Hængende skygger

Dengang der var mønter i min vaskemaskine, kom de næsten op og hænge til skræk og advarsel. Men så tog jeg dem ned alligevel, for det pyntede ikke lige, heller ikke selvom de ikke ødelagde et stilleben i økologisk råhvidt. Som jeg i øvrigt ikke har nogle af.

Derpå skyndte jeg mig at glemme absolut alt om skræmme og tømme lomme kampagner.

Det var nok lidt dumt.

For vaskemaskinen begyndte at sige meget mærkeligt. Igen. Den holdt dog ikke op med at vaske, hvilket jo var det vigtigste. Men lydene.. Dem kunne jeg godt blive lidt bange for.

First Man blev derimod glad, han øjnede straks en chance for at puste på indersiden af selvsamme vaskemaskine med sin nye maskine, men det hjalp ikke en døjt. Tørretumbleren kom ned så han kunne komme til at puste på vaskemaskinen – som står underst.

Lydene vedblev. Men den vaskede.

Der skete imidlertid det, at da First Man placerede tørretumbleren ovenpå vaskemaskinen igen, ville den ikke dreje rundt. Tørretumbleren altså. Indvendigt.

Den ville godt varme, men ikke trille tøjet rundt. Usmart, fordi det således lagt på en varmekilde, godt kunne gå hen og lave brændte eller brune pletter på tøjet.

Altså, tørretumbler ned. Så kunne han puste lidt på den. Og i den. Det hjalp heller ikke.

Og da det samtidig regnede en del, og vores tørrestativ generelt er beregnet til at huse to viskestykker, seks bh’er og en hue, så havde vi et mindre pladsproblem.

Jeg har nogle meget fine kroge, siddende forskellige steder i bjælker og sådan, til julepynt og de tre stykker påskepynt jeg har. Disse kroge blev nu beslaglagt … Er der ikke et ord som hedder rekvisition, på dansk? Det lyder meget bedre!

Altså, mine kroge blev rekvisitionerede, og er jævnligt optaget af hængende, tørrende tøj.

Det er så hvad det er, men i går morges kl. 06 da jeg, nærsynet og mere end halvblind, loppede ned af trappen, fik jeg hjertestop over disse uformelige hængende skygger, og det tog mig mange sekunder at huske at det ikke var en zombiehjemmerøver, men derimod et lagen og Zorronaldos nye cowboybukser.

Tørretumbleren blev godt nok diagnosticeret med en knækket drivrem, men da reservedelene først skulle bestilles hjem og dette så fluks sendte hjemkomsten af min tørretumbler hen til langt ud i fremtiden, satte jeg omgående mit vækkeur til 2 minutter efter First Mans, så han kan nå at gå nedenunder og tænde lys, før jeg dør af hjertestop over fodboldsokker og håndklæder der hænger til tørre, i nattens mulm og mørke.

Jeg glæder mig i øvrigt meget til den er hjemme igen, for selvom det sikkert er sundt for de døde hudceller at blive slebet lidt, så er lufttørrede håndklæder bare ikke det samme.

Maskinoman har slået til igen..

Om det er en maskulin form for shopaholic skal jeg lade være usagt.. men forleden dag kom First Man hjem, slæbende på en meget stor kasse. Der var en maskine inde i den store kasse. Endnu én.

Han råbte bare hej, da han kom hjem, og jeg stod på hovedet i aftensmaden og snakkede med Divaen, så jeg ofrede ikke kassen ret meget opmærksomhed. Heller ikke da han pakkede ud.

Det var en fejl.

Så havde jeg nemlig kunnet kravle i skjul. For pludselig lød der en øredøvende larm, i meget ubehagelig nærhed af min person. Jeg for sammen og var lige ved at tabe gryden med pasta. Divaen nøjedes med at sætte sig på hug og hvine skingert, mens hun holdt sig for ørerne.

First Man havde købt en slags kompressor eller noget. I hvert fald en meget stor dims til at puste luft med. Han var glad for den. Meget glad.

Og den skulle straks afprøves.

Derfor er der nu ikke den ting i huset han ikke har haft pustet på. Med maskinen forstås. Indersiden af tørretumbleren, Blondinens kurv, tallerkenrækken og støvsugeren.

Se, at han lige skulle puste på støvsugeren kunne jeg så ikke se det smarte i. Den suger jo. Med mindre han ville opnå et slags blæsende kredsløb. Det endte da også galt. Det kunne jeg godt have fortalt ham.

En slags elastik som holdt sammen på noget inde i støvsugeren, fløj af under al hans pusten. Under mange eder og rumsteren fik han moslet elastikken på plads igen. For en kort bemærkning. Så knækkede den.

Der var stille lidt og så kom ederne tilbage. Uden andet akkompagnement. Så fandt han noget andet at puste på. Udenfor. Divaen krøb i dækning og de tre andre smågrise blev ovenpå.

Så indtil han er færdig med at puste, er Æblebakken midlertidigt omdøbt til Stormfulde højder..

Endnu en af de der dage

Som I nok selv kan regne ud – er en vaskemaskine fuldstændig livsnødvendig når man har 4 børn. Ja naturligvis også med færre børn, men jo flere der er på matriklen jo større er behovet for at vaske.

Vi har snakket om maskiner før og blevet vist også dengang rørende enige om at det er hus-hjælperne som hapser førstepladserne for de seneste årtiers mest fantastiske opfindelser.

Den på Æblebakken installerede opvaskemaskine, opgav ævred i juni måned – faktisk lugtede der så brændt at vi var voldsomt taknemmelige for at vi ikke havde sat den til om natten – det er ikke godt at vide hvordan vores træhus havde overlevet en lille rask brand i køkkenet.

Derfor vasker vi nu op i hånden. Nogle mere end andre – men det er også okay, andre har lektier for.

Værre var det, da min vaskemaskine gav sig til at kaste op med bobler ud over det hele, tirsdag aften. Jeg snakkede godt for den, jeg aede den, tømte filter og den slags ting, som nogle gange kan gøre opvaskemaskiner i godt humør igen.

Men nej – den var definitivt sur, havde ondt i maven og forstoppelse, og ville slet ikke af med vandet..

Gode råd var dyre – jeg kan overhovedet ikke overleve uden vaskemaskine i 48 timer – i hvert fald ikke hvis jeg gerne vil ind på mit lille bitte og grimme badeværelse, samt være i stand til at lukke døren igen, da det er der hvor vasketøjskurven står.

Ved nærmere eftertanke, er det måske ikke så tosset, idet der så er mindre at stryge og lægge sammen. Men det er jo en stakket frist og nogenlunde ligeså effektivt som at tisse i bukserne, hvis man fryser.

Jeg behøver heller ikke at gøre opmærksom på at vores finanser ikke lige er i humør til en ny vaskemaskine, så jeg var ærligt talt en anelse vrissen.

Først skulle jeg have slået på de lokale jungletrommer, for at lokalisere en ærlig reparatør. Dette er et meget sjældent folkefærd og finder man en sådan, er det bare med at gemme hans telefonnummer godt! Han sin vægt værd i guld.

Men Eric fortalte at denne her mand var god, ærlig og effektiv. Så ham fik jeg ringet til – han lovede at kigge forbi inden fredag. Så fik jeg hjertestop. Og måske gav jeg mig til at græde.. Husker det ikke – hvorom alting er – manden lovede at komme onsdag i stedet.

Det var heller ikke det allerbedste valg, for min onsdag var et sandt orgie af planlægning, henten og bringen, trøst og nyttesløs opmuntring til ulykkelig teenager med brækket kraveben (der er ikke sket en skid siden sidst – og stadig ingen fodboldkamp i syne og drengen er seriøst i dyb depression)

Jeg tror ikke jeg har set ham så ked af det, siden han var 8 og troede at han aldrig ville få en kone fordi han havde briller..

Nå – det var et sidespring.

Jeg kom tilbage fra diverse læge og apoteks besøg, på et tidspunkt hvor reparatøren var installeret halvvejs inde i tromlen på min blottede vaskemaskine, alt imens hans hjælper stod og rakte ham værktøj, på kirurg måden.

Inde fra tromlens dyb lød det – ”De er vist dansk?” ”Øhhm jooo” – jeg trak noget på det, og spekulerede som en gal på hvilke detaljer Gårdmand Bjørn havde været så venlig at underholde dem med.

I stedet for at uddybe, rakte hjælperen mig 2 meget rustne – danske – femkroner med et mørkt blik.

Men i stedet for at have flænset det indre af min sårbare vaskemaskine, og have forårsaget uoprettelig skade, havde de bare ligget og hygget sig – de to femkroner der.

Så efter at have klædt maskinen ærbart på igen, skramlet lidt frem og tilbage – samt udskrevet en regning på 94 €, sagde de farvel og efterlod mig med en rask vaskemaskine, der er klar til endnu en tørn – og en bonus på 10 kroner.

Fremskridt

Forskning, opfindelser, vi gik på månen og alt det der..

Fantastisk store skridt for mennesket.. som jeg faktisk overhovedet ikke kan relatere til i min begrænsede og forkælede verden. Fint nok, at der er opfundet ABS og det har sikkert reddet ligeså mange menneskeliv som penicillin.. Men stort? Nej, det synes jeg ikke det er.

På min personlige hitliste ligger blandt andet 3 maskiner: Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Se DET er noget jeg kan forstå.

Det er brugbart og aldeles uundværligt for en familie på 6.

Hvem gider skrubbe tøj i den kolde flod Touques – selvom det er Frankrigs reneste?

Hvem gider have meget syge børn, der ikke kan sove om natten for allergianfald, fordi deres sengetøj har hængt ude på pollenbesmittede tørresnore – i stedet for at tørre i en tørretumbler?

Og hvem gider vaske op konstant bare der er én – og det er der altid, når man har 4 børn – som er sulten og flår 2 tallerkner, 4 knive, en kande og et glas ud, bare de skal have et stykke brød med skinke, og et glas vand.

Men allerøverst.. Endnu højere oppe en æggekoger og automatisk æbleskræller.. Allerøverst på min liste over denne vores civilisations højdepunkt er: (tadaaaaaaah) min elektriske varmemadras.

Aldrig nogensinde mere skal jeg lægge mig i en kold seng. Den er altid lun – og når jeg så ligger i sengen slukker jeg naturligvis for apparaturet, jeg gider jo heller ikke blive stegt, som den sild jeg er.

Bare følelsen af at lade sig glide ned under en lun dyne – på en lun madras og vide at man ikke skal ligger tænderklaprende og vente i 23 minutter på at få varmen – den er ubeskrivelig – og så føler man sig virkelig på toppen af vores civilisation.

Og dette er også årsagen til at jeg er glad, hver evige eneste aften når jeg går i seng – såfremt der altså ikke er krummer i..

Jeg fik lige noget

Da jeg første gang var på besøg hos svigerfar, kunne jeg behørigt beundre min afdøde svigermors maskinpark. Den dame havde simpelthen ALT hvad der overhovedet fandtes af fancy – og elektrisk – køkkenudstyr.

Min svigerfar, som er en anelse anstrengende i forhold til køkkener og kvinder, men ellers meget sød, har foræret mig stort set alle maskinerne. Nu er de efterhånden gamle og mølædte – svigermor døde i 1982 længe før jeg overhovedet kom ind i familien – men det har været sidste skrig dengang hun fik dem.

First Man er dermed vokset op med den vildfarelse, at kvinder bliver ligeså glade for maskiner til køkkenet, som mænd bliver glade for en elektrisk skruetrækker fra DeWalt. Han lider også af den vrangforestilling at det er noget kvinder gerne vil have i gave… Som i NOT at all..

Eller nej, det er ikke helt rigtigt, for han har lært en masse og er blevet meget bedre, men ikke desto mindre har jeg altid fået et par maskiner om året.

Nogle af dem.. er jeg faktisk blevet glad for – men det er nu mest dem, som er kommet uden grund, der har vakt mest glæde.

Det værste var måske nok en håndholdt bordstøvsuger til en Valentines dag. Eller var det mon græsslåmaskinen til mors dag? Han forsvarede sig med at den var rød..

Hans bedste ven er også maskinoman – gad dog vide om det ikke er en genetisk fejl der forekommer ligeså snart man bliver født syd for Bordeaux?

Men således hjulpet godt på vej af sydfranske maskinomaner, har yoghurtmaskiner, ismaskiner, juicepressere, fonduer, og et utal af ting til at lave mad med, på og i fundet deres vej til mit stakkels køkken.

Nogle har meget uheldigt, og på mystisk vis fundet deres vej ud igen..

Men nu her, lige i onsdags.. da fik jeg en maskine som jeg blev rigtig glad for.

Ikke at jeg ikke sagtens kunne overleve de sidste 8 måneder uden sådan en køkkenrobot som kan alt undtagen at vaske op. Men de royale har indimellem spurgt om jeg dog ikke snart kunne lave dadelkugler, eller humus eller andre ting som bare ikke er så ligetil at lave med en teske og et rivejern.

Hvorom alting er – fik jeg denne her, på en kedelig almindelig onsdag – og er nu sikret 12 års dadelkuglefabrikation!

Den blev omgående taget i brug så det royale afkom kunne få deres dadelkugler.