeg også godt selv smage.

Og det smagte rigtigt godt!

Så nu er jeg også med på bølgen!

Og når det så ikke er sæson for et eller andet, eller jeg skulle være så uheldig at misse andre fancy sæsoner for ramsløg eller valnødder, så overhælder jeg bare alle andre madvarer med lakridspulver i rå mængder.

Så er jeg nemlig stadig med!

Hjemmelavede romkugler

9 mar

Nu er det jo søndag, så jeg syntes lige I ikke skulle snydes for lidt kage.

Denne her opskrift er så nem at det er latterligt. Ikke desto mindre er den god at have, for er du SÅ færdig hvor smager de godt. Og ingredienserne er nogle man sagtens kan have stående i mange måneder!

Ret klamt når man tænker over det, men når nu det færdige produkt er så lækkert er jeg tilbøjelig til at se gennem fingre med det.

Altså.

Her er ingredienserne:

Hindbærmarmelade, bitter kakao, mazarintærte, hindbærroulade og romessens.

Find en røre maskine. Flå en hindbærroulade i mindre stykker og gør det samme med en mazarintærte. Put en spiseskefuld hindbærmarmelade og 2 spiseskefulde bitter kakao i, samt det meste af en lille flaske romessens.

Rør.

Og det var så det.

Krymmel af forskellig art

 

Så skal de trilles til passende romkuglestørrelse og rulles i noget krymmel man kan lide.

og stilles på køl.

Og yderligere oplysninger om disse romkugler er ikke disponible.

Der var nemlig ikke flere…

Jeg vil anbefale at have de ovenstående ingredienser i sit skab – for man bør aldrig gå ned på kage!

Årets fastelavnsboller

12 feb

Jeg har fået en ny opskrift.

På fastelavnsboller. Fra den anden Tina. Og de er verdens bedste!

OG – tadaaaah – jeg vil gerne dele opskriften med jer!

Altså.

Først tager man noget mel og gør det koldt.

Eller lader være.

Jeg stillede min melbøtte i køleskabet og følte mig mere end almindelig dum. De kloge siger at Claus Meyer gør det. Bruger koldt mel. Men jeg kunne ikke helt gennemskue fidusen i det og mit mel blev derfor ikke ret koldt efter de fire minutter på køl.

Men altså, jeg målte 500 gram mel af.
Blandede med 20 gram sukker – som ikke skulle være koldt.
1 tsk.salt og
1 tsk kardemomme.

I en stor skål piskede jeg 75 gram gær ud i
2 dl. kold mælk
og 1 æg der også blev pisket i.

Jeg puttede melblandingen i det våde og blandede til sidst 250 gram blødt smør i og æltede. Eller det vil sige min K-Max æltede.

Dejen blev underlig fast i det. Den var slet ikke klistret og det undrede mig. Men det var nok alt det kolde mælk. Man plejer jo at bruge lunken mælk. Dejen blev rullet direkte ud på bordet. Jeg skar små firkanter i den udrullede dej. Opskriften siger 30, men mine firkanter må have været lidt større, for jeg fik kun 24.

For at lave fyldet blandede jeg 125 gram blødt smør med 125 gram sukker og lagde en lille klat på hver firkant.

Smør+sukker blandingen puttes på.

Så lukkede jeg alle fire hjørner sammen omkring fyldet og lod dem hæve i fem minutter. Penslede dem med æg og trykkede en lille fordybning i midten af hver lille pakke og puttede en klat marmelade i fordybningen.

Foldes til firkanter.

Så hævede de igen 20 minutter og kom ind i ovnen på 250 grader. De skal bages 5-10 minutter alt efter din ovns vaner!

Så køler de lidt af på en rist og er klar til at nyde.

Nemme at lave og et sikkert hit! Mine 24 forsvandt som dug for solen. Og de smagte mindst lige så godt kolde som lune.

Men det der med det kolde mel har jeg stadig til gode at få forklaret.

Mudpie og Mac’n’Cheese

12 jan

I går fik vi leveret eftermiddagskagen til døren.

En mormor havde været i køkkenet og kreeret en mudpie. Og kom forbi med den!

Ja, en mudpie. Sådan en som Minny serverer for Hilly i “The Help”. Dog ikke med helt samme indhold og jeg skulle lige overvinde mig selv allerførste gang jeg satte tænderne i sådan en sag, ihukommende Minnys legendariske bemærkning: “You just ate my shit” – og så tror jeg i øvrigt det emne er uddebateret for i dag.

Men selve kagen smager aldeles guddommeligt. Desværre kan jeg ikke give jer nogen opskrift på Mudpie i dag, fordi den foregående mudpie var nemlig meget bedre, og den opskrift skal jeg lige have lokaliseret først. Så det må vente. I mellemtiden kan I nyde billedet af det sidste stykke før det på mystisk vis forsvandt til First Mans morgenmad.

Mudpie à la mums

Således inspireret af USA og deres madvaner fik jeg lyst til at prøve at lave macaroni and cheese, en anden klassiker fra Staterne. Jeg har hørt om Mac’n’cheese ofte, men aldrig rigtig smagt det, endsige lavet det.

Jeg fandt en opskrift på nettet som jeg ændrede lidt; det skulle jo passe til indholdet af mit køleskab og til de fem forslugne pre-teen + teenagere der befandt sig på matriklen.

Jeg smeltede lidt smør i en gryde. Rørte lidt mel i og lod det syde lidt i et par minutter. Så tilsatte jeg lidt timian, cayennepeber og almindeligt peber. Så hældte jeg lidt kold mælk ved og piskede godt. Lidt mere mælk, lidt salt og et drys muskat, og så kunne det ellers stå og passe sig selv i en 6-8 minutter ved lav varme, det skulle dog piskes i jævnligt, for ikke at brænde på.

I mellemtiden kogte jeg en pose pasta. Jeg havde kun suppehorn, men man kan jo bruge en masse andet pasta, bare det ikke er spaghetti.  Da de var kogt skyllede jeg dem lidt i koldt vand for at undgå at de klistrede sammen, dryppede dem af og hældte dem i et ildfastfad. Jeg havde også nogle pølser som skulle bruges og de blev skåret i skiver og smidt op i fadet til de kogte suppehorn.

(Fadet skal ikke smøres fordi der kommer sauce i lige om lidt!)

Altså, da bechamelsaucen – for det mindede mest af alt om sådan en – var færdig, slukkede jeg for varmen og hældte en pose reven ost i, og piskede godt til den var smeltet. Det var faktisk ret sjovt at piske rundt i, ikke ulig tyggegummi.. Jeg fik lavet nogle imponerende bobler!

Denne ostesauce blev hældt ud over pasta-pølseblandingen og jeg rørte det hele godt sammen.  Så dryssede jeg med lidt reven ost og normalt skulle der lidt rasp på toppen også men det havde jeg ikke lige så det blev ved osten.

Så røg hele fadet i en 200grader varm oven i 10-15 min. til det begyndte at blive gyldent.

Det tog ingen tid at lave! En lækker pastaret på under en halv time. Ret vildt faktisk. Og man kan jo udelade pølser og spise noget andet kød ved siden af, eller bare nøjes med en god salat hvis man ikke er til kød.

Mac’n’Cheese Thomas Jefferson style. Dog med helt ureglementerede pølser i!

Imens skar jeg noget rå spidskål i fine strimler, skrællede to appelsiner og skar i små stykker, blandede det hele sammen og tilføjede  en håndfuld tørrede tranebær og en håndfuld saltmandler og så havde jeg også salat. Dressing var der ikke brug for, for appelsinsaften gjorde det hele blødt og lækkert.

Om salaten så var amerikansk kan jo diskuteres, men det smagte rigtigt godt til pastaen og ungerne var helt pjattede med det der mac’n’cheese a la Thomas Jefferson, som vist var ham der opfandt retten.

Jeg elsker at lave mad fra andre lande, det er så sjovt at prøve nye ting og nye sammensætninger.

Nu vil jeg godt medgive at suppehorn med pølser og bechamelsauce ikke er decideret nyt, ejheller så eksotisk at det ligefrem springer i øjnene, men sammensætningen havde vi aldrig prøvet før. Og jeg kan forsikre jer at det ikke er sidste gang der kommer Mac’n’Cheese på bordet i Møllen på Øen!

%d bloggers like this: