Archive | Normandiet RSS feed for this section

Sommerferiestart

6 Aug

Jeg vil, for nu at trække en ordentlig tilbagekomst i langdrag, gøre en del ud af ferieberetninger. Billederne har nogle af jer muligvis set før, da en del af dem har været en tur på Kongmors Instagram profil!

Jeg var så forudseende at jeg på min første feriedag i Intermarché (et fransk supermarked) kastede et kladdehæfte ned i kurven, og så skrev jeg en slags faktuel dagbog i punktform, dag for dag.

Feriekageorgie

Med det resultat at jeg i dag er i stand til at fortælle at jeg havde sidste dag fredag d. 5.juli og at jeg, efter ovenstående og kvalmende overdådige feriekagebord drog hjem for at hjælpe resten af familien med at pakke bil, tagboks og trailer, samt at vi stod op kl. 04.00 lørdag d. 6 juli for at sætte os ud i bilen – okay alle under 19 væltede ud i bilen for at snorke videre – og køre mod syd. Dog først efter nogen – netop som bilen var på vej ud af indkørslen – skreg op om at hun havde glemt sin tandbørste.

Snorksovende børn og glade forældre.

Jeg ved godt det virker som en rød klud for nogen, men jeg forstår virkelig ikke hvorfor familier ofte ikke kan finde ud af at være sammen i deres ferier. Bevares, mine møgunger kan bestemt godt skændes og være ulidelige, ligeså kan min mand være en pestilens. Jeg er naturligvis den eneste der ikke er noget galt med, hvis jeg vrisser, er det udelukkende de andres skyld!

Tysk stau..

Nå, men vi hyggede os faktisk. Det meste af turen. Jeg blev en anelse utidig over det evindelige tyske stau. Jeg fatter ikke hvorfor der altid er klumper i trafikken i det land. Og det får mig hver gang til at råbe meget højt.

Men efterhånden som kilometerne forsvandt under dækkene, nærmede vi os denne smukke port til Normandet. Og så var der pludselig ikke så langt længere.

Pont de Normandie

Vi ankom til Lisieux 21.30 og fik hurtigt leveret diverse børn på diverse destinationer, og endte selv hos Eric og Adé som havde et fantastisk måltid klar til os. Samt noget jeg nok vil fortryde når de sidste dråber er drukket, nemlig en ny variant af Ricard, en rosé variant som smagte himmelsk og som ikke forlod min gane ret mange aftner i træk.

Hygge a la fransk

Selvom vi var trætte, kom vi først i seng ved 02 tiden, for der var jo så meget vi lige skulle opdateres på.

Og snakke om, og grine af.

Men det var bare så godt at være tilbage og vi kan sove når vi bliver gamle!

Forklædt som jeg ved ikke hvad

23 Feb

Bjergged måske?

Det startede ellers så godt.

Fiona og jeg var for længe siden blevet enige om, at vi i vinterferien skulle ud i det gode vejr og tvinge vores afkom til en tur. Det blev en ren tøsetur, idet det andet køn havde andre planer i form af træ-klatring, fodboldtræning og skyggeboksning.

Vi landede foran et meget smukt lille slot i Saint Germain de Livet, hvor vi har været før, men denne gang gik vi over på den anden siden af vejen og ind på en gammel og smuk lille kirkegård.

IMG_0673

Fiona havde et kort.. Med en afmærket tur. Flere faktisk. Den ene så lidt lang ud, så vi valgte den anden. Vi gik rask til,  og hyggesnakkede undervejs!

Det var 12-13 grader, højt blå himmel og strålende sol. Skøn forsmag på noget forår som SNART gerne måtte installere sig på en mere kronisk måde.

Stien sluttede.. og gik skarpt til venstre.. og OP..

Det stod der altså ikke på Fionas kort. Det der med op.

Det er faktisk også for dårligt, man kunne godt lave kort med relief på, så man vidste at den sti skulle man ikke gå på, hvis man ikke havde en fortid som bjergged..

Hvorom alting er, da vi havde gået opad – i en hel del mudder – sådan ca. 30 meter – mindede det mest af alt om en udtørret, eller næsten udtørret å.

Det mindede faktisk rigtig meget om en lille å.. som måske ikke helt var udtørret .. endnu.

Skråningerne blev stejlere og der var faktisk ikke engang fodfæste mere. Med mindre vi da havde lyst til permanent fodbad.

Det var heller ikke en mulighed at forsøge at kravle op fra vandløbet, for der var ufremkommeligt sammenvokset tornekrat, så vi måtte pænt blive hvor vi var.

Tvunget af omgivelserne, og i bedste spidermanstil, begyndte vi at gå på skråningerne.. og håbede inderligt at der ikke ville blive større afstand mellem de to breder efterhånden som vi krabbede os fremad og opad..

IMG_0687

I så fald ville vi nok ende med at gå i split..

IMG_0689

Virkeligt elegant..

Det må have været et syn for guder, og vi var da også jævnligt – under høje hyl – ved at glide ned ad de skrå breder, af bare grin. Det værste der nu kunne ske var at det endte blindt og vi ville blive nødt til at krabbe os ned ad samme ufremkommelige mudderskråning.

Men nogen var os nådig, og da vi, efter 40 meget mudrede minutter endelig kunne kravle op fra den lille å og ud på en asfalteret landevej var vi ikke helt så rene, som da vi startede vores lille udflugt, men i ganske højt humør alle syv.

Som Fiona meget fornuftigt påpegede, så skulle vi have været gået den anden vej, for havde vi set ned i å ”hullet” var vi aldrig gået den vej.

Vel tilbage ved bilen, smed pigerne sig på en bænk, brokkede sig højlydt og var rørende enige om at vi (Fiona og jeg) aldrig nogensinde mere skulle have lov til at bestemme hvilken vej vi skulle gå..

Vi slog det hen, for vi havde faktisk haft det morsomt og spurgte om vi ikke skulle tage en lille tur til.. men dette var det svar vi fik..

Må være “talk to the hair”..

IMG_0699

Så vi kørte bare hjem til civilisationen igen..

Tour de – færdiiiiiig

8 Jul

Altså – først kom det de kalder karavanen. Det er en masse sjove reklame biler hvorfra der står stift smilende piger eller chippendales og kyler ting i hovedet på de folk som står og vinker.. Det varer en time – sådan en slags opvarmningsband.

IMG_4787

Jeg fik for eksempel kylet en lille pakke chips liiige midt i den dobbelte airbag. Det var sgu lige før den sad fast.

Af en fyr, som først havde set mig direkte ind i øjnene og så – slam.

Lidt blæret, at stå på en bil og kyle chips ned i kavalergangen på damer, dag efter dag. Åndrigt job, må jeg nok sige.

Divaen fik derimod en pakke vaskepulver, samme sted, fra dem her.. Den blev hun meget glad for.

IMG_4780

Andre mennesker gik lidt i psykose, over de her gratis plastik gaver. I hvert fald landede der en nøglering på min sko og bedst som jeg skulle til at bukke mig ned for at samle den op, kom en ældre dame med en fart jeg ikke havde troet mulig, og snappede den ud af hænderne på mig. Jeg skulle lige til at træde hende over fingrene, men hun var mig for hurtig.

Og nu forstår jeg bedre alle de ældre mennesker, som har siddet i deres klapstole og samlet kræfter i en 5-6 timer – de skulle jo være friske så de kunne løbe rundt efter nøglesnore, kuglepenne og bøllehatte fra et pølsefirma.

Længere henne brokkede nogen sig højlydt over at det virkelig var snyd de ikke fik en pose chips. Hvordan mennesker kan gå så meget i selvsving over 15 gr. chips er mig en gåde. Men okay vi fik også 5. så vi havde jo vores på det tørre – i hvert fald lidt, for så gav det sig til at regne.

Som i styrtregne – meget og pludseligt. Da vi havde sendt Prinsessen og Gårdmand Bjørn ned efter en paraply, ventede vi næsten tålmodigt. Så krøb Zorronaldo ind under en busk og Divaen fulgte efter.

Jeg ville med – og det er meget muligt at nogen har filmet på det tidspunkt! I så fald har de udelukkende set min store røv under en busk, idet det ikke var det hele af mig, som kunne være under busken.. Og hele bagsiden af mig blev derfor rimeligt våd. Og kold. Men vi grinte så meget, at jeg – igen – kom til at tænke på jeg må have en pakke Tena Lady næste gang jeg skal ud og købe ind.

Divaen fortalte senere at den hurtige ældre dame stod og grinede skadefro af os, i ly af sin paraply. Det kunne jeg af gode grunde ikke se – da jeg ikke har øjne på ballerne – men havde jeg vidst det, ville jeg uden tvivl have faret hen og bidt hende. Hvilket muligvis også er derfor Divaen ikke fortalte det før senere.

Nå, endelig dukkede Prinsessen op.. Beskeden var: hent en paraply – et par regnslag og en lille pose til tingene. Dette var FØR det gav sig til at regne. Hun ankom med Gårdmandens sweatshirt.. Som var våd.. Hun meddelte så at det var fordi nøglen sad fast i døren, da hun skulle låse igen.

Det er muligt at vi råbte lidt af hende eller jeg gjorde – i hvert fald forsvandt hun – til info kan jeg fortælle at HUN havde regnfrakke på.

Og så dukkede Gårdmanden op med en stor lyserød golf paraply. Tak Randi!!

Der stod vi så alle fire og ventede på at Prinsessen og cyklisterne skulle dukke op. Men alt dette er der ikke nogen billeder af – da mit kamera ikke er så glad for vand..

IMG_4789

Nå, men da Prinsessen endelig kom med de ønskede effekter, holdt regnen op.. Og så kom der en masse cyklister forbi på meget kort tid og det var så det. Vi tror nok vi så Riis. Vi rystede i hvert fald vores meget våde flag foran en saxobank bil, hvilket omgående satte de automatiske vinduesviskere i gang – og så syntes vi nok at vi så et æggeformet hoved uden hår på.

Og vi råbte meget højt ”Heja Saxobank” hver gang vi så én af dem.. Og vi vinkede, og viftede som sagt meget med de våde flag.

Så gik vi hjem.. Talte op og delte rovet og firkløveret åd en ikke uanseelig mængde slik. Der var nemlig også haribo biler med stift smilende piger som kylede slik. De nøjedes så med at kaste det på jorden, ulig de skiinstruktør look-a-like typer der sigtede noget højere. Der mangler en masse slik og chips på billedet – men det fordi de allerede har ædt det!

IMG_4792

Karavanen var intet mindre end et skoleeksempel på målrettet marketing!

Og da vi så havde spist aftensmad.. Så blev jeg lige pludselig 82 år – og voldsomt træt. Og regnede ud at jeg har vandret et sted mellem 8 og 10 km i dag og ydermere har stået stille, på samme sted, i 2 timer. Og jeg kunne kun lige akkurat kæmpe mig hen til computeren, for at skrive dette.

Jeg har vist fået nok Tour de très irriterende for i år. Det er jeg overbevist om at I også har – så jeg tror bare vi holder her!

Firkløveret derimod – opildnet af reklamegaverne – glæder sig til næste år og er allerede begyndt at planlægge hvordan de får en større fangst. Cykelløb siger I? Næææh – det snakkede de ikke så meget om..

Deres udsendte medarbejder

7 Jul

Kan meddele at alt går planmæssigt. Det er varmt, men støvregner indimellem. Okay – vanvittigt uinteressant, jeg ved det – men jeg går altså heller ikke efter jobbet som Jørgen Leths makker – jeg er også alt, alt for gammel til ham!

Vores havelåge befinder sig præcis med 2 km til mål, med kirken i baggrunden.

Vi har alle sammen røde/hvide T-shirts på, Dannebrog i hænderne og vi vinker simpelthen alt hvad vi kan – hul i de skide cyklister – det er OS I skal kigge efter!

IMG_4745

Antallet af lastbiler og boder der sælger pølser og pandekager er enormt.IMG_4750

Og der er skam også spandex i alle størrelser til fuldstændigt sindssyge priser. Med påklistrede reklamer.IMG_4753

Siden vil løbende blive opdateret efterhånden som dagen skrider frem!

Mens vi venter..

6 Jul

Hverken på Julemanden eller Godot – men på at Tour de très Irriterende kommer forbi og lukker os ud igen. Jo vi kan gå ud – men de fleste butikker er alligevel lukkede, da der ikke må køre nogle biler, ej heller må man parkere nogen steder.

Som en slags kompensation, er der gratis koncerter og open air biograf, hele aftenen. I morgen er der legeland for børn og en hoppeborg.. Desværre også kun for børn – kunne ellers sagtens se mig selv vælte yndefuldt ned af en rampe, med nederdelen oppe om ørerne og kvase et par børn eller 7 på vejen. Det kunne være uhyre grinagtigt.

Det er uden sammenligning det mest åndede jeg har været med til. Tænk at være lukket inde. Touren er derfor ikke vanvittig populær på matriklen.. Har den nu aldrig nogensinde været.

Men i hvert fald – mens vi venter – vil jeg lige vise jer noget..

Borgmesteren er nemlig en ivrig cyklist og kan ofte ses på sin jernhest, iført et lidet flatterende spandexsæt plastret til med reklamer, nøjagtigt som mænd i Ry og omegn. Derfor får han, med uforholdsmæssig stor fryd, hevet Tour’en til byen år efter år.

Om det er fordi han selv vil have et svedigt kys eller om det er autograferne der trækker mere, skal jeg lade være usagt. Og NEJ det er ikke ham jeg vil vise jer – men det kommer måske en dag.

For ligesom at opildne de, noget mindre cykelglade borgere, til lidt mere entusiasme omkring disse horders indtrængen i vores by, har han foranlediget at samtlige rundkørsler, på selvsamme borgeres regning, er blevet dekoreret både med cykeltema, men også andre ting som kendetegner regionen.

Derfor drog vi ud i morges, bevæbnet med kamera, for at forevige disse rundkørsler.

Dette afstedkom lettere tumultagtige scener rundt omkring i byen, idet folk var meget mere opsat på at komme hen og hamstre mel og tun på dåse, for at overleve belejringen, og slet ikke var til sinds at lade os tage billeder, med det resultat at firkløveret på skift blev sat af før rundkørslen, og i ro og mag kunne tage billeder, alt i mens jeg kørte et par gange rundt, for så at stoppe og hive barn ind i bilen igen.

Det er også gået op for dem at vi venter. På at det er overstået.IMG_4731

Ost i overstørrelse.. Lokale ost!IMG_4447

Ved ikke helt hvorfor der står en overdimensioneret vandkande..IMG_4734

En noget sær cykelopstilling, men dog en cykel..IMG_4735

En mælkejunge – Normandiet er kendt for smør, fløde og ost.IMG_4739

Meget passende ved vikinge-rundkørslen kan man lige nå at se bagenden af min bil!IMG_4741

Og så den sidste rundkørsel – som Tour de très irriterende skal igennem før de kommer forbi vores låge – og derpå i mål. IMG_4571

Det skulle være omkring kl. 17 d. 7 juli – de første spandexmænd vil køre forbi havelågen på Æblebakken – lige efter den meget store Kirke, som man skal være mere end almindeligt blind for ikke at lægge mærke til.

Vi glæder os til at vinke!!

D-day

6 Jun

Når man bor i Normandiet, er det fuldstændigt umuligt at ignorere d. 6. juni 1944.

Alle taler om det, med et slet skjult strejf af fanatisme, men Normandiet har været så meget mere med i den krig, end mange andre steder, derfor er minderne og historierne om krigen meget nærværende – til tider kvalmende.

Skolerne gør også deres til at forherlige de døde helte, borgmestre kappes om at smide med blomsterkranse hist og her og alle vegne på de ukendtes gravmonumenter, og hele området sovses ind i drama og overdrivelse, i en grad så man blot glæder sig til d. 7 juni.

Den by vi bor i, havde under krigen ca. 5000 indbyggere – 800 døde på grund af D-day og i hvert fald 70 % af byen blev ødelagt. Derfor er der heller ikke ret mange af de fine gamle bygninger som er så typiske for Normandiet. Det er noget argt lort de fik stablet på benene i efterkrigsårene og meget lidt pænt. Det er de dog ved at finde ud af at planlægge sig ud af, så meget er ved at blive forbedret.

Der er også mange museer i Normandiet der omhandler krigen. Det største ligger i Caen, og er en slags base for de omkringliggende, som oftest er ved de strande hvor de allierede tropper gik i land med deres ”Operation Neptune”. Det tager timer at komme igennem. Mange timer.

Normalt skulle befrielsen af Normandiet vist have været overstået på kort tid – men det blev ved indtil i august måned. Lidt af en fejlberegning hvis du spørger mig..

Jeg vil overlade det rent faktuelle til internettet og historietimerne, men hvis man vil vide noget mere, er det smarteste nok at man kigger forbi på Memorial i Caen, og så udvælger sig en strand eller to at se.

Ikke fordi man skal smage på krigen og lade den fylde – men fordi det er en del af noget historie. Noget skal trods alt huskes for ikke at blive gentaget.

Selve museet i Caen er som sagt stort. Og det tager lang tid at gå igennem. Nogle steder er det umuligt at komme forbi, uden at blive rørt. Det fortæller ikke kun Normandiets historie, men også resten af verdens død og ødelæggelse, i den periode.

Der er mange personlige og private breve og optegnelser, fra begge sider – med ord, billeder og fortællinger som bider sig fast og går helt ind. Det er bliver til noget følelsesporno som er ulækkert. En slags fortidens realityshow som jeg dybest set ikke bryder mig om.

De har jo med vilje valgt ting, som man bare ikke har brug for at vide. Tit har jeg dem også mistænkt for at glemme at fortælle HELE sandheden. Det er så nemt at glemme de lidt mere uheldige ting, og kun fremhæve det heltemodige..

Museerne på de forskellige strande fortæller mere specifikt det, som foregik netop der. Og det er hårdt på en helt anden måde. Især hvis man har mødt én som var med.

De første 5-10 minutter af filmen ”Saving private Ryan” skulle efter sigende være så tæt på sandheden om landgangen, som det overhovedet er muligt at komme, så mange år efter.

Og uanset hvem man er, kommer man ikke derfra upåvirket – ung eller gammel – men om det lige har den ønskede effekt, kan så diskuteres.

En viking i Normandiet

4 Jun

Guillaume le Conquerant blev født ikke så langt fra Æblebakken, og vi var på besøg på hans slot – eller hvad der var tilbage af det.

Han blev konge over England endda, og så var der nogle, som broderede hans historie på et gigantisk viskestykke. Ja, I må virkeligt meget undskylde – men jeg kan ikke se noget som helst fantastisk overhovedet, ved det der kilometerlange viskestykke-bredde broderi som er i Bayeux.

Det kan jeg ikke. Og jeg har endda set det indtil flere gange. Jeg synes til gengæld hans slot er mange gange flottere, og meget mere interessant! Desuden er de fleste af historierne om broderiet løgn. Det var ikke engelske damer, men derimod franske munke.. Som godtnok sad i England, men det var altså mænd og ikke damer.

IMG_4432

Resterne af våbensalene

IMG_4425

Helt derop kom vi – helt op til flaget

IMG_4434

Underlig, men smuk form!

Herlig dag, med skovtur, gamle sten og historiens vingesus. Da jeg for tiden er ved at lytte til “Jordens Søjler”, bliver et slotsbesøg som dette, blot endnu mere spændende.

%d bloggers like this: