Søndagskagen #24

13 nov

Der må være noget med franske smagsløg.

Galt altså.

De synes nemlig at gulerodskage er alt for sødt, men samtidigt sætter de lystigt tænderne i de største marengs der nogensinde er set på kontinentet.

De udsætter sig selv for at få galopperende sukkersyge efter en eneste bid af dette skrigende søde knas som sender hvinende jag op i hjernen på mig.

Kan I høre at jeg IKKE kan lide dem?

Man kan ikke rigtigt se størrelsen på billedet, men disse overdimentionerede kyskager har cirka samme størrelse som to knyttede næver..

Tænk at fortære sådan en hel én? Uden at kaste op.. Eller få kroniske rystelser.

Meringues

Jeg har smagt nogle smuler fra en, sidste år, og ingen får mig nogensinde til at prøve det stunt igen. Jeg ryster endnu af sukkerchok.

Men der er nogle i familien som synes det er lykken at gnaske 4½ kilo sukker i sig og være hyper – hele resten af ugen.

Vil meget hellere have sådan én her. Eller enaaand..

God søddag – øh jeg mener søndag.

10 kommentarer to “Søndagskagen #24”

  1. overleveren 13. november 2011 hos 14:52 #

    Vi deler helt smag. Både mht marengs og den engelske julekage. Men 4 uger og 4 x cognac, det er da alt for lidt. Minimum 10-12 uger 🙂

    I øvrigt er det originale vist at den bliver lavet i starten af julemåneden, og så tager man sidste års kage frem et par dage før jul og pynter den med marcipan og icing. Og den nyere kage fortsætter man bare med at drukne i sprut et års tid.

    • Kong Mor 13. november 2011 hos 20:55 #

      Altså nu når min julekage at få 6 ugers sjuppen rundt i cognac.. Det må være rigeligt! 😉
      Fra året før? Det er på grænsen til noget ulækkert..Og lidt synd for al den gode cognac.

  2. Anne 13. november 2011 hos 15:54 #

    Uuuuuff – jeg føler med dig. Min mellemmindstemand spiste både sin egen mega-marengsting OG sin vens, da vi var i Den Gamle By i sommers. Jeg havde nok i min – den lækreste ever – vaniliekrans!! 😉

    • Kong Mor 13. november 2011 hos 20:55 #

      De er KLAMME 🙂
      Men vaniljekranse er gode!

  3. Marie 13. november 2011 hos 18:22 #

    Et år havde jeg taget 7 af de enorme marengs med hjem fra ferie i Provence til de syv børnebørn. Jeg havde fortalt dem om størrelsen på dem, men de troede lidt det var “lyv”, indtil de fik syn for sagen. Der var sukkerchok til flere dage.

    • Kong Mor 13. november 2011 hos 20:56 #

      DET tror jeg gerne. De er et hit blandt franske børn.

  4. Sequence 13. november 2011 hos 21:16 #

    Hold da op. Det hviner helt i tænderne, ved tanken om at sætte dem i sådan en fætter.

    Så hellere et stykke bradepande kage, tak 🙂

    • Kong Mor 13. november 2011 hos 22:23 #

      Ja ikk’? Det er ganske forfærdeligt! 🙂

  5. Susanne 13. november 2011 hos 21:47 #

    Jeg bagte kanelboller i dag. De passer lidt bedre i min smag.

    • Kong Mor 13. november 2011 hos 22:23 #

      Også til min!! 😉

Skriv noget - så bliver jeg SÅ glad!!